Forspiring, ompotning og udplantning af tomater – både i drivhus og friland

,

Overvanding og springhaler

Har du en mini-zoo i jorden i dine tomatplanter? Altså ikke sådan en skønhed du ser her, men små hvide dyr, der piler rundt i jorden (se foto her)

Er du lidt for dygtig til at vande dine planter, kan det meget nemt og hurtigt resultere i – uden du lægger mærke til det – alt for gode vækstbetingelser for både svampe, bakterier, sorte fluer og små hvide insekter, kaldet springhaler.
Springhaler er et levn fra fortiden, og man mener at have fundet springhaler der er 300 millioner år gamle.

Springhalerne er små ofte hvide smådyr – insekter, som piler rundt i jorden. De kan også være brune eller blå.

I potteplanter er det ofte den hvide art, man ser. De ernærer sig af svampe, bakterier,g plantemateriale og gnaver overladiske af rødderne –  nedbryder og omdanner organisk materiale.

Ser du springhaler i overfladen af potten – eller bemærker små dyr der hopper, hvis du trykker med en finger i jorden, så kan det meget vel være springhaler og en tydelig indikation på overvanding. De er ikke så skønne at have i planterne, men de er for os mennesker helt ufarlige og bider ikke.

Springhalerne gør faktisk ikke noget særligt væsen af sig, og man skal kigge godt efter for at få øje på dem. De er ganske små, ikke større end et punktum nærmest – altså knap en mm – hvide og bevæger sig lynhurtigt. Som bladlus kan de både lægge æg, og føde levende unger – uden befrugtning. Det betyder med andre ord, at få springhaler på meget kort tid, kan blive til en hel koloni.

Sådan slipper du af med springhaler i dine tomatplanter

Springhaler er steder hvor der er tilstrækkelig høj fugtighed, og tørrer deres omgivelser ud, dør de. Ved at sørge for at jorden er fugtig og ikke våd, kan du slippe af med springhalerne. En anden mulighed er at udskifte jorden helt, og sørge for at enten at vande nedefra og moderat og du kan med fordel også tilsætte jordforbedringsmiddel som perlite og vermiculite bidrager til at holde jordfugtigheden på et passende niveau.

Kilde: Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr, Skadedyrlaboratoriet, 2003

,

Skab de optimale vækstbetingelser for dine tomater


Skab de optimale vækstbetingelser for dine tomater

Når du har valgt at bruge tid, penge og kræfter på at dyrke tomater fra frø, så vil du sikkert også gerne have, at dine anstrengelser bærer frugt.
Du nok skal få tomater, hvis du blot giver tomaten lidt at vokse i, vand og lys. Men vejen dertil, de eventuelle problemer du møder på vejen, og den mængde tomater du kan dyrke, afhænger ganske meget af tomaternes vækstbetingelser.

Vil du have endnu mere ud af din tomatdyrkning, kan det være ganske nyttigt at kende til og vide noget mere om de faktorer som har indflydelse på tomatplantens vækst.

Du skal vide, at uanset hvad du gør, så påvirker det tomaternes vækstfaktorer. Selv lidt gør en forskel, og allerede fra starten af, når du forspirer, vil en daglig rutine hvor du checker planterne, give dig mulighed for at følge og opdage forandringer, og evt. sætte ind i tide, hvis der opstår udfordringer.

Skriv dine observationer ned, og hvad du gør, og hvornår du gør det – så er det lettere at følge med i og huske. Du kan skrive ned i en notesbog, i et regneark, eller bruge Tomatdatabasen.dk, hvor du ganske gratis, kan skrive dine noter ind.

Nogle af de vækstfaktorer der har betydning er

  • temperatur
  • fugtighed – både luft og jord
  • lys
  • dyrkningsmedium
  • næringsstoffer
  • luftcirkulation

Vækstfaktorerne er indbyrdes forbundet, og påvirker hinanden sådan, at hvis der er underskud eller overskud af en eller flere faktorer, så påvirker det de øvrige. Vækstfaktorerne har forskellig betydning, alt efter hvilket stadie af tomatens udvikling der er tale om – et eksempel på det er lys. Det kan du læse mere om herunder.

Lad os starte med at kigge på temperatur

Temperatur

Når frøene sættes til forspiring, er der behov for at frøene ligger lunt og rart. Det er en fordel at sætte frøene til forspiring et sted hvor temperaturen er stabil. Du kan forspire på gulvvarme eller bruge en varmemåtte, som kan sikre en konstant og stabil temperatur. Frøene har ikke brug for lys, når de skal spire, det har de derimod når frøet ER spiret. Du kan læse mere om temperatur og fugtighed ved såning på bloggen.

Plantes varmebehov forandrer sig gennem plantens levetid. Når frøet skal spire, skal temperaturen gerne være inden for et bestemt interval. Når planten skal vokse, og der ikke er så meget lys – så er det hensigtsmæssigt med en lavere temperatur. Jo højere temperatur som tomatplanten står ved, jo større krav stiller det til at lyset følger med. Jo mere varme, jo hurtigere vokser den, da de høje temperaturer fremmer enzymernes aktivitet i selve planten.

Står planten varmt, men uden tilstrækkeligt lys, kan det resultere i lange ranglede planter.

Selvom tomatplanter ligesom chiliplanter generelt set er varmeelskende, så kan det også blive for varmt. Bliver temperaturen for høj, så kan det få betydning for båden pollen og blomstring – det kan du læse mere om her

Når vi taler om temperatur, er det ikke kun lufttemperaturen det handler om, men også temperaturen omkring plantens rødder. Er temperaturen lav, er vandoptaget også tilsvarende lavere. Iflg. Benton Jones, vil en temperatur omkring rødderne, der er lavere end 20 grader, resultere i reduceret vækst.

Det er vigtigt at være opmærksom på, ikke mindst når der skal plantes ud. På bloggen kan du læse mere om betydning af jord og lufttemperaturer ved udplantning, og hvilke konsekvenser det kan få, hvis temperaturen er for lav eller høj. Læs  mere om opvarmning af jorden her

Fugtighed er, ligesom varme, livsnødvendigt for både frø og plante, herunder får du svar på hvordan.

 

Fugtighed – både luft og jord

Fugtighed – både i luften og i jorden er af stor betydning for både spiring af frøet og for frøets overlevelse og fortsatte vækst og sundhed.

Når frøet skal spire, skal vækstmediet hele tiden have en passende fugtighed, dvs. hverken for våd eller for tør, da begge dele kan tage livet af både frøet eller spiren, som kan rådne. Forspirer du i minidrivhus, så er det en god ide at åbne lufthuller i drivhuset – alternativt åbne op og lufte ud flere gange om dagen.

Når frøet er spiret, er det vigtigt at luftfugtigheden omkring spiren ikke er for høj, men tilstrækkeligt til at frøet kan komme af med sin frøskal. Er luftfugtigheden for lav, så kan frøet have svært ved at komme af med skallen, og planten går til. Har du planter der har svært ved at komme af med frøkapslen, er der råd at hente – læs mere her.

Det er vigtigt at planten aldrig tørster. Den må gerne tørre let ud, men hvis planten mangler vand, så vil de spalteåbninger der sidder på bladene på planten lukke sig, og standse plantens optag af CO2. CO2 indgår i fotosyntesen, og dermed vækst. Hvis fugtigheden omkring rødderne er for lav, – bare 25% for lavt – så påvirker det planten og det kan resultere i færre blomster og frugter, og højere forekomst af BER (Blossom End Rot), iflg. Benton Jones.

Om for høj fugtighed omkring plantens rødder, siger Benton Jones, at det ikke alene resulterer i dårlig vækst, men også senere blomstring, færre blomster og reduceret udbytte samt øget forekomst af problemer med tomaterne blandt andet BER (blossom end rot)

Videre siger Benton Jones, at selv en plante i god vækst kan visne, hvis den ikke kan trække tilstrækkelig med vand op via rødderne – det kan f.eks. opstå når temperaturen i jorden er under 20 grader eller at omgivelserne omkring rodzonen er fortrinsvis anerob. Rødder har brug for luft for at fungere, så mangel på ilt vil resultere i at rødderne ikke udvikler sig, og dør.

Lys

Når tomatfrøene sættes til spiring, har de på ingen måde brug for lys. Men lys bliver til gengæld en afgørende og kritisk faktor, når først frøene er spiret!

Tomatspirer har brug for mange timers sol – jo varmere de står – jo større lysbehov. Kan du ikke dække planternes lysbehov, fra vindue, kan det være nødvendigt at supplere med tilskudslys. Selvom vi er nået til april, og dagene er tiltaget ganske meget, så er dagslængden stadig i underkanten at hvad planterne har behov for.

Her 1.april er der ca. 13t mellem solopgang og solnedgang. Når vi kommer et par uger længere ind i april, rammer vi de magiske 14 timer.

Vælger du at bruge tilskudslys, kan du med fordel have lyset tændt når strømmen er billigst. Der er intet nævnt i litteraturen, at de 14 timer skal være fortløbende. Og det er iflg. LeHouillier heller ikke nødvendigt at have lyset tændt 24 timer i døgnet. Planterne har brug for hvile. Ca. 14 timers lys er passende, og et et minimum. Undersøgelser har vist, at der ikke er noget at vinde, ved at give planterne mere end 14-20 timer, og der derimod kan være risiko for at bladene lider overlast, hvis de får lys i mere end 20 timer. Her kan du læse mere om hvordan vi bruger vækstlys og differentierer det i forhold til planternes vækstfaser.

Her kan du se hvordan dagslængden varierer henover året

Dyrkningsmedium

Som vi har skrevet om tidligere, så er dyrkningsmediet af stor betydning. Udover at den giver planten noget at fæstne sine rødder til, så har det også andre og vigtige funktioner bl.a. at sikre at planten bliver forsynet med de næringsstoffer, ilt og vand, den har brug for. Du kan læse mere om dyrkningsmedier her.

Ilt og luftcirkulation

Tomatplanter har det ligesom os mennesker. De har brug for ilt og at luften udskiftes løbende. Det gælder både den del af planten som er over jorden, og rødderne i jorden.

Rødderne henter ilt fra luftlommer i vækstmediet. Er vækstmediet for tungt og kompakt, så kan planten rent faktisk drukne grundet iltmangel.

Over jorden og omkring planten er det vigtigt at der er luftcirkulation. Luftcirkulationen bidrager til at niveauet af CO2 ikke bliver for lavt. CO2 har betydning for fotosyntesen, og blandt andet derfor er det vigtigt, at der hele tiden er rigeligt. Indenfor er det vigtigt at lufte ud, og evt. bruge en luftblæser omkring planterne. I drivhuset er det vigtigt at lufte ud flere gange dagligt. På friland, er det intet problem, da planterne får masser af ilt og luftcirkulation hele tiden.

En anden grund til at luftcirkulation er så vigtig, er at det bidrager til dels at nedsætte luftfugtigheden omkring planten, som har betydning for plantens sundhedstilstand.

