Forspiring, ompotning og udplantning af tomater – både i drivhus og friland

Sideskud – genvej til hurtig modne tomater

Sædvanligvis anbefaler vi at nippe sideskud af, så hurtigt du ser dem – hvis du ikke har planer om at bruge sideskuddene til noget.

Vil du derimod skyde genvej til at få flere planter, som hurtigt blomstrer og giver tidlige tomater, så kan det være en ide at lade sideskuddene vokse til de er ca. 5-10 cm før du nipper dem af (er der en stilk, der er knækket af, kan du også bruge den, og lave en ny plante).

Når du har taget sideskuddet af, så skal det omgående i enten vand eller jord/stenuld. Derefter skal det have ro til at kunne danne gode fine og mange rødder. Du kan vælge at sætte dem i vand, sætte dem i fugtig jord eller anvende stenuld.

Vi har i sommeren 2021, eksperimenteret med alle tre medier,  det kan du læse mere om herunder.

 

Stiklingeformering i forskellige medier – vand, jord og stenuld

 

Vand

Når du bruger vand, er det vigtigt at bruge sideskud med en god længde, så der kan være et godt stykke under vand. Ved at lade dem stå og danne rødder i vand, kan du løbende følge med i, hvordan rodudviklingen går.
Vores erfaring er, at sideskud kan være for små eller let rådner, hvis man ikke er lidt opmærksom. Her er vores tip.

Sørg for at

  • det kun er stænglen og hverken blade eller hele planten der er dækket af vand
  • der er en tilpas mængde vand i – i forhold til sideskuddet størrelse
  • skyl stilken, og forny vandet – gerne dagligt
  • lad glasset og stilken stå i lyst vindue – men ikke for varmt
Jord

En anden metode er at sætte stiklingen direkte i fugtig jord. Igen er det vigtigt, at stiklingen er af en god længde, så ikke bladene rør jorden.
Vælger du at bruge den fremgangsmåde, så er det vigtigt at jorden hele tiden holdes fugtig – ikke våd. Sørg for at der er en passende mængde jord- og ikke for meget, så planten rådner.
Her har du ikke mulighed for at følge med i roddannelse, som med vand, men istedet  må du holde øje med at sideskuddet vokser, får nye blade og blomster.

Stenuld

Vores fortrukne metode denne sommer er at lave nye planter med stenuld. Metoden giver mulighed for at følge med i roddannelsen, sideskuddet holdes hele tiden fugtigt og giver rødderne virkelig gode betingelser til roddannelse. Personligt synes vi roddannelsen sker hurtigere og er mere massiv med stenuld, end med fx. vand.

Når sideskuddet er klar til ompotning, sættes stiklingen med stenuld i den nye potte. Det er klart den metode, som vi synes er nemmest i en travl hverdag og som vi kun har gode erfaringer med, – og så lykkedes det for os hver gang, med stenuld.

Sådan gør vi – med stenuld

Tag sideskuddet og sæt i en “skive” stenuld og sørg for at det er gennemvandet. Vi laver hul hele vejen igennem stenulden, så et godt stykke af stammen er omgivet af materialet.  Stenulden vil optaget vandet og sørge for at sideskuddet hele tiden holdes fugtigt – men uden at rådne. Denne metoder kræver ikke at sideskuddet skylles dagligt, og kan passe sig selv i flere dage.
Derudover giver materialet rødderne nogle rigtige gode vækstbetingelser.

Når du har sat sideskuddet i stenuldet, og vandet det godt (der må gerne være nogle  cm. vand i overskud i beholderen, så sæt det køligt, lyst men uden direkte solskin, i den næste uges tid, indtil det har fået etableret fine rødder, og ompot planten.

Kig dagligt til den, især hvis det er meget varmt.  Når du har ompottet planten, så sørg for at den også de næste 2 døgn, ikke bliver stresset af for høj varme og direkte sol. Herefter tilvænnes planten til direkte sollys. Vi starter med at sætte planten ud i morgen- og aftensol i et par dage, og derefter øges antallet af sol-timer.  Det sikrer at planten ikke bliver solskoldet og får tid til at etablere sig uden at blive stresset.

Snart vil du kunne se at planten er i vækst, og der kommer hurtigt nye blomster.

,

DTM – det betyder forkortelsen

Har du også undret dig over hvad ”sæson” eller betegnelsen DTM/Antal dage betyder, og hvad du kan bruge det til, så får du svaret her.

DTM er en forkortelse af Days to Maturity / dage til modning.

Tallet er en cirka angivelse af hvor længe der går, fra tomatplanten er udplantet, til de første modne tomater kan nydes. Det er altså fra udplantningstidspunktet, der tælles.

Tallet bruges til at angive om planten er meget tidlig, tidlig, mellemsæson, sen eller meget sen. Men det er vigtigt at bemærke at det er et ca. tal. Ofte vil der være angivet en tidsperiode f.eks. 70-90 DTM/Antal dage – det er simpelthen udtryk for at der kan være store forskelle som afhænger af blandt andet dyrkningsforhold, tidszone og dermed også længden af dagen mv.

Men hvad kan du bruge DTM/antal dage til?

Personligt bruger vi informationen som et fingerpeg om, hvordan vi skal planlægge vores forspiring og hvilke sorter der skal dyrkes på friland eller drivhus.

I Danmark, hvor vi sædvanligvis har en kort sæson, kan det være ganske svært at opnå en tilstrækkelig lang stabil varm periode, som mange tomatsorter, der producerer meget store tomater, har brug for. Ved at forspire disse sorter ganske tidligt, og dyrke dem i drivhus, er det faktisk muligt at få et rimeligt til ganske godt udbytte af de store og sene sorter.

Nogen steder angives modningstidspunktet som tidlig, mellem og sen – som for de tidligeste er 50 dage og de seneste 95 dage. Andre inddeler det på en anden måde – meget tidlig (45-50 dage) til sen (85-95 dage). Der er altså forskellige måder at inddele DTM på, afhængigt af kilden og om DTM beregnes fra såning eller udplantning.

Her er nogle af de tal vi bruger på Tomatdatabasen.dk, til at angive sæson
DTM/Antal dage – vi beregner fra stadie 1 – altså fra omplantning.

Op til 55:  Meget tidlig
56 – 68:  Tidlig
69 – 80: Mellem
81 – 99:  Sen
Mere end 99:  Meget sen

Iflg. Benton Jones, som har skrevet flere gedigne værker omkring tomatdyrkning, kan væksten deles ind i fem perioder, som hver især har forskellige længder

Stadie 0: Fra såning til de første kimblade, og roddannelse : 25-35 dage (ca. 3½-5 uger)
Stadie 1: Vegetativ stadie, fra de er omplantet til vækstmedie til den første blomst åbner : 20-25 dage (ca. 3-3,5 uge)
Stadie 2: Blomstringsperiode : 20-30 dage (ca. 3-4 uger)
Stadie 3: Frugtdannelse, fra den første blomst åbner sig, til den første modne tomat : 20-30 dage (ca. 3-4 uger)
Stadie 4: Modningsperiode : 15-20 dage (ca. 2-3 uger)

Ialt : 100-140 dage (14½- 20 uger)

 

Hvordan kan du anvende disse tal?

