Så er vi endelig tilbage!

Siden sidst – og lidt tanker om årets tomatsæson, og hvad du kan læse om i dette nyhedsbrev

Efteråret er godt igang, men selvom det regner og rusker udenfor, så er det ikke noget der bider på tomatplanterne i vores drivhuse. De fortsætter ufortrødent at give tomater, ganske vist ikke lige så mange som tidligere, men stadig nok til at vi kan henkoge, og lege i køkkenet og få lidt forråd til vinteren.

Indtil september måned, var det faktisk ikke noget vi troede vi kom til i år.  Tomatmæssigt har det for os været et virkeligt udfordrende og ringe år, udbyttemæssigt. Vi har haft lækkert lækkert vejr, men i forhold til tomatdyrkning, så har det været et koldt forår. Så fik vi ganske meget varme og ingen regn, efterfulgt af en august som bare har været kold, solfattig og med rigtig meget regn/skybrud. Det har været den koldeste august i mange år. Iflg. DMI var middeltemperaturen for august 15,7 – og sidste år var den 18,2. De lavere temperaturer og fraværet af sol, har i den grad haft indflydelse på årets tomatsæson og resulteret i en meget sen og faktisk også sparsom høst. Måske du oplever det anderledes? Det kan meget vel være, for dykker man ned i DMI’s sammendrag for eksempelvis august 2021, så er det ganske tydeligt at vejret i den grad har været ganske forskelligt, afhængigt af hvor i landet man bor. Men ligesom vi tænkte at der nok ikke rigtig blev tomater hverken til at tage frø af eller til at kunne eksperimentere i køkkenet, lysnede det her i september. Ja, faktisk er vores høst først rigtig gået igang i september. Meget ulig andre år, har det betydet at vi har haft enormt travlt med at høste, tage foto, skrive beskrivelser, bedømme tomaterne, fermentere frø og testspire. Vi har nået langt de fleste sorter, nogen er glippet – og andre er faktisk ved først at modne her sidst i oktober. Vi venter faktisk rigtig lang tid med at rydde planter væk på friland, og tømme vores drivhus og gøre dem rent, for der er den del sorter der faktisk yder indtil den første frost, og så længe jeg kan hente egne tomater i haven, så foretrækker jeg det.

Selvom det er efterår, så er det slet ikke slut med at høste endnu. Vi henter både æbler i haven, chilier og tomater på friland, og tomater og agurker i drivhuset. For et par dage siden, hentede jeg adskillige kilo “Deep Space”. Jeg må sige at jeg er vildt imponeret over den! Den yder ekstremt godt, og længe, og der hænger stadigvæk en masse grønne tomater på planten. Hver dag modner der 3-4 stykker. Selvom det er oktober, så har de stadigvæk en helt fantastisk smag! Nogen blev nydt direkte fra planten, resten brugte vi til Hot Tomat Ketchup og til Chutney – opskrifterne finder du længere nede i nyhedsbrevet.  Nogen af vores sorter sætter tomater, som slet ikke kan nå at modne – men det er heller ikke meningen. Så længe planterne producerer grønne tomater der er friske og fine, så får de lov – og giver os mulighed for at forlænge høsten – med grønne tomater. Grønne tomater kan ganske let forvandles til kulinariske lækkerier, der kan nydes i de kolde, mørke vintermåneder.

I weekenden blev en portion grønne tomater forvandlet til syltede grønne tomater, denne gang med frisk ingefær og kanelstænger, og 3-4 store tomater af sorten Aurea blev brugt til vores tomatæblemos med kanel. – også den opskrift kan du også finde længere nede i nyhedsbrevet.

Vi får løbende spændende spørgsmål i vores indbakke, og de spørgsmål vi har fået flest af de seneste uger, har handlet om om høst af tomatfrø, fermentering, opbevaring mv. Selvom vi har svaret på spørgsmålene i private mails, så tænker vi at der måske er flere der går og har de samme spørgsmål, og derfor har vi taget det med her i nyhedsbrevet.

Når efteråret melder sig, dukker der naturligvis spørgsmål omkring modning af tomater op, og ikke mindst høst af frø. Der er ingen tvivl om at tomater der modnet på planten, smager anderledes end tomater der er modnet på køkkenbordet. – Men kan man høste frø fra begge- og hvad med kvaliteten af frøene? – Kan man høste frø fra grønne tomater?
Hvilke faktorer har betydning for om frøet inde i tomaten er egnet til at gemme? Hvad stiller man op med frø der er begyndt at spire inde i tomaten eller frø der er begyndt at spire under fermentering? Hvordan opbevares frøene, når de er tørret?  Vi har dykket ned i litteraturen og spurgt eksperter til råds – og svarene får du også i dette nyhedsbrev.