Er luftfugtigheden for høj så er der en meget lille fordampning fra planten. Når der er en lille fordampning fra planten så betyder det at planten trækker meget lidt vand. Når planten trækker mindre vand op, får den også mindre gødning.

Planter har brug for at stå et sted, hvor der sker en løbende luftudskiftning. Det gælder inde som ude. Planterne skal heller ikke stå et sted, hvor der er kraftig blæst, og blæst hele tiden, da luften kan køle planterne kraftigt ned. Du kan læse mere om udluftning her.

Næringsstoffer

Ligesom vi mennesker har brug for en lang række forskellige næringsstoffer for at udvikle os og fungere optimalt så har tomatplanter også brug for at få tilført en lang række forskellige næringsstoffer, også kaldet makro og mikronæringsstoffer. Planten har ikke brug for lige store mængder af begge, og behovet for næringsstoffer ændre sig også gennem plantes livscyklus.

Næringsstofferne har betydning for enzymdannelse i planten, vækst, dannelse af fotosyntese, hvordan planten optager og omsætter kvælstof, dannelse af pollen, dannelse og transport af energi i planten. Alle næringsstofferne er vigtige og lige så vigtigt er det, at det er i de rette mængder, på det rette tidspunkt. Både for lidt og for meget påvirker plantens trivsel og udvikling.

Kan planten ikke få tilstrækkeligt med næringsstoffer fra vækstmediet, er det nødvendigt at tilføre det. Der er uendelig mange forskellige typer gødning på markedet – faktisk er det en sand jungle at finde rundt i, hvilken man skal vælge. Der kan være stor forskel på gødning og ikke mindst pris. Her kan du se eksempel på tre forskellige typer gødning.

Der kan være stor forskel på flydende gødning og hvor stor mængde du skal bruge pr. gang. Nogle af produkterne skal du bruge den samme mængde af hver gang du gøder, andre skal du ændre i mængde, afhængigt af hvilket stadie planten er i.

Bruger du vækstmedier med ingen gødning tilsat, er det nødvendigt at give planterne gødning, tidligt. Bruger du vækstmedier der er ganske let gødet, er det i den første tid, alt rigeligt i forhold til spirens behov. Bruger du vækstmedier der er gødet mere, end f.eks. så-og priklejord, så kan du risikere at brænde rødderne af og planten får for meget gødning. Når planten er i god vækst, og bruger du vækstmedier der er let gødet, er det nødvendigt løbende at tilføre gødning, i forhold til plantens behov.

NPK – Nitrogen, Fosfor og kalium er vigtige næringsstoffer på tomatplanterne. På mange gødningsprodukter kan man se tal som fx. 3-1-12 – det angiver andelen af hhv. NPK. Gødning kan være uorganisk og organisk. Begge har sine fordele og ulemper. Emnet er stort og komplekst, og er et emne vi vil gå mere i dybden med, på et senere tidspunkt.

Udendørs er det nemt og en fordel at tilføre organisk gødning såsom godt omsat husdyrgødning, hjemmelavet kompost, græsafklip. Organisk gødning har den fordel, at den bidrager til at skabe struktur i jorden, optager og afgiver vand, og afgiver næringsstoffer over tid. Det er vigtigt at bruge godt omsat gødning, da frisk gødning kan svitse/brænde rødderne af.

Indenfor og indtil udplantning, kan der f.eks. bruges flydende gødning. Der er afsindig mange produkter at vælge imellem, og det kan være svært at finde ud af, hvad man skal bruge. Det vil vi ikke komme yderligere ind på her. Et af de spørgsmål som vi ofte bliver stillet vedr. gødning er hvor ofte og hvor meget man skal gøde. Her må vi henvise til producentens anvisninger.

Nogen foretrækker at give gødning hver anden gang de vander. Personligt foretrækker vi at give gødning med hver vanding. På den måde glemmer vi ikke at gøde, eller kommer til at gøde for meget. Samtidig sikre vi at planten hele tiden får den mængde gødning, den har brug for, i forhold til sin vækstfase.

OBS! Vi vil stærkt fraråde at dyrke frø, der er taget fra fra købetomater i supermarked, eller fra tomater fra ferierejser e.lign grundet risiko for den meget alvorlige tomatvirus! I Danmark har vi pt. INGEN FOREKOMST af sygdommen (se kortet her), og sådan skal det gerne vedblive at være. Læs mere om ToBrfv her.

Eazyplug

Eazyplug er et af de mange forskellige typer dyrkningsmedier der er velegnet til at forspire i.

Vi har testet dem her i 2022, hvor vi har forspiret tomater i Eazyplugs i vores XL Drivhus, som de passer perfekt ned i.

Herunder kan du læse om de fordele og ulemper, vi har oplevet

Fordele:

  • Fylder meget meget lidt og mængden af vækstmedie passer vældig godt til forspiring af frø. Vi oplever at hver “plug” optager- og samtidig holder godt på fugt og dræner nemt overskydende vand fra. Der er en ensartet fugtighed og temperatur i mediet
  • Eazyplug kommer med en lille hul i midten, som passer fint til et frø
  • Er klar til brug, når den er blevet gennemfugtet.
  • Nem at bruge.
  • Bakken kan placeres på en bakke eller passer i et stort minidrivhus til vinduskarm eller skæres over til mindre enheder
  • Giver rigtig god springssucces
  • Kan sættes direkte over i en potte ved ompotning
  • Let for frøet at danne rødder, og i hele mediet
  • Når en plante er klar til til at ompottes, kan den enkelte eazyplug tages op og omplaceres
  • Det er nemt at have 150 planter til forspiring på et meget lille areal
  • Der er ikke behov for at købe jord eller potter til forspiring
  • Er meget meget let at håndtere og flytte rundt på

 

Ulemper

  • Planterne skal flyttes forholdsvis hurtigt efter spiring, da stænglerne let kan vikle sig ind i hinanden og være vanskelig at flytte
  • Er lidt besværligt at flytte en enkelt plug fra midten
,

Grodan cubes

Grodan cubes 

er et vækstmedie, som vi er blevet særdeles glade for at bruge. Vi har testet forskellige stenuldsprodukter et par år, og her i 2022, har vi testet de små grodan cubes. Herunder kan du læse om de fordele og ulemper, som vi har erfaret.

Grodan cubes kan bruges både til de planter der skal udplantes i drivhus og friland, men i særdeles egner de sig perfekt til dyrkning af tomater i grotelt, hvor vi ønsker et jordfrit miljø.

Fordele

  • Gennemfugtes hurtigt
  • Har plantehul og kræver ingen potte, skal blot stå på stabilt underlag
  • Holder formen, går ikke fra hinanden når den flyttes
  • Holder fugten godt
  • Dræner overskydende vand fra
  • Luftigt materiale der giver rødderne gode vækstvilkår
  • Tilpas mængde vækstmedie til forspiring
  • Rigtig mange planter på lidt plads
  • Passer i XL Drivhus
  • Ugustig levested for sorter fluer
  • Ingen mikro-makro næringsstoffer
  • Ingen gødning tilsat
  • Velegnet også til mikrogrønt
  • Velenget til hydroponisk/Aeroponics dyrkning
  • Passer direkte i hullet i en større grodan cube, hvor den blot kan sættes ned, når planten kræver mere plads

Ulempe
Ikke biologisk nedbrydeligt
Ingen mikro-makro næringsstoffer i mediet

Biobriketter

Biobriketter, er et populært dyrkningsmedie og ikke uden grund.

Vi har testet biobriketter både til forspiring og prikling, af både tomater og chilier.

Herunder kan du læse om de fordele og ulemper, vi har oplevet. Vi har generelt gode erfaringer med at bruge bio-briketter i minidrivhus. Især synes vi de er geniale, når vi forspirer med zipposer, da biobriketten har en lille hul, hvor spirer passer ned i

Fordele

  • Fylder ikke meget, er nemmere at håndtere og transportere
  • Svulmer hurtigt op når der tilsættes vand, og er klar til brug, inden for få minutter
  • Har plantehul og kræver ingen potte, skal blot stå på stabilt underlag
  • Nemt for planten at slå rødder
  • Kan ompottes direkte over i en større potte, uden at forstyrre rødderne
  • Rigtig god til stiklinger
  • Er biologisk nedbrydeligt

Ulempe

  • Er følsom overfor udtørring

 

Bio-briketterne vi forhandler fra Weibull, er fremstillet af kokosfibre.

Dyrkningsmedier

Dyrkningsmedier/vækstmedier

Skal du igang med at forspire tomater eller er dine tomatfrø spiret og skal du til at prikle eller ompotte dem, skal du beslutte dig for, hvilket dyrkningsmedie du vil bruge- dvs. hvad dine frø eller planter skal fortsætte deres vækst i.

Det er vores erfaring, at spiring af frø samt planternes fortsatte vækst og udvikling, afhænger ganske meget af det materiale – dvs. det dyrknings-/vækstmedie, de vokser i. Det bekræftes vi også i, i litteraturen blandt andet hos Benton Jones.

Iflg. Benton Jones, så er plantes rodsystem, ikke kun bestemt af plantens gener, og størrelsen på planten, men stærkt af dets omgivelser – dvs. struktur og sammensætning af vækstmedie, herunder om vækstmediet er anaerob eller aerob, pH-værdi, EC, næringsstoffer i vækstmediet, fugt og temperatur.

Her kan du læse vores blogindlæg der omhandler vækstmedier og jordforbedringsprodukter, vi har testet

Biobriketter
Grodan cubes
Eazy-plugs
Vermiculite
Perlite
Sammenligning af vermiculite og perlite

 

Hvad er et dyrknings- eller vækstmedie?

Dyrkningsmedie eller vækstmedie er en fælles betegnelse for forskellige former for materiale, som der kan dyrkes i. Det kan være jord fx. plantesæk, spaghnum, sand, kokos, stenuld  og forskellige former for vækst/gro materialer som f.eks. så-priklejord, biobriketter og eazyplugs

Vi har testet flere forskellige vækstmedier, og her på bloggen vil vil dele vores erfaringer med grodan, biobriketter, så-priklejord, eazyplugs og plantesæk.

I vores optik, så bliver hele den kommende tomatsæson så at sige grundlagt/funderet når tomaterne skal forspires, og prikles, derfor al mulig grund til at give tomaterne de bedste betingelser fra start, og ikke gå på kompromis med kvaliteten af vækstmedie.

I dette blogindlæg, vil vi se nærmere på hvad et godt vækstmedie er, hvilket er tæt knyttet til vækstmediets funktion. Vi håber det kan bidrage til at gøre det nemmere for dig, at finde det rette vækstmedie

 

Det idelle dyrkningsmedie

Der er mange forskellige typer af vækstmedier på markedet,men hvilket vækst medie er det idelle at bruge til såning, prikling og ompotning af tomatplanter.?

For at kunne besvare det spørgsmål, er det vigtigt først at kigge på, hvilke funktioner vækstmediet har, før det giver mening at kigget på dets egnethed i forhold til henholdsvis forspiring af tomater, prikling og ompotning af de små planter

Vækstmediets funktion & egnethed

Overordnet set, så er vækstmedies funktion, at give planten mulighed for at kunne stå fast, optage en tilpas mængde af både ilt, vand og næringsstoffer.

Det er vækstmediets sammensætning der er bestemmende for hvor egnet mediet er, dvs. hvor let det er for plantens rødder at udvikle sig, og optage vand, ilt og næringsstoffer.

Forskellige planter har forskellige vækstbetingelser det er kendt for kaktus, surbundsplanter, citrus, orkideer osv. Dyrker du citrus, så vil du sikkert gerne sørge for at din plante er i god vækst, så den kan blomstrer og producerer citroner.  Dertil er det nødvendigt at citrusplanten vokser i specielt citrus/middelhavsjord og får tilskud af særlig citusgødning, for at give planten de bedste vækstbetingelser. Det samme gør sig gældende for tomatplanter. De rette betingelser, har stor betydning for den fortsatte vækst og hvordan planten klarer sig på længere sigt.

Når du skal vælge vækstmedie/dyrkningsmedie til dine tomater, er det mest optimalt at vælge et “svampet” medie. Hvad mener jeg så med det og hvorfor er det vigtigt?

Jeg vil prøve at illustrere det, med disse svampe.

Kigger vi på svampene helt tæt på, så kan du se, at de indeholder en masse små porrer – eller huller.

Hullerne – eller porrerne i de to svampe er forskellige størrelse – den sorte svamp har små porrer – og den grønne har større porrer – og det har betydning.

Jo størrer porrerne er, jo størrer hulrum og jo mere ilt er der i mediet. Men jo størrer porrerne er, desto mindre er dets evne også til at optage og fastholde vand.

For små huller, kan også være et problem. Hvordan kan det være? Jo, den måde som planten skaffer sig vand, er ved at suge det ud af mediets porrer – altså hullerne/mellemrummene i mediet.
Den kraft som planten kan bruge på at få vandet ud, er begrænset, og derfor kræver det, at vandet er tilgængeligt for planten, med det tryk som planten kan suge med.
Kræver det et højere tryk end planten kan klare, så kan planten altså lide af vandmangel, selvom der ER vand tilstede.

Med andre ord, hvis porrerne er for små, så kan vandet være vanskeligere at få fat på for planten,da det kræver mere tryk at få ud, end planten kan honorere. Konsekvensen er, at planten kan dø af vandmangel, selvom der faktisk er vand tilstede.

Det er altså bedre at vælge vækstmedier hvor porrerne er en mellemstørrelse, da det er nemmere for planten at få fat i vandet, og hvor der er et mere luft og øget luftskifte.
Netop det her med luft/ilt er ganske afgørende, for planten har – udover vand – også brug for ilt. Hvis plantens rødder i længere tid står i vand, så drukner rødderne.

Hvis planten hele tiden står i våd jord/vækstmedie bliver rodnettet ikke så veludviklet, hvilket kan give problemer senere hen, f.eks. når det er hedebølge og planten har brug for at kunne trække vand op fra dybereliggende jordlag.
Tomatplanter kan, hvis det har mulighed for det, sende sine rødder ned til 1.5 meter.

Vækstmediet har desuden en vigtig funktion i forhold til næringsstoffer, og skal både kunne optage, fastholde og afgive næringsstoffer til planten.

Endelig er vækstmediets pH-værdi væsentlig. Tomatplanter vokser bedst i vækstmedier der iflg. Benton Jones, har en pH-værdi på mellem 5.5-6.8 – og optimalt 6.2-6.5.
Hvis vandet i jorden er højere end 6.8, vil det få indflydelse på tilgængeligheden og optagelsen af en række vigtige næringsstoffer. Som vi læser litteraturen, er det mere vigtigt at pH-værdien er rimelige stabil, dvs. omkring 6-7, end at pH-værdien hele tiden ændre sig fra lav til høj.

Opsummeret, så skal vækst- eller dyrkningsmedie sørge for at planten står stabilt, kan fæsne sine rødderne til, tilgodese plantens behov for både vand, ilt og optagelse af næringsstoffer gennem hele plantens livscyklus, og med de varierende behov – fra frø til høst

Det ideelle dyrkningsmedie er med andre ord et medie med
: passende størrelse porrer
: god evne til at optage vand
: god evne til at fastholde vand
: god evne til at dræne overskydende vand fra
: en stabil og fast struktur
: godt og tilstrækkeligt indhold der gør det muligt for at der kan ske luftskifte
: evne til at optage fastholde og afgive næringsstoffer
: frit for ønsket bakterier svampe og sygdomme
: god mulighed for at kontrollere og regulere næringsstof indhold og pH

For at optimere vækstmediet så kan der tilsættes forskellige jordforbedringsmidler f.eks. perlite og vermiculite, som netop kan forbedre vækstmediets vand-luft ratio, dvs. gør vækstmediet mere luftigt og bidrager samtidig til at opsuge og afgive vand og næringsstoffer.

 

Den magiske forvandling

Den magiske forvandling fra frø til tomatspire

Hver eneste gang tomatfrø spirer, sker det alene fordi der er visse vækstbetingelser der er opfyldt, og frøets behov for både varme, ilt, fugt og et let adgang til lys, bliver tilgodeset.

For at det tørrede tomatfrø, som du ser her, kan spire og vokse, så er det fordi at frøet består af en række forskellige bestanddele, der alle har bestemt opgaver og funktioner, som i samspil med ydre forhold, igangsætter en lang række processer.

Kigger man på frøet udefra, så består den af en fast og hård skal, og en behåret/lodden overside.

Når vi høster og tørrer frø fra tomater, så er det for at sænke vandindholdet i frøet, og dermed øge holdbarheden og bringe frøet i spiringsdvale.
Hårdheden på skallen bidrager til at beskytte det indre af af frøet både mod udefra påvirkninger f.eks. hårdt pres, og kulde.

Når frøet efter en lang vinter findes frem, og er istand til at spire under de rette forudsætninger, så skyldes det, at frøet kan bruge af den næring, der findes under skallen.

Kunne vi kigge inden i frøet, så vil vi kunne se frøets forskellige bestanddele, som alle har vigtige funktioner for at spiringsprocessen kan forløbe optimalt, når ydre forhold er optimale.

Men hvilke betingelser skal være tilstede for at springsbetingelserne er optimale?, og hvad sker der i selve spiringsprocessen?

Forspirer du med zip-pose, så har du mulighed for første række at beskue hele den fantastiske proces der forløber.

Når frøet placeres på et stykke fugtig medie f.eks. vat, og lægges varmt, i en lukket zippose, et mørkt sted, så er alle betingelserne for at frøet kan spire, tilstede

I zip-posen skabes et fugtigt miljø, som blandt andet påvirke dannelse af plantehormoner og enzymer, der får frøet til at svulme op og spiren kan trænger igennem først skallen og siden vækstmediet.

For at processen kan forløbe, kræver det varme. Tomater kan spirer ved en ret lav temperatur, men spirer bedst over 20 grader, og optimalt med stuetemperatur. Frø af chiliplanter, skal have højere temperatur, for at spire. Iflg. Benton Jones, så kan man forvente at frøet spirer i løbet af 14 dage, ved 15 grader, ca. 8 dages tid ved 20 grader, og ca. 6 dage, ved 25-30grader. Det er ikke lufttemperatur der er tale om her, men temperaturen omkring frøet.

Inden i den lukkede zip-pose er der ilt, og faktisk tilstrækkeligt til, at frøet kan ånde.

Mange frø kræver lys, for at spire, det kender vi fra karsefrø – andre skal være dækket af jord, for at spire. Tomatfrø spirer bedst i mørke, nogen er mindre følsomme for lys end andre, og nogen tomatsorter vil slet ikke spire, hvis der er lys.

Nu hvor alle betingelserne for at igangsætte spiring er tilstede, er det blot at væbne sig med tålmodighed og se de første tegn.

Et af de første tegn på, at der begynder at ske noget, er at frøet svulmer op, som du måske kan ane her på fotoet. Det er frøets kimrod i frøkimen der varetager den funktion. Det er også kimroden som er det første der kommer ud af skallen. – Måske du kan se den?
Udover at optage vand, så sikre kimroden også at frøkimen – altså resten af frøet, har de rette livsbetingelser for vækst.
Det næste du ser, er kimstænglen. Det er den som sørger for at frøet kan bryde igennem vækstmediet og op til lyset.

Selve frøskallen kan være længe om at slippe spiren, for at beskytte kimknoppen. I zip-posen hvor der er fugtigt, vil frøskallen hurtigt slippen kimknoppen og ret hurtigt vil du se, to blade, der hurtig foldes ud og er klar til at optage fotosyntese, som er afgørende for den videre vækst. De første blade kaldes kimbladene.

Nu går væksten hurtigt, og planten udvikler sig både opadtil og nedadtil hvor den danner rodhår.

youtube kan du se en lille film, der viser processen

Når du forspirer tomater, så hjælper du frøet med at få en nemmere spiring, hvis du blot dykker den en smule ned i vækstmediet – eller ligger den ovenpå og strøer et lagt vermiculite henover.

Vermiculite bidrager til at holde frøet både varmt og fugtigt, og gør det lettere for frøet at komme op i lyset.

Forspirer du ikke med zip-pose, men direkte i så-priklejord eller andet medie, så kan det tage lidt længere tid, før du ser spiren, afhængigt af hvor dybt du har lagt frøet.

Har du tomatspirer hvor frøkapslen sidder fast, så er det vigtigt at hjælpe planten, så ikke spiren går til – læs mere på bloggen, hvordan du kan give “førstehjælp” til frø med frøkapsel, der sidder fast.

 

,

DRIVHUS – gavl/vægmodel

Hvorfor væg/gavl model

Der kan være mange gode årsager til at vælge et drivhus – som væg/gavl model, dvs. at det er monteret op af en form for fast væg. Ligesom du kan se det her.

En væg/gavl model, kan også være det rette at sætte op f.eks. ved  en garage, skur, side eller gavl af hus, eller måske på en altan.

Vores første drivhus var monteret op til garagen og mod plankeværk. Og vores kommende vægdrivhus, bliver placeret op af vores husgavl.

Hvorfor har vi denne gang har valgt et vægdrivhus og ikke fritstående?

Først og fremmest skyldes det, at vi har ønsker et drivhus, på siden af vores hus, hvor der ikke er så meget plads, men hvor der til gengæld er virkelig god sol, og masser af læ.
Vi har de sidste par år testet brugbarheden af placeringen først med et popup drivhus hvor vi dyrkede chilier, og dernæst højbed med tomater. Lige på dette sted, fungerer det så godt at dyrke både tomater og chiler.
Valget faldt på et væg-/galv drivhus, da vi ikke kunne finde et fristående drivhus, der havde de mål, som vi ønskede.
Dernæst havde vi ønske om at bruge mindst mulig plads, og ville gerne have et så stort indgangs/åbningsparti som muligt – og åbning placeret på siden og ikke i den ene ende, så vi tog mindst mulig plads fra vores køkkenhave.

Lige så snart vores nye drivhus ankommer, skal vi nok opdatere med foto og flere detaljer.

