Klargøring af drivhuset til den kommende sæson: 6. etape

Opvarmning af jorden

Dagen hvor tomaterne endelig kan flyttes permanent ud i drivhuset, er vi nok mange der ser frem til.

En dag som idag, hvor solen skinner og der er dejlig lunt i drivhuset, kribler det i fingrene for at komme igang og sætte tomatplanterne ud, da der jo er varmt i drivhuset  Men det er for tidligt!

Et er at drivhuset synes lunt, når solen står på – noget andet er temperaturen om aftenen, natten og frem til næste dag. Det er ikke kun lufttemperaturen der har betydning for tomatplanterne, det har jordtemperaturen også.

Tomaterne kan først plantes ud, når jordtemperaturen er tilstrækkelig høj, dvs. ca. 15 grader. Tomater tåler hverken for lave eller for høje jordtemperaturer, da det vil påvirke trivslen.

Da tomatplanter nyder varme om rødderne, kan du varme jorden ved f.eks. at lægge en klar hvid sæk over jorden, da begge vil bidrage til en øget jordvarme, og hurtigere end ellers.

Som skrevet, så bryder tomatplanter sig heller ikke om at have det for varmt.

Inden du går igang med at plante ud, er det en god ide, at du løbende følger udviklingen i jordtemperaturen, og forsøger at holde den mellem 15-25 grader.

Når både luft- og jordtemperaturer er høje og stabile nok, er det tid til at udplante, og i samme ombæring er det en god idé at lægge græsafklip på jorden, da det vil holde på fugten.

Se også:  1. & 2. etape3. & 4. etape5. etape

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv gerne en kommentar
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar