,

Vejrets betydning for høst af tomater

Går du og undrer dig over, at høsten af tomater lader vente på sig, eller at du slet ikke har så mange tomater på dine planter, som du håbede eller forventede?

Vi glæder os alle sammen til at årets anstrengelser skal bære frugt, og vi kan høste en masse lækre tomater.  Ventetiden kan være lang, og det kan være ganske frustrerende at læse om alle dem som er i gang med at høste tomater og man selv ikke har høstet det store endnu.

Årsagen kan være vejret! Hvorfor og hvad der spiller ind, kan du læse mere om i herunder.

Selv om vi bor i et forholdsvis lille land, og der i virkeligheden er kort afstand fra den ene ende af landet til den anden, så kan der alligevel være meget store forskelle fra landsdel til landsdel, hvor meget sol, vind og regn vi får, og hvad temperaturen er.

Vi har denne sommer her hos os i Nordsjælland, haft meget høje varmegrader udenfor, flere dage som meteorologisk er defineret som hedebølge.
Mange som dyrker tomater i drivhuse eller andet beskyttet voksested, har sikkert også været udfordret og kæmpet med holde temperaturen og den relative luftfugtighed i drivhuset på passende niveau. Netop de meget høje drivhustemperaturer  og lave nattetemperaturer, kan resultere i manglende bestøvning. Det kan ses i form at blomsterne visner og falder af, og være forklaringen, eller en del af forklaringen, på, at planterne bærer færre tomater.

For at en tomat kan blive udviklet skal tomatplanten først udvikle blomster, som dernæst skal åbne sig, frigive pollen og bestøves.

Pollen er temperaturfølsom, hvilket betyder at det kun er virksomt nogle få dage, og kun under de rette temperaturforhold, som ideelt set ikke skal over 33 grader.

Bestøvning kræver at temperaturen er mindst 18.3 grader og højest 29,4 grader. Bestøvning kan ske, når nattemperaturen er mellem 13-24 grader og når dagtemperaturen er mellem 15,5 og 33 grader. Den optimale nattemperatur for bestøvning er mellem 20 og 24 grader.

Bare et par kølige nætter med lav temperatur, kan have betydning for både bestøvning og udvikling af tomater, der kan være forsinket.
Faktisk, så vil stor variation mellem dag og nattemperaturen også kunne have betydning for bestøvning.

 

Luftfugtighedens betydning for bestøvning
I drivhus og andre beskyttede steder, hvor man dyrker tomater, er også luftfugtigheden – den relative luftfugtighed, af stor betydning for vellykket bestøvning. Er den relative luftfugtighed over 80%, kan pollenkornene klæbe sig sammen i klumper, i stedet for at være individuelle korn. Er den relative luftfugtighed lavere end 60% i længere perioder kan de dele af tomatblomsten, hvor pollen skal klæbe sig til, udtørre. Den optimale relative luftfugtighed er 60- 70%.  Under ideelle forhold, sker befrugtningen 48 timer efter bestøvningen.

Her til højre  ser du en prognose fra DMI for den første periode i august. Som du kan se, har vi her i august har vi udsigt til flere meget varme dage, men også kølige nætter.

Når vi kommer nærmere weekenden, bliver temperaturen mere typisk dansk, mere kølig.  Netop det kan gøre en kæmpe forskel for bestøvning og dannelse af tomater.

Bestøvningen kan påvirkes og fremmes ved at ryste planten og sørge for at der er tilpas luftcirkulation, relativ luftfugtighed eller simpelthen ved at bruge humlebier.

Dårlige lysforhold, samt stress f.eks. grundet utilstrækkelige vækstforhold eller sygdom, kan også resultere i at blomsterne ikke udvikler sig, det samme gælder iflg. Benton Jones, hvis planterne står for tæt.

Kilder:
B. Jones Jr.: Tomato Plante Culture; In the Field, Greenhouse, and Home Garden

TIPS TIL AT SIKRE DINE KRUKKE TOMATER – VED KRAFTIGE BYGER, SKYBRUD OG KRAFTIGE VINDSTØD – STØTTEHEGN

Blæsevejr, og endog ganske kraftigt blæsevejr som sommetider ledsages af kraftig regn, er vejrforhold vi ofte står overfor i løbet af tomatsæsonen. Læs mere

, , ,

BER (Blossom-End-Rot) – eller på dansk: Griffelråd

Brune pletter i bunden af tomater kan være griffelråd, også kendt som BER (Blossom-End-Rot).