En god tommelfingerregel er at regne 20 uger – eller ca. 4.5 måned frem, fra det tidspunkt du sår på.
Sår du 1. marts – kan du begynde at høste fra ca. juli, eller  måske tidligere – afhængig af sort.

Du kan bruge tallene til at planlægge din tomatsæson, og så dine frø lidt forskudt, sådan at du får modne tomater, hen over hele sæsonen og ikke alle på en gang. Bemærk at tidspunktet kan variere og afhænger af faktorer som temperatur (for høj eller for lav der blandt andet har betydning for bestøvning af blomsterne på tomatplanten, spiringshastighed mv.), og kan kun bruges som en ca. angivelse.

(Artiklen er senest opdateret 02.08.2021)

Kapilærkasser – fordele og ulemper

Der er mange måder at dyrke tomater på, og ligeså mange positive og negative erfaringer med forskellige dyrkningsmetoder.

Fra vores synspunkt, så er den rette dyrkningsmetode, den metode som dels passer ind i din hverdag, som er mulig og ikke mindst er realistik at passe hele tomatsæsonen igennem.

I dette blogindlæg vil vi dele vores erfaringer med brug af kapilærkasser – også kaldet selvvandingskasser.

Indledningsvis vil vi kort fortælle hvad en kapilær/selvvandingskasse er, og fungerer – dernæst vil vi skitsere de fordele og ulemper der er, som vi oplever det.
Afslutningsvis vil vi fortælle hvorfor vi har foræret vores kapilærkasser væk.

Selvvandingskasser- kort fortalt

En af de mest almindelige og populærer selvvandingskasser er de hvide flamingokasser, som består af en bund – som fungerer som vandbeholder – og et låg, der sædvanligvis indeholder tre rør.
Kapilærkasserne kan købes fra ca. 40 kr. og opefter afhængigt af mærke. Personligt har vi ikke oplevet nogen forskel på de billige og de dyre – vi har haft begge.
Mange steder kan der tilkøbes vandingsposer til kapilærkasserne, hvilket måske kan bidrage til en lettere rengøring. Vi har aldrig fundet det nødvendigt.

 

 

 

 

Man bruger typisk selvvandingskasserne sammen med en plantesæk der placeres vandret ovenpå.

Afhængigt af hvilke afgrøder du dyrker, kan du bruge 1-2 eller 3 af rørerne. Ofte bruger man det rør i midten – eller de yderste rør.

Systemet fungerer sådan, at noget af jorden fra plantesækken fyldes i røret, der leder ned i vandbeholderen, og derved suger vand op til plantesækken.

Konkret fungerer det sådan, at man placerer plantesækken ovenpå kassen. Ud for de huller, man ønsker at benytte (der er ofte markeret runde huller i plantesækken), skæres der hul. Tag den ene hånd ned i plantesækken og mærk efter hvor hullet til røret er, og prik med fingene hul, i plantesækkes bund. Gør hullet lidt større og sørg for at hullet bliver fyldt op med jord. Gentag processen for hvert hul.

Når alle hullerne er fyldt op med jord, så skal vandbeholderen fyldes op med vand. Det sker typisk gennem et lille hul, på en af siderne.

Tip: For at give plantesækken ekstra mulighed for at komme af med overskydende vand, er det en god ide at prikkel hul i undersiden af plantesækken, før du ligger den ovenpå selvvandingskassen. Det kan du f.eks. gøre med en gaffel eller lign.

Tip : Læg en lille plastickugle eller andet i hullet, så du kan se når vandstanden sænker sig og blier lav.


Fordele ved kapilærkasser:

1) mulighed for at dyrke tomater hvor som helst f.eks. i et drivhus med fast gulv, terrasse, altan mv.

2) mulighed for at tage væk nogle dage, uden at skulle bekymre sig om, at planterne har nok vand, selv i varme perioder

3) ved at bruge plantesække, skal der ikke tænkes på at udskifte jord- du udskifter blot plantesækken hvert år

4) du kan bruge fast gødning (piller etc.) eller flydende – hvad du foretrækker.

Tip : Giv din planter mere jord at vokse i – brug 2 plantesække oven på hinanden – husk at sørge for at klippe hul i mellem dem.


Ulemper ved kapilærkasser:

1) har du et lavt drivhus, optager kapilærpladsen meget plads i højden

2) kapilærkasser kan varierer stærkt i pris – fra 40 kr til 100 kr. stykket.

3) det kan være vanskeligt at se den aktuelle vandbeholdning

4) du skal sørge for at vand i starten, til planterne har sat sig og selv kan hente vand.

5) det kan være vanskeligt at dosere korrekt mængde gødning

6) rent æstetisk, er kapilærkasser ikke så kønne at have stående

7) snegle og andre smådyr holder af at bo både under plasticen på plantesækken, under og omkring plantesæk og kapilærkasse

8) det kan være svært at holde ukrudt væk, hvis kapilærkassen står op mod drivhusvæg

9) vores erfaring er bedømmelse er, at planter der er dyrket i plantesæk/kapilærkasser på ingen måde kan måle sig med tilsvarende der er dyrke i jorden – hvad angår smag og ydeevne.

Derfor bruger vi ikke længere kapilærkasser

For os, synes vi at ulemperne ved at dyrke i kapilærkasser langt overstiger fordelene. Noget af det vigtigeste for os er,  at vores tomatdyrkning passer til vores hverdag, livsstil og er så let, simpel og selvpassende som muligt – og samtidig sikre at planterne trives bedst muligt og både udbytte og smag er i top.

Vi har gode erfaringer med at dyrke direkte i jorden, og det er for os den mindst problematiske måde at dyrke tomater, der tilmed er den mindst tidskrævende, letteste at passe i hverdagen. Dertil kommer at vi ønsker mere plads til tomaterne og at slippe for at skulle købe plantesække hvert år.

Del gerne dine erfaringer med kapilærkasser i kommentarfeltet

Forspiring – med brug af minikap

Forspiring ved hjælp af zip-metoden er efterhånden en af vores foretrukne måder at forspire på. Det er der rigtig mange gode årsager til.
Dels er det vores erfaring, at forspiringen går meget hurtigere, det er virkelig pladsbesparende og de spirede frø kan ompottes til det medie man ønsker.
Sidst men ikke mindst, synes planterne vækstmæssigt at få et forspring, sammenlignet med frø som ikke er spiret med zip-metoden.

Vi har  gennem flere år testet forskellige “mini-drivhus” systemer, blandt andet IKEAS væksthus, WinDuo samt Minikap.

Nogle af de egenskaber og kvaliteter, der er vigtige for os er,

  • cellernes størrelser
  • størrelsen på hullet, nederst i cellen
  • holdbart materiale, der kan genbruges gennem mange år
  • rummer et stort antal celler, der kan forspires/plantes i
  • er “selvpassende” dvs. skal have en vandbeholder
  • vandbeholderen skal være nemt at fylde med vand, og som er rummelig
  • skal have låg med luftcirkulationshuller
  • nem ompotning, og mulighed for kun at vælge de planter der skal ompottes
  • nem at rengøre
  • stabilitet – står fast

Både sidste år og i år har vi testet Minikap, og i dette blogindlæg vil vi dele vores erfaringer og vurdering af egnetheden, i forhold til vores behov og ønsker, som skitseret ovenfor. Desuden har vi undersøgt, om og evt. hvilken forskel der er på så frø direkte i minikap og ligge frø i minikap, der lige akkurat er spiret.

I alle cellerne har vi anvendt så-prikeljord iblandet perlite og alle har fået drysset et tyndt lag vermiculite på toppen, efter frøene er blevet lagt.
Vi har testet en masse sorter, her har vi udvalgt at vise resultaterne for to – Freds Tie-Dye og Lucky Tiger.

Med lad os starte med at se lidt nærmere på minikappen.

Sådan er minikappen konstrueret:

Minikappen er konstrueret af flamingo og består af :  en vandbeholder, en plantehylde, vandingsdug, plantebakke og et låg med ventilationshuller – og er med andre ord et selvvandende mini-drivhus. Vandet suges op fra vandbeholderen, via vandingsdugen. Vandbeholderen kan fyldes op via en lille revne på siden.
Mini-kappen rummer 60 celler, som hver især ikke er særlig store, men har en passende størrelse, i forhold til at det er frø og spirer, der skal vokse i dem. Hullet i bunden er lige så stort som selve cellen, men da plantedugen ligger som bund, medvirker det til at give en fast bund, og intet jord eller andet falder gennem hullet.

Der følger en anvisning med mini-kappen der beskriver hvordan den bruges.: Kort sagt placeres plantehylden ovenpå vandbeholderen. Vandingsdugen placeres på plantehylden, så enderne går ned i vandbeholderen. Ovenpå vandingsdugen sættes plantebakken som fyldes med det vækstmedie man ønsker at anvende – i vores tilfælde, så- og priklejord. Når frøene er lagt i jorden, fyldes vand op i vandbeholderen via hullet i siden og låget sættes ovenpå. Herefter er det blot at vente med tålmodighed på, at de første spirer viser sig.

Her nedenfor, kan du læse mere om vores erfaringer med  hhv. spiring med frø direkte på jorden og forspiring vha. af zip-pose, hvor frøene efterfølgende blev flyttet til minikappen.

Erfaring med forspiring – direkte i minikap

Sådan gjorde vi:
På jorden lagde vi frøene, og henover lagde vi et tyndt lag vermiculite, og vandede efterfølgende.

4. april : Frøene (Freds Tie-Dye) frø blev lagt oven på jorden
10. april : Frøene spirede og er kommet frem med to blade
21. april : Planten har 2 sæt blade, og er stadig ganske små

 

 

 

 

Erfaring med prikling af spirer – fra zippose til minikap

Sådan gjorde vi:
Frøene lagde vi til forspiring i zip-pose – på et stykke vat.
Da frøene (Lucky Tiger)  lige nøjagtig var spiret, blev de lagt i minikappen og trykkede vattet forsigtigt ned mod jorden.
4.april : Frø lagt oven på jord og drysset med vermiculite
6.april : Frø og blade er vokset op og blade foldet ud
21. april : Planterne er mere end klar til prikling.

 

Kommentarer:

Der er, som forventet, forskel på om frøene lægges i cellerne fra frø eller om de lægges i, netop når de er spiret. Men når man tænker på, at frøene der er lagt på vat, kun lige netop er spiret, så er det virkelig meget stor forskel på de planter der er blevet lagt som frø og dem som kommer fra zip-posen. Så stor forskel, havde jeg ikke forventet.

Vi har påfyldt vand et par gange, men ellers har mini-kappen fået lov at passe sig selv. Kassen står stabil og fast. Låget har små huller, og bidrager til at fugt kan komme ud.
Ved ompotning, har vi kunne rykke plantebakken ud, og nemt kunne skubbe enkelte planter op, uden at indvirkede på de øvrige.
Vi havde en minikap stående fra sidste år, og den helt fin og intakt, desuden er den meget nem at rengøre.

Det er til dato, den mest vellykkede, nemmeste forspiring vi har haft. Minikappen har vist sig at kunne opfylde vores krav og behov.
Hvad der overrasker er, at ALLE frø der er lagt fra zipposen var kommet op allerede 9. april og er godt langt i væksten – som du kan se af fotoet fra 21. april.

For os, er det en rigtig god kombination – zip-poser og minikap.
Derved bruger vi kun plads på de frø/sorter som er spiret og det virker til at væksten går meget hurtigere når de ligger på vattet fra zip-posen oven på jorden og dækkes af et tyndt lagt vermiculite.

Det er helt sikkert en metode vi vil bruge fremadrettet.

Kender du til andre og lignende systemer, som du synes vi skal teste, så skriv gerne til os på tina@tomatdatabasen.dk

🍅 Q & A – pasning af små tomatplanter

Har du forspiret tomatfrø løbende siden marts,  står du sikkert ligesom os, med en masse planter, der er på forskellige udviklingsstadier.
Nogle har du måske pottet om, og andre er ved at være klar – måske planterne er klar til at blive pottet om, igen.

Der kan være mange spørgsmål der trænger sig på.

Her i vores Q&A – pasning af små tomatplanter, kan du finde svar på nogle hyppigt stillede spørgsmål.

Frø der ikke vil spire – tip til hvordan du kan give din frø førstehjælp

Måske du allerede har læst vores artikel, der omhandler frø der ikke vil spire, og hvilke årsager der kan være til det.
F.eks. at:

  • Der er for meget jord omkring frøene
  • Temperaturen i jorden er uhensigtsmæssig
  • Jorden er alt for våd

Når der er for meget jord omkring frøene, kan omgivelserne i potte være så kolde og våde at det forhindre frøene i at spire – og måske endda rådner.

Men der kan faktisk også være andre forklaringer…

  • Vandes frøene oppefra, så kan vandet/strålen presse frøene længere ned i jorden, og så langt ned, at frøet har svært ved at komme op.
  • Er jorden for fugtig, kan det give grobund for svampe, bakterier og ikke mindst larver – hvilket tilsammen kan bidrage til at frøene ikke spirer.

Så selvom du har levedygtige frø, og synes du behandler dem ens, så kan det være små forskelle som gør hele forskellen.

Førstehjælp til frø der ikke vil spire

Oplever du at dine frø ikke vil spire, så kan du prøve at give dem FØRSTEHJÆLP, ved at ændre de vækstforhold som frøene har.

Her får du tre tip til FØRSTEHJÆLP:

  1. Flyt jorden med frøene til en lav beholder og strø jorden ud i et tyndt lag
  2. Hold lidt tilbage med vanding
  3. Tilfør lidt perlite til jorden og vermiculite på toppen, for at forbedre jorden

Vi har teste metoden herhjemme, med god succes. Her på fotoene ser du frø som ikke spirede hos os. Efter de fik FØRSTEHJÆLP begyndte de at spire på et par dage.

Held og lykke med din spiring og førstehjælp.

,

Skal jeg binde de små tomatplanter op, med hvad og hvordan

Støttepind – er en god ide, når planterne bæres ind og ud, og kan forebygge den knækker af et pludselig vindstød

Ved at sætte planten dybt ved ompotning, stimuleres rodvækst, stammen bliver tykkere og planten bliver mere robust og kan bedre holde sig selv

Den del af plantens stængel der kommer under jord, vil danne rødder og bidrage til et større rodnet

Har du tomatplanter som efterhånden er blevet store, og har vanskeligt ved at stå oprejst, kan du sagtens give plante noget støtte, en pind og binde dem op.

Personligt gør vi det ikke. I vores måde at dyrke tomater på, stræber vi efter at udvikle planter der er robuste, har en tyk stamme og kan holde sig selv, indtil de skal plantes ud.

Hvordan får man robuste tomatplanter, der kan holde sig selv?

Robuste tomatplanter med tyk stamme, kan fremmes ved at ompotte ofte, og hver gang placere planten dybt, så noget af stænglen kommer ned i potten. Som du kan se her på fotoet, så vil det stimulre til at planten begynder at sætte rødder ud fra stænglen. Derved udvikles rodnettet og stænglen kan vokse sig tykkere og stærkere – og derved være bedre i stand til at holde sig selv.

Sædvanligvis giver vi først planerne støtte, når vi skal igang med at afhærde dem, og begynder at bære dem ind og ud, så ikke vindstød kommer til at knække planterne. Vi gør det også, hvis vejret viser sig fra sin lunefulde side, så der går lang tid før vi kommer til at plante ud. Der kan det være nødvendigt at give planterne støtte. Det gør vi i form af en bambuspind, hvor vi binder snor fast oppe og nede – og sætter clips på snoren som derefter kan lukkes omkring planten, eller blot binder nogle store løse løkker, der er nemme at tage af, når de skal plantes ud.

Har du lange ranglede små planter, der kræver støtte, kan en bambuspind være for voldsom. Her kan du bruge en lang grillpind som du sætter et stykke væk fra planten, og forsigtigt binder noget snor omkring. Sørg for at det ikke sidder for stramt og det er nemt at få af, når du skal potte om eller plante ud.

Hvordan ompotter jeg uden at planterne får et chok

Ompotning er altid kilden til lidt nervøsitet herhjemme. Af erfaring ved vi, at ikke alle planter overlever ompotning, at de simpelthen får et chok.

Men behøver det være sådan – kan man ompotte uden at udsætte planterne for unødvendig overbelastning?

For at komme et svar nærmere, er det nødvendigt at se på hvad der kan være årsag til at ellers fine raske planter, dør ved ompotning.
En af årsagerne kan skyldes underudviklet rodnet. Ompottes en plante, som har et meget sparsomt rodnet i for meget jord, så er plantens rødder slet ikke udviklet tilstrækkeligt til at kunne opsuge den nødvendige mængde vand gennem rødderne. Er jorden for våd, kold – vil der være mangel på ilt, og planten kan faktisk drukne.
En anden årsag kan være beskadigede rødder – som igen hæmmer vandoptagelse.
Et første tegn på at planten ikke kan optage nok vand, er gule blade og blade der afstødes (falder af).

Hvordan øges chancerne for en vellykket ompotning?

Sådan gør vi:
Nogle planter er fra naturen side skrøbelige, og ikke alle planter kan reddes. Når det er sagt er der her nogle tips til, hvordan du kan øges chancerne for en vellykket ompotning.

  • Når du har priklet, så kan du med fordel vente med at potte om til en større potte til  planten har nået at udvikle et fint forgrenet rodnet.
  • Vælg en potte, som kun er en smule større, end den som planten kommer fra og sæt planten dybt, så en god del af stænglen kommer under jorden, det stimulere planten til at danne flere rødder, fra stammen.
  • Sørg for at potten har gode drænhuller, brug gerne perlite i jorden til jordforbedring. Det bidrager til en mere luftig struktur, og at jorden ikke bliver for kompakt og våd.
  • Sørg for at planten ikke lider tørst, før du ompotter. Vand gerne inden ompotning – og efter – men ikke for meget.
  • Prøv at forstyrre plantens rødder mindst muligt. Det er næsten umuligt at ompotte uden at knække de fineste rødder. Ved at vælge en potte der er højere, end den planten kom fra, kan planten stort set flyttes over, uden den store skade på rødderne.
  • Giv planten et par dages rekreationsophold i skygge og med lavere temperaturer. Planten har brug for at komme sig, og ikke blive stresset af for meget varme & sol. Et par dage med skygge og lidt lavere temperatur, hjælper planten til at komme i form igen.

7 Tips til vellykket forspiring af tomatfrø

7 Tips til vellykket forspiring af tomatfrø

Wuhuu – det er ved at være tid til at forspire tomatfrø!

Det er sådan en spændende tid! Den næste tid er gælder det om at
-> give frøene en god start, så de kan spire
-> passe spirerne, indtil de har udviklet sig til fine planter, der kan udplantes i maj/juni.

Her får du vores tips til at få succes med forspiring – og når spirerne er kommet op, ja så gælder det om at have fokus på spirernes trivsel og sundhed, det kan du læse mere om HER

Sådan giver du frøene en god start!

Den første udfordring vi som hobby tomatavlere står overfor er at få frøene til at spire, og fremme en god spiringsproces.

1) Lav planteoversigt og gør planteskilte klar
Før vi overhovedet begynder at putte frø i vores dyrkningsmedie (jord, perlite, kokos) så starter vi ud med at lave en oversigt over alle vores sorter, på Tomatdatabasen. Vi bruger listen både til de løbende noter om plantene, f.eks. hvornår de er sat til forspiring, ompottes, udplantes mv. og vi bruger også listen til at lave indendørs planteskilte, og printe de planteskilte vi bruger udenfor. Når oversigten er på plads, skriver vi alle planteskiltene, og ligger skilt og frøpose sammen. Det sikrer, at vi ikke får blandet skilte og sorter sammen.

