, ,

Sørgemyg – sådan kom vi af med dem

Sørgemyg er et lille sort insekt (se foto her), som svirrer rundt om planterne, og holder sig tæt ved jorden og omkring planterne.
Når man køber jord, køber potter med blomster eller får planter udefra, er der risiko for at du får sørgemyg med hjem, da der kan være æg/pubber i jorden.

Sørgemyg skal undgås da dens larve kan ødelægge dine planter ved at gnave i rødderne. Hjemme hos os har vi også været plaget af sørgemyg, og forsøgt forskellige ting uden effekt, så der måtte en anden strategi til. Endelig har vi fundet en metode som er virksom for os, og som er relativ enkel når man kender lidt til sørgemygges levevis og formering.

Sørgemyggen har en livscyklus på ca. 1 måned, fra æg til larve, larve til puppe – og endelig til voksen, hvor den blot har en levetid på ca en uges tid.

Sørgemyg lægger æg i jordens overflade, og holder af fugtig jord, gerne med lidt belægning. Sørgemyggens æg trives godt ved stuetemperatur på ca. 24 grader og vil klække i løbet af 3-6 dage. Herefter udvikler de sig til larver der har en levetid på 10-14 dage, før de efter 4-6 dage som pupper bliver til voksne sørgemyg. Når sørgemyggen bryder ud af sin puppe, vil den flyve op og parre sig, og kan allerede starte æglægning inden for et par dage, og lægge op til 150 æg i sin levetid.

Som larver lever de i de øverste jordlag, og ernærer de sig primært af nedbrudt plante materiale, alger, jord og kan sågar gå løs på planternes rødder og planterne selv. Det resulterer i de små spæde planter mistrives/ødelægges – eller kan resultere i at frø slet ikke spirer.

Sådan lykkedes vi med at bekæmpe sørgemyg

Bekæmpelse af sørgemyg foregik på to fronter – vi måtte sætte ind mod de voksne sørgemyg så de ikke kunne formere sig, og vi måtte sikre at de æg der allerede var i jorden fik ugunstige leveforhold.

De voksne sørgemyg
Sørgemyg holder sig tæt ved jordens overflade, men sætter sig på vinduer/glas for at hvile. De foretrækker mørke steder at gemme sig.  Vi købte nogen fangeplader og satte dem indvendigt på glasset i akvariet (det var der vi havde vores små planter) og pustede flere gange om dagen til planterne. Det satte fluerne i bevægelse, og fik dem til at søge mod glas/ruder hvor fangepladerne var påsat. I løbet af kort tid så vi at fangpladerne var ret effektive og vi kom af med rigtig mange voksne sørgemyg. Nu skulle der sættes ind mod æggene/pupperne i jorden.

Sørgemyggens æg og larver
Som skrevet ovenfor, lægger sørgemyggen æg i jordens øverste lag, og når æggene klækkes og bliver til laver, lever laverne primært af muld, organisk materiale mv. Vi besluttede at teste hvad der skete, hvis vi ændrede forholdene – dvs. sørgede for at æggene ikke længere var i det øverste lag og fjernede larvernes fødekilde. Det var oplagt at teste metoden, når vi skulle igang med at prikle de små tomatplanter ud i hver deres potte.

Ompotning efter lagkage model
Da vi ompottede anvendte vi lagkage-modellen, med jord nederst – så et sandlag, så jord igen – og øverst endnu et sandlag. Bruger du sand i det øverste lag, skal du være opmærksom på at sandet over tid blander sig med jord, hvis du  vander ovenfra. Vi er gået over til kun at bruge vermiculite i øverste lag, da vermiculite er uorganisk materiale og derved forhindre sørgemyggen i at lægge æg. Derudover har vermiculite flere andre positive egenskaber som du kan læse mere om her. Perlite bruger vi i selve jorden – hvor vi også blandet det med vermiculite. Læs mere om forskel og ligheder mellem vermiculite og perlite her

Tanken med det første lag sand/vermiculite
a) var at æggene derved ikke længere var i det øverste lag
b) en antagelse om, at når æggene klækkede og der kom larver, så var der ikke noget organisk materiale de kunne leve af, og vil gå til. For at give planten noget at vokse i, kom der et lag jord – og øverst endnu et lag sand/vermiculite, så evt. overlevne voksne sørgemyg ikke kunne lægge æg.

Efter to  uger kan vi konstatere at vi ikke længere er plaget af sørgemyg!

Hvad er dine bedste tips til at komme af med sørgemyg?

(Opdateret  12.2.2022)

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv gerne en kommentar
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar