Opvarmning af jorden

Selvom luften kan være ganske rar og lun, så kan der gå ganske lang tid, før jorden er opvarmet tilstrækkeligt til at det for os, er fornuftigt at plante tomatplanterne ud.

Tomater trives bedst når jorden i det øverste lag er mellem 16-21 grader. Selvom planten godt kan overleve lavere temperaturer, så skal temperaturen være 21 grader eller over, før at tomatplanten kan udvikle et godt og kraftigt rodnet.

Her i foråret 2021 har jorden været kold temmelig længe og ifølge Landbrugsinfo så er jordtemperaturen i vores del af landet (Græsted) kun omkring 13. grader her op til pinse- udenfor.

I drivhuset er vi snart ved at nå den magiske nedre grænse på 16 grader, dog vil vi gerne tættere på de 21 grader før vi planter ud.

Med nogle få, billige tiltag er det dog muligt at opvarme jorden og dermed får temperaturen nogle grader op.

Vi har den seneste lille uges tid, testet hvilken effekt afdækning af jorden i drivhuset kan have.


 

Sådan gjorde vi

I den ene del af drivhuset, lod vi jorden været uafdækket, og i den anden side af drivhuset

  1. lagde vi klar plast direkte ovenpå jorden, og
  2. gravede vi en rende i jorden, dækkede det med græsafklip og ovenpå lagde vi klar plast.

I kanten af plastikstykket lagde vi lidt jord, for at holde på plastikken.

 

 

 

 

 

 

 


Start 16. maj

Jordtemperaturen – uden afdækning er – ca. 15 grader
Jordtemperaturen – uden afdækning og med græs er – ca. 15 grader

 

 

 

 

 

 

 

 

 


20. maj måles igen

Jordtemperaturen i jorden der hvor jorden ikke har været afdækket – er stadig 20.5 – ca. 15 grader
Jordtemperaturen i jorden der hvor jorden har været dækket med plast – er ca. 18 grader – dvs. en temperatur stigning på ca. 3 grader
Jordtemperaturen i jorden der hvor jorden har været dækket med græs og plast – er ca. 21 grader – dvs. en temperaturstigning på ca. 6 grader

 

Vores lille uvidenskabelige undersøgelse har vist:

Klar plast på jord, der i forvejen er opvarmet til 15 grader, kan øge temperaturen med flere grader – i vores test, ca. 3 grader.

Jord, der er opvarmet til 15 grader, og som dækkes med græsafklip og klar plast, kan øge temperaturen med adskillige grader – i vores test 6 grader

At temperaturen i jord der ikke af afdækket – i disse få dage, ikke er ændret og at jord der ikke afdækkes, meget langsomt bliver opvarmet

Over længere tid, forventer vi at det er muligt at opvarme jorden yderligere.

På de få dage har vi opnået en øgning af jordtemperaturen på mellem 3 og 6 grader – mest med græs og plast.

Afdækning af jorden kan, øge jordtemperaturen betydeligt og dermed fremme tidspunktet hvor der kan udplantes direkte i jorden i drivhuset.

Vores lille test har vist os, at det giver god mening at afdække jorden. Græs afklip har desuden den fordel, at den giver næring og struktur til jorden, og ikke mindst føde til mikroorganismer i jorden.

Kilde: J. Benton Jones Jr. Tomato Plant Culture: In the Field, Greenhouse, and Home Garden, Second Edition

Drypvandingsanlæg

I dette indlæg kan du læse om

  • hvorfor bruge drypvandingsanlæg – et hyppigt stillet spørgsmål
  • hvordan vores drypvandingsanlæg fungerer
  • hvilke fordele der er ved at bruge drypvandingsanlæg

Hvorfor bruge drypvandingsanlæg?

Hvorfor bruge drypvandingsanlæg– og hvorfor pludselig vande oppefra? Det er blot et af de spørgsmål vi har modtager omkring vanding i drivhus. Har du – ligesom os – indtil udplantning, udelukkende vandet nedefra, kan det virke lidt pudsigt, at det nu er en god ide at vande ovenfra.

Ideelt set, vil det være fordelagtigt at fortsætte med at vande nedefra, da tomatplanten bliver stimuleret til at danne flere rødder og sende rødderne ud og ned i jordens dybere jordlag, for at finde væske. Dette bidrager til et større rodnet. Jo større rodnet, jo bedre er planten i stand til at optage den jordvæske og dermed også næringsstoffer som er så livsnødvendige for planten.

Når vi dyrker i drivhus, skaber vi kunstige levevilkår og der er behov for andre løsninger – her er drypvanding en af dem. Men før vi går videre til hvordan drypvandingsanlægget virker, så lad os for et øjeblik lige kigge på hvordan tomater der dyrkes direkte i jorden, på friland – får dækket vandbehovet.

Tomater, som dyrkes på friland vil her i Danmark, jævnlig blive udsat for regnvejr. Regnen vil blive optaget i jordens forskellige lag, og planterne vil have mulighed for at optage den væske der er i jorden. I mellem der kommer regn, vil rødderne søge efter væske i dybere jordlag og planten vil – med mindre vi har en længerevarende hedebølge – optage vand og næringsstoffer via jordvæsken . Så på sin vis, bliver planterne ”vandet nedefra”. I det beskyttede miljø i drivhuset, kan man enten vælge at vande manuelt med vandkande, vandslange eller med drypvandingsanlæg.




Sådan fungerer vores drypvandingsanlæg

Vores drypvandingsanlæg består af en lille beholder, der er forbundet med en slange til vores regnvandstank. Beholderen sørger for at vandet opvarmes til temperaturen i drivhuset, og er udstyret med en mekanisme der gør, at den jævnligt den en til to liter ud til planterne. hyppigheden afgøres af hvad vi har indstillet den til, og hvor varmt der er i drivhuset. Herfra løber vandet i tre hovedledninger – en i hver side af drivhuset, samt en lang i midten af drivhuset.

På hovedledningerne er der flere små tynde ledninger/slanger som holdes på plads af et lille jordspyd, hvorfra vandet drypper ned til de enkelte planter.

Et drypvandingsanlæg kan – alt afhængigt af hvordan det er indstillet – sørge for at tomatplanterne får en passende og kontinuerlig vandtilførsel.

På vores er der mulighed for også at tilføre gødning via en hvid plastbeholder, det er dog ikke noget vi benytter os af, da vi dyrker direkte i jorden. Hvis vi dyrkede i plantesække, ville vi tilføre gødning på denne måde.

Drypvandingsanlægget er tændt og vi regulerer løbende mængden i forhold til vejret, planternes vækst og årstiden. Når det er varmt, og planterne er i god vækst, skruer vi anlægget typisk op på et højt volume. Når vejret er køligt, skruer vi tilsvarende ned.

Har vi en normal sensommer, så slukkes drypvandingsanlægget for at reducere forekomsten af fugt og sygdom, som ofte kan være udfordring sidst på sensommeren.

Fordelen ved at anvende drypvandingsanlæg er at det

  • Forebygger pludselig plantedød, som kan opstå med vanding med haveslange, hvis der sker en pludselig overvanding
  • Sikrer en passende og løbende vanding, også når man ikke er hjemme
  • Forebygger at planternes blade bliver våde, som det kan ske ved manuel vanding
  • Reducerer fugtigheden i drivhuset, da det kun er et lille område som bliver fugtigt og dermed ikke hele jorden
  • Muligt at skrue op og ned for vandtilførslen

Billedguide til udplantning

Udplantning kan foregå på mange forskellige måder. Herunder kan du se en metode som vi har gode erfaringer med, og er den måde vi vælger at udplanter på, hvert år.

Sådan forbereder vi os til udplantning

  • Vi afventer til temperaturen er optimal – både luften (dag og nat) samt i jorden
  • Inden udplantning, gennemvandes jorden
  • Vi vælger at udplante på en overskyet og kølig dag (og den næste lille uges tid)
  • Dette bruger vi til udplantning: Stolpebor, målebånd og markeringspinde
  • Vi udvælger de tomater der skal udplantes: Kun tomater der har synlige blomsterknopper, plantes ud
  • Jutesnor og opbindingsclips gøres klar
  • Vandkande klargøres
  • Planteskilte klargøres



