Pasning af tomatplanter, herunder knibning af sideskud, opbinding, vanding, gødning osv.

,

Bestøvning af tomater

I nogle af de første år som hobby tomatdyrkere med drivhus, var vi meget opmærksomme på og sørgede for at vores tomatplanter fik så meget sol og varme som muligt, og sørgede altid for at vinduer og døre var lukket i drivhuset for at holde varmen inde. Det gjorde vi, fordi vi var overbevist om, at tomatplanter ikke kunne få for MEGET sol og varme.  Vi har siden da lært en masse og vi lærer hver dag noget nyt!

Jo mere vi lærer om tomater og tomatplanternes anatomi og udvikling, jo mere interessant bliver det, og vi har nu en bedre forståelse for hvorfor f.eks. tomaterne taber blomsterne og hvilken betydning temperaturen har, og hvad vi selv kan gøre, for at fremme bestøvningen af tomatplanterne.

I litteraturen kan man læse at tomatplanter fra naturens side er selvbestøvende. I naturen vil vind og insekter bidrage til at blomsterne rystes og pollen vil falde ned på støvfanget, hvilket er nødvendigt for den videre proces, hvor pollen skal fra støvfang, til griflen og endelig ned til frøknuden, for at blomsten kan udvikler sig til optimalt til en fin sund tomat.

Når solen står højt over Danmark, og temperaturen stiger til op over et par og tyve grader udenfor, så gælder det om at temperaturen ikke bliver for høj i drivhuset men holdes på et passende niveau, for at sikre en optimal bestøvning af tomatblomsterne. Vi er blevet meget opmærksomme på at sænke temperaturen og øge luftcirkulationen. For lave eller for høje temperaturer kan resultere i at blomsten ikke bliver bestøvet, og blomsten falder af. Pollen er temperaturfølsom, hvilket betyder at det kun er virksomt under de rette temperaturforhold, og blot nogle få dage (fra et par dage til knap en lille uges tid) – afhængigt af temperaturen, som ideelt set ikke skal over 33 grader.

Når en tomatblomst bestøves ændres farven, som bliver mindre intens – det samme sker for griflen. Når bestøvningsprocessen er tilendebragt, vil der ganske hurtigt og inden for et par dage, kunne anes en lille bitte tomat. Griflen er den lange “pind” som er under støvfanget.

De tomater som vi har stående i vindueskarmen, sørger vi for at ryste hver eneste dag, og placere et sted, hvor temperaturen ikke bliver for høj og der er lidt vind.

Opbinding af tomatplanter i drivhus

De tomatplanter vi dyrker i drivhuset, er alle af den indeterminante type og har en næsten ubegrænset vækst i højden. Tomatplanterne har fra naturens side sædvanligvis en tynd ranglet stamme, og er en krybende plante. Den er med andre ord ikke skabt til at stå lige op, og holde sig selv, men istedet vokse hen og op ad hvad som helst den møder på sin vej. På stammen udvikler den luftrødder, og de vil etablere sig som egentlige rødder, når de kommer i kontakt med jord eller ligende materiale.

Sidste år lod vi en tomatplante vokse vildt, som den ville – og det var et helt utroligt syn og ganske interessant at se hvordan den udviklede sig. Dens stammer blev ganske tykke, og stod stabilt selv i de perioder hvor det blæste kraftigt og vi havde skybrud. Tomatplanten fik en ganske tæt vækst, hvilket ikke udgør et problem, da der udenfor er en høj luftgennemstrømning omkring planten.

I drivhuset hvor luftgennemstrømningen er en helt anden, kan det være ganske problematisk at lade tomatplanterne vokse hen ad jorden. Dels vil drivhuset hurtigt vokse til, og mangel på især tilstrækkelig med luftcirkulation vil give en uhensigtsmæssig høj luftfugtighed og stillestående luft mellem planterne og planternes blade og frugter. Det øger risikoen for sygdom og et mindre udbytte af tomater.

I drivhuset binder vi vores planter op, og begrænser deres vækst blandt andet ved at knibe sideskud.

Tomatplanter der er fyldt med tomater, kan blive vældig tunge og kræver at det man bruger til at opbinde med er brudfast og fleksibelt.