Vælg det rette sted til forspiring – gerne et sted med god undervarme

2) Vælg det rette forspiringssted.
Når tomatfrø skal forspire, vil de gerne have det lunt, fugtigt – dog uden der er for fugtigt. Det betyder med andre ord, at det sted du vælger både skal have en passende temperatur, og rummet skal ikke være for fugtigt, men med en god luftcirkulation. Er der for koldt/varmt og fugtigt uden tilstrækkelig luftcirkulation, giver det gode vækstbetingelser for at der kan udvikle sig uønsket svampevækst, og at frøene enten ikke spirer eller rådner.
Her hos os er det pt. på gulvvarme på kontoret og gæstetoilettet som er de mest velegnede.

Spirebakker til grodan og lign.

3) Klargør spirebakker, såmedier og jordforbedringsmarteriale
Vi genbruger vores spirebakker år for år, og inden vi bruger dem bliver de grundigt rengjort, så vi er sikre på, at der ikke er nogle bakterier, eller svampesporer der bliver overført.
Da vi har forskellige typer spirebakker, bruger vi også forskellige type vækstmedier.

Her er et par hurtige fif:
Sørg for at der er hul i bunden af pottere så overskydende vand kan løbe fra.
Brug ganske små potter, frø og spirer har ikke brug for særlig meget jord, når de skal spire.
Vælg et egnet forspiringsmedie – vælg dyrkningsmedier der er “rent” og med et tilpas pH-niveau, så rødderne ikke brænder af.

4) Placer planteskiltet omhyggeligt og hold frøposerne adskilt
Vi skal forspire ca. 160 sorter, og det er virkelig vigtigt, at vi er omhyggelige med skiltningen.
Før vi overhovedet tager frøene ud af posen, sikrer vi os, at navnet på planteskiltet og frøposen er identisk, og placerer planteskiltet der hvor frøene skal i.
Når frøene er lagt i jorden, ligges posen væk. Vi har kun den pose fremme, vi skal bruge, så vi ikke risikerer at blande frø eller poser sammen.

5) Så frøene
Når vi forspirer i jord sætter vi gerne 3-4 frø i potten, med god afstand til hinanden. Ved at forspire 3-4 frø i hver potte, så har vi mulighed for at vælge de spirer der er stærkest til, og vi har også mulighed for at have ekstra spirer, hvis nogle af planterne går til undervejs.

Når vi forspirer i grodan, er det altid max, 2-3 frø, det er frø af ampel type, eller dværgtype, hvor vi alligevel senere vil plante dem tæt sammen. Vi ligger frøene ovenpå jorden, og bruger spidsen af en blyant til at prikke dem ned i en passende dybde, som blot er en lille smule nede. Kommer de for dybt ned, kan det betyde at frøene er meget lang tid om at spire, og de i værste fald går til undervejs.

6) Brug et uorganisk materiale som jorddække
Øverst ligger vi et lag Vermiculite, af flere årsager. Dels hjælper det spiren til at komme af med frøkaplsen på vej op. Vermiculite bidrager til gode vækstbetingelser og det er vores erfaring at det reducerer muligheden for at få sorte fluer, når det øverste lag består af et ikke organisk materiale.

Du kan læse mere om vermiculite og perlite HER – og forskellen på dem her

7) Dæk af og stil væk
Vi bruger forskellige typer forspiringsbakker. Nogle af dem har vi et låg til, andre ikke. Låg med ventilation er bedst, for at sikre en tilpas fugtighed. Til vores små drivhuse uden ventilation, må vi løbene sørge for at løfte låget, så der kommer udluftning til. Vores store spirebakke har vi ikke låg til, så den dækker vi over med lidt film, og holder øje med fugtigheden.
Så skal frøene stilles varmt og mørkt, indtil de spirer.

,

Vermiculite

Derfor bruger vi vermiculite til forspiring
Vi bruger vermiculite til forspiring, når vi bruger så- og priklejord til forspiring. Det vermiculite kan gøre, er at bidrage til optimere forspiringen ved at give frøene endnu bedre vækstbetingelser, både som frø og i kim-stadiet.
Uanset hvor god din så- og priklejord er, så kan en for tung, kold, våd, iltfattig eller tør jord reducere eller ligefrem hæmme spiring af levedygtige frø.
Det er i første omgang vigtigt at sørge for at frøet har de mest optimale vækstbetingelser, for at kunne spire og siden udvikle sig og danne et godt og sundt rodnet. Det er netop her vi kan se at vermiculite gør en forskel. Vermiculites styrke er at optage vand og næringsstoffer, holde på det i lang tid og derefter frigive det i takt med at jorden begynder at tørre ud. Derudover bidrager det til en mere ensartet temperatur.
Med andre ord, så bidrager vermiculite til at jorden omkring frøet er fugtigt uden at det er for vådt og koldt.

Hvad er vermiculite
Vermiculite er magnesium-aluminium-jern-silikat (en stenart), et helt naturligt mineralprodukt, der udvindes af jorden og derefter bearbejdes til et jordforbedringsmateriale, gennem knusning og opvarmning ved ekstrem høje temperaturer, hvorved ekspanderer.
Expansionen skaber en masse luftporer i materialet, og det er disse, der giver Vermiculite dets mange gode egenskaber, som høj isoleringevne, enorm vandkapacitet o.s.v.
Vermiculite er tørrede flager der er gyldne, har nærmest en ”glimmer” overflade, der binder væske og fungerer lidt som en absorberende svamp.
Vermiculite er luftfrit, næsten støvfrit og et rent produkt uden kemikalier, og har en pH-værdi på 7.0

Hvordan er holdbarheden af vermiculite
Vermiculite er en stenart, og det nedbrydes ikke, og kan bruges igen og igen.

Vermiculite – værn mod sørgemyg og snegle
Vådt organisk materiale er som skabt til sørgemyg og sørgemyg er virkelig et af de små irriterende insekter, vi gerne vil undgå, da det i værste fald kan betyde plantedød. Du kan læse mere om sørgemyg her. Ved at bruge et ikke-organisk materiale øverst i potten, vanskeliggøres sørgemyggens mulighed for at etablere sig. Læs mere om at skabe en barriere for sørgemyg her.
Vi har erfaret, at snegle ikke bryder sig vermiculite og derved kan bidrage til forebyggelse af snegleangreb.

Hvilke ulemper er der ved vermiculite
En af Vermiculites fordele er faktisk også en af de største ulemper – nemlig evnen til at opsuge og tilbageholde vand og det – hvis det bruges alene i jorden, bidrager til en mere iltfattig jord, der kan kvæle planterødderne. Derfor bruger vi vermiculite øverst i plantebakkerne ved forspiring, som toplag ovenpå frøene, og derved skaber gode vækstbetingelser til frøene. Da frøenes rødder vokser nedad, vælger vi at bruge så- og priklejord iblandet Perlite, da Perlite netop kan bidrage til gode vækstbetingelser for rødderne både hos små kimplanter, voksende tomatplanter og ved udplantning.

Du kan læse mere om perlite her – og se vores vurdering af fordele af ulemper ved begge produkter, i vores sammenligning.

Her kan du købe Perlite & Vermiculite

, ,

Gamle frø- kan de spire?

I min frøkasse har jeg frø der er mange år gamle, nogle er tilbage fra 2014.

Hvad stiller man op med de gamle frø, kan de bruges – eller skal de bare kasseres?
Selvom tomatfrø er meget gamle, så er der stadig en chance for at de kan spire, hvis de vel at mærke er fermenteret forinden, tørret grundigt og opbevaret hensigtsmæssigt. Spireevnen reduceres med tiden, og det er formentlig heller ikke alle frø der stadig spirer – men det er muligt.

Hvordan vækker man gamle frø fra deres tornerosesøvn?

Vores egne erfaringer er, at frø kan spire hvis de holdes tilstrækkelige fugtige, og opbevares ved en stabil varme- og nogen gange i meget lang tid. Vi bruger samme metode, som når vi testspirer frø – vi kommer frøene i en zip-pose med et godt fugtigt stykke vat, og opbevarer dem nær en varmekilde. Ved nogle af de ældste frø, er der gået flere uger- men det er lykkes.

Jeg har kigget lidt i nogle gamle bøger og rundt på nettet for at se om der var andre måder at vække frø til live på, og her foreslås at lægge tomatfrøene i blød i vand, lidt på samme måde som man gør med ærter, og dagligt rører lidt rundt og i øvrigt holde dem varme og fugtige, og derefter lægge dem i jord.

Har du prøvet at vække gamle frø til live, så del gerne dine erfaringer her i kommentarfeltet.

, ,

Bokashi – vores erfaringer

Bokashi-kompostering – sammen med traditionel kompostering er en fantastisk, bæredygtig og meningsfuld måde, at omdanne have – & køkkenafaffald til gødning til din have.
Istedet for at komme det i grønt-affaldsspanden, kan det istedet – på kort tid – blive omdannet til et næringsrigt materiale du kan genanvende til f.eks. din køkkenhave og ikke mindst dine tomater.

De erfaringer vi har gjort os det seneste år, og alt det vi løbende gør os af erfaringer, vil vi dele her på siden.

Men lad mig først tage dig med tilbage til dengang jeg var en stor pige, og jeg havde bygget mit eget drivhus.
Min mor var passioneret have-menneske, og alt vores haveaffald blev samlet sammen og komposteret som varm-kompostering. Vi havde flere kompostbeholdere som blev omstukket, og en gang om året, så blev de tømt ud i vores køkkenhave.
Jeg havde mit eget stykke jord, og mit drivhus, hvor jeg dyrkede tomater, ærter og alt mulig andet.
Kompostering er noget jeg har med mig fra barnsben, og jeg har lært, at langt det meste haveaffald kan genanvendes og gøre nytte i haven.
Da vi flyttede til Nordsjælland, var det også det mest naturlige for os at fortsætte med. Alle blade, græsafklip mv. blev samlet sammen og når det var tilstrækkeligt nedbrudt, blev det lagt ud i have, hvor det kunne gøre nytte.
Da vi boede med skoven til nabo, var det udelukkende haveaffald vi komposterende – hønsene fik alt det andet.

Idag er vi flyttet til en almindelig villahave,  hønsene har vi desværre ikke mere, og vi er istedet blevet udstyret med en kæmpe stor grønt-skraldespand der bliver hentet hver anden uge.

Siden vi flyttede ind, har det ærget mig voldsomt at smide køkkenaffald ud, der kunne genanvendes.  Jeg manglede blot en sikker og effektiv metode.

Da jeg fik kendskab til bokashi-kompostering, blev min nysgerrighed vagt.

Sidste år var jeg så heldig at få et Bokashi-sæt i gave af mine børn. Det har været flittigt brugt lige siden.

Bokashi kompostering er endnu en metode til kompostering, men til forskel fra en kompostbunke i haven, som man måske har i et højbed eller lignende, som ikke kræver noget særligt for at blive etableret, så kræver bokashi-kompostering specielt udstyr og materiale.
En anden kæmpe forskel, som vi ser det er, at hvor traditionel kompostering er en langvarig proces, så er Bokashi-kompostering en proces der kræver ganske få uger.
Der er lidt forskellige holdninger og informationer om hvor længe det er, fra 10 – 21 dage, før ens køkkenaffald er omdannet til et materiale der er egnet til at arbejde videre med.

Hvordan fungerer Bokashi-kompostering

Bokashi-kompostering stammer fra Japan, og ordet er japansk og betyder noget i retning af “gæret organisk materiale”.
Metoden går i al sin enkelthed ud på, at man lægger alle sit madaffald (frugt, kød, grøntsager, brød, theblade mv.) ned i Bokashi-spanden, tilsætter et specielt kompostgær – hvilket man gør lagvis, og derefter sættes låg på. Låget skal kun løftes, når du skal tilsætte affald, og for at trykke massen sammen.

Når låget er sættes på, er det vigtigt at sørge for at presse overskydende luft ud. Processen er til forskel for komposteringen i haven, anaerob, dvs. uden ilt. I spanden begynder blandingen at fermentere og i løbet af en 3 ugers tid, kan blandingen nedgraves i et bed, eller jordfabrik, hvor resten af nedbrydningen foregår. Lidt forenklet kan man sige, at Bokashi er en fermentering/gæringsproces som ikke kræver ilt, hvorimod en traditionel kompostering er en proces der kræver ilt, og er en aerob proces.

I Bokashi-spanden er der væske, som dels er i de madvarer du tilsætter og som dels dannes. Væsken drænes af, nederst fra spanden, hvor der er en hane. Det er vigtigt løbende at dræne det fra, da vi af erfaring ved, at der ellers kan udvikles en meget grim lugt.
Væsken du dræner fra, kan du med omtanke bruge til gødning – det er dog meget meget stærkt og skal fortyndes ganske meget. Det siges at væsken hører til noget af det mest næringsrige du kan give til dine planter som gødning. Men hvordan nu med pH-værdien?
Det er faktisk ikke til at sige, da materialet man kommer i spanden varierer og det samme gør koncentrationen af den væske der drænes fra.

Kompostgæren består af hvedeklid/hvedekim kombineret med melasse og EM (effektive mikroorganismer). Det er netop kombination af mikroorganismer og klid/melasse der gør forskellen, har vi erfaret.
Vi har forsøgt at anvende hvedekild alene, men det havde absolut igen effekt. Vi er nu gået over til at bruge kompostgær igen, da vi har erfaret at det er det, der skal til.

Hvordan graves Bokashi-materialet ned – og hvor

Når bokashi-spanden er fyldt, skal den stå nogle uger (vist nok 3) før den skal graves ned.
Vi har et højbed, som vi bruger som jordfabrik.
Først graver vi et hul i den ene side af bedet – faktisk så dybt at der kan komme mindst 20 cm jord ovenpå.
Indholdet af bokashispanden hældes ud – og evt. store stykker hakkes over med en spande, og fordeles.

Hullet dækkes af jord, og vi har gjort det som en vane, at lave en lille forhøjning, så vi ved at her har vi gravet noget ned.

Det medvirker også til at lugten af fermenterede madvarer kommer så dybt ned, at vores katte ikke er interesseret i at grave.

Hvordan bruger vi det omsatte bokashi-materiale?/jordfabrik

Vi bruger vores jordfabrik til jordforbedring i vores drivhus – og til at optimere vores plantesække.

Det havde vi gode erfaringer med sidste år, og faktisk har vi ikke haft så sunde planter, som siden vi begyndte at supplere med næringsrig jord, fra vores jordfabrik

Fordele/ulemper ved bokashi

Fordele

Bokashi-kompostering giver mulighed for, hele året, at genanvende køkkenaffald på en måde, som ikke tiltrække skadedyr.
Der kræves blot et par spande, som kan stå næsten hvor som helst
Hver 3 uge, graves indholdet af bokashi-spandende ned i jordfabrikken, og inden for yderligere et par uger, er næsten alt færdig komposteret.
Bokashi-væsken kan bruges, enten som næringsrig tilskud til planter i haven, nogen fortæller endda, at de bruger det som afløbsrens, når de har for meget.

Ulemper

Bokashi-komposteringen er ikke færdigt, når det kommer ud af spanden, men skal i en jordfabrik for at blive brugbart. Det kan altså ikke bruges direkte i haven.
Det kræver en særlig spand, og kompostgær.
Om vinteren, når jorden er frosset, kræver det en ekstra opbevaringsmulighed fx. en klodskasse der kan lukkes tæt, indtil materialet kan graves ned.

Hvor kan man købe bokashi-sæt

Der findes rigtig mange steder på nettet hvor du kan købe bokashi, og prisen varierer fra sted til sted.

Selve kompost-gæren kan du i øjeblikket købe på vores web-shop.

Disclaimer

Denne artikel er IKKE en reklame for et bestemt Bokashi-mærke/produkt, men vores egen ærlige mening. Alle vores produkter er købt og betalt af os.

Dyrkning af tomater i murerspande – skal – skal ikke?

Da jeg var ung studerende, og blev undervist om fødevareteknologi og fødevaresikkerhed, blev vi også undervist i brug af plastic produkter i forbindelse med fødevareproduktion, fødevaretilberedning og opbevaring af fødevarer.
Jeg husker vores underviser gjorde det meget tydeligt, at plastik kan indeholde et væld af kemiske stoffer både lim, trykfarve, overfladebehandlingsmidler og blødgørende midler. De kemiske stoffer kan afgives fra emballagen til fødevaren og kan få betydning for både fødevaren, vores sundhed og miljøet. Af den årsag, blev det gang på gang fremhævet, at plast skal anvendes til det formål, det er produceret til. Det samme budskab kan man læse på Miljø- og Fødevareministeriet hjemmeside.(8) Læs mere om emballage og fødevarer her.

Vi lærte at plastic der er produceret med et specifik formål, anvendelse eller brugsområde for øje, er produceret af stoffer og er behandlet og fremstillet på en måde, der gør at de kan modstå de belastninger som de bliver udsat for, eller kan påtænkes/forudsiges at blive udsat for. F.eks. er de små husholdningsaffaldsposer fremstillet til at opbevare fødevareaffald og emballage fra husholdningen, og ikke til opbevaring af fødevarer.(8) Affaldsposer kan være fremstillet af materialer, der kan afgive skadelige stoffer til fødevarer.(3) Hvad angår murerspande, murerbaljer mv. er de fremstillet, så de både kvalitetsmæssigt og teknisk er passende til brug inden for byggebranchen, hvor spandene f.eks. kan blive udsat for tryk, syre, store temperaturforskelle, skarpe genstande mv. De er ikke produceret med henblik på at blive brugt til at dyrke tomater. Men har det en betydning – og i givet fald hvilken? Det satte jeg mig for at undersøge.

Når vi køber tomater, eller tomatprodukter i supermarkedet er det en fødevare, der er underlagt krav om fødevaresikkerhed. Når vi hjemme i køkkenet, skære tomater ud på skærebrædt, pakker tomaterne ind i kølepose eller ligger dem i fryseren i en frysepose eller anden plastmateriale, så er det stadigvæk en fødevare, og de ting vi anvender i køkkenet, er omfattet af regler og lovgivning.

Fødevaresikkerhed & plast

Det er sådan, at plast der anvendes til f.eks. fødevarer skal være fremstillet af og på en måde der sikre, at der ikke overføres materialer til fødevaren på en uacceptabel måde (migration).(5)

Dvs. at materialer der er i kontakt med fødevarer, ikke må frigive stoffer som er toksiske (giftige) eller har uønskede migrationsegenskaber. Sagt på en anden måde, så må materialer der er i kontakt med fødevarer ikke kunne frigive uønskede stoffer til fødevaren, der kan ændre fødevarens sammensætning(1), udgør en sundhedsrisiko(5) herunder er kræftfremkaldende eller reproduktionstoksiske/hormonforstyrrende(1).

De plastbaserede materialer vi typisk bruger i husholdningen er blandt andet affaldsposer, spækbræt, engangshandsker, husholdningsfilm, opbevaringsemballage, isterningebakker/poser, køle/fryseposer. Disse produkter kunne tidligere indeholde ftalater.

Ftalater kan anvendes til at gøre PVC plast, blødt(7)(2). Der er forskellige typer af ftalater blandt andet DIDP, DBP, DINP, DEHP OG BBP(7). Fælles for dem er blandt andet, at de kan være hormonforstyrrende(7) og de kemiske stoffer kan afgives og overføres til de fødevarer, de er i kontakt med(2). Derfor skal plastmaterialer der anvendes til fødevarer, være godkendt så de overholder de fastsatte grænseværdier(2)(7). Det gælder f.eks. husholdningsfilm, engangshandsker, køle – og fryseposer. Plast (og andre genstande, beholdere mv) skal som udgangspunkt være mærket med glas- og gaffelsymbolet, der angiver at de er egnede til kontakt med fødevarer(3).

I Danmark har vi specifikke regler som omfatter alle fødevarekontaktmaterialer(4)(9), reglerne gælder produkter der er fremstillet i EU.(4) Det er materialer og genstande der er BESTEMT til at komme i kontakt med fødevarer, der er regulereret af lovgivningen(10). Alle produkter der er fremstillet i EU skal overholde samme regler(6). Virksomheder der producerer, importerer og engrosforhandler fødevarekontaktmaterialer skal sikre sig, at kravene i lovgivningen på området, overholdes(7)(8).

 

Fødevaresikkerhed, tomatdyrkning og murerspande/baljer

Når det handler om fødevarer, så er der inden for EU ret klare krav til de produkter, som er produceret til at kommer i kontakt med fødevarer.

Men hvilke krav er der til plasticprodukter, som f.eks. sorte murerspande som mange bruger til dyrkning af f.eks. tomater.

Iflg. mailkorrespondance med Plastindustrien, Brancheforeningen for danske plastvirksomheder, Miljøkonsulent Anders Kildegaard Knudsen, så skal al plast, der er egnet til at komme i kontakt med fødevare, være fødevaregodkendt og bære kniv og gaffel symbolet. Her er det værd at bemærke, at murerspande og murerbaljer og andre materialer der er populære at anvende til dyrkning af grøntsager, ikke er produceret med dyrkning af grøntsager for øje, og er måske heller ikke produceret i Danmark eller inden for EU, og underlagt vores retningslinier.

Murespande, murebaljer og andre plastmaterialer der bruges til at dyrke afgrøder der kan spises, kan være fremstillet af forskellige plastmaterialer. Flere og flere plastprodukter er efterhånden mærket, så man kan se hvilket materiale de er lavet af. Det er ikke alle murespande der har sådan et mærke og et tal. Står der ”3” er den produceret af PVC – PolyVinylChlorid(12) som både kan være hårdt og blødt. Den bløde PVC kan ikke genbruges(11) og kan udgøre en risiko for mennesker og miljø(12), da de kan indeholde ftalater(15)(16). Ifølge PVC Informationsrådet, ”så har de problematiske ftalater en tendens til at migrere ud af produkterne under brug”(13).

Dog har danske firmaer ifølge PVC Informationsrådet, for længst udfaset de hormonforstyrrende ftalater, og det samme gælder stort set også i Europa. Fra 2020 er EU-landene blevet enige om helt at stoppe for import til EU af varer med problematiske ftalater(13).

Står der ”2” er spanden udviklet af PE-HD – PolyEthylen, som er udviklet af hård plast. Læs mere om plast og mærker her . PE beskrives at være en af de mest miljøvenlige plasttyper(14).

Her kan du se en oversigt over plasttyper der kan genbruges

Populære produkter at dyrke tomater i – og deres plastnummer

Herunder kan du se flere forskellige plastprodukter, som vi har erfaret er populærer at plante i.

Her er en guide til mærkning af plast og hvilke der kan genanvendes

Produkter med plastmærke 04 (Polyethylen med lav massefylde – LDPE)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Produkter med plastmærke Kniv og gaffelmærke & 05 (PP – Polypropylen)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sorte 12l murespande

Der er flere forskellige typer på markedet – nogle er udarbejdet genanvendeligt materiale – andre ikke.

 

 

 

 

 

 

 

 

Dyrker du grøntsager og andre afgrøder som f.eks. tomater i beholdere der oprindeligt ikke er produceret til at dyrke i, så opfordrer Anders Kildegaard Knudsen til at bruge sin sunde fornuft og skriver videre ”Hvis du vælger produkter lavet i EU, samt undgår stærkt lugtende produkter, er du på rimelig sikker grund”.

Min lille uvidenskabelige undersøgelse har vist, at vælger man at anvende murespande/baljer/plast opbevaringskasser etc. til at dyrke spiselige afgrøder, så er det en rigtig god ide at orientere sig om hvilken type plast der er anvendt, og vælge produkter der er mærket og som ikke udgør en risiko for hverken miljø eller mennesker.

Selvom vi dyrker tomater direkte i jorden, i højbede og krukker og ikke i sorte murespande, så var det alligevel rart at se, at de spande vi har stående, som jeg bruger til at fragte haveaffald i til genbrugsstationen, bærer tallet og teksten 2 – PE-HD.

Overvejer du at dyrke i spande/beholdere af plastic, og foretrækker at dyrke i beholdere der er godkendt til at komme i kontakt med fødevarer, så kan du se efter glas & gaffel symbolet.

Her kan du se en oversigt over mærkning af plasttyper og deres betydning

Artiklen er opdateret 26.5.2021

Kilder – alle besøgt 27.5.2020:

(1) https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Vær%20opmærksom%20på%20ftalater%20i%20emballage.aspx
(2) https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Hvilken-emballage-maa-bruges-til-hvilke-foedevarer.aspx
(3) https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/lovstof/Sider/Fødevarekontaktmaterialer.aspx
(4) http://www.efsa.europa.eu/en/topics/topic/food-contact-materials
(5) https://ec.europa.eu/food/safety/chemical_safety/food_contact_materials/legislation_en
(6) http://www.efsa.europa.eu/en/news/faq-phthalates-plastic-food-contact-materials
(7) https://www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevarer/Fodevarekontaktmaterialer/Sider/default.aspx
(8) https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/lovstof/Sider/Fødevarekontaktmaterialer.aspx
(9) https://ec.europa.eu/food/sites/food/files/safety/docs/cs_fcm_legis_pm-guidance_brochure_dani.pdf
(10) https://www.foedevarestyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/Kemi%20og%20foedevarekvalitet/FKM/Grænsedragning.pdf
(11) https://www.affald.dk/da/7-10/plast/artikler/152-pvc-7-10.html
(12) https://www2.mst.dk/udgiv/Publikationer/2001/87-7972-007-1/pdf/87-7972-008-0.pdf
(13) https://pvc.dk/om-pvc/ofte-stillede-spoergsmaal-om-pvc/
(14) https://www.danskplast.dk/materialer-miljoe/
(15) https://mst.dk/kemi/kemikalier/fokus-paa-saerlige-stoffer/ftalater/
(16) https://mst.dk/kemi/kemikalier/fokus-paa-saerlige-stoffer/

Forspiring af tomatfrø – UDEN brug af jord (stenuld)

Vi har de sidste par år eksperimenteret med forspring uden brug af jord, og testet forskellige dyrkningsmedier både jord, kokos, stenuld, pimpsten og perlite.

Forskellige udplantningsmetoder: Lodret, vandret, kryds og cirkel

Når tomaterne skal udplantes i drivhuset, på friland, bed eller i krukke bruger vi forskellige metoder, som vi synes hver især har sine fordele.