I løbet af sæsonen har som vanligt dyrket en hel del tomatsorter – lige i nærheden af 200 sorter og ganske mange af dem, er røget lige ind på vores keeper liste.
Som lovet deler vi  vores bedømmelser af nogle af årets sorter. I vores Brochure_2021_Tomatdatabasen får du en oversigt over lige knap 100 af vores sorter, krydret med lidt info om vækst, om de skal knibes eller ej og vores bedømmelse. Vi håber den  kan inspirere når næste års tomatsorter skal udvælges. Mange flere kommer løbende i november og december på vores webshop.

Hvis du har nogen kommentarer eller spørgsmål, så skriv endelig til os på tina@tomatdatabasen.dk.

Vi gør os umage for at nyhedsbrevet skal bringe dig værdi, så derfor vil vi rigtig gerne høre fra dig,  hvad du synes kunne være spændende at høre om de næste måneder.

Alle emner og forslag bliver læst nøje, og modtages med glæde. Skriv meget gerne til os på
tina@tomatdatabasen.dk.

Tak fordi du læser med!

Tina & Lars

Tomatdatabasen.dk

=======================

EFTERÅRS NYHEDSBREV

Dette kan du læse om i dette nyhedsbrev:

Skriv dine erfaringer og noter ned – og del din bedømmelse
Bortskaffelse af tomatplanter – genbrug eller egen have
Rengøring af drivhus og tomatclips etc.
Høst af frø fra supermarkedet, tomater fra umodne tomater og tomater der er modnet på køkkenbordet
Opbevaring af høstede frø
Opskrifter på lækkerier – udviklet og afprøvet af Tomatdatabasen.dk

Skriv dine erfaringer og noter ned – og del din bedømmelse

Hvis ikke du allerede har nedfældet dine erfaringer, bedømmelse af sorten og vurdering af smag, er det en god ide at få det gjort nu, mens det stadig er frisk i erindring. Gem dine noter et sted, hvor du altid har adgang til dem og de er lette at finde f.eks. på Tomatdatabasen.dk, hvor du kan skrive dine egne personlige noter til hver sort ligesom du kan skrive din bedømmelse af sorten, som dels kan være en hjælp til dig selv og hjælp til andre, når der skal vælges nye tomatsorter.
Vi har selv flere hundrede planter hvert år, og løbende gennem sæsonen skriver vi noter såsom hvor sorten er dyrket, hvor den blev dyrket, hvordan vejret var, evt. udfordringer. Når man har dyrket tomater gennem nogle år, kan det være svært at huske hvorfor det var at man synes nogen sorter var særlig gode, eller ikke fungerede. Lige om lidt, når vi skal igang med at planlægge den næste tomatsæson og udvælge tomatsorter, synes vi personligt at det er en god hjælp at kunne læse om andres erfaringer, bedømmelse af smag osv. Ved at dele din bedømmelse på Tomatdatabasen.dk, hjælper du ikke blot dig selv, men også andre tomatdyrkere.

Du kan oprette kommentarer på dine egne lister (de kan kun ses af dig) – og de noter du skriver løbende (logbogsnoter) gemmes på den liste, hvor du har oprettet dem.
På Tomatdatabasen.dk giver vi dig mulighed  for at samle alle dine noter et sted- online!

Når du er oprettet som bruger på Tomatdatabasen.dk (det er gratis) har du mulighed for at oprette dine helt egne lister/oversigter over tomater, f.eks. en liste over de tomatsorter, du har dyrket i år, eller dem du synes er super gode, eller lave en liste med de spændende sorter du har set andre har, og som du vil være sikker på at du ikke glemmer navnet på. Med Tomatdatabasen kan du hurtigt få overblik og styr på alle dine tomatsorter eller tomatplanter.

Ved at bruge Tomatdatabasen slipper du for selv at finde informationer og foto om sorten, og taste det ind i excel. eller word. Her har vi gjort arbejdet for dig. Med ganske få skridt, kan du oprette dine egne lister, som du let vedligeholder og dermed får mere tid til andre ting.