Vi har i hver side af drivhuset monteret en belagt stålwire, der sidder langs drivhusets sider og løber gennem nogen øjer som sidder fast i drivhuets profiler.

Fra stålwiren hænger vi snore ned til tomatplanten og sætter snoren fast på planten med en stor løkke, der er langt størrer en stammen, da stammen vokser i løbet af sæsonen, og det skal den have plads til, uden at løkken laver sår på planten.  Herefter guides tomatplanten rundt om snoren.

Vi har efterhånden prøvet alverdens former for snor, vi har endnu ikke fundet noget der er mere holdbart end mursnor. Kønt er det ikke, men snoren holder hele sæsonen uden at knække.

Snoren bindes fast til stålwiren med et såkaldt simpelt løbeknob, hvor den løse ende er ekstra lang. Så kan vi let løsne knuden senere på sæsonen, når planten når op til stålwiren, og sænke planten ned mod jorden, så de lange bare stængler, hvor der ikke vokser tomater, kommer i kontakt med jorden.

I løbet af ganske kort tid vil der dannes rødder på stængelen, og planten vil have et endnu større rodnet at suge vand op fra. Vi kunne også vælge at skære den overskydende stængel af, når der var etablereret rodnet på den nye del. Det vælger vi ikke at gøre, da vi ved udplantningen anvendte den lodrette metode, som har den fordel at plantens rødder stikker dybt,og muliggør at planten kan hente vand fra dybere jordlag. Hvis vi skar den overskydende stængel af, så vil vi afskære planten fra den mulighed, da de nye rødder ligger i det øverste jordlag.

Knibning af tomatplanter

Når tomaterne er udplantet, og begynder at vokse, er vi opmærksomme på at passe planterne i forhold til plantetypen. Det er både af hensyn til udbyttet, men også for ikke at ende op med en tomatplante-jungle. Den løbende pasning handler her om knibning, der i alt sin enkelthed går ud på at fjerne nye, spæde skud fra planten. Det gør vi for at begrænse plantens vækst, men kun på de planter der ikke naturligt har en begrænset vækst. Se vores tidligere indlæg om de forskellige sortstyper, for en uddybning af væksttyperne, og hvilke der skal og ikke skal knibes.

Det er typisk kun de indeterminante sorter det strengt taget er nødvendigt at knibe. Tomatplanter har det med at sætte sideskud i hvert eneste bladhjørne – dvs. hver gang der på stammen af tomatplanten sidder nogle blade, vil der mellem stammen og bladene, efter et stykke tid,  dannes et sideskud. Hvis sideskuddet får lov til at vokse, vil det opføre sig ligesom hovedstammen, og vil selv også danne nye sideskud. De nye sideskud vil igen opføre sig som en ny stamme, og det hele gentager sig igen og igen og igen. De indeterminante planter kan som regel fortsætte med at vokse, indtil sygdom eller frost tager livet af dem. Hvis ikke sideskuddene fjernes, kan planten meget hurtigt udvikle sig til at være et totalt virvar af blade og stammer, der vil forhindre en god luftcirkulation, og dermed vil have høj risiko for at blive angrebet af gråskimmel. Derudover vil dannelsen af tomaterne også blive påvirket, med små kedelige tomater til følge.

På de indeterminante sorter, fjerner vi hvert nyt sideskud der vokser frem på planten. Jo før det bliver gjort, des bedre, for plantes skades mindre når det er et lille skud der fjernes, end hvis det har nået at vokset sig stort.

Når sideskuddene er små, er de ganske nemme at fjerne. Måden vi gør det på, er ved at knibe skuddet over mellem to negle, helt nede ved bladhjørnet. Hvis sideskuddet er blevet lidt større – det sker af og til, at jeg ikke opdager det med det samme – knækker jeg det af, først ved at bukke det helt over til den ene side, og derefter bukke det til den anden side. Hvis det er blevet alt for stort, skæres det af med en kniv. Det gør vi, da vi tidligere år har oplevet at for store sideskud kan give for store sår på planten, hvis man ikke er meget præcis og får lavet et helt rent og lige knæk. Sår på planten kan give grobund for gråskimmel, især hvis planten bor i et fugtigt drivhus med mangelfuld udluftning. Skal vi fjerne større sideskud, venter vi til der er udsigt til et par tørre, varme og solrige dage, så luftfugtigheden er lav i drivhuset. Det er vores erfaring, at sygdomsrisikoen sænkes og såret på planten heles hurtigere op.

De sideskud der fjernes, kan, hvis de har en længde på en 5-10 cm, “genbruges” ved at sætte dem i et glas vand. Efter et par dage vil de begynde at danne rødder nede i vandet, og kan efter en eller to ugers tid plantes ud, og man har derved fået en ny tomatplante der sortsmæssigt er en nøjagtig kopi af planten man tog den fra. På den måde kan vi hurtigt få nye planter af samme tomatsort, og langt hurtigere, end ved at så nye frø. En anden sidegevinst er, at skuddet synes at være hurtigere til at sætte blomst og give tomater.

At sideskudene opfører sig som en ny hovedstamme har været nyttig viden for os, i de situationer hvor vi har været så uheldige at være kommet til at skade, eller knække plantens “rigtige” stamme. I de tilfælde har vi blot ladet et sideskud vokse, og vupti – så er planten reddet, da den har fået en ny stamme.

Nogle gange, hvis der er plads i drivhuset, og planten ellers er sund og rask, lader jeg et enkelt eller to sideskud vokse op nederst fra planten. Derved vil planten få to eller tre stammer, give et lidt højere udbytte, og jeg vil have en reservestamme, hvis der skulle ske den oprindelige hovedstamme noget.

Til sidst: Determinante sorter skal ikke knibes. Determinante sorter har en naturlig begrænsning af væksten – de vokser simpelthen kun til en hvis størrelse, så for hvert sideskud man kniber af dem, snyder man sig selv for en masse tomater.

, ,

Hvilke tomatersorter skal knibes – guide til de forskellige vækstformer : indeterminant, determinant, semi-determinant

Tomatplanter er ikke bare tomaterplanter, og de har forskellige vækstmåde, som det er nyttigt af vide noget om.

En tomatplantes vækstform siger nemlig noget om hvordan den skal dyrkes, passes og høstes, og er derfor en af de vigtigste parametre for, hvilke sorter man skal vælge.

Der findes mange betegnelser for tomaters vækstform, så det er let at blive forvirret. Helt generelt kan planterne deles op i to grupper: Indeterminant og determinant. Derudover findes en afart af determinant, nemlig semideterminant, og der findes også tomater med dværgvækst. Nedenfor gives en lille beskrivelse af de forskellige vækstformer.

Udnyt pladsen i drivhuset optimalt

Sådan placerer du dine tomatplanter i drivhuset, så du får mest optimal udnyttelse af pladsen

Indeterminant

De indeterminante sorter er de traditionelle planter, som de fleste kender. De har en hovedstamme, som fortsætter med at vokse sæsonen igennem, sætte blomster og tomater indtil planten må give op over for frosten eller bliver top-beskåret (typisk i løbet af sensommeren). Indeterminante sorter kan derfor, under de optimale dyrkningsforhold, blive mange meter høje, og kan sædvanligvis ikke holde sig selv, men behøver støtte og skal bindes op.

Indeterminante sorter, sætter gerne sideskud, som også vil udvikle blomster og tomater. De indeterminante sorter giver typisk modne tomater over en lang periode, og vil typisk have både blomster, små grønne umodne tomater og modne tomater på een og samme tid.

For at sikre det bedste udbytte, kan sideskudene med fordel knibes væk. Indeterminante sorter kaldes også for ranke-tomater, snore-tomater eller på engelsk: Vine.

Determinant

De determinante sorter er de indeterminante sorters modsætning. De stopper væksten når planten når en bestemt højde, og efter et bestemt antal klaser (sædvanligvis 3). De har normalt ikke et hovedskud, men i stedet en mængde sideskud, der hver især ender i en blomsterklase. Det resulterer i en plante, der har en bred, nærmest buskagtig vækst, da sideskudene kan danne sideskud, som danner sideskud osv. Så hvor den indeterminante plante kan blive meget høj, kan den determinante blive meget bred. Derfor ses denne type ikke så tit i vores klima, da vi normalt dyrker tomater i drivhus, hvor arealet jo er begrænset. På friland kan det dog være en ganske dekorativ plante, og har man mulighed for det, kan man med fordel dyrke de determinante sorter i højbede eller krukker. Højden på de determinante sorter kan variere stærkt fra 15 cm til 120 cm.