Fordele ved et vægdrivhus
For os, så er fordelene ved et vægdrivhus, at vi først og fremmest kan udnytte en meget varm og solrig plads i haven, hvor der ikke er plads til et fritstående drivhus.
I løbet af dagen varmes husmuren ganske meget op, og afgives i løbet af aften og nattetimerne og bidrager til at holde temperaturen oppe i drivhuset.
Med placering op af en væg – her vores gavl, så står det godt beskyttet mod blæst.


Ulemper ved et vægdrivhus

Plads – eller mangel på samme til både at dyrke i og opholde sig i, kan være en ulempe når der vælges væg-/gavl drivhus.

Men det afhænger rigtig meget af hvilken type og model der vælges. Idag kan der fås vægdrivhuse der arealmæssigt matcher næsten ethvert fritstående drivhus.

Sideskud – genvej til hurtig modne tomater

Sædvanligvis anbefaler vi at nippe sideskud af, så hurtigt du ser dem – hvis du ikke har planer om at bruge sideskuddene til noget.

Vil du derimod skyde genvej til at få flere planter, som hurtigt blomstrer og giver tidlige tomater, så kan det være en ide at lade sideskuddene vokse til de er ca. 5-10 cm før du nipper dem af (er der en stilk, der er knækket af, kan du også bruge den, og lave en ny plante).

Når du har taget sideskuddet af, så skal det omgående i enten vand eller jord/stenuld. Derefter skal det have ro til at kunne danne gode fine og mange rødder. Du kan vælge at sætte dem i vand, sætte dem i fugtig jord eller anvende stenuld.

Vi har i sommeren 2021, eksperimenteret med alle tre medier,  det kan du læse mere om herunder.

 

Stiklingeformering i forskellige medier – vand, jord og stenuld

 

Vand

Når du bruger vand, er det vigtigt at bruge sideskud med en god længde, så der kan være et godt stykke under vand. Ved at lade dem stå og danne rødder i vand, kan du løbende følge med i, hvordan rodudviklingen går.
Vores erfaring er, at sideskud kan være for små eller let rådner, hvis man ikke er lidt opmærksom. Her er vores tip.

Sørg for at

  • det kun er stænglen og hverken blade eller hele planten der er dækket af vand
  • der er en tilpas mængde vand i – i forhold til sideskuddet størrelse
  • skyl stilken, og forny vandet – gerne dagligt
  • lad glasset og stilken stå i lyst vindue – men ikke for varmt
Jord

En anden metode er at sætte stiklingen direkte i fugtig jord. Igen er det vigtigt, at stiklingen er af en god længde, så ikke bladene rør jorden.
Vælger du at bruge den fremgangsmåde, så er det vigtigt at jorden hele tiden holdes fugtig – ikke våd. Sørg for at der er en passende mængde jord- og ikke for meget, så planten rådner.
Her har du ikke mulighed for at følge med i roddannelse, som med vand, men istedet  må du holde øje med at sideskuddet vokser, får nye blade og blomster.

Stenuld

Vores fortrukne metode denne sommer er at lave nye planter med stenuld. Metoden giver mulighed for at følge med i roddannelsen, sideskuddet holdes hele tiden fugtigt og giver rødderne virkelig gode betingelser til roddannelse. Personligt synes vi roddannelsen sker hurtigere og er mere massiv med stenuld, end med fx. vand.

Når sideskuddet er klar til ompotning, sættes stiklingen med stenuld i den nye potte. Det er klart den metode, som vi synes er nemmest i en travl hverdag og som vi kun har gode erfaringer med, – og så lykkedes det for os hver gang, med stenuld.

Sådan gør vi – med stenuld

Tag sideskuddet og sæt i en “skive” stenuld og sørg for at det er gennemvandet. Vi laver hul hele vejen igennem stenulden, så et godt stykke af stammen er omgivet af materialet.  Stenulden vil optaget vandet og sørge for at sideskuddet hele tiden holdes fugtigt – men uden at rådne. Denne metoder kræver ikke at sideskuddet skylles dagligt, og kan passe sig selv i flere dage.
Derudover giver materialet rødderne nogle rigtige gode vækstbetingelser.

Når du har sat sideskuddet i stenuldet, og vandet det godt (der må gerne være nogle  cm. vand i overskud i beholderen, så sæt det køligt, lyst men uden direkte solskin, i den næste uges tid, indtil det har fået etableret fine rødder, og ompot planten.

Kig dagligt til den, især hvis det er meget varmt.  Når du har ompottet planten, så sørg for at den også de næste 2 døgn, ikke bliver stresset af for høj varme og direkte sol. Herefter tilvænnes planten til direkte sollys. Vi starter med at sætte planten ud i morgen- og aftensol i et par dage, og derefter øges antallet af sol-timer.  Det sikrer at planten ikke bliver solskoldet og får tid til at etablere sig uden at blive stresset.

Snart vil du kunne se at planten er i vækst, og der kommer hurtigt nye blomster.

,

DTM – det betyder forkortelsen

Har du også undret dig over hvad ”sæson” eller betegnelsen DTM/Antal dage betyder, og hvad du kan bruge det til, så får du svaret her.

DTM er en forkortelse af Days to Maturity / dage til modning.

Tallet er en cirka angivelse af hvor længe der går, fra tomatplanten er udplantet, til de første modne tomater kan nydes. Det er altså fra udplantningstidspunktet, der tælles.

Tallet bruges til at angive om planten er meget tidlig, tidlig, mellemsæson, sen eller meget sen. Men det er vigtigt at bemærke at det er et ca. tal. Ofte vil der være angivet en tidsperiode f.eks. 70-90 DTM/Antal dage – det er simpelthen udtryk for at der kan være store forskelle som afhænger af blandt andet dyrkningsforhold, tidszone og dermed også længden af dagen mv.

Men hvad kan du bruge DTM/antal dage til?

Personligt bruger vi informationen som et fingerpeg om, hvordan vi skal planlægge vores forspiring og hvilke sorter der skal dyrkes på friland eller drivhus.

I Danmark, hvor vi sædvanligvis har en kort sæson, kan det være ganske svært at opnå en tilstrækkelig lang stabil varm periode, som mange tomatsorter, der producerer meget store tomater, har brug for. Ved at forspire disse sorter ganske tidligt, og dyrke dem i drivhus, er det faktisk muligt at få et rimeligt til ganske godt udbytte af de store og sene sorter.

Nogen steder angives modningstidspunktet som tidlig, mellem og sen – som for de tidligeste er 50 dage og de seneste 95 dage. Andre inddeler det på en anden måde – meget tidlig (45-50 dage) til sen (85-95 dage). Der er altså forskellige måder at inddele DTM på, afhængigt af kilden og om DTM beregnes fra såning eller udplantning.

Her er nogle af de tal vi bruger på Tomatdatabasen.dk, til at angive sæson
DTM/Antal dage – vi beregner fra stadie 1 – altså fra omplantning.

Op til 55:  Meget tidlig
56 – 68:  Tidlig
69 – 80: Mellem
81 – 99:  Sen
Mere end 99:  Meget sen

Iflg. Benton Jones, som har skrevet flere gedigne værker omkring tomatdyrkning, kan væksten deles ind i fem perioder, som hver især har forskellige længder

Stadie 0: Fra såning til de første kimblade, og roddannelse : 25-35 dage (ca. 3½-5 uger)
Stadie 1: Vegetativ stadie, fra de er omplantet til vækstmedie til den første blomst åbner : 20-25 dage (ca. 3-3,5 uge)
Stadie 2: Blomstringsperiode : 20-30 dage (ca. 3-4 uger)
Stadie 3: Frugtdannelse, fra den første blomst åbner sig, til den første modne tomat : 20-30 dage (ca. 3-4 uger)
Stadie 4: Modningsperiode : 15-20 dage (ca. 2-3 uger)

Ialt : 100-140 dage (14½- 20 uger)

 

Hvordan kan du anvende disse tal?

En god tommelfingerregel er at regne 20 uger – eller ca. 4.5 måned frem, fra det tidspunkt du sår på.
Sår du 1. marts – kan du begynde at høste fra ca. juli, eller  måske tidligere – afhængig af sort.

Du kan bruge tallene til at planlægge din tomatsæson, og så dine frø lidt forskudt, sådan at du får modne tomater, hen over hele sæsonen og ikke alle på en gang. Bemærk at tidspunktet kan variere og afhænger af faktorer som temperatur (for høj eller for lav der blandt andet har betydning for bestøvning af blomsterne på tomatplanten, spiringshastighed mv.), og kan kun bruges som en ca. angivelse.

(Artiklen er senest opdateret 02.08.2021)

Kapilærkasser – fordele og ulemper

Der er mange måder at dyrke tomater på, og ligeså mange positive og negative erfaringer med forskellige dyrkningsmetoder.

Fra vores synspunkt, så er den rette dyrkningsmetode, den metode som dels passer ind i din hverdag, som er mulig og ikke mindst er realistik at passe hele tomatsæsonen igennem.

I dette blogindlæg vil vi dele vores erfaringer med brug af kapilærkasser – også kaldet selvvandingskasser.

Indledningsvis vil vi kort fortælle hvad en kapilær/selvvandingskasse er, og fungerer – dernæst vil vi skitsere de fordele og ulemper der er, som vi oplever det.
Afslutningsvis vil vi fortælle hvorfor vi har foræret vores kapilærkasser væk.

Selvvandingskasser- kort fortalt

En af de mest almindelige og populærer selvvandingskasser er de hvide flamingokasser, som består af en bund – som fungerer som vandbeholder – og et låg, der sædvanligvis indeholder tre rør.
Kapilærkasserne kan købes fra ca. 40 kr. og opefter afhængigt af mærke. Personligt har vi ikke oplevet nogen forskel på de billige og de dyre – vi har haft begge.
Mange steder kan der tilkøbes vandingsposer til kapilærkasserne, hvilket måske kan bidrage til en lettere rengøring. Vi har aldrig fundet det nødvendigt.

 

 

 

 

Man bruger typisk selvvandingskasserne sammen med en plantesæk der placeres vandret ovenpå.

Afhængigt af hvilke afgrøder du dyrker, kan du bruge 1-2 eller 3 af rørerne. Ofte bruger man det rør i midten – eller de yderste rør.

Systemet fungerer sådan, at noget af jorden fra plantesækken fyldes i røret, der leder ned i vandbeholderen, og derved suger vand op til plantesækken.

Konkret fungerer det sådan, at man placerer plantesækken ovenpå kassen. Ud for de huller, man ønsker at benytte (der er ofte markeret runde huller i plantesækken), skæres der hul. Tag den ene hånd ned i plantesækken og mærk efter hvor hullet til røret er, og prik med fingene hul, i plantesækkes bund. Gør hullet lidt større og sørg for at hullet bliver fyldt op med jord. Gentag processen for hvert hul.

Når alle hullerne er fyldt op med jord, så skal vandbeholderen fyldes op med vand. Det sker typisk gennem et lille hul, på en af siderne.