Bortskaffelse af tomatplanter og dårlige tomater

I denne tid er der mange der er begyndt at rydde drivhuset for tomatplanter, og flere har spurgt om det er en god ide at kompostere tomatplanterne og nedfalds/dårlige/syge tomater i egen have, eller om det skal sendes på genbrugspladsen – og i såfald om det skal i restaffald eller haveaffald.

Generelt er vi tilhænger af, at beholde haveaffald i haven og genbruge den. Før man komposterer tomatplanter og tomater, er det værd at overveje hvilke risici der kan være ved det.

Vores erfaring er, at tomatplanter og tomater, meget nemt – især i efteråret, rammes af skimmel, vira, bakterier og forskellige skadedyr.

Vi er overbeviste om, at svampesporer mv. fra syge planter ikke bliver nedbrudt fuldstændigt i komposten, da temperaturen i komposten slet ikke bliver høj nok til at slå det ihjel. Resultatet er at svampesporer og skadedyr istedet kan opformeres og viderføres i den færdige kompost. Med andre ord, er det vores frygt, at “dyrke” og sprede sygdom og skadedyr i haven, hvis vi komposterer vores tomatplanter og skimmelramte tomater og efterfølgende bruger komposten i haven og drivhuset. Nogle skadedyr kan overvintre i planterester, i stænglerne og visne blade og kan gå i dvale, og overleve selv en vinter med hård frost. Men har vi en mild vinter, kan det måske bidrage til give problemer tidligt, næste år.

Men hvorfor ikke smide de raske planter i komposten….. eller dem som bare er visne. Her må vil tilstå, at vi faktisk ikke med det blotte øje, kan se om en plante er vissen eller den er fyldt med skadedyr. Nogle skadedyr er så mikroskopiske små, at de er usynlige for det blotte øje.

Personligt komposterer vi hverken tomat/chili planter eller skadet/dårlige tomater men vælger at kører dem på genbrugspladsen, hvor de bliver omdannet til kompost.

Men er det nu også en god ide? Kan man ikke risikere at der er skimmelsporer, bakterier eller skadedyr der ikke er blevet nedbrudt under komposteringen, som man så henter hjem til sin egen have om foråret?

Vi har kontaktet Vestforbrændingen, som står for den genbrugsplads som vi er tilknyttet, og spurgt indtil komposteringsprocessen og hvad vi som haveejere skal gøre med vores tomatplanter som kan være sygdomsramte.

Koordinator Line Skovrider-Ruminski hos Vestforbrædningen, svarer i en mail følgende:

“Nedbrydningsprocessen, når haveaffald omdannes til kompost på store anlæg, er grundigt overvåget, og der bliver målt på en lang række parametre undervejs i processerne. Temperaturen kan nå op over 70 grader, og derfor vil fx snegleæg, svampesporer etc. blive nedbrudt undervejs. Planter og planterester med plantesygdomme skal derfor afleveres sammen med øvrigt haveaffald.”

Hvad gør du med dine tomatplanter fra haven og drivhuset, og hvad er dine erfaringer?

Rengøring af drivhus – og tomatclips mv.

Når drivhuset er ryddet for planter, er det et godt tidspunkt at foretage en grundig rengøring af drivhus, potter og krukker. Planterester, mos og ukrudt kan give f.eks. skadedyr gode overvintringsmuligheder og øge chancen for et tidligt og heftigt udbrud, næste sæson hvor der måske ikke er tilstrækkeligt med nyttedyr til at holde dem nede. En grundig rengøring af drivhuset, er for os et af efterårets/vinterens vigtigste opgaver.
Her kan du læse  vores tanker og hvad vi gør omkring rengøring af drivhus her i efteråret/vinteren – og her kan du læse om vores erfaringer – og vores test af brun sæbe, algefri N og højtryksrenser.

Når drivhuset rengøres, er det en god ide samtidig at indsamle tomatclips, tomatstammestøtter, eller klasestøtter, og gøre dem grundigt rent. Personligt vasker vi dem først grundigt af med lidt sæbe. Derefter skylles de i rent vand, før de til sidst skylles i lidt rodalon, før de bliver lagt til tørre.  Derefter tørres clipsene og gemmes væk til næste år. Efterlades de udenfor, kan de over tid blive sprøde, og knække  – ligesom du kender det fra tøjklemmer af plastik.

Høst af frø fra supermarkedet, tomater fra umodne tomater og tomater der er modnet på køkkenbordet

Har du fundet en tomat, som du synes særlig godt om og gerne vil dyrke eller dyrke igen, så kan det være en god ide at gemme frø af den.
Det er kun frø fra tomatsorter der er frøkonstante, du kan være sikker på giver de samme tomater, som den du har spist. Frø af hybrider, som ofte bærer betegnelsen “F1, F2” –  giver sædvanligvis ikke de samme tomater –  det samme gælder tomater købt i et supermarked.

De frø du tager fra tomaterne, skal være modne. Med andre ord, tomatfrø er ikke modne og levedygtige, før tomaten er moden – så du kan ikke bruge frø fra grønne umodne tomater. Iflg. litteraturen (Benton Jones) skal de tomater man vælger at tage frø af være godt modne, gerne overmodne. Ofte vil spisekvaliteten på disse tomater kunne opleves som nedsat, men frøene derimod vil være helt perfekte til at gemme.

Her i efteråret er der god grund til at være ekstra opmærksom hvis du høster frø og sikre dig at du kun tager frø fra tomater som er raske. Har du ikke nået at høste frø, eller er din fermentering gået galt, og har du kun grønne umodne tomater tilbage på planten, så kan du sagtens lægge tomaten til modning indendørs når den har fået lidt farve, og høste frø fra den, når den er fuldt moden. Iflg. Reinhard Kraft, har det ingen betydning for kvaliteten af de høstede frø om de kommer fra en tomatplante eller en tomat som har modnet færdigt indendørs.

Tag kun frø af tomater, som er raske og se efter om der er nogen er frøene der er begyndt at spire inden i tomaten. Frø som allerede er spiret – enten inden i tomaten eller ved fermentering kan du sagtens dyrke – men ikke tørre og gemme.

Opbevaring af tomatfrø

Gennem årene har jeg prøvet forskellige måder at gemme frø på, både på servietter, kuverter, små pilleæsker, glas og zip-poser.
Før vi sådan gik rigtigt all-in på tomatdyrkning, blev tomatfrøene gemt i hvad jeg lige havde af tom emballage og i frimærke- og møntposer.
Til vores eget brug, har vi tidligere opbevaret vores frø i kælderen eller et andet tørt sted. Nogen gange har vi dyrket frø der var meget gamle, i år har vi dyrket frø fra en frøpose der stod 2007 på, og frøene spirede ganske fint.
I vores have, står der flere selvplantede tomatplanter. Det er fra frø, som har været udsat for varme, og hård frost – og er alligevel spiret.
Med andre ord, frø kan overleve ganske meget, blive opbevaret på mange forskellige måder og være på alder med en rigtig god årgangsvin – og alligevel have en god spireevne.

Men hvordan og hvor er det bedst at opbevare sine tomatfrø? Kan du opbevare dem i bunden af garderobeskabet, i kælderen eller fryseren?
Hvilke faktorer skal du være opmærksom på, og hvorfor? Hvad siger litteraturen?
Alt sammen får du svar på herunder:

Når frøet er tørret, det kan tage en lille uges tid optil 3-4 uger, afhængigt af forholdene – ligger det i dvale og venter på at de rette omstændigheder skal indfinde sig, så det kan spire. Frøet kræver fugt og varme for at spire. Ved at opbevare frø i tørre og kølige omgivelser, kan frøet vedblive med at være i dvale tilstand. Udsættes frø for fugt, kan der ske flere ting – dels kan frøene begynde at spire, men de kan faktisk også begynde at rådne. Det er vores erfaring, at det især er i selve tørringsprocessen at der skal udvises særlig opmærksomhed. Hvis frø tørres i omgivelser der er varme og fugtige, kan frøene dels spire og de kan rådne, især hvis der ikke er tilstækkelig med luftventilation og frøene ligger klumpet sammen.

Når man gemmer frø som er blevet fermenteret, så er den gele-hinde som omslutter frøet, blevet fjernet. Dens funktion er blandt andet at hæmme frøets spiringsevne. Ved fermentering, fjernes netop denne hinde og dermed er frøets “beskyttelse” fjernet. Det betyder at frøet er meget mere følsomt for ydre påvirkning. Derfor er det ekstra vigtigt, at være opmærksom på selve tørringsprocessen.