De determinante sorter adskiller sig fra de indeterminante i forhold til modning. Det særlige ved de determinante sorter er, at når planten har nået sin endelige højde, udvikler den alle frugterne på én gang. Det kræver en masse kraft fra bladene, som i denne periode begynder at se lidt kedelige ud. Når frugterne er modne, kan hele planten høstes på en gang (over et par uger), hvorefter den er udtjent, og kan bortskaffes.

Determinante sortes skal typisk blot støttes med pind og skal ikke knibes. De kaldes ofte for busktomater, potte tomater eller krukke tomater.

 

Semi-determinant

De semideterminante sorter er der forskellige beskrivelser af, alt efter hvor man kigger. Nogle steder beskrives det, at semideterminante planter stopper væksten senere end den determinante, og dermed bliver større end den determinante, men vil stoppe længdevæksten på et bestemt tidspunkt. Andre steder beskrives det, at den semideterminante plante udvikler nye klaser efter første høst, således at man kan høste to gange fra den. Hvad der er korrekt, vides ikke, men send gerne dine erfaringer til tina@tomatdatabasen.dk. I kilder på nettet kan vi læse, at forskellen på de determinante og semi-determinante er, at de semi-determinante har en mere kompakt vækst, og med fordel kan dyrkes med flere hovedstammer, og ligesom de indeterminante, giver tomater over en lang periode.

Der er lidt forskellige information om hvornår de semi-determinante planten stopper  højdevæksten, – nogen steder foreslåes at det er efter der er udviklet 5 klaser, andre når væksten når en bestemt højde. Uanset hvad, så skal de semi-determinante sorter ikke knibes, men have lov at vokse og udvikle og bevare alle sine sideskud, for at sikre den højst mulige høst. Generelt er det vores erfaring, at de semi-determinante sorter kan have brug for støtte, både til stammerne og til stænglerne, for at undgå at de knækker under vægten af modne tomater.  Forskellen mellem de determinante og de semi-determinante er, at de med fordel kan dyrkes med flere hovedstammer.

Dværg / Tree-type

Dværgplanter udvikler sig meget kompakt, og da de vokser ganske langsomt, opnår de ikke samme størrelse som de normale sorter. Som små planter kan de kendes ved at have en tykkere stamme i forhold til indeterminante og determinante planter af samme højde. Den langsomme vækst fortsætter, hvilket gør dem ideelle til at dyrke i potter og små krukker – f.eks. Lille Lise, som er meget dekorativ.

Der eksisterer dværgtyper af både indeterminante og determinante væksttyper, hvor sidstnævnte kun sætter frugt til én høst. På grund af planternes lille størrelse, opnås et mindre udbytte i forhold til de normale planter, til gengæld siges det, at tomaterne er mere smagsfulde i forhold til tomater fra determinante planter.

September i drivhuset

Sommeren er tilbage på kort visit og et par  dejlige dage i haven og drivhuset venter. Der er flere ting vi har travlt med nu, inden efteråret viser sit sande ansigt. Læs mere

For høje temperaturer i drivhuset ? Sådan kan du sænke temperaturen

Den fantastiske varme sommer har giver problemer for mange i forhold til at holde temperaturen nede. Vi har også haft lidt udfordringer med varmen eftersom vi ikke har nogen store træer som kan give skygge, – og har betydet at nogle af sorterne har afstødt lidt blomster.

Men nu har vi fundet en løsning på problemet. En løsning-som er så hurtig, nem og ligetil at vi undre os over, at vi ikke er kommet på det noget før!! Og så er metoden endda ganske gratis. Ren win-win.

