Forspiring, ompotning og udplantning af tomater – både i drivhus og friland

Udplantning af tomater i jorden i drivhuset

Udplantning af tomater i drivhus

Udplantning af tomater i jorden i drivhusetSå fik vi endelig plantet tomaterne ud i drivhuset, og det er virkelig en milepæl for os.

Nogen vil måske synes vi gør det lidt sent og du har sikkert hørt mange fortælle, at de har plantet ud for flere uger siden. Vores erfaring er, at vi får kraftigere og stærkere planter, samt at de bliver mere robuste og giver et bedre udbytte, når vi gennem længere tid har afhærdet dem – og ventet med at plante dem ud i jorden til jordtemperaturen er mellem 15-20 grader, og både nat-og dagtemperaturer ikke kommer under 16 grader. Hvis nattemperaturen er under kan det betyde at planternes vækst reduceres og at tomatplanterne taber blomster – det samme gør sig gældende, hvis temperaturen er over 32 grader.

De sidste dages rigtig fine temperaturer har gjort en mærkbar forskel, og selvom vi først forventede at kunne plante ud i drivhuset her omkring 1. juni, så har vi gennem de seneste dage kunne konstatere at vi endelig er nået dertil at temperaturen både i jorden, og luften er helt optimal i vores drivhus nu. Der er også en anden og for os vægtig grund til at gøre det nu, og det er vejrudsigten. De næste dage byder vejrudsigten på lunt og overskyet vejr, hvilket er helt perfekt for tomatplanterne. Vi forbereder udplantningen i løbet af dagen, og først sidst på eftermiddagen i dag kommer planterne i jorden. De næste dages overskyet – men lune vejr giver planterne tid til at komme sig og blive lidt etableret, så de bedre kan klare sol og varme. Vi er sikker på at den lange periode hvor vi har afhærdet planterne, og det at de, de sidste 2-3 nætter har overnattet i drivhuset, bidrager til at udplantningen ikke vil stresse dem noget af betydning, og vi dermed kan undgå at de bliver sat lidt tilbage.

Pælebor - et overset redskab til udplantning af tomater i drivhuset

Pæleboret gør udplantning hurtigt,nemt og er super velegnet

Med pæleboret får vi et perfekt hul til tomaterne

Med pæleboret er det nemt og hurtigt at plante ud

Sidste år erfarende vi, at et pælebor et et uundværligt redskab til udplantning. Det giver mulighed for at relativt nemt og hurtigt at lave en dybt hul, der har en tilpas størrelse i diameter – og uden at skulle grave mere i jorden, end højst nødvendigt. Når først hullerne er lavet, tager udplantningen ca. 2 min pr. plante.

Vi har udelukkende indeterminante sorter i drivhuset, som jo har en ubegrænset vækst, og derfor muliggør denne metode. Ved at sætte planterne meget dybt, så stimuleres planten til at søge efter vand i dybden, samtidig med at den del af stænglen der er under jorden, vil begynde at sætte rødder, og dermed bliver rodnettet længere og kraftigere. Med rødder der går dybt ned i jorden, og med et kraftigt rodnet, er planterne bedre istand til selv at finde vand i løbet af sommeren, hvilket er utrolig nyttigt, især hvis vi får endnu en varm sommer og tørke.

Før vi sætter tomaterne i hullerne, fylder vi vand i hullet. I starten hvor tomatplanterne er nyplantet, vander vi for at sikre at jorden kan fordele sig jævnt omkring rødderne og at planten ikke mangler vand i den første tid.

Ved at lave en fordybning omkring planten, en lille skål, kan vi sikre at vi kun vander planten, og der hvor den har brug for det – og ikke den øvrige jord. Efter endnu en vanding, kommer vi græsafklip ovenpå, for at forhindre vandafdampning fra jorden.

Næste skridt er opbinding, skiltning og sørge for en lille krave til planterne.

Når først drivhuset er tilplantet, går der ikke længe før vi kan udplante på friland, både i jord og i krukker.

Med tanke på tidligere års ganske gevaldige byger og skybrud, kort efter udplantning og de endnu lave temperaturer udendørs om natten, gør at vi venter lidt endnu.

Hærdning af tomatplanter

Når solen skinner, dagtemperaturen stiger og tomatplanterne vokser godt kan det krible i fingrene for at få tomatplanterne ud i drivhuset. Inden du gør det, er det en god ide at kende lidt til hærdning af tomater.

Hærdning af tomatplanter

Udplantning af tomatplanter er for os, et af årets højdepunkter.

Læser du havebøger og taler med venner og familie der dyrker tomater i drivhus, vil du hurtigt opdage, at der er mange meninger, og holdninger til udplantning og også måder at gøre det på.

Vi har efterhånden afprøvet forskellige metoder, og har fundet en måde, som passer til vores dagligdag og muligheder. Det er det du kan læse om i dette blogindlæg.

Vi håber at kunne inspirere dig, og du finder en måde, som passer til dig.

Før vi planter vores tomater ud på deres blivende voksested, har vi gennem flere uger båret dem frem og tilbage fra huset til drivhuset/læmur, for at sikre at overgangen til drivhus- frilandslivet, bliver så skånsom som muligt.Ved en for brat overgang, er der risiko for at planterne for et regulært kuldechock og gå i vækststandsning.

Denne tilvænning, eller afklimatisering omtales ofte som “hærdning”.

Forårssolen kan være ganske stærk, og for at undgå at planterne bliver svidet af, starter vi de første dage med at sætte planterne ud nogen timer fra sidst på eftermiddagen, når temperaturen i drivhuset er omkring 12-16 grader.

Efter de første 3-4 dage, begynder tomatplanterne at komme ud i længere tid af gangen, nu tidligere på eftermiddagen.

Temperaturen udenfor og i drivhuset er efterhånden øget, og det betyder, at vi efter den første uges hærdning, begynder at øge antallet af timer tomatplanterne er udenfor, og de får nu lov at komme på dagophold, dvs. ud fra morgenstuden  – under forudsætning at temperaturen er min.12-16 grader.

De første ca. 10-12 dage, kommer tomaterne ind om natten – og overnatter et køligt sted ved omkring 16 grader.

I løbet af de næste 1-2 uger, afhængigt af vejret, begynder planterne at få lov at overnatte ude. Falder temperaturen til under 16 grader, kommer de ind for natten.

I løbet af de ca. tre uger, hvor planterne har fået lov til gradvist at vænne sig til de ændrede forhold, er de bedre rustet til at kunne klare de temperaturforskelle der er mellem dag og nat, og de kan udplantes i drivhuset. Vi gør det gerne på en dag hvor det er lidt gråt og overskudet udenfor, dog stadig lunt. Dels er det en hyggeligt beskæftigelse på en gråvejsdag og dels bidrager det til at planterne ikke bliver unødigt stressede.

Du kan læse mere om betydningen af luft- og jordtemperatur her.

Når vores tomatplanter er afhærdet og klar til udplantning, vil vi dele vores tips og erfaringer på bloggen.

Betydningen af jord og lufttemperatur for tomatplanterne

Betydningen af jord og lufttemperatur

Vi vælger  at hærde vores tomatplanter over en længere tid, ja faktisk flere uger. Det kan måske give indtryk af, at tomatplanter er sarte og følsomme. Men det er ikke tilfældet.

Tomatplanter kan faktisk modstå ret meget, også temperaturudsving, hvis først de har fået lov at tilvænne sig. Selvfølgelig har også tomatplanter deres begræsninger, og især ved hærdning/udplantning er det både jordtemperaturen og lufttemperaturen, vi har ekstra fokus på.

Tomatplanterne optager vand og næringsstoffer gennem rødderne, og har brug for et godt udviklet rodnet for at udvikle sig optimalt. Udplantes tomatplanterne for tidligt, kan det gå ud over rodvæksten som bliver kraftigt hæmmet så planten har svært ved at optage næring.

Hvis tomatplanten er blevet udsat for for lave temperaturer kan det taget meget lang tid før den kommer sig og væksten igen bliver optimal, hvilket betyder at høsten bliver forsinket. I Danmark med en i forvejen kort sæson, kan det betyde at tomaterne ikke når at modne.

Det passende tidspunkt for udplantning er afhængig af temperatur, og både jord- og lufttemperaturen har betydning. Generelt udplanter vi ikke, før de første blomsterknopper er synlige på tomatplanten, uanset om det er til drivhus eller friland.

Jordtemperatur

En optimal temperatur for tomatplantens rødder er 21 grader i det øverste lag jord (ca. 15-20cm). En afvigelse på ca. 5 grader går an. Jordtemperaturen kan øges ved at opvarme jorden med afdækning af f.eks. plast. Du kan med fordel begynde at opvarme jorden, når du går igang med at hærde tomatplanterne. Har du et jordtermometer kan du let følge med hvad temperaturen i jorden er. Temperaturen i jorden skal dog heller ikke være for varm.

Vi følger også med på Landbrugsinfo, hvor vi kan se hvordan jordtemperaturen er i ca. 10 cm dybde, her hvor vi bor – og hvordan den forventes at udvikle sig, den kommende tid.

 

Lufttemperatur

Det er velkendt at tomatplanter elsker varme, de trives dog bedst ved temperatur mellem ca. 21-24 grader, og trives dårligt ved temperaturer under 16 grader og over 27 grader. Nogle steder står 30 grader angivet som max. temperatur.

Ved udplantning (når planterne er ca. 40 cm) er den optimale lufttemperatur for tomater ca. 20 grader om dagen og ikke under 16 grader om natten. Hvis nattemperaturen er under kan det betyde at planternes vækst reduceres og at tomatplanterne taber blomster. Det samme gør sig gældende, hvis temperaturen er over 32 grader.

,

Hold ud – vær tålmodig lidt endnu – selvom solen skinner og det er lunt

Rengjort drivhus, der blot skal tørre

Rengjort drivhus, der blot skal tørre

Nu er drivhuset vasket af, og er helt klar til at tage imod alle vores planter. Når solen står på, er der rigtig lunt og rart derinde!

Udplantningsklare tomatplanter i massevis

Her til aften var vi i vores lokale byggemarked, og her er der allerede godt gang i salg af tomatplanter (og agurk og chilier), selvom vi kun lige er i starten af april. Nogen steder står planterne indenfor, andre steder udenfor og er udsat for vind og vejr.

Solen skinner fra en skyfri himmel og det virker til at det efterhånden er ret lunt, så er det let at lade sig friste af de mange sorter som tilbydes. Men hold ud – vær tålmodig, og vent med at anskaffe tomatplanter, lidt endnu.

Vores erfaring er, at der stadig er stor forskel på temperaturen om dagen når solen skinner – og så om aftenen når solen er gået ned, og også i løbet af natten. Faktisk vågnede vi i morges op til frost på drivhuset. Med andre ord, der er altså ikke så meget varmere i drivhuset end udenfor, og det er alt for koldt til at tomaterne kan komme i drivhuset, og prisen kan være tomater der helt går i stå med væksten eller simpelthen dør.

Når tomatplanterne er små – og før de skal plantes ud deres blivende sted i drivhuset, så trives de bedst ved temperaturer der er højere om dagen end om natten. Dagstemperaturen skal helst være omkring de 22 grader – og 6-8 grader køligere om natten. Når den første blomsterklase er synlig, et par grader lavere, dvs. omkring 20 grader.

Der er stadig mange uger til at tomaterne kan komme ud, og køber du udplantningsklare tomater, chilier og agurker nu, kræver det et opvarmet drivhus.

Har du ikke en opvarmet udestue, eller drivhus, så er det alt at vinde ved at holde ud, være tålmodig lidt endnu og gå igang med nogen af alle de andre ting, du kan lave i haven mens solen skinner og det er lunt.

Ranglede tomatspirer – er der håb forude – hvad kan gøres?

“Mine tomatspirer er lange og ranglede, er det håb forude? “

Charlotte skrev til os i går, da de tomatfrø hun havde forspiret for et par uger siden, nu var spiret og blevet lange og ranglede. Hun spurgte om der var noget at gøre, om der var håb forude.

Jeg er sikker på, at det som Charlotte beskriver er noget som rigtig mange kan genkende, og vi har også selv prøve det flere gange.

Lad os med det samme slå fast, at selvom tomatspirerne er blevet lange og ranglede, så kan man stadig nå at få fine planter af dem.

Tomaternes behov for lys og varme ændrer sig, og er forskelligt når de forspires, netop er spiret frem, og skal igang med at vokse sig til store, sunde og robuste tomatplanter.

Når spirerne bliver lange og ranglede er det ofte tegn på at de har stået for varmt og for mørkt efter spiring, så de så at sige “strækker sig op efter lyset”. Ved at ændre forholdene for tomaterne, får de mulighed for at udvikle sig til kraftige og sunde planter alligevel.

 

Rent praktisk handler det om at :

a) Ompotte de lange ranglede og tynde spirer og sætte planterne dybt ved ompotning. Hvis potten ikke er dyb nok til de de lange spirer, kan man dreje spirene langs siden på potten, og dermed få plads til mere under jorden.

b) Sørge for at planterne står ved en passende temperatur og tilstrækkeligt med lys, efter ompotning.

c) Vær opmærksom på vanding – vand moderat den første tid.

Her kan du læse mere om vores erfaringer med forspiring og ompotning.

Tomatdatabasens så-og dyrkningskalender : februar & marts

Vi er vilde med hjemmedyrkede tomater. Der er altså intet der slår duften og smagen af egne tomater, der lige er plukket fra planten!  Vi nyder virkelig at kunne gå ud og plukke vores egne tomater allerede fra først på sommeren, og lige ind til frosten sætter ind. Vi dyrker både i drivhus, på friland, i potter og i ampel. De første sorter starter vi med at forspire her 1/3.

Dyrkning af tomater er ikke særlig svært, det kræver kun et minimum af planlægning og forberedelser, og er noget alle kan gøre, uanset om man bor på 4. sal med altan, har en kolonihave, en gårdhave med potter, eller have med og uden drivhus.⠀

Vi håber du har lyst til at at kaste dig ud i at dyrke dine egne tomater, og vi vil rigtig gerne hjælpe dig med at komme godt igang.⠀⠀

Tomatdatabasens Så- og dyrkningskalender

Vi er gået igang med at udarbejde et årshjul om tomatdyrkning, der beskriver årets gang som passioneret tomatdyrker, her hos os. Vi har netop skrevet om hvad vi gør i februar og begyndelsen af marts. Vi håber du har lyst til at læse med, og måske kan finde inspiration til din tomatdyrkning.

På bloggen kan du vælge kategorien “såning og udplantning” og læse om vores overvejelser, erfaringer og tanker om jord til forspiring af tomatdyrkning, valg af sorter, forspiring og lys. Rigtig god fornøjelse!

Vi vil så gerne høre hvilke overvejelser, tanker, erfaringer og udfordringer du har, – så skriv endelig i kommentarfeltet!

Har du lyst til at læse mere om tomatdyrkning, så kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, hvor vi 1-2 gange om måneden vil skrive om de emner som optager os omkring tomatdyrkning.

,

DIY – Planteskilte

Vi har gennem årerne købt en del plantepinde, faktisk så mange at jeg var overbevist om at jeg havde mere end rigeligt.

Dels havde jeg jo liggende fra sidste år, jeg havde ogåså købt et ekstra lille lager hjem, hvis jeg pludselig skulle løbe tør. Men jeg løb tør alligevel… Så der måtte tænkes kreativt, hurtigt. Læs mere

Bredsåning

Forspiring – hvor mange frø skal man så af hver tomatsort?

Hvor mange frø skal man så i hver potte?

Det er et spørgsmål, som vi ofte bliver stillet . Der er ikke noget rigtigt og forkert svar, og det er nok lidt et spørgsmål om temperament, og afhænger af hvad ens behov er. For nogen vil bredsåning være et godt valg, for andre så er det enkelt-frø såning, der passer bedst.

 

Bredsåning
BredsåningBredsåning synes vi er en fortrinlig metode, når man gerne vil forspire mange planter af den samme sort. Du kan bredså i en hvilken som helst beholder, der er egnet til fødevarer – f.eks. tomatbakke, vinduebakke, flamingokasse, kødbakke, osv. Fordelen ved at bredså er, at du dels sparer plads, og det er forholdsvis let at holde jorden tilpas fugtig. Ulempen for os at se, er at der er forholdsvis stor risiko for at blande frø /sorterne sammen, og at planterne måske kan blive skadet når de prikles om, hvis de står for tæt. At bredså minder meget om at dyrke karse. Sørg for at det er en passende mængde jord i den beholder du vil benytte.  Fugt jorden og drys dine frø ud over. Drys et tyndt lag jord ovenpå, og fugt igen, gerne med en vandforstøver. Tag en plasticpose udover (sørg for at det er små huller i for ventilation), og sæt beholderen lunt og mørkt. Kig til frøene hver dag. Når tomaterne begynder at spire, skal posen af og tomaterne skal placeres lyst og ikke for varmt.

 

Forspiring af tomatfrø

Forspiring af tomatfrø i minidrivhus

Enkeltfrø -såning
Vi anvender altid enkeltfrø-såning, dvs. vi holder nøje vores sorter adskilt og dyrker kun én sort i hver beholder/potte.

Tidligere dyrkede vi planter kun til os selv. Der såede vi som regel 2-3 frø af de sorter vi bare ville have en enkelt plante af,og udvalgte så den eller de kim-planter der var stærkest og udviklede sig bedst. Ikke alle frø har lige god spiringsevne, så var der en sort vi gerne ville være sikre på at få levedygtige og sunde plante af, såede vi  3-4 stykker.

Idag dyrker vi planter til os selv, ligesom vi deltager på plantemarked og bytter/forærer mange planter væk. Idag sår vi nok 4-5 frø, af alle de sorter vi har valgt at dyrke. For nogen sorter er spireprocenten 1oo% andre kun 25%, det afhænger af blandt andet af frøenes kvalitet og sort.

Hvis det er tomater der er til ampel, så sår vi også 3-4 stykker. Det samme gælder micro sorterne som Lille Lise, Micro Tom mv. Vores erfaring er at de sagtens kan plantes flere sammen, hvilket i øvrigt også ser rigtig dekorativt ud. Frøene skal ikke såes for dybt, vores erfaring er, at de spirer bedst, hvis de ligges oven på en fugtig jord,og blot trykkes let ned med spidsen af en blyant.


Frøkapsler der sidder fast

Ind imellem oplever vi, at der er nogen af de små spirer, hvor frøkapslen simpelthen ikke vil slippe taget og forhindrer bladene i at folde sig ud.

Vi har erfaret, at hvis vi sætter potten i en plastic pose, eller sørger for at der er god fugt omkring det øverste af planten, så går der blot én dag eller to, så er frøkapslen røget af.

Det er vores teori, at frøet undervejs i spiringen er blevet lidt udtørret og gør det vanskeligt for bladene at komme ud. Når frøet får mulighed for at opsuge lidt fugt, bliver det blødere og gør det nemmere for bladene at friste sig fri.

Forspiring – valg af såjord

Det er ved at være tid til at forberede forspiringen af tomaterne, og dermed også tid til at gøre potter klar, skrevet skilte og få købt så- og prikle jord.

Vi er næsten klar, vi mangler blot at indkøbe så- og priklejord!

Før vi vidste så meget om tomatdyrkning, brugte vi bare ganske almindelig havejord eller jord fra plantesæk til at forspire i, med og uden tilskud af hønsegødning – og med varierende held. I takt med vi har fået mere erfaring, er vi begyndt at interessere os for langt flere aspekter af tomatdyrkningen, blandt andet jordsammensætning og betydningen af valg af så- og priklejord.  Idag er der kommet så mange muligheder og produkter på markedet, at jeg oplever det kan være vanskeligt at vælge. Der er mange overvejelser og hensyn at tage, som både handler om vores natur, bæredygtighed og pengepung, men især også om jordens egnethed i forhold til at forspire tomater.

Har du dyrket tomater selv, har du måske – lige som os – oplevet at der dukker tomatplanter op de mest pudsige steder, mellem fliserne på terrassen, i grus, på kompostbunken, ja stort set hvor som helst der er plads til et lille bitte frø. Hvert forår når vi begynder at gøre drivhuset forårsklart, opdager vi næsten altid at der er nogen tomatfrø der trods frost, og rigtig dårlig vækstbetingelser insisterer på at leve. Det giver et meget godt billede af, at tomatfrø generelt er ret hårdføre og kan vokse frem på næsten hvad som helst, hvor som helst. Når det er sagt, så siger vores erfaring os, at hvis vi gerne vil have en god spiring på vores sorter, og give de små kim-planter de bedste betingelser for at overleve, når de prikles om til en større potte, så gør det en forskel for os, at vi giver dem de bedste betingelser fra start. Udover at sørge for at man anvender frø af en god kvalitet, så handler det om at bruge en god så- og priklejord. Jeg har længe været i tvivl om hvad der adskiller de forskellige så- og priklejords produkter fra hinanden, og hvilke faktorer der har betydning for en  så- og priklejord er “god”.

Hvad er en god så-og prikeljord?

For at komme svaret lidt nærmere, har vi  læst havebøger og spurgt eksperter til råds. Vi har nu lært at frø- og små spæde kim-planter kan blive brændt af, hvis jorden er for næringsrig. I den første leveperiode fra frø og indtil de plantes om anden gang, har de brug for et vækstmedium der har et lavt næringsindhold, og med en ph værdi mellem 6-7, med mindre afvigelser til begge sider. Desuden skal vækstmediet have en vis vandbindingsevne, og passende struktur og sammensætning, hvilket skal sikre at rødderne kan etablere sig.  Mange produkter har en varedeklaration trykt direkte på pakken, som gør det muligt at se ph-værdien, hvordan produktet er sammensat og ofte også hvor f.eks. det anvendte spagnum kommer fra. Nogle jordblandinger består af sand, lermineraler og kunstgødning. Andre produkter er fortrinsvis baseret på sand og spagnum, eller spagnum, kalk, gødning og Perlite. Vi har bemærket at spagnum ofte anvendes i de jordblandinger vi har set, der kan købes hos dagligvarebutikker samt bygge- og havecentre. Spagnum er ifølge eksperter, en naturressource vi skal forsøge at reducere forbruget af, også i så-priklejord, plantesække mv. Her kan spagnumfri såjord være en mulighed.

Som sagt synes vi det kan være svært at finde ud af, hvad vi skal vælge og hvorfor. I virkeligheden så jeg gerne at det var muligt at lave vores egen så- og priklejord. Jeg har fundet flere “opskrifter” både af Jens Juhl og Karna Maj og har meget lyst til at forsøge selv. Det kunne være oplagt samtidig at lave en lille fuldstændig uvidenskablig test, og se hvilken forskel der er mellem købe jord og hjemmelavet jord.  Har du erfaringer med at lave eget så- og priklejord, så vil jeg rigtig gerne høre om det – brug endelig kommentarfeltet til at dele dine erfaringer.

Udover at afprøve forskellige så- og priklejord, har vi også planer om at afprøve andre vækstemedier som stenuld, bambusjord, kokosjord mv. Efter en god snak med Christine fra spirekassen, som meget generøst har delt ud af sin store viden, ved vi nu at der er aktive og inaktive dyrkningsmedier, og har fået lidt større indsigt i, hvilke mulige udfordringer der kan være ved alternative vækstmedier.  Takket været Christine, har vi nu fået endnu mere blod på tanden i forhold til at afprøve alternativer, og blive klogere på hvordan de fungerer, og om det er noget vi som hobby tomatdyrkere skal gøre mere i.  Har du prøvet at forspire i andet end jord, vil vi rigtig gerne høre om dine erfaringer i kommentarfeltet og vi vil være glade for om du vil sende os foto – enten via mail: tina@tomatdatabasen.dk. Er du på Instagram så tag dine foto med #tomatdatabasen, så vi ser dem.

Forspiring og valg af forspirings beholder

Hvert år forspirer vi en del chilier og tomater lige fra december til marts hvor vi forspirer de sorter vi skal have på friland.

Som du måske har læst i et af vores andre indlæg, foreslår vi at forspire sorter til drivhus 1. marts og friland 1. april. Når vi alligevel forspirer sorterne til friland tidligere, hænger det sammen med at vi dels har vækstlys, og dels har en udestue, som de skal ud og stå i, indtil de skal på friland. Har du ikke de muligheder, og forspirer tomater i vindueskarmen, vil vi stadig anbefale dig at holde fast i hhv. 1/3 og 1/4.

Gennem årerne har vi afprøvet forskellige måder at forspire på, forskellige beholdere og med varierende held. Hvad du skal vælge til at så frø i afhænger igen af plads, muligheder, økonomi og hvor du forspirer henne. En anden overvejelse er om du vil bredså eller enkelt-frø så. Der er mange muligheder – lige fra avis og pappotter, æggeskaller, æggebakker, mælkekartoner, plasticpotter, de gamle kendte jiffy potter samt til de mere kreative og tekniske løsninger med f.eks. varmemåtte. Skal du have det stående i din stue, har du måske også ønsker til materiale, udformning og udseende.

Vi vælger altid at forspire efter enkelt-frø metoden. Herhjemme går vi ind for genbrug, og forsøger at reducere den mængde affald vi generere blandt andet ved at finde nye anvendelsesmuligheder for emballagen, i stedet for at smide ud og købe nyt. Vi har igennem flere år haft stor succes med at anvende rengjort emballage fra pålægssky, pålægssalater mv. Beholderne er ganske kraftige, og kan nemt genanvendes år efter år. Fordelen er at de fungerer som små drivhuse, da de holder frøene fugtige, kan stables – fylder så at sige ingenting, og kan nemt placeres et sted hvor der er varme, f.eks. på badeværelset eller andre steder hvor der er gulvvarme. Da frøene på dette tidspunkt ikke kræver lys, men derimod fugt og varme er mørke, lune steder velegnet. Når frøene begynder at spire, er det nemt at tage låget af, og lade dem stå indtil de får de første blivende blade. Desuden har de den fordel, at de i modsætning til mange andre løsninger, ikke kræver særlig meget jord.

Andre muligheder er spirebakker, som ofte er at finde i de fleste byggemarkeder. De er ganske fine, det er muligt at forspire et stort antal frø på en forholdsvis lille plads, og er gode til at holde på fugten. Dog er det vores erfaring, at der ikke er lufthuller i, så man skal lige huske at lufte ud én gang i døgnet, så der ikke bliver så fugtigt, at frøene rådner. Vi har selv haft nogle stykker efterhånden og vores anke er, at låget er så lavt, at vi ikke kan have vores favorit plantepinde i, og derudover synes vi, at de bliver skrøbelige når de udsættes for lys, og over tid, går meget nemt i stykker, og splintrer nemmere end glas.

Hvordan forspirer du? Fortæl os det i kommentarfeltet.

Forspiring af tomater – hvornår skal man starte?

Tag det bare med ro

Når vi har sådan nogle flotte dage, hvor solen er fremme på en skyfri himmel og temperaturen sniger sig op i nærheden af to cifre, kan man godt mærke det begynder at klø ekstra meget i fingeren efter at komme igang med at forspire tomater.

Jeg er selv faldet i fælden mange gange, indtil jeg lærte at det ikke nytter noget at have for travlt her i februar, hvis ikke de rette forudsætninger er til stede. Små tomatplanter der placeres f.eks. på en vindueskarm med en radiator nedenunder, og med daglys som den eneste lyskilde, er en dårlig kombination der næsten altid vil resultere i tomatplanter, der udvikler sig til at være lange og ranglede, og som er sene med at sætte blomster og dermed også tomater. Der er med andre ord, intet at vinde ved at starte for tidligt, tværimod kan det give bagslag.

Start forspiring mellem 1.marts – 1.april

Hvor er tomatplanternes blivende voksested? Hvilke muligheder har du for at styre lys og varme, indtil de skal plantes ud? Og hvor meget plads har du indendøre?

Det er nogen af de spørgsmål vi vil anbefale du stiller dig selv, før du begynder at forspire.

Vi har ikke altid haft drivhus, og vi har gjort masser af fejl og startet for tidligt, fordi vi blev grebet af forårsfornemmelser. Ranglede planter som gav sen frugtsætning, og tomaterplanter over det hele indendøre, var nogen af de “lærepenge” som vi gennem tiden har fået.  Idag gør vi tingene noget anderledes end tidligere. Her hos os, stræber efter at få robuste, kraftige planter som ikke er for store, indtil udplantning.

Vi har erfaret at datoen for forspiring, afhænger af voksested og mængde af lys og varme, og vi arbejder med følgende tommelfingerregeler:

a) Voksested: Uopvarmet drivhus samt mulighed for at styre temperatur og tilskudslys indtil udplantning.   Forspiring: 1. marts. 
Planterne får tilskudslys i de tidlige morgentimer, og temperaturen holdes mellem 18-24 grader om dagen. Der er balance mellem lys og temperatur, og giver en mere kompakt og hensigtmæssigt vækst.

b) Voksested: Uopvarmet drivhus, har ikke mulighed for at styre temperatur og bruger ikke tilskudslys. Forspiring: midt- sidst i marts.
Indtil marts måned, vil stuetemperaturen være for høj, i forhold til den mængde lys planterne kan få fra lyset udenfor. Når først dagslængden øges, så skal tomaterne nok bliver store og fine hurtigt, og have en tilpas størrelse når det er tid til udplantning. Hvis du vil have tomatplanter der er kraftige og robuste og som sætter blomster tidligt, så gælder det om at sidde på hænderne.

Hvis du ikke har tilskudslys, og har dem stående i vindueskarmen, – så er det vores erfaring, at du med fordel kan vente med at forspire,  til dagen er tiltaget så meget at vi har 14 timers dagslys. På DMI’s side, kan du se, hvornår solen står op, og ned der hvor du bor. F.eks. så står der for København d. 5.3.2019 – at solen ca. står op 6.51 og går ned 17.52 – dvs. at der er sollys i 11 timer. På denne side kan du se hvornår solen står op og ned – f.eks. kan du se at vi skal hen til søndag den 14.4 før dagen er 14 timer (sol op 6.16 – sol ned 20.17).
Forspirer du sidst i marts, så vil de små kim planter forholdsvis hurtigt får den mængde lys de har brug for, efter spiring.

c) Voksted: Friland (og/eller krukke, ampel). Forspiring: ca. 1.4

Dyrker du tomater på altan, i gårdhave,  på tagterasse eller på friland så kan du med fordel vente med at forspirer til omkring 1. april. Årsagen skal findes i kombination af den rette mængde af dagslys og temperatur ved udplantning. Er det for koldt omkring tomaterne, sætte de ikke blomst, danner pollen eller sætter tomater. Udplantning bør være når temperaturen er omkring de 15 grader, sædvanligvis omkring St.bededag, afhængigt af vejrforholdene, naturligvis.

Gennem årerne har vi gjort os forskellige erfaringer, og læst en del litteratur om dyrkning. Den metode vi bruger nu, har vi benyttet os af gennem en del år nu, og med gode resultater synes vi.

Sådan gør vi

Vækstlys, temperatur og plads 
Vi har dyrket tomater i mange år, men det er først inden for de seneste år, at vi er begyndt at forspire tomater i de tidlige og mørke vintermåneder.  Muligheden opstod, da vi havde et akvarie stående, som vi ikke længere brugte. Vi har udskiftet lyset med vækstlys, der har den rigtige sammensætning af rødt og blåt lys, og samtidig sat et tænd-og-sluk ur på. Det giver os mulighed for at sikre at planterne får den rette sammensætning og mængde af lys, samtidig med at vi har kunne holde temperaturen på et niveau der tilgodeser planternes behov, og samtidig sørge for at de får en langsom men robust vækst.

Når frøene er lagt i jorden og indtil de spirer, så står frøene ovenpå akvarieamaturet og på vores gulvvarme. Her får de en god stabil varme nedefra – der heller ikke bliver for høj. Ca. 1 gang i døgnet løfter vi låget på spirekasserne, for udluftning og checke fugtigheden i jorden. Alt afhængig af sort og frøenes kvalitet og alder, så kan der går alt mellem et par dage og et par uger, før spirerne begynder at vise sig. Der er stor forskel på hvor hurtigt frø spirer, også af den samme sort. Det er lige præcis denne fase, som vi synes godt kan være lidt vanskelig, da vi kan stå med en spirebakke hvor mange af sorterne er spiret – og en del som stadig ikke er kommet frem. I denne mellemfase, får spirekasserne lov til at stå med undervarme, ekstra lys og ved en temperatur på ca. 18-20 grader om dagen.

Når alle frøene er spiret frem, bliver de små kimplanter flyttet fra spirekassen ned i akvariet, hvor temperaturen er ca. 18 grader om dagen og et par grader køligere om natten. Her står de indtil de skal omplantes første gang. Vi har sat et tænd-og-sluk ur på, så planterne får tilstrækkelig med lys – lyset tænder samtidig med at vi står op, og slukker når vi går i seng, det passer meget godt med 16 timers lys og 8 timer i mørke. Den rytme afspejler meget godt, den virkelighed som tomaterne får når de på et tidspunkt skal plantes ud og vokser videre i drivhuset.  Ca. 1 gang i døgnet åbner vi kortvarigt døren eller vinduet. Det giver de små plante et kuldechock, som ikke er skadeligt, men hæmmer plantens længdevækst, og planterne vil istedet blive mere kompakte og kraftige i væksten.

Når tomaterne er blevet ompottet første gang, bliver de gerne flyttet til vores vækstbord, med plantelys. Her står de så, indtil de skal plantes ud. Har du de samme muligheder, eller måske ovenikøbet er så heldig at have et opvarmet drivhus og/eller udestue eller orangeri, så kan du sagtens begynde at forespire relativt tidligt. Hvis ikke, så gælder det om ikke at have for travlt, vente og bage tage det med ro.

Dyrkning af egne tomater fra frø – eller køb af tomatplanter

Er det virkelig besværet værd? Er det ikke meget nemmere bare at købe færdige planter til foråret?  bliver jeg ofte spurgt. Et andet spørgsmål vi ofte bliver stillet er, om det er nødvendigt at købe frø, om man ikke blot kan lægge en skive af en købetomat i jorden, istedet.

Passion – og livsstil

Det er næsten altid lettere at købe, end at bruge tid på at lave tingene selv, og der er slet intet forkert i at købe udplantningklare tomater i foråret. Det kan man sagtens få et fint udbytte og oplevelse med.

Herhjemme kan vi godt lide at gøre de fleste ting selv. Det er efterhånden blevet både en livsstil og en passion for os. Når vi vælger at dyrke tomater, fra frø, så er det først og fremmest fordi vi begge synes det er rigtig sjovt at få noget til at vokse frem. Og så hygger vi os rigtig godt sammen omkring det, og i haven. Det er videnskabeligt bevist, at jord under neglene frigiver nogle hormoner, som har positiv indflydelse på vores humør og trivsel. For os har det rigtig meget med livskvalitet og afslapning at gøre.

En anden kæmpe fordel ved at dyrke egne tomater fra frø er, at vi har mulighed for få langt flere forskellige og mere interessante tomatsorter, end vi kan få “færdiglavede”, og tilmed meget meget billigere.  Efter vores vurdering, er de tomater vi henter i haven og i drivhuset af en helt anden kvalitet, end dem der kan købes i supermarkedet. De har en bedre struktur og smag, og desuden ved vi hvordan de er dyrket, hvilket for os er ret afgørende.  Udover at få en masse skønne og lækre tomater, som kan forsyne os med friske tomater

hele sommeren, får vi også så mange tomater, at vi kan lave sauce, henkoge, tørre osv.

Er det svært at dyrke tomateplanter fra frø – kan man få frøene fra en købetomat til at spire? 

Om efteråret og foråret holder jeg frøbytte og plantebytte/salgs dag. Det er nogle skønne dage, hvor vi har mulighed for nogle gode tomatsnakke både med erfarne og kommende tomatdyrkere. Nogen af de spørgsmål der næsten altid bliver stillet, er om det er svært at dyrke tomater fra frø, og om man skal købe frø, eller kan bruge en skive tomat i stedet.

Lad mig slå fast, at det ikke er svært at dyrke tomater, og du kan sagtens tage frøene fra en frisk tomat og få dem til at spire. Mange har held med at lægge en tomatskive i jorden og få fine planter og tomater ud af det.  Men drømmer du om at få præcis de samme tomater, som den frøene kom fra, kan du risikere at blive slemt skuffet.  Forklaringen er, at købetomater ofte er af typen F1, også kaldt hybrid sorter, og tomaterne er professionelt dyrket, og udvalgt til kommerciel dyrkning grundet særlige egenskaber som f.eks. kan være lang holdbarhed efter plukning eller evne til at blive transporteret uden at lide skade.  Tager du frø fra en købe tomat, kan du ikke være sikker på, at frøene giver planter med samme egenskaber som f.eks. smag – som den tomat de kom fra.  Det skyldes at frø af F1 tomater, rent genetisk er ustabile og kan udvikle sig vidt forskelligt da de har gener fra flere forskellige sorter, som de er udviklet på baggrund af. Vil du være sikker på at de tomater du dyrker kommer til at se ud og smage som du forventer, så skal du gå efter sorter der ikke er F1.

Uanset hvad du går igang med som er nyt, er der ting der skal læres. Det gælder også når man dyrker tomater. Og selv om man er erfaren tomatdyrker, oplever vi alle af og til forskellige udfordringer. Det gælder uanset om du har dyrket tomatplanterne fra frø eller starter ud med udplantningsklare tomatplanter. Når det er sagt, så er det både sjovt, lærerigt og givende at dyrke tomater, og det er vores erfaring, at det er noget som alle roligt kan kaste sig ud i.

Tomatdyrkning er for alle

Tomaterdyrkning er – ligesom at så karse – noget alle kan finde ud og og som enhver roligt kan kaste sig ud i, både voksne og børn.

Dyrkning af tomater er ikke særlig svært, det kræver kun et minimum af planlægning og forberedelser.

Har du ikke prøvet det før, så kan du måske finde inspiration her på bloggen, hvor vi har skrevet lidt om hvordan vi udvælger tomatsorter, forspirer, ompotter og udplanter vores tomatplanter.

Har du spørgsmål som du ikke kan finde svar på, så opret en ny tråd i vore forum eller skriv til os på tina@tomatdatabasen.dk – så vil vi forsøge at svare, eller finde nogen der kan.

, ,

Sørgemyg – sådan kom vi af med dem

Sørgemyg er et lille sort insekt (se foto her), som svirrer rundt om planterne, og holder sig tæt ved jorden og omkring planterne.
Når man køber jord, køber potter med blomster eller får planter udefra, er der risiko for at du får sørgemyg med hjem, da der kan være æg/pubber i jorden.

Sørgemyg skal undgås da dens larve kan ødelægge dine planter ved at gnave i rødderne. Hjemme hos os har vi også været plaget af sørgemyg, og forsøgt forskellige ting uden effekt, så der måtte en anden strategi til. Endelig i år, har vi fundet en metode som er virksom for os, og som er relativ enkel når man kender lidt til sørgemygges levevis og formering. Læs mere

Ompotning af tomater

Når tomatfrøene er kommet i jorden, og de første spirer er kommet op er det tid til at tænke på næste skridt – ompotning af tomatplanterne. Passende potter/beholdere skal findes frem, skilte, jord og så skal du overveje plads til rådighed, og tænke på temperatur og lysforhold. Læs mere

Udnyt pladsen i drivhuset optimalt – sådan kan du placere dine tomatplanter

Udnyt pladsen i drivhuset optimalt

Sådan placerer du dine tomatplanter i drivhuset, så du får mest optimal udnyttelse af pladsen

Hvem kender ikke dilemmaet – udvælgelsen af årets tomatsorter er igang, og inden man er færdig med at vælge ud kan man allerede fornemme at der bliver kamp om pladsen i drivhuset! What to do?

Sidste år forsøgte vi os med et lille trick – som vi helt sikkert bruger igen i år, da det var en succes! Tricket er ganske simpelt – du deler dine frø op i vækstform og placerer dem i forhold hertil – bagerste de sene indeterminante (som du sår tidligt, hvis du skal nå at få tomater). Foran placerer du de determinante og tidlige…

Hvorfor er det smart? Det er det, da et af kendetegnene ved de determinante sorter er, at alle tomaterne modner næsten samtidig, og du kan efter høst fjerne planten og så er der mere luft og plads til den indeterminante sort, der står bagved.

På Tomatdatabasen har vi samlet informationer om flere tusinder tomatsorter. Det er også her du kan se vækstformen på de enkelte tomatsorter.

Er begreberne “determinant” og “indeterminant” nye for dig – så kan du læse mere om vækstformerne her

Hvordan får du løst udfordringerne med pladsen i drivhuset?