Det ultimative vigtigeste ved at gemme frø, er at frøene får lov at tørre helt, før de pakkes væk- særligt hvis de bliver opbevaret i glas eller andre lufttætte beholdere, hvor fugten ikke kan komme væk. Det kan være en fordel at sørge for at frøene kan skilles helt fra hinanden, det gør både opbevaring lettere, og sikre også at der ikke sidder en rest fugt sammen med evt. papir. Er der en rest fugt, så kan det skabe mug og råd og ødelægge samtlige frø i beholderen.

Hvordan ved man, om frøene er tørre nok til at blive pakket væk?
Frø der er helt tørre er hårde og er lette at skille ad – jeg plejer at sige, at frøene skal helst føles lidt sesam frø og ikke som bløde solsikkekerner. Når man er kommet så langt, at frøene er lagt til tørre, så gælder det om at udvise tålmodighed lidt tid endnu, og ikke pakke dem ned for hurtigt.

Skal frø opbevares i køleskab eller fryser
I Norge ligger Nordens største genbank Nordgen. Her opbevares frø under kontrollerede forhold ved meget lave temperaturer.
Derved kan frøenes holdbarhed forlænges ganske betydelig. Ved korrekt håndtering, tørring og opbevaring kan de iflg. Tomato Dwarf Project – holde optil 8 år. (se video https://youtu.be/22jTcGaA0Jc)
I litteraturen nævnes det, at hvis du opbevarer dine frø i fryseren, så er det vigtigt at lade dem tø op ved stuetemperatur før du åbner posen, så fugten omkring posen, ikke finder vej ind til frøene.
Jeg har ikke stødt på noget sted i litteraturen, der nævner opbevaring af frø i køleskab.

Vi opbevarer vores frø i et tørt rum, med stabil kølig temperatur og hvor vi har klimaanlæg til at sørge for en tilpas luftfugtighed og temperatur. Vi opbevarer frøene i lufttætte poser, for at sikre at de indre forhold forbliver intakte. I litteraturen synes der at være stor enighed om at de tørre frø, skal opbevares et køligt, tørt sted og i en lufttæt beholder. Jeg har spurgt Reinhard Kraft til råds, og han skriver at han opbevarer frøene ved en temperatur der er mellem ca. 10-20 grader, og hans erfaring er, at de bevarer spireevnen op til 10 år, afhængigt af tomatsort.

Opskrifter

Deep Space tomat & dadel chutney med stjerneanis

Ingredienser:
4 løg, hakket i tern
4 fed hvidløg, hakket fint
1 spsk. Stjerneanis, stødt i en morter
2 hele øko kanelstænger
½ spsk. Koriander, stødt
En nip flagesalt – måske fra en dansk ø
200 g Rørssukker, økologisk
2 dl Æbleeddike, måske en eddike du har lavet selv, med en eddikemor
100 g Dadler, af den lækreste kvalitet, befriet fra sten og skåret i grove tern
1 kg af de skønneste hjemmedyrkede tomater – vi har brugt Deep Space, men du kan bruge en anden sort der er kødrig. Rengør tomaterne og skær dem i grove tern

Sådan gør du:
Sautér løg og hvidløg i lidt god olie.
Tilsæt krydderierne – og nyd duften der breder sig.
Den økologiske rørsukker tilsættes, mens varmen skrues ned og du kan nyde duften og synet af løg der karmelliserer!
Eddiken tilsætter du – sammen med dine hjemmedyrkede tomater og dadler
Imens du lader chutneyen småsimre små 15-20 minutter, klargør du de glas der skal bruges
Når tiden er nået, smager du chutneyen til med f.eks. lidt ekstra eddike, måske lidt mere sukker og salt – som du synes den behøver.
Lad det koge lidt længere, efter du evt. har suppleret med ekstra smagsgivere.
Hæld chutneyen på rengjorte glas, sørg for at de bobler når du hælder på.

Velbekomme!

Deep Space tomat chutney med hjemmedyrkede lækre peberfrugter, og evt. chili

Ingredienser:
3 stk. Godt modne peberfrugter, f.eks. fra egen avl – skåret i tern
3 stk Danske løg, måske netop optaget fra egen muld. De skønne løg, skærer du i smalle både
2. Spsk Ingefær, økologisk – revet groft
Skallen fra 1-2 økologiske Lime – samt ditto citroner, revet fint
2. spsk Koriander, stødt – blandet med 1 spsk. Kanel – også stødt
600 g Lækre Deep Space tomater, skåret i tern (ps. her kan du gemme kernerne så du kan dyrke sorten igen næste år)
100 g Brun økologisk rørsukker
1 dl Æbleeddike
½ dl Hvidvinseddike
En smule chili – hvis du ønsker den HOT!