Læs mere

Vanding med regnvand

Vandkrævende tomatplanter – opsamling af  regnvand 

Tomatplanter har brug for rigtig meget vand for at kunne vokse, udvikle tomater og ikke mindst til at afkøle sig selv. Tomater der dyrkes i drivhus eller et andet sted hvor temperaturen kan være meget høj, har et øget vandbehov, da de faktisk bruger 2/3 del af det optagne vand, til at køle blade og frugter. Det giver derfor god mening for os, at opsamle regnvand og bruge det til vanding. Ikke alene er det fornuftigt rent miljømæssigt, men det kan også bidrage til at holde vandregningen nede.

Læs mere

Fjernelse af blade på tomatplanterne

Der er mange meninger om man skal fjerne grønne friske blade på tomatplanterne eller ej – og også hvor meget og hvornår.

Personligt er vi tilbageholdne med at fjerne sunde blade, og gør det kun i begrænset omfang når det er er nødvendigt for at kunne bevæge os omkring i drivhuset uden at risikere at komme til at beskadige planter – og når vi vurdere at det er vigtigt for at skabe øget luftcirkulation.

Bladene er vigtige for tomatplantens vækst Læs mere

Udluftning i drivhuset – vigtigt for sygdomsforebyggelse

Med de høje varmegrader som vi har i Danmark i øjeblikket kan der blive meget varmt i drivhuset og også for varmt. Som du måske har hørt om før, så er for høje temperaturer skadelige for tomatplanterne, og derfor er det vigtigt at du sørger for den rette temperaurniveau – blandt andet ved at sørge for skygge og lufte ud.

Læs mere

Temperatur og skygge i drivhuset – om sommeren

Det er varmt både ude og inde i disse uger
– især i drivhuset kan der blive meget varmt..også for varmt!


Sørg for den rette temperatur i drivhuset

I drivhuset skal der være varmt, derfor er det oplagt at sørge for at både vinduer og døre er lukkede. Men i perioder med meget sol og høje temperaturer er det vigtigt at sørge for den rette temperatur i drivhuset. Tomatplanterne trives bedst med temperatur mellem 21-24 grader – helst ikke over 27 grader.

Læs mere

Gødning af tomatplanter

Gødning i sommervarmen

Når varmegraderne bevæger sig godt op på termometret og giver os sydlandske fornemmelser, så er der ekstra behov for væske. Det samme gælder også for vores tomatplanter, som bruger meget vand, og ekstra meget når det er varmt, for at køle sig selv. På de varme dage er vi ekstra opmærksomme på at planterne får tilstrækkeligt med vand, og samtidig ikke får for meget gødning. Vi har flere steder læst, at det gælder om at spare på gødningen når det er rigtig varmt, og det har vi taget til os. Vi vander altid med vandkande, og det er forholdsvis let ikke at overdosere.  Vi har tidligere haft drypvandingsanlæg, her skulle vi være ekstra opmærksom, og bruger det ikke mere. I vores chili-drivhus har vi kepilærkasser, og det stiller krav til os i forhold til gødning, da vi er let at komme til at overgøde, er vores erfaring. Læs mere

Vanding af tomatplanter i drivhus

Der er stadig masser af sol over Danmark og der er ikke udsigt til regn af betydning de næste mange dage. Mangel på regnvand betyder at der er mange som vander deres planter i denne tid og det gælder specielt planter i krukker og i drivhusene

Tomatplanter har brug for vand og meget vand især når de er i gang med at producere tomater og når det er så varmt som vi har det i øjeblikket. Læs mere

, ,

Sørgemyg – sådan kom vi af med dem

Sørgemyg er et lille sort insekt (se foto her), som svirrer rundt om planterne, og holder sig tæt ved jorden og omkring planterne.
Når man køber jord, køber potter med blomster eller får planter udefra, er der risiko for at du får sørgemyg med hjem, da der kan være æg/pubber i jorden.

Sørgemyg skal undgås da dens larve kan ødelægge dine planter ved at gnave i rødderne. Hjemme hos os har vi også været plaget af sørgemyg, og forsøgt forskellige ting uden effekt, så der måtte en anden strategi til. Endelig i år, har vi fundet en metode som er virksom for os, og som er relativ enkel når man kender lidt til sørgemygges levevis og formering. Læs mere