Billedguide og tip til udplantning

  1. Udvælg en dag/periode hvor vejrudsigten lover overskyet og køligt vejr.
  2. Forberedelse er det halve arbejde, find alt hvad du skal bruge frem. Vi bruger markeringspinde, murbor samt målebånd. Derudover har vi vandkande klar, opbindingssnor samt planteskilt.
  3. Læg målebåndet på jorden.
  4. Sæt en markering hver 40 cm.
  5. Brug murboret til at lave et dybt hul – hullet skal være så dybt så kun den øverste del af planten stikker op.
  6. Sæt en markeringspind i midten, så du ved hvor center er og kan placere planten ca. midt i.
  7. Placer planterne så det er mest hensigtsmæssigt.
  8. Vi vælger kun at udplante tomatplanter der har begyndende eller synlige blomsterklaser.
  9. Før vi udplanter, har vi sørget for at vande tomatplanterne godt og grundigt, så de ikke fra start er i vandmangel. Dernæst fylder vi plantehullet med vand.
  10. Planten placeres så planten er dybt nede, men så højt oppe, at der ikke er risiko for at de første tomatklaser rammer jorden. Sørg for at heller ikke plantens nederste blade rammer jorden.
  11. Dæk med jord. Vand, så jorden kan fordele sig omkring planten.
  12. Hæng jutesnor op, og sæt tomatclips om planten. Planteskilt sættes på snoren i en passende højde.

Planlægning af udplantning

I de første år hvor vi dyrkede tomater, kom vi nok til (måske som mange andre) at dyrke alt for mange tomater, på for lidt plads i drivhuset, og havde heller ikke den store viden eller erfaring med at dyrke tomater på friland, i ampel eller i krukke i vindueskarmen.

Vi har efterhånden fået både mere viden, erfaring og lært vigtigheden af at bruge tid på at placere tomaterne de rigtige steder. Vores erfaring er, at det både giver en bedre udnyttelse af pladsen, i højere grad tilgodeser de enkelte sorters behov og et bedre udbytte.

Her får du vores 4 tips til udplantning og placering af sorter

Før vi overhovedet tænker på at plante ud, laver vi en oversigt over sorterne, og placerer dem i forskellige kategorier:

Gruppe 1: Sorter (fortrinsvis indeterminante)

  • der giver store tomater
  • der giver sene modne tomater
  • der kræver høj varme for udvikling.

Disse sorter kan med fordel dyrkes i drivhus

Gruppe 2: Indeterminante sorter,

  • der giver små tomater
  • der modner tidligt eller mellem sæson
  • er kulderesistente og/eller har høj sygdomsresistens

– samt

  • sorter fra Tomato Dwarf Project
  • sorter med determinant eller semi-determinant vækst.

Disse sorter, har vi god erfaring med at dyrke på friland, på beskyttede voksesteder

Gruppe 3:  Ampel sorter.
Sorter som har en hængende vækstform og som generelt er lidt “vilde” kan med fordel hænges op.

Gruppe 4:  Micro-mini dwarfs.
Et fællestræk for disse sorter er, at de ikke bliver så store/høje, og kan dyrkes i en potte i vindueskarmen.

Har du andre tip til at placere tomatplanter, så del dem endelig i kommentarfeltet.

Udskiftning af jord i drivhuset – sådan gøres det lidt lettere





Udskiftning af jorden i drivhuset kan være noget af en slidsom affære! Den første del med at fjerne jorden, er slet ikke så krævende da jorden er tør og let. Det er straks en anden sag at få jord ind igen.Men det behøver slet ikke være så tungt og besværligt, som vi tidligere har gjort det til. Istedet for at skulle skovle jorden to gange – først op i trillebøren og så ud af trillebøren igen, kan man nøjes med blot den ene gang – op.

Her får du vores tip, til hvordan du kommer lidt nemmere igennem. 

Har du en trillebør, så fyld den med den jord, der skal i drivhuset.
Løft trillebørnes ben forsigtigt over drivhusrammen.
Stil dig foran trillebøren, og løft så i støttepinden til håndtagene rammer jorden. En del af jorden vil ryge ud.
Vip børen forover – og tøm børen.

Nu kan du skubbe jorden hen hvor den skal være – og samtidig har du sparet lidt på de tunge akavede løft.

Har du et fif du har lyst til at dele, så brug endelig kommentarfeltet.

,

Brug af bokashi/jordfabrik i drivhuset – hvilken pH værdi har det?

For snart 1½ år siden fik jeg bokashi startsæt i fødseldagsgave. Det har været brugt flittigt lige siden.

Alt der har været velegnet til at komme i bokashi-spandene er kommet i. Når spandende har fermenteret færdigt, er den fermenterede masse løbende blevet gravnet ned i vores højbede, dækket af 40-50 cm. jord.

I takt med at det ene højbed var fyldt, blev det næste taget i brug. I år har vi brugt 6 højbede som jordfabrikker.
De fire højbede skal der vokse tomater i, senere på sæsonen – de to andre har hele tiden været øremærket til brug i vores drivhus, når vi skiftede det øverste lag jord.

Hver eneste år måler vi pH-værdien i jorden i vores drivhus. pH-værdien er vigtig, både for høj og for lav, kan have betydning for tomatplanternes trivsel og udvikling.

Når man laver sin egen jordfabrik og bruger bokashi, er det ikke til at vide, hvordan pH-værdien er, medmindre man måler den. Vi har været meget spændte på at finde ud af, om – og på hvilken måde bokashi har indflydelse på jordens pH-værdi.

Herunder kan du se resultatet af vores måling – som er udført efter producentens anvisning.

Værdien ligger mellem 5.5 og 7 – og er altså helt perfekt!

Hvad gør vi med jorden fra drivhuset – som vi fjerner?
Jorden fra drivhuset genbruges (når den er renset for ukrudt) rundt omkring i haven, hvor der er behov for lidt ekstra jord f.eks. omkring vores store buske, under hækken og til at udbedre huller i græsplænen.

Bruger du jordfabrik, og har du testet pH-værdien, så del gerne dine resultater med os her

, ,

Bokashi – vores erfaringer

Bokashi-kompostering – sammen med traditionel kompostering er en fantastisk, bæredygtig og meningsfuld måde, at omdanne have – & køkkenafaffald til gødning til din have.
Istedet for at komme det i grønt-affaldsspanden, kan det istedet – på kort tid – blive omdannet til et næringsrigt materiale du kan genanvende til f.eks. din køkkenhave og ikke mindst dine tomater.

De erfaringer vi har gjort os det seneste år, og alt det vi løbende gør os af erfaringer, vil vi dele her på siden.

Men lad mig først tage dig med tilbage til dengang jeg var en stor pige, og jeg havde bygget mit eget drivhus.
Min mor var passioneret have-menneske, og alt vores haveaffald blev samlet sammen og komposteret som varm-kompostering. Vi havde flere kompostbeholdere som blev omstukket, og en gang om året, så blev de tømt ud i vores køkkenhave.
Jeg havde mit eget stykke jord, og mit drivhus, hvor jeg dyrkede tomater, ærter og alt mulig andet.
Kompostering er noget jeg har med mig fra barnsben, og jeg har lært, at langt det meste haveaffald kan genanvendes og gøre nytte i haven.
Da vi flyttede til Nordsjælland, var det også det mest naturlige for os at fortsætte med. Alle blade, græsafklip mv. blev samlet sammen og når det var tilstrækkeligt nedbrudt, blev det lagt ud i have, hvor det kunne gøre nytte.
Da vi boede med skoven til nabo, var det udelukkende haveaffald vi komposterende – hønsene fik alt det andet.

Idag er vi flyttet til en almindelig villahave,  hønsene har vi desværre ikke mere, og vi er istedet blevet udstyret med en kæmpe stor grønt-skraldespand der bliver hentet hver anden uge.

Siden vi flyttede ind, har det ærget mig voldsomt at smide køkkenaffald ud, der kunne genanvendes.  Jeg manglede blot en sikker og effektiv metode.

Da jeg fik kendskab til bokashi-kompostering, blev min nysgerrighed vagt.

Sidste år var jeg så heldig at få et Bokashi-sæt i gave af mine børn. Det har været flittigt brugt lige siden.

Bokashi kompostering er endnu en metode til kompostering, men til forskel fra en kompostbunke i haven, som man måske har i et højbed eller lignende, som ikke kræver noget særligt for at blive etableret, så kræver bokashi-kompostering specielt udstyr og materiale.
En anden kæmpe forskel, som vi ser det er, at hvor traditionel kompostering er en langvarig proces, så er Bokashi-kompostering en proces der kræver ganske få uger.
Der er lidt forskellige holdninger og informationer om hvor længe det er, fra 10 – 21 dage, før ens køkkenaffald er omdannet til et materiale der er egnet til at arbejde videre med.

Hvordan fungerer Bokashi-kompostering

Bokashi-kompostering stammer fra Japan, og ordet er japansk og betyder noget i retning af “gæret organisk materiale”.
Metoden går i al sin enkelthed ud på, at man lægger alle sit madaffald (frugt, kød, grøntsager, brød, theblade mv.) ned i Bokashi-spanden, tilsætter et specielt kompostgær – hvilket man gør lagvis, og derefter sættes låg på. Låget skal kun løftes, når du skal tilsætte affald, og for at trykke massen sammen.