Navnet kan give indikation af, at der er tale om råd, men der er ikke tale om hverken svampeangreb eller bakterier, derimod angives det i litteraturen, at årsagerne skal findes i vækstforholdene, nærmere bestemt ubalance og stresstilstande. Det er med andre ord udtryk for en fysisk tilstand, og ikke forårsaget af sygdom, som sådan.

Hvordan ser BER ud
BER – eller griffelråd, viser sig i de tidlige stadier ved at frugten får lysebrune pletter, som kan være de første tegn på BER. Farven bliver gradvist mørkere, mere brun og siden sort.

Udvikler BER sig, kan området blive større, tomaten vil være indsunken omkring området, og overfladen virker læderagtig.

Sommetider optræder det alene inden i tomaten, som et sort område, uden at det er synligt uden på tomaten.

Hvor på tomaterne forekommer de og hvornår

BER kan opstå på hvilket som helst tidspunkt i tomatens udviklingstrin, dog synes det at optræde hyppigst når tomatplanten er i god frugtudvikling og tomaterne er halvejs eller næsten moden.

BER optræder ofte efter en periode med varmt og tørt vejr.

Hvad kan det skyldes

Tilstanden skyldes flere forhold, oftest forstyrrelse i plantens næringsstofoptagelse af calcium, grundet mangelfuld og/eller utilstrækkelig optagelse og transport af calcium fra plantes rødder – koblet med stresstilstand.

Dvs. der kan sagtens være tilstrækkelig med calcium tilstede, men optagelsen af calcium er forstyrret og utilstrækkelig.

Flere forhold kan forårsage det, blandt andet vandstress,  hurtig plantevækst, høj temperatur, høj luftfugtighed, næringsstofubalance, utilstrækkelig rodmasse og rodskader.

BER ses ofte på tomater, hvor tomatplanten er udplantet tidligt i jord, der ikke er tilstrækkelig opvarmet. Det kan komme til udtryk meget senere, når planten producerer tomater.

Udover de nævnte forhold, er der iflg. litteraturen også nogle typer/sorter der er mere følsomme end andre, blandt andet store aflange tomater.

Hvad skal man gøre med tomater der viser tegn på BER

Tomater der viser tegn på BER bør kasseres, da det er meget almindeligt at svampe og bakterier vil angribe frugt, som er ramt af BER.

BER smitter ikke.

Hvordan forhindres BER

BER kan forebygges i et vis omfang, ved at være opmærksom på blandt andet jordforholdene, lufttemperatur, jordtemperatur ved udplantning, pH (som er mellem 6,5-6.8) , passende relativ luftfugtighed dvs. hverken for lav eller høj, luftcirkulation, jordens struktur og beskaffenhed, jordfugtighed og afdækning af jorden samt næringsstofbalance. I litteraturen anbefales det at undgå store udsving i både fugtighed, vandtilførsel og temperatur.

Derudover peger Blancard på at være opmærksom på ikke at beskadige rødderne og sørge for at der er en passende balance mellem bladmasse og frugtmasse på planterne.

Endelig, kan BER forhindres ved at vælge tomatsorter der har en høj modstandskraft overfor udvikling af BER.

Udgivet: 4.7.2022

Kilder:

Benton Jones ; Tomato Plant Culture, In the Field, Greenhouse, and Home Garden
D. Blancard ; Tomato Diseases, Identification, Biology and Control
Linn, M.B ; Tomato diseases & insect pests
B. Aglave ; Handbook of Plant Disease
Snyder;  Greenhouse Tomato Handbook
E. Heuvelink (ed); Tomatoes

, ,

Sådan har du styr på dine tomatplanter- hele sæsonen

Vi har nok alle sammen oplevet det, skilte der blevet ”væk”, enten fordi et par små søde hænder gerne ville hjælpe med at samle dem ind, hunden der nappede dem, de blæste væk eller blev ødelagt af vind og vejr. Du kan let og enkelt sikre at dine skilte bliver hvor de skal være – hele sæsonen.

Sådan sikrer du, at  dine planteskilte holder hele sæsonen

1) Print planteskilte på Tomatdatabasen.dk. Laminér skiltene, lav huller i og sæt dem op med en tomatclips. Så kan du løbende flytte dem efter behov, og de er nemme at tage ned når sæsonen er forbi. Vi har købt en billig lamineringsmaskine og lamineringsfolie. Istedet for lamineringsmaskine kan du istedet bruge Zipposer med hul i.

Vores erfaring er, at de laminerede skilte holder hele sæsonen. For os fungerer det rigtigt godt at have både foto af sorten samt informationer om f.eks. vækstform, lige ved hånden og ved tomaten. Så er det nemt og hurtigt at se om sorten skal knibes eller ej.

2) Lav en visuel planteoversigt. Med små foto af alle dine sorter, har du hele tiden et godt overblik over hvilke sorter du dyrker hvor. Du kan gøre det hurtigt og nemt, ved at printe planteskilte ud fra Tomatdatabasen.dk, og så sætte dem på et stykke papir. Sker der ændringer, kan du nemt sætte et nyt foto på, og din oversigt vil hele tiden være up-to-date. Du kan også bruge haveplanen til at skrive små noter, som du bagefter tastet ind på Tomatdatabasen.dk, så du har alle dine noter samlet, og sammen med dine lister.

I vores Tomatdyrknings årshjul, finder du links til hvordan du laver personlige lister, planteskilte og meget mere.

Udplantning og dyrkning af tomater i hængeample

Jeg har altid været fascineret af de flotte hængeampeler med tomater, jeg har set rundt omkring.

Vi har i flere år, også haft et par stykker hængende. Jeg synes ofte det er ganske svært at holde dem pæne og fugtige sommeren igennem. Udfordringen med hængeampler er ofte, at rumfanget er meget lille, dvs. de kan rumme meget lidt vand, og tørrer derfor nemt ud, især i varme perioder.

Tidligere har vi løst problemet, ved at vælge at bruge en stor bred og dyb potte, som vi har lavet huller i og sat kæder i.  En løsning som har været fin, men som ikke har løst vandingsudfordringen, når vi f.eks. er ude og vandre en weekend.

Vi har længe været på udkig efter en ampel, der var selvvandende. Vi har endelig fundet en model, som vi skal teste i år.

I dette indlæg vil vi vise hvordan vi planter ud i hængeampel.

Dette brugte vi:

  • Hængeample, med tragt og vandbeholder
  • Opbindingskæder
  • Dug & vandmåtte
  • Snor

Sådan forberedes hængeamplen

Vores hængeampel har en vandbeholder og vandet kommer fra beholderen til amplen, vha. et lille rør, med et stykke stof i.

Stoffet skal rulles tyndt og placeres i tragten og tragten placeres i hullet i midten af amplen. Da amplen bliver rigtig tung, kan det være en fordel at sætte amplen henover en stor spand, mens man arbejder med den.

Plantedugen bredes ud over amplen, så der dækker både op af siderne og et godt stykke ned af siderne, ca. 10 cm. Ovenpå plantedugen placeres vandmåtten, med den hvide side opad, og der hældes en smule jord i og lidt gødning. Vi har valgt at tilsætte en håndfuld økologisk langtidsvirkende pilleteret gødning. Herefter fyldes amplen op med jord.

For at holde dugen på plads, bindes den fast med snor, som bindes fast omkring underkanten af amplen.
Den del af vandingsdugen der hænger ned af siden foldes op over kanten af amplen og ned i siden – der skal ca. være 10 cm. Er der mere end det – klippes det overskydende af . Dugen dækkes af jord.

Herefter laves hul i dugen, hvor hullerne til kædeophænget er i amplen, og kæden monteres.
På dette tidspunkt er det en god ide, at hænge amplen op, det sted den skal være og sørge for at den er monteret på en måde der er solidt. Vi har valgt at hænge den op i ekstra kraftig jutesnor.

Udplantning i hængeampel

Ideen med en hængeampel, er at tomatplanter med en hængende vækstform, kan hænge ud og ned – uden at ramme jorden. Ved udplantningen er det derfor nødvendigt at plantens stamme stadig er blød, fleksibel og bøjelig.

Hvis planten har stået med støtte, inden den bliver plantet ud, kan hovedstammen være blevet fast, ufleksibel og knækker nemt, hvis den bliver udplantet i hængeampel og pludselig mister sin støtte.

Der er dog en lille ”work-around”, som kan forsøges, og det er at sætte plante skråt og dybt. Sørg for at så meget af stænglen ligger skråt og ned under jorden, og kun den øverste del hænger ud over. Herved danner planten nye rødder på stænglen under jorden, og i takt med at planten vokser og får sideskud, vil du automatisk hænge ud over amplen. Planter du flere planter sammen, sættes de sådan, at rødderne vendes modsat hinanden, og i hver side.

Vores planter var bløde, bøjelige, og har kun haft en smule støtte. De blev plantet en smule skråt og dybt, så de kan hænge ud over kanten

 

Vand grundigt efter tilplantning

Når amplen er tilplantet vandes grundigt. Overskydende vand vil løbe ud af siden.
Når jorden er godt fugtig, fyldes vandbeholderen op, på sættes på.


Disse sorter tester vi i hængeampel i år

Barrys Crazy Cherry
Romello
Garden Pearl
Tumbler

Etablering af tomatmark

Har du fulgt med her på siden, så husker du måske at jeg for et par år siden, var så heldig, at jeg fik mulighed for at lave en midlertidig tomatmark i haven, et sted hvor vi senere skulle lave terrasse.

Det var et fantastisk tomatår, og vi fik ekstremt mange tomater.

I år har jeg pludselig fået muligheden for at lave en tomat”mark” igen, da vi har besluttet at fremrygge vores omlægning af forhaven til nu, istedet for til efteråret.

Herunder kan du se hvordan vores forhave på en lille uges tid, blev forvandlet til en ”tomatmark”.

Sådan gjorde vi

  1. Eksisterende bede, træer mv. blev fjernet, det øverste lag græs blev fjernet og jorden blev jævnet ud.
  2. Derefter blev længden og bredden af tomatbedet målt ud, og placering af stolper blev markeret. Afstanden mellem rækkerne, svarer til afstanden mellem stolebenene.
  3. Der blev gravet dybe huller til pælene, og vi endte med at sætte en i hver ende, og en i mindten.
  4. Jorden blev løsnet i ca. 1½ spadestiks dybde.
  5. Derefter blev der lavet dybe plantehuller med et pælebor.
  6. Stolperne blev sat og vi satte brædder op på hver side til at støtte – ligesom vi også har gjort til vores højbede.
  7. Med pælebor blev der lavet  dybe huller til tomatplanterne – med nogenlunde lige stor afstand.

Sådan plantede vi ud:

  • Hvert enkelt plantehul blev tilpasset til den tomatplante, der skal stå der. Til de meget høje planter, gravede vi et dybere hul, så en del af stænglen kkunne komme ned under jorden. Den del af stænglen der er under jorden, vi efter nogen tid, danne rødder. Da vi ikke har nået at jordforbedre stykket, valgte vi at tilsætte perlite i hullerne, samt bruge jord fra plantesæk, blandet med overskydende jord fra vores bed.
  • Planterne blev sænket ned i plantehullerne, og herefter fyldte vi hullet op med vand. Da vandet var opsuget, fyldte vi op med vand igen, samt halvt op med jord, så jorden kan fordele sig ordenligt omkring planten.
  • Da vandet var suget op, fyldt vi resten af jorden på, og vandede igen.
  • Da alle planter var udplantet, hængte vi jutesnore op, og monterede tomatclips, tomatklasebeskyttere og stammestøtter (faktisk alt hvad der er i et et tomat opbindingskit).
  • Herefter afdækkede vi jorden med plantedug. Synes du ikke det er så pænt med plantedug, kan du dække med græsafklip, og til sidst
  • hængte vi planteskilte op – vi sætter dem fast på snoren med tomatclips, det er både nemt at monteret – og let at flytte.

På plantestativet er der gjort plads til at kunne hænge en hængeampel.

 

Dyrkning i højbede på friland – determinate & semideterminante sorter.

Tomat sorter med determinant og semideterminant vækstform er vældig gode at dyrke i store krukker, da de ikke bliver så høje og ofte kan klare sig med en god solid bambuspind til støtte.

Ulempen med krukker er, at de ofte har en begrænset jordkapacitet, nemt udtørrer når det bliver varmt og dermed kræver hyppig vanding, og det er vores erfaring, at medmindre der er tale om store krukker, så har de tendens til at vælte i kraftigt blæsevejr.

I vores bestræbelser på at gøre vores tomatdyrkning så nemt som muligt, har vi i år valgt at satse på at dyrke tomater på en måde, der er lidt mindre pasningskrævende – på den lange bane. Alle vores krukker har vi stillet væk, og istedet har vi valgt at placere de determinante og semi-determinatne sorter i fire højbede, i vores forhave.