 

Tip: For at give plantesækken ekstra mulighed for at komme af med overskydende vand, er det en god ide at prikkel hul i undersiden af plantesækken, før du ligger den ovenpå selvvandingskassen. Det kan du f.eks. gøre med en gaffel eller lign.

Tip : Læg en lille plastickugle eller andet i hullet, så du kan se når vandstanden sænker sig og blier lav.


Fordele ved kapilærkasser:

1) mulighed for at dyrke tomater hvor som helst f.eks. i et drivhus med fast gulv, terrasse, altan mv.

2) mulighed for at tage væk nogle dage, uden at skulle bekymre sig om, at planterne har nok vand, selv i varme perioder

3) ved at bruge plantesække, skal der ikke tænkes på at udskifte jord- du udskifter blot plantesækken hvert år

4) du kan bruge fast gødning (piller etc.) eller flydende – hvad du foretrækker.

Tip : Giv din planter mere jord at vokse i – brug 2 plantesække oven på hinanden – husk at sørge for at klippe hul i mellem dem.


Ulemper ved kapilærkasser:

1) har du et lavt drivhus, optager kapilærpladsen meget plads i højden

2) kapilærkasser kan varierer stærkt i pris – fra 40 kr til 100 kr. stykket.

3) det kan være vanskeligt at se den aktuelle vandbeholdning

4) du skal sørge for at vand i starten, til planterne har sat sig og selv kan hente vand.

5) det kan være vanskeligt at dosere korrekt mængde gødning

6) rent æstetisk, er kapilærkasser ikke så kønne at have stående

7) snegle og andre smådyr holder af at bo både under plasticen på plantesækken, under og omkring plantesæk og kapilærkasse

8) det kan være svært at holde ukrudt væk, hvis kapilærkassen står op mod drivhusvæg

9) vores erfaring er bedømmelse er, at planter der er dyrket i plantesæk/kapilærkasser på ingen måde kan måle sig med tilsvarende der er dyrke i jorden – hvad angår smag og ydeevne.

Derfor bruger vi ikke længere kapilærkasser

For os, synes vi at ulemperne ved at dyrke i kapilærkasser langt overstiger fordelene. Noget af det vigtigeste for os er,  at vores tomatdyrkning passer til vores hverdag, livsstil og er så let, simpel og selvpassende som muligt – og samtidig sikre at planterne trives bedst muligt og både udbytte og smag er i top.

Vi har gode erfaringer med at dyrke direkte i jorden, og det er for os den mindst problematiske måde at dyrke tomater, der tilmed er den mindst tidskrævende, letteste at passe i hverdagen. Dertil kommer at vi ønsker mere plads til tomaterne og at slippe for at skulle købe plantesække hvert år.

Del gerne dine erfaringer med kapilærkasser i kommentarfeltet

Forspiring – med brug af minikap

Forspiring ved hjælp af zip-metoden er efterhånden en af vores foretrukne måder at forspire på. Det er der rigtig mange gode årsager til.
Dels er det vores erfaring, at forspiringen går meget hurtigere, det er virkelig pladsbesparende og de spirede frø kan ompottes til det medie man ønsker.
Sidst men ikke mindst, synes planterne vækstmæssigt at få et forspring, sammenlignet med frø som ikke er spiret med zip-metoden.

Vi har  gennem flere år testet forskellige “mini-drivhus” systemer, blandt andet IKEAS væksthus, WinDuo samt Minikap.

Nogle af de egenskaber og kvaliteter, der er vigtige for os er,

  • cellernes størrelser
  • størrelsen på hullet, nederst i cellen
  • holdbart materiale, der kan genbruges gennem mange år
  • rummer et stort antal celler, der kan forspires/plantes i
  • er “selvpassende” dvs. skal have en vandbeholder
  • vandbeholderen skal være nemt at fylde med vand, og som er rummelig
  • skal have låg med luftcirkulationshuller
  • nem ompotning, og mulighed for kun at vælge de planter der skal ompottes
  • nem at rengøre
  • stabilitet – står fast

Både sidste år og i år har vi testet Minikap, og i dette blogindlæg vil vi dele vores erfaringer og vurdering af egnetheden, i forhold til vores behov og ønsker, som skitseret ovenfor. Desuden har vi undersøgt, om og evt. hvilken forskel der er på så frø direkte i minikap og ligge frø i minikap, der lige akkurat er spiret.

I alle cellerne har vi anvendt så-prikeljord iblandet perlite og alle har fået drysset et tyndt lag vermiculite på toppen, efter frøene er blevet lagt.
Vi har testet en masse sorter, her har vi udvalgt at vise resultaterne for to – Freds Tie-Dye og Lucky Tiger.

Med lad os starte med at se lidt nærmere på minikappen.

Sådan er minikappen konstrueret:

Minikappen er konstrueret af flamingo og består af :  en vandbeholder, en plantehylde, vandingsdug, plantebakke og et låg med ventilationshuller – og er med andre ord et selvvandende mini-drivhus. Vandet suges op fra vandbeholderen, via vandingsdugen. Vandbeholderen kan fyldes op via en lille revne på siden.
Mini-kappen rummer 60 celler, som hver især ikke er særlig store, men har en passende størrelse, i forhold til at det er frø og spirer, der skal vokse i dem. Hullet i bunden er lige så stort som selve cellen, men da plantedugen ligger som bund, medvirker det til at give en fast bund, og intet jord eller andet falder gennem hullet.

Der følger en anvisning med mini-kappen der beskriver hvordan den bruges.: Kort sagt placeres plantehylden ovenpå vandbeholderen. Vandingsdugen placeres på plantehylden, så enderne går ned i vandbeholderen. Ovenpå vandingsdugen sættes plantebakken som fyldes med det vækstmedie man ønsker at anvende – i vores tilfælde, så- og priklejord. Når frøene er lagt i jorden, fyldes vand op i vandbeholderen via hullet i siden og låget sættes ovenpå. Herefter er det blot at vente med tålmodighed på, at de første spirer viser sig.

Her nedenfor, kan du læse mere om vores erfaringer med  hhv. spiring med frø direkte på jorden og forspiring vha. af zip-pose, hvor frøene efterfølgende blev flyttet til minikappen.

Erfaring med forspiring – direkte i minikap

Sådan gjorde vi:
På jorden lagde vi frøene, og henover lagde vi et tyndt lag vermiculite, og vandede efterfølgende.

4. april : Frøene (Freds Tie-Dye) frø blev lagt oven på jorden
10. april : Frøene spirede og er kommet frem med to blade
21. april : Planten har 2 sæt blade, og er stadig ganske små

 

 

 

 

Erfaring med prikling af spirer – fra zippose til minikap

Sådan gjorde vi:
Frøene lagde vi til forspiring i zip-pose – på et stykke vat.
Da frøene (Lucky Tiger)  lige nøjagtig var spiret, blev de lagt i minikappen og trykkede vattet forsigtigt ned mod jorden.
4.april : Frø lagt oven på jord og drysset med vermiculite
6.april : Frø og blade er vokset op og blade foldet ud
21. april : Planterne er mere end klar til prikling.

 

Kommentarer:

Der er, som forventet, forskel på om frøene lægges i cellerne fra frø eller om de lægges i, netop når de er spiret. Men når man tænker på, at frøene der er lagt på vat, kun lige netop er spiret, så er det virkelig meget stor forskel på de planter der er blevet lagt som frø og dem som kommer fra zip-posen. Så stor forskel, havde jeg ikke forventet.

Vi har påfyldt vand et par gange, men ellers har mini-kappen fået lov at passe sig selv. Kassen står stabil og fast. Låget har små huller, og bidrager til at fugt kan komme ud.
Ved ompotning, har vi kunne rykke plantebakken ud, og nemt kunne skubbe enkelte planter op, uden at indvirkede på de øvrige.
Vi havde en minikap stående fra sidste år, og den helt fin og intakt, desuden er den meget nem at rengøre.

Det er til dato, den mest vellykkede, nemmeste forspiring vi har haft. Minikappen har vist sig at kunne opfylde vores krav og behov.
Hvad der overrasker er, at ALLE frø der er lagt fra zipposen var kommet op allerede 9. april og er godt langt i væksten – som du kan se af fotoet fra 21. april.

For os, er det en rigtig god kombination – zip-poser og minikap.
Derved bruger vi kun plads på de frø/sorter som er spiret og det virker til at væksten går meget hurtigere når de ligger på vattet fra zip-posen oven på jorden og dækkes af et tyndt lagt vermiculite.

Det er helt sikkert en metode vi vil bruge fremadrettet.

Kender du til andre og lignende systemer, som du synes vi skal teste, så skriv gerne til os på tina@tomatdatabasen.dk

🍅 Q & A – pasning af små tomatplanter

Har du forspiret tomatfrø løbende siden marts,  står du sikkert ligesom os, med en masse planter, der er på forskellige udviklingsstadier.
Nogle har du måske pottet om, og andre er ved at være klar – måske planterne er klar til at blive pottet om, igen.

Der kan være mange spørgsmål der trænger sig på.

Her i vores Q&A – pasning af små tomatplanter, kan du finde svar på nogle hyppigt stillede spørgsmål.

Frø der ikke vil spire – tip til hvordan du kan give din frø førstehjælp

Måske du allerede har læst vores artikel, der omhandler frø der ikke vil spire, og hvilke årsager der kan være til det.
F.eks. at:

  • Der er for meget jord omkring frøene
  • Temperaturen i jorden er uhensigtsmæssig
  • Jorden er alt for våd

Når der er for meget jord omkring frøene, kan omgivelserne i potte være så kolde og våde at det forhindre frøene i at spire – og måske endda rådner.

Men der kan faktisk også være andre forklaringer…

  • Vandes frøene oppefra, så kan vandet/strålen presse frøene længere ned i jorden, og så langt ned, at frøet har svært ved at komme op.
  • Er jorden for fugtig, kan det give grobund for svampe, bakterier og ikke mindst larver – hvilket tilsammen kan bidrage til at frøene ikke spirer.

Så selvom du har levedygtige frø, og synes du behandler dem ens, så kan det være små forskelle som gør hele forskellen.

Førstehjælp til frø der ikke vil spire

Oplever du at dine frø ikke vil spire, så kan du prøve at give dem FØRSTEHJÆLP, ved at ændre de vækstforhold som frøene har.

Her får du tre tip til FØRSTEHJÆLP:

  1. Flyt jorden med frøene til en lav beholder og strø jorden ud i et tyndt lag
  2. Hold lidt tilbage med vanding
  3. Tilfør lidt perlite til jorden og vermiculite på toppen, for at forbedre jorden

Vi har teste metoden herhjemme, med god succes. Her på fotoene ser du frø som ikke spirede hos os. Efter de fik FØRSTEHJÆLP begyndte de at spire på et par dage.

Held og lykke med din spiring og førstehjælp.

,

Skal jeg binde de små tomatplanter op, med hvad og hvordan

Ved at sætte planten dybt ved ompotning, stimuleres rodvækst, stammen bliver tykkere og planten bliver mere robust og kan bedre holde sig selv

Den del af plantens stængel der kommer under jord, vil danne rødder og bidrage til et større rodnet

Har du tomatplanter som efterhånden er blevet store, og har vanskeligt ved at stå oprejst, kan du sagtens give plante noget støtte, en pind og binde dem op.