Når låget er sættes på, er det vigtigt at sørge for at presse overskydende luft ud. Processen er til forskel for komposteringen i haven, anaerob, dvs. uden ilt. I spanden begynder blandingen at fermentere og i løbet af en 3 ugers tid, kan blandingen nedgraves i et bed, eller jordfabrik, hvor resten af nedbrydningen foregår. Lidt forenklet kan man sige, at Bokashi er en fermentering/gæringsproces som ikke kræver ilt, hvorimod en traditionel kompostering er en proces der kræver ilt, og er en aerob proces.

I Bokashi-spanden er der væske, som dels er i de madvarer du tilsætter og som dels dannes. Væsken drænes af, nederst fra spanden, hvor der er en hane. Det er vigtigt løbende at dræne det fra, da vi af erfaring ved, at der ellers kan udvikles en meget grim lugt.
Væsken du dræner fra, kan du med omtanke bruge til gødning – det er dog meget meget stærkt og skal fortyndes ganske meget. Det siges at væsken hører til noget af det mest næringsrige du kan give til dine planter som gødning. Men hvordan nu med pH-værdien?
Det er faktisk ikke til at sige, da materialet man kommer i spanden varierer og det samme gør koncentrationen af den væske der drænes fra.

Kompostgæren består af hvedeklid/hvedekim kombineret med melasse og EM (effektive mikroorganismer). Det er netop kombination af mikroorganismer og klid/melasse der gør forskellen, har vi erfaret.
Vi har forsøgt at anvende hvedekild alene, men det havde absolut igen effekt. Vi er nu gået over til at bruge kompostgær igen, da vi har erfaret at det er det, der skal til.

Hvordan graves Bokashi-materialet ned – og hvor

Når bokashi-spanden er fyldt, skal den stå nogle uger (vist nok 3) før den skal graves ned.
Vi har et højbed, som vi bruger som jordfabrik.
Først graver vi et hul i den ene side af bedet – faktisk så dybt at der kan komme mindst 20 cm jord ovenpå.
Indholdet af bokashispanden hældes ud – og evt. store stykker hakkes over med en spande, og fordeles.

Hullet dækkes af jord, og vi har gjort det som en vane, at lave en lille forhøjning, så vi ved at her har vi gravet noget ned.

Det medvirker også til at lugten af fermenterede madvarer kommer så dybt ned, at vores katte ikke er interesseret i at grave.

Hvordan bruger vi det omsatte bokashi-materiale?/jordfabrik

Vi bruger vores jordfabrik til jordforbedring i vores drivhus – og til at optimere vores plantesække.

Det havde vi gode erfaringer med sidste år, og faktisk har vi ikke haft så sunde planter, som siden vi begyndte at supplere med næringsrig jord, fra vores jordfabrik

Fordele/ulemper ved bokashi

Fordele

Bokashi-kompostering giver mulighed for, hele året, at genanvende køkkenaffald på en måde, som ikke tiltrække skadedyr.
Der kræves blot et par spande, som kan stå næsten hvor som helst
Hver 3 uge, graves indholdet af bokashi-spandende ned i jordfabrikken, og inden for yderligere et par uger, er næsten alt færdig komposteret.
Bokashi-væsken kan bruges, enten som næringsrig tilskud til planter i haven, nogen fortæller endda, at de bruger det som afløbsrens, når de har for meget.

Ulemper

Bokashi-komposteringen er ikke færdigt, når det kommer ud af spanden, men skal i en jordfabrik for at blive brugbart. Det kan altså ikke bruges direkte i haven.
Det kræver en særlig spand, og kompostgær.
Om vinteren, når jorden er frosset, kræver det en ekstra opbevaringsmulighed fx. en klodskasse der kan lukkes tæt, indtil materialet kan graves ned.

Hvor kan man købe bokashi-sæt

Der findes rigtig mange steder på nettet hvor du kan købe bokashi, og prisen varierer fra sted til sted.

Selve kompost-gæren kan du i øjeblikket købe på vores web-shop.

Disclaimer

Denne artikel er IKKE en reklame for et bestemt Bokashi-mærke/produkt, men vores egen ærlige mening. Alle vores produkter er købt og betalt af os.