Det er vores erfaring, at selvom planterne ikke kræver den store opbinding, så er det en rigtig god ide at give dem støtte og stabilitet, da det ofte lunefulde danske vejr som til tider kan være med ganske kraftigt blæse- og regnvejr, kan ødelægge planterne.

I højbedet bruger vi kraftige bambuspinde og tomat”bure”, som vi har lavet af genbrugshavehegn.

Vi har valgt at sætte hver anden plante i tomatbur – og hver anden plante få støtte af en bambuspind. På den måde giver det ekstra plads og mulighed for støtte.

Tomatburene er sat godt ned i jorden, så de ikke vælter. Planterne står nu stabilt, uanset vejr og vind.

På bambuspindene har vi mulighed for at sætte jutesnor og binde op med tomatclips. Man kan både bruge jutesnor på bambuspindene eller sætte to tomtclips sammen – og så binde op. Det bruger vi både på friland og på vores tomatespalier.

De determinante og semi-determinante sorter skal ikke knibes, og de kan stå med en lidt mindre planteafstand her på friland, hvor det blæser – end det ville være tilfældet i drivhus, hvor der ofte er en mindre luftcirkulation.

Vi udplanter på samme måde, som vi gør i de højbede som vi bruger til indeterminante sorter.

 

Sådan forvandler du en budget plantesæk til en luksus plantesæk

Plantesække kan fås i alle mulige kvaliteter og priserne kan også variere ganske meget afhængigt om det skal være 40 eller 50 l- øko eller den billigste. Det kan hurtigt blive en halvdyr fornøjelse, hvis man udelukkende bruger plantesække til at dyrke i.

Med få midler, kan du selv forvandle en budget plantesæk til en næringsrig luksus plantesæk med øget jordvolume – næsten gratis.

Det brugte vi:

  • Plantesæk
  • Græsafklip
  • Overskudsjord fra haven, jordfabrik
  • Kompost fra genbrug
  • Saks

Sådan gjorde vi

  1. Først rystede vi posen grundigt så jorden i plantesækken var løs.
  2. Næsten hele forsiden af plantesækken blev fjernet.
  3. ½ af jorden blev fjernet og fyldt op i en trillebør.
  4. Jorden i trillebøren blev blandet med jord fra vores jordfabrik, kompost samt græs.
  5. Jordblandingen i trillebøren, blev fyldt tilbage i plantesækken, hvor det blev blandet med det øvrige.

Med disse få og billige tiltag, forøgede vi ikke blot mængden af jord i plantesækken, men jorden i plantesækken fik en helt anden lækker krumme og struktur.

I stedet for at fjerne forsiden af plantesækken, kan du i stedet vælge at sætte den på højkant og åbne siden.
Og så følge trin 3-5. Så kan jordvolumen øges endnu mere. Det er super velegnet når man har høje planter der har brug for at blive plantet dybt.

Her i disse sække er der næsten dobbelt så meget jord i, som der var oprindeligt.

, ,

Dyrkning af tomater i murerspande – skal – skal ikke?

Da jeg var ung studerende, og blev undervist om fødevareteknologi og fødevaresikkerhed, blev vi også undervist i brug af plastic produkter i forbindelse med fødevareproduktion, fødevaretilberedning og opbevaring af fødevarer.
Jeg husker vores underviser gjorde det meget tydeligt, at plastik kan indeholde et væld af kemiske stoffer både lim, trykfarve, overfladebehandlingsmidler og blødgørende midler. De kemiske stoffer kan afgives fra emballagen til fødevaren og kan få betydning for både fødevaren, vores sundhed og miljøet. Af den årsag, blev det gang på gang fremhævet, at plast skal anvendes til det formål, det er produceret til. Det samme budskab kan man læse på Miljø- og Fødevareministeriet hjemmeside.(8) Læs mere om emballage og fødevarer her.

Vi lærte at plastic der er produceret med et specifik formål, anvendelse eller brugsområde for øje, er produceret af stoffer og er behandlet og fremstillet på en måde, der gør at de kan modstå de belastninger som de bliver udsat for, eller kan påtænkes/forudsiges at blive udsat for. F.eks. er de små husholdningsaffaldsposer fremstillet til at opbevare fødevareaffald og emballage fra husholdningen, og ikke til opbevaring af fødevarer.(8) Affaldsposer kan være fremstillet af materialer, der kan afgive