Sådan gør du:
Kom eddike, sukker, koriander og kanel i en gryde og kog op. Tilsæt tomater og peberfrugt, sammen med de øvrige ingredienser: citron, lime, løg, ingefær.
Lad herlighederne passe sig selv en god halv time, ved god varme og med låg.
Klargør imens passende glas.
Nyd chutneyen, mens den endnu er varm, og hæld det som er i overskud, på glas du har rengjort.
Sørg for at chutneyen bobler, når du hælder på glas.

Nyd chutneyen til vinterens simreretter.

Velbekomme!

HOT Ketchup – med de bedste røde tomater og chilier fra haven! – og (egne) æbler 

Ingredienser:
2 æbler  fra æbletræet i haven, hvis du har – rengjorte og hakket i tern
9 modne tomater der er kødrige, f.eks. Deep Space eller Drapee (bemærk Drapee er gul!), hakket i tern. Her kan det være en fordel at gemme kernerne
2 store økologiske løg, gerne hjemmedyrket, – rengjorte og skåret i tern
4 spsk Olivenolie, af en god kvalitet
1-2 gode chilier, med den styrke du foretrækker – når de er hakket fint, skal der være ca. 2- 2½ tsk
1 dl god æbleeddike
4 spsk økologisk rørsukker

Sådan gør du:
Kom tomaterne i en gryde og lad dem koge lidt ind.
Æbler og løg steget klare i lidt olie, i en gryde
I gryden med æbler og løg, tilsættes tomaterne og chili  lad det koge den tid, det tager at drikke en god kop kaffe /the (ca. 5-7 minutter)
Tilsæt sukker og eddike, og lad det småsimre nogle minutter, mens du klargøre passende glas
Efter endnu 5 minutter kan du med fordel bruge en stavblender i gryden og blende massen til den er ensartet.
Smag til med chili – og salt.
Når den har en passende smag, kommer du det på glas, mens det endnu bobler.

Velbekomme!

Syltede grønne tomater med ingefær og kanel

Her har vi genbrugt opskriften som vi har delt tidligere, og erstattet vanillastænger og kardemomme med hel kanelstang og et stykke frisk ingefær i skiver.
Du kan lege med andre ingredienser, og fremtrylle dine helt egne varianter.
Del gerne dine eksperimenter med os! Vi vil nyde at se hvad du finder på!

Tomatdatabasens tomatæblemos

Så kom den endelig! Den længe ventede opskrift på Tomatdatabasens tomatæblemos!

Beslutter du dig for at prøve den, så hører vi gerne dine kommentarer! God fornøjelse.

Ingredienser:

1 hel kanelstang

Hent alle de nedfaldsæbler i haven du kan, eller få fra en nabo. Alternativt kan du bruge en pose købe æbler, gerne madæbler.
Mængden af æbler er ikke vigtig, bare der er nok til en stor gryde, når æblerne er rengjorte og skåret i tern.

Pluk ca. 1 kg grønne umodne tomater, vask dem og prikle dem med en gaffel eller kødnål. Tilbered dem, som du ville, hvis du skulle lave vanillasyltede grønne tomater. Du finder opskriften her på Tomatdatabasen.dk. Når du har lavet en portion grønne syltede tomater, tager du dem op af lagen og stiller væk. Lagen skal du gemme og genbruge!

Sådan gør du:
Tilbered først en omgang syltede grønne tomater – gerne med vanilla. Gem tomaterne for sig og væden for sig.
Kog æblerne ved svag varme i væden fra de syltede grønne tomater.
Når æblerne er begyndt at blive bløde, tilsættes de grønne tomater du startede med at lave.
Kog æbler og tomater sammen, indtil massen har den konsistens du bryder dig om. Vi kan godt lide at mosen har struktur og moser den med en gammeldags kartoffelmoser.
Smag mosen til, og tilsæt evt. lidt økologisk rørsukker, hvis du synes mosen er for syrlig.
Fjern kanelstangen, og kom tomatæblemosen på rengjorte og klargjorte glas – sørg for at mosen koger, når du hælder på glas.

Nu er mosen klar til brug  – enten til varm æblekage eller andre skønne retter, hvor der kan anvendes æblemos.

Velbekomme!