Personligt gør vi det ikke. I vores måde at dyrke tomater på, stræber vi efter at udvikle planter der er robuste, har en tyk stamme og kan holde sig selv, indtil de skal plantes ud.

 

Hvordan får man robuste tomatplanter, der kan holde sig selv?

Robuste tomatplanter med tyk stamme, kan fremmes ved at ompotte ofte, og hver gang placere planten dybt, så noget af stænglen kommer ned i potten. Som du kan se her på fotoet, så vil det stimulre til at planten begynder at sætte rødder ud fra stænglen. Derved udvikles rodnettet og stænglen kan vokse sig tykkere og stærkere – og derved være bedre i stand til at holde sig selv.

Sædvanligvis giver vi først planerne støtte, når vi skal igang med at afhærde dem, og begynder at bære dem ind og ud, så ikke vindstød kommer til at knække planterne. Vi gør det også, hvis vejret viser sig fra sin lunefulde side, så der går lang tid før vi kommer til at plante ud. Der kan det være nødvendigt at give planterne støtte. Det gør vi i form af en bambuspind, hvor vi binder snor fast oppe og nede – og sætter clips på snoren som derefter kan lukkes omkring planten, eller blot binder nogle store løse løkker, der er nemme at tage af, når de skal plantes ud.

Har du lange ranglede små planter, der kræver støtte, kan en bambuspind være for voldsom. Her kan du bruge en lang grillpind som du sætter et stykke væk fra planten, og forsigtigt binder noget snor omkring. Sørg for at det ikke sidder for stramt og det er nemt at få af, når du skal potte om eller plante ud.

Hvordan ompotter jeg uden at planterne får et chok

Ompotning er altid kilden til lidt nervøsitet herhjemme. Af erfaring ved vi, at ikke alle planter overlever ompotning, at de simpelthen får et chok.

Men behøver det være sådan – kan man ompotte uden at udsætte planterne for unødvendig overbelastning?

For at komme et svar nærmere, er det nødvendigt at se på hvad der kan være årsag til at ellers fine raske planter, dør ved ompotning.
En af årsagerne kan skyldes underudviklet rodnet. Ompottes en plante, som har et meget sparsomt rodnet i for meget jord, så er plantens rødder slet ikke udviklet tilstrækkeligt til at kunne opsuge den nødvendige mængde vand gennem rødderne. Er jorden for våd, kold – vil der være mangel på ilt, og planten kan faktisk drukne.
En anden årsag kan være beskadigede rødder – som igen hæmmer vandoptagelse.
Et første tegn på at planten ikke kan optage nok vand, er gule blade og blade der afstødes (falder af).

Hvordan øges chancerne for en vellykket ompotning?

Sådan gør vi:
Nogle planter er fra naturen side skrøbelige, og ikke alle planter kan reddes. Når det er sagt er der her nogle tips til, hvordan du kan øges chancerne for en vellykket ompotning.

  • Når du har priklet, så kan du med fordel vente med at potte om til en større potte til  planten har nået at udvikle et fint forgrenet rodnet.
  • Vælg en potte, som kun er en smule større, end den som planten kommer fra og sæt planten dybt, så en god del af stænglen kommer under jorden, det stimulere planten til at danne flere rødder, fra stammen.
  • Sørg for at potten har gode drænhuller, brug gerne perlite i jorden til jordforbedring. Det bidrager til en mere luftig struktur, og at jorden ikke bliver for kompakt og våd.
  • Sørg for at planten ikke lider tørst, før du ompotter. Vand gerne inden ompotning – og efter – men ikke for meget.
  • Prøv at forstyrre plantens rødder mindst muligt. Det er næsten umuligt at ompotte uden at knække de fineste rødder. Ved at vælge en potte der er højere, end den planten kom fra, kan planten stort set flyttes over, uden den store skade på rødderne.
  • Giv planten et par dages rekreationsophold i skygge og med lavere temperaturer. Planten har brug for at komme sig, og ikke blive stresset af for meget varme & sol. Et par dage med skygge og lidt lavere temperatur, hjælper planten til at komme i form igen.

7 Tips til vellykket forspiring af tomatfrø

7 Tips til vellykket forspiring af tomatfrø

Wuhuu – det  er snart ved at være tid til at forspire tomatfrø!

Nu handler det om at

-> give frøene en god start, så de kan spire
-> passe spirerne, indtil de har udviklet sig til fine planter, der kan udplantes i maj/juni.

Her får du vores tips til at få succes med forspiring – og når spirerne er kommet op, ja så gælder det om at have fokus på spirernes trivsel og sundhed, det kan du læse mere om HER

Sådan giver du frøene en god start!

Den første udfordring vi som hobby tomatavlere står overfor er at få frøene til at spire, og fremme en god spiringsproces.

1) Lav planteoversigt og gør planteskilte klar
Før vi overhovedet begynder at putte frø i vores dyrkningsmedie (jord, perlite, kokos) så starter vi ud med at lave en oversigt over alle vores sorter, på Tomatdatabasen. Vi bruger listen både til de løbende noter om sorterne, f.eks. hvornår de er sat til forspiring, hvornår planterne ompottes, udplantes mv. . Vi bruger også listen når vi høster tomater, og skriver noter om smag, og erfaringer med sorten, hvor den er vokset osv.  Når listen er klar, printer vi planteskilte direkte fra Tomatdatabasen.dk, som vi skal bruge når planterne udplantes.  Til vores forspiringsbakker bruger vi skilte med sortsnavnet præget på skiltet. Du kan lave dine egne DIY-skilte eller købe blanke skilte og skrive på dem med en god tusch. Sørg for at du bruger et skilt, der kan følge med planten ud i haven eller drivhuset og som evt. også kan hænges på planten, så du er sikker på at dine skilte ikke bliver forbyttet.

2) Vælg det rette forspiringssted.
Når tomatfrø skal forspire, vil de gerne have det lunt og fugtigt – dog uden der er for fugtigt. Det betyder med andre ord, at det sted du vælger både skal have en passende temperatur, og rummet skal ikke være for fugtigt, men med en god luftcirkulation. Er der for koldt/varmt og fugtigt uden tilstrækkelig luftcirkulation, giver det gode vækstbetingelser for at der kan udvikle sig uønsket svampevækst, og at frøene enten ikke spirer eller rådner. Har du stabil gulvvarme, der er tændt hele tiden, kan du bruge det – ellers er en varmemåtte en god hjælp.

Spirebakker til grodan og lign.

3) Klargør spirebakker, såmedier og jordforbedringsmarteriale
Der er mange forskellige spirebakker på markedet.  Vi er blevet ret glade for at forspire med  minikap (og bruger zip-metoden) og små drivhuse. Vælg den der passer til dine behov og ønsker. Du kan læse mere om valg af forspiringsbeholder her

Her er et par hurtige fif:
Sørg for at der er hul i bunden af pottere så overskydende vand kan løbe fra.
Brug ganske små potter, frø og spirer har ikke brug for særlig meget jord, når de skal spire.
Vælg et egnet forspiringsmedie – vælg dyrkningsmedier der er “rent” og med et tilpas pH-niveau, så rødderne ikke brænder af.

 

4) Placer planteskiltet omhyggeligt og hold frøposerne adskilt
Før vi overhovedet tager frøene ud af posen, sikrer vi os, at navnet på planteskiltet og frøposen er identisk, og placerer planteskiltet der hvor frøene skal i. Når frøene er lagt i jorden, lægges posen væk. Vi har kun den pose fremme, vi skal bruge, så vi ikke risikerer at blande frø eller poser sammen.

5) Så frøene
Når vi forspirer i jord,  sætter vi gerne 3-4 frø i potten, med god afstand til hinanden. Ved at forspire 3-4 frø i hver potte, så har vi mulighed for at vælge de spirer der er stærkest til, og vi har også mulighed for at have ekstra spirer, hvis nogle af planterne går til undervejs. Jorden vi bruger til forspiring, er en god så-og priklejord, som vi har blandet sammen med vermiculite og perlite. Her kan du læse mere om valg af så-og priklejord.
Du kan også forspire UDEN jord – f.eks. med vat eller stenuld

Når vi forspirer i grodan, er det altid max, 2-3 frø, da det er frø af ampel type, eller dværgtype, hvor vi alligevel senere vil plante dem tæt sammen. Vi ligger frøene ovenpå jorden, og bruger spidsen af en blyant til at prikke dem ned i en passende dybde, som blot er en lille smule nede. Kommer de for dybt ned, kan det betyde at frøene er meget lang tid om at spire, og de i værste fald går til undervejs.

6) Brug et uorganisk materiale som jorddække
Øverst ligger vi et lag Vermiculite. Vermiculite bidrager til gode vækstbetingelser og det er vores erfaring at det reducerer muligheden for at få sorte fluer, når det øverste lag består af et ikke organisk materiale.

Du kan læse mere om vermiculite og perlite HER – og forskellen på dem her

7) Dæk af og stil væk
Når du er færdig med at så, skal du sikre dig , at der kan komme cirkulation til frøene f.eks. ved at lægge noget husholdningsfilm let over jorden eller dække af med låg med ventilationshuller. Vi har efterhånden skiftet næsten alle vores forspiringsbakker ud, med Minikap og små drivhuse og synes det fungerer super godt, da de dels har låg, giver mulighed for ventilation, en passende størrelse, og kan genbruges år efter år.  Når jorden er dækket til, skal spirebakken stilles varmt.

(sidst opdateret 1.2.2022)

,

Vermiculite

Derfor bruger vi vermiculite til forspiring
Vi bruger vermiculite til forspiring, når vi bruger så- og priklejord til forspiring. Det vermiculite kan gøre, er at bidrage til optimere forspiringen ved at give frøene endnu bedre vækstbetingelser, både som frø og i kim-stadiet.
Uanset hvor god din så- og priklejord er, så kan en for tung, kold, våd, iltfattig eller tør jord reducere eller ligefrem hæmme spiring af levedygtige frø.
Det er i første omgang vigtigt at sørge for at frøet har de mest optimale vækstbetingelser, for at kunne spire og siden udvikle sig og danne et godt og sundt rodnet. Det er netop her vi kan se at vermiculite gør en forskel. Vermiculites styrke er at optage vand og næringsstoffer, holde på det i lang tid og derefter frigive det i takt med at jorden begynder at tørre ud. Derudover bidrager det til en mere ensartet temperatur.
Med andre ord, så bidrager vermiculite til at jorden omkring frøet er fugtigt uden at det er for vådt og koldt.

Hvad er vermiculite
Vermiculite er magnesium-aluminium-jern-silikat (en stenart), et helt naturligt mineralprodukt, der udvindes af jorden og derefter bearbejdes til et jordforbedringsmateriale, gennem knusning og opvarmning ved ekstrem høje temperaturer, hvorved ekspanderer.
Expansionen skaber en masse luftporer i materialet, og det er disse, der giver Vermiculite dets mange gode egenskaber, som høj isoleringevne, enorm vandkapacitet o.s.v.
Vermiculite er tørrede flager der er gyldne, har nærmest en ”glimmer” overflade, der binder væske og fungerer lidt som en absorberende svamp.
Vermiculite er luftfrit, næsten støvfrit og et rent produkt uden kemikalier, og har en pH-værdi på 7.0

Hvordan er holdbarheden af vermiculite
Vermiculite er en stenart, og det nedbrydes ikke, og kan bruges igen og igen.

Vermiculite – værn mod sørgemyg og snegle
Vådt organisk materiale er som skabt til sørgemyg og sørgemyg er virkelig et af de små irriterende insekter, vi gerne vil undgå, da det i værste fald kan betyde plantedød. Du kan læse mere om sørgemyg her. Ved at bruge et ikke-organisk materiale øverst i potten, vanskeliggøres sørgemyggens mulighed for at etablere sig. Læs mere om at skabe en barriere for sørgemyg her.
Vi har erfaret, at snegle ikke bryder sig vermiculite og derved kan bidrage til forebyggelse af snegleangreb.

Hvilke ulemper er der ved vermiculite
En af Vermiculites fordele er faktisk også en af de største ulemper – nemlig evnen til at opsuge og tilbageholde vand og det – hvis det bruges alene i jorden, bidrager til en mere iltfattig jord, der kan kvæle planterødderne. Derfor bruger vi vermiculite øverst i plantebakkerne ved forspiring, som toplag ovenpå frøene, og derved skaber gode vækstbetingelser til frøene. Da frøenes rødder vokser nedad, vælger vi at bruge så- og priklejord iblandet Perlite, da Perlite netop kan bidrage til gode vækstbetingelser for rødderne både hos små kimplanter, voksende tomatplanter og ved udplantning.

Du kan læse mere om perlite her – og se vores vurdering af fordele af ulemper ved begge produkter, i vores sammenligning.

Her kan du købe Perlite & Vermiculite

, ,

Gamle frø- kan de spire?

I min frøkasse har jeg frø der er mange år gamle, nogle er tilbage fra 2014, og 2016.

Hvad stiller man op med de gamle frø, kan de bruges – eller skal de bare kasseres?

Selvom tomatfrø er meget gamle, så er der stadig en chance for at de kan spire, hvis de vel at mærke er fermenteret forinden, tørret grundigt og opbevaret hensigtsmæssigt. Spireevnen reduceres med tiden, og det er formentlig heller ikke alle frø der stadig spirer – men det er muligt.

Det er ikke alene alder der kan have en betydning for et frøs spireevne. Andre faktorer der har betydning er hvordan frøet er blevet gemt og opbevaret.


Hvordan vækker man gamle frø fra deres tornerosesøvn?

Vores egne erfaringer er, at frø kan spire hvis de holdes tilstrækkelige fugtige, og opbevares ved en stabil varme- og nogen gange i meget lang tid. Vi bruger samme metode, som når vi testspirer frø – vi kommer frøene i en zip-pose med et godt fugtigt stykke vat, og opbevarer dem nær en varmekilde. Ved nogle af de ældste frø, er der gået flere uger- men det er lykkes.

Jeg har kigget lidt i nogle gamle bøger og rundt på nettet for at se om der var andre måder at vække frø til live på, og her foreslås at lægge tomatfrøene i blød i vand, lidt på samme måde som man gør med ærter, og dagligt rører lidt rundt og i øvrigt holde dem varme og fugtige, og derefter lægge dem i jord.

Har du prøvet at vække gamle frø til live, så del gerne dine erfaringer i kommentarfeltet.

(Sidst redigeret 15.2.2022)

, ,

Bokashi – vores erfaringer

Bokashi-kompostering – sammen med traditionel kompostering er en fantastisk, bæredygtig og meningsfuld måde, at omdanne have – & køkkenafaffald til gødning til din have.
Istedet for at komme det i grønt-affaldsspanden, kan det istedet – på kort tid – blive omdannet til et næringsrigt materiale du kan genanvende til f.eks. din køkkenhave og ikke mindst dine tomater.

De erfaringer vi har gjort os det seneste år, og alt det vi løbende gør os af erfaringer, vil vi dele her på siden.

Men lad mig først tage dig med tilbage til dengang jeg var en stor pige, og jeg havde bygget mit eget drivhus.
Min mor var passioneret have-menneske, og alt vores haveaffald blev samlet sammen og komposteret som varm-kompostering. Vi havde flere kompostbeholdere som blev omstukket, og en gang om året, så blev de tømt ud i vores køkkenhave.
Jeg havde mit eget stykke jord, og mit drivhus, hvor jeg dyrkede tomater, ærter og alt mulig andet.
Kompostering er noget jeg har med mig fra barnsben, og jeg har lært, at langt det meste haveaffald kan genanvendes og gøre nytte i haven.
Da vi flyttede til Nordsjælland, var det også det mest naturlige for os at fortsætte med. Alle blade, græsafklip mv. blev samlet sammen og når det var tilstrækkeligt nedbrudt, blev det lagt ud i have, hvor det kunne gøre nytte.
Da vi boede med skoven til nabo, var det udelukkende haveaffald vi komposterende – hønsene fik alt det andet.

Idag er vi flyttet til en almindelig villahave,  hønsene har vi desværre ikke mere, og vi er istedet blevet udstyret med en kæmpe stor grønt-skraldespand der bliver hentet hver anden uge.

Siden vi flyttede ind, har det ærget mig voldsomt at smide køkkenaffald ud, der kunne genanvendes.  Jeg manglede blot en sikker og effektiv metode.

Da jeg fik kendskab til bokashi-kompostering, blev min nysgerrighed vagt.

Sidste år var jeg så heldig at få et Bokashi-sæt i gave af mine børn. Det har været flittigt brugt lige siden.

Bokashi kompostering er endnu en metode til kompostering, men til forskel fra en kompostbunke i haven, som man måske har i et højbed eller lignende, som ikke kræver noget særligt for at blive etableret, så kræver bokashi-kompostering specielt udstyr og materiale.
En anden kæmpe forskel, som vi ser det er, at hvor traditionel kompostering er en langvarig proces, så er Bokashi-kompostering en proces der kræver ganske få uger.
Der er lidt forskellige holdninger og informationer om hvor længe det er, fra 10 – 21 dage, før ens køkkenaffald er omdannet til et materiale der er egnet til at arbejde videre med.

Hvordan fungerer Bokashi-kompostering

Bokashi-kompostering stammer fra Japan, og ordet er japansk og betyder noget i retning af “gæret organisk materiale”.
Metoden går i al sin enkelthed ud på, at man lægger alle sit madaffald (frugt, kød, grøntsager, brød, theblade mv.) ned i Bokashi-spanden, tilsætter et specielt kompostgær – hvilket man gør lagvis, og derefter sættes låg på. Låget skal kun løftes, når du skal tilsætte affald, og for at trykke massen sammen.

Når låget er sættes på, er det vigtigt at sørge for at presse overskydende luft ud. Processen er til forskel for komposteringen i haven, anaerob, dvs. uden ilt. I spanden begynder blandingen at fermentere og i løbet af en 3 ugers tid, kan blandingen nedgraves i et bed, eller jordfabrik, hvor resten af nedbrydningen foregår. Lidt forenklet kan man sige, at Bokashi er en fermentering/gæringsproces som ikke kræver ilt, hvorimod en traditionel kompostering er en proces der kræver ilt, og er en aerob proces.

I Bokashi-spanden er der væske, som dels er i de madvarer du tilsætter og som dels dannes. Væsken drænes af, nederst fra spanden, hvor der er en hane. Det er vigtigt løbende at dræne det fra, da vi af erfaring ved, at der ellers kan udvikles en meget grim lugt.
Væsken du dræner fra, kan du med omtanke bruge til gødning – det er dog meget meget stærkt og skal fortyndes ganske meget. Det siges at væsken hører til noget af det mest næringsrige du kan give til dine planter som gødning. Men hvordan nu med pH-værdien?
Det er faktisk ikke til at sige, da materialet man kommer i spanden varierer og det samme gør koncentrationen af den væske der drænes fra.

Kompostgæren består af hvedeklid/hvedekim kombineret med melasse og EM (effektive mikroorganismer). Det er netop kombination af mikroorganismer og klid/melasse der gør forskellen, har vi erfaret.
Vi har forsøgt at anvende hvedekild alene, men det havde absolut igen effekt. Vi er nu gået over til at bruge kompostgær igen, da vi har erfaret at det er det, der skal til.

Hvordan graves Bokashi-materialet ned – og hvor

Når bokashi-spanden er fyldt, skal den stå nogle uger (vist nok 3) før den skal graves ned.
Vi har et højbed, som vi bruger som jordfabrik.
Først graver vi et hul i den ene side af bedet – faktisk så dybt at der kan komme mindst 20 cm jord ovenpå.
Indholdet af bokashispanden hældes ud – og evt. store stykker hakkes over med en spande, og fordeles.

Hullet dækkes af jord, og vi har gjort det som en vane, at lave en lille forhøjning, så vi ved at her har vi gravet noget ned.

Det medvirker også til at lugten af fermenterede madvarer kommer så dybt ned, at vores katte ikke er interesseret i at grave.

Hvordan bruger vi det omsatte bokashi-materiale?/jordfabrik

Vi bruger vores jordfabrik til jordforbedring i vores drivhus – og til at optimere vores plantesække.

Det havde vi gode erfaringer med sidste år, og faktisk har vi ikke haft så sunde planter, som siden vi begyndte at supplere med næringsrig jord, fra vores jordfabrik

Fordele/ulemper ved bokashi

Fordele

Bokashi-kompostering giver mulighed for, hele året, at genanvende køkkenaffald på en måde, som ikke tiltrække skadedyr.
Der kræves blot et par spande, som kan stå næsten hvor som helst
Hver 3 uge, graves indholdet af bokashi-spandende ned i jordfabrikken, og inden for yderligere et par uger, er næsten alt færdig komposteret.
Bokashi-væsken kan bruges, enten som næringsrig tilskud til planter i haven, nogen fortæller endda, at de bruger det som afløbsrens, når de har for meget.

Ulemper

Bokashi-komposteringen er ikke færdigt, når det kommer ud af spanden, men skal i en jordfabrik for at blive brugbart. Det kan altså ikke bruges direkte i haven.
Det kræver en særlig spand, og kompostgær.
Om vinteren, når jorden er frosset, kræver det en ekstra opbevaringsmulighed fx. en klodskasse der kan lukkes tæt, indtil materialet kan graves ned.

Hvor kan man købe bokashi-sæt

Der findes rigtig mange steder på nettet hvor du kan købe bokashi, og prisen varierer fra sted til sted.

Selve kompost-gæren kan du i øjeblikket købe på vores web-shop.

Disclaimer

Denne artikel er IKKE en reklame for et bestemt Bokashi-mærke/produkt, men vores egen ærlige mening. Alle vores produkter er købt og betalt af os.

, ,

Dyrkning af tomater i murerspande – skal – skal ikke?

Da jeg var ung studerende, og blev undervist om fødevareteknologi og fødevaresikkerhed, blev vi også undervist i brug af plastic produkter i forbindelse med fødevareproduktion, fødevaretilberedning og opbevaring af fødevarer.
Jeg husker vores underviser gjorde det meget tydeligt, at plastik kan indeholde et væld af kemiske stoffer både lim, trykfarve, overfladebehandlingsmidler og blødgørende midler. De kemiske stoffer kan afgives fra emballagen til fødevaren og kan få betydning for både fødevaren, vores sundhed og miljøet. Af den årsag, blev det gang på gang fremhævet, at plast skal anvendes til det formål, det er produceret til. Det samme budskab kan man læse på Miljø- og Fødevareministeriet hjemmeside.(8) Læs mere om emballage og fødevarer her.

Vi lærte at plastic der er produceret med et specifik formål, anvendelse eller brugsområde for øje, er produceret af stoffer og er behandlet og fremstillet på en måde, der gør at de kan modstå de belastninger som de bliver udsat for, eller kan påtænkes/forudsiges at blive udsat for. F.eks. er de små husholdningsaffaldsposer fremstillet til at opbevare fødevareaffald og emballage fra husholdningen, og ikke til opbevaring af fødevarer.(8) Affaldsposer kan være fremstillet af materialer, der kan afgive skadelige stoffer til fødevarer.(3) Hvad angår murerspande, murerbaljer mv. er de fremstillet, så de både kvalitetsmæssigt og teknisk er passende til brug inden for byggebranchen, hvor spandene f.eks. kan blive udsat for tryk, syre, store temperaturforskelle, skarpe genstande mv. De er ikke produceret med henblik på at blive brugt til at dyrke tomater. Men har det en betydning – og i givet fald hvilken? Det satte jeg mig for at undersøge.

Når vi køber tomater, eller tomatprodukter i supermarkedet er det en fødevare, der er underlagt krav om fødevaresikkerhed. Når vi hjemme i køkkenet, skære tomater ud på skærebrædt, pakker tomaterne ind i kølepose eller ligger dem i fryseren i en frysepose eller anden plastmateriale, så er det stadigvæk en fødevare, og de ting vi anvender i køkkenet, er omfattet af regler og lovgivning.

Fødevaresikkerhed & plast

Det er sådan, at plast der anvendes til f.eks. fødevarer skal være fremstillet af og på en måde der sikre, at der ikke overføres materialer til fødevaren på en uacceptabel måde (migration).(5)

Dvs. at materialer der er i kontakt med fødevarer, ikke må frigive stoffer som er toksiske (giftige) eller har uønskede migrationsegenskaber. Sagt på en anden måde, så må materialer der er i kontakt med fødevarer ikke kunne frigive uønskede stoffer til fødevaren, der kan ændre fødevarens sammensætning(1), udgør en sundhedsrisiko(5) herunder er kræftfremkaldende eller reproduktionstoksiske/hormonforstyrrende(1).

De plastbaserede materialer vi typisk bruger i husholdningen er blandt andet affaldsposer, spækbræt, engangshandsker, husholdningsfilm, opbevaringsemballage, isterningebakker/poser, køle/fryseposer. Disse produkter kunne tidligere indeholde ftalater.

Ftalater kan anvendes til at gøre PVC plast, blødt(7)(2). Der er forskellige typer af ftalater blandt andet DIDP, DBP, DINP, DEHP OG BBP(7). Fælles for dem er blandt andet, at de kan være hormonforstyrrende(7) og de kemiske stoffer kan afgives og overføres til de fødevarer, de er i kontakt med(2). Derfor skal plastmaterialer der anvendes til fødevarer, være godkendt så de overholder de fastsatte grænseværdier(2)(7). Det gælder f.eks. husholdningsfilm, engangshandsker, køle – og fryseposer. Plast (og andre genstande, beholdere mv) skal som udgangspunkt være mærket med glas- og gaffelsymbolet, der angiver at de er egnede til kontakt med fødevarer(3).

I Danmark har vi specifikke regler som omfatter alle fødevarekontaktmaterialer(4)(9), reglerne gælder produkter der er fremstillet i EU.(4) Det er materialer og genstande der er BESTEMT til at komme i kontakt med fødevarer, der er regulereret af lovgivningen(10). Alle produkter der er fremstillet i EU skal overholde samme regler(6). Virksomheder der producerer, importerer og engrosforhandler fødevarekontaktmaterialer skal sikre sig, at kravene i lovgivningen på området, overholdes(7)(8).

Her kan du læse mere om miljø – og kvalitetsmærker til plastikprodukter

 

Fødevaresikkerhed, tomatdyrkning og murerspande/baljer

Når det handler om fødevarer, så er der inden for EU ret klare krav til de produkter, som er produceret til at kommer i kontakt med fødevarer.

Men hvilke krav er der til plasticprodukter, som f.eks. sorte murerspande som mange bruger til dyrkning af f.eks. tomater.

Iflg. mailkorrespondance med Plastindustrien, Brancheforeningen for danske plastvirksomheder, Miljøkonsulent Anders Kildegaard Knudsen, så skal al plast, der er egnet til at komme i kontakt med fødevare, være fødevaregodkendt og bære kniv og gaffel symbolet. Her er det værd at bemærke, at murerspande og murerbaljer og andre materialer der er populære at anvende til dyrkning af grøntsager, ikke er produceret med dyrkning af grøntsager for øje, og er måske heller ikke produceret i Danmark eller inden for EU, og underlagt vores retningslinier.

Murespande, murebaljer og andre plastmaterialer der bruges til at dyrke afgrøder der kan spises, kan være fremstillet af forskellige plastmaterialer. Flere og flere plastprodukter er efterhånden mærket, så man kan se hvilket materiale de er lavet af. Det er ikke alle murespande der har sådan et mærke og et tal. Står der ”3” er den produceret af PVC – PolyVinylChlorid(12) som både kan være hårdt og blødt. Den bløde PVC kan ikke genbruges(11) og kan udgøre en risiko for mennesker og miljø(12), da de kan indeholde ftalater(15)(16). Ifølge PVC Informationsrådet, ”så har de problematiske ftalater en tendens til at migrere ud af produkterne under brug”(13).

Dog har danske firmaer ifølge PVC Informationsrådet, for længst udfaset de hormonforstyrrende ftalater, og det samme gælder stort set også i Europa. Fra 2020 er EU-landene blevet enige om helt at stoppe for import til EU af varer med problematiske ftalater(13).

Står der ”2” er spanden udviklet af PE-HD – PolyEthylen, som er udviklet af hård plast. Læs mere om plast og mærker her . PE beskrives at være en af de mest miljøvenlige plasttyper(14).

Her kan du se en oversigt over mærkningstyper på plast

Populære produkter at dyrke tomater i – og deres plastnummer

Herunder kan du se flere forskellige plastprodukter, som vi har erfaret er populærer at plante i.

Her er en guide til mærkning af plast og hvilke der kan genanvendes

Produkter med plastmærke 04 (Polyethylen med lav massefylde – LDPE)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Produkter med plastmærke Glas og gaffelmærke & 05 (PP – Polypropylen)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sorte 12l murespande

Der er flere forskellige typer på markedet – nogle er udarbejdet af genanvendeligt materiale – andre ikke.

 

 

 

 

 

 

 

 

Dyrker du grøntsager og andre afgrøder som f.eks. tomater i beholdere der oprindeligt ikke er produceret til at dyrke i, så opfordrer Anders Kildegaard Knudsen til at bruge sin sunde fornuft og skriver videre ”Hvis du vælger produkter lavet i EU, samt undgår stærkt lugtende produkter, er du på rimelig sikker grund”.

Min lille uvidenskabelige undersøgelse har vist, at vælger man at anvende murespande/baljer/plast opbevaringskasser etc. til at dyrke spiselige afgrøder, så er det en rigtig god ide at orientere sig om hvilken type plast der er anvendt, og vælge produkter der er mærket og som ikke udgør en risiko for hverken miljø eller mennesker.

Selvom vi dyrker tomater direkte i jorden, i højbede og krukker og ikke i sorte murespande, så var det alligevel rart at se, at de spande vi har stående, som jeg bruger til at fragte haveaffald i til genbrugsstationen, bærer tallet og teksten 2 – PE-HD.

Overvejer du at dyrke i spande/beholdere af plastic, og foretrækker at dyrke i beholdere der er godkendt til at komme i kontakt med fødevarer, så kan du se efter glas & gaffel symbolet.

Vil du minimere kontakten mellem jorden og den beholder du bruger f.eks. murespand, så kan du med fordel bruge Root Pouch – plantepotte.

 

 

 

 

Her kan du se en oversigt over mærkning af plasttyper og deres betydning

Vil du vide mere om plastic og plastik produkternes miljøpåvirkning, så er der meget mere viden hos Miljøministeriet – Det nationale plastcenter

 

Artiklen er opdateret 24.2.2022

Kilder – alle besøgt 27.5.2020:

(1) https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Vær%20opmærksom%20på%20ftalater%20i%20emballage.aspx
(2) https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Hvilken-emballage-maa-bruges-til-hvilke-foedevarer.aspx
(3) https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/lovstof/Sider/Fødevarekontaktmaterialer.aspx
(4) http://www.efsa.europa.eu/en/topics/topic/food-contact-materials
(5) https://ec.europa.eu/food/safety/chemical_safety/food_contact_materials/legislation_en
(6) http://www.efsa.europa.eu/en/news/faq-phthalates-plastic-food-contact-materials
(7) https://www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevarer/Fodevarekontaktmaterialer/Sider/default.aspx
(8) https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/lovstof/Sider/Fødevarekontaktmaterialer.aspx
(9) https://ec.europa.eu/food/sites/food/files/safety/docs/cs_fcm_legis_pm-guidance_brochure_dani.pdf
(10) https://www.foedevarestyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/Kemi%20og%20foedevarekvalitet/FKM/Grænsedragning.pdf
(11) https://www.affald.dk/da/7-10/plast/artikler/152-pvc-7-10.html
(12) https://www2.mst.dk/udgiv/Publikationer/2001/87-7972-007-1/pdf/87-7972-008-0.pdf
(13) https://pvc.dk/om-pvc/ofte-stillede-spoergsmaal-om-pvc/
(14) https://www.danskplast.dk/materialer-miljoe/
(15) https://mst.dk/kemi/kemikalier/fokus-paa-saerlige-stoffer/ftalater/
(16) https://mst.dk/kemi/kemikalier/fokus-paa-saerlige-stoffer/

Forspiring af tomatfrø – UDEN brug af jord (stenuld)

Vi har de sidste par år eksperimenteret med forspring uden brug af jord, og testet forskellige dyrkningsmedier både jord, kokos, stenuld, pimpsten og perlite.

Forskellige udplantningsmetoder: Lodret, vandret, kryds og cirkel

Når tomaterne skal udplantes i drivhuset, på friland, bed eller i krukke bruger vi forskellige metoder, som vi synes hver især har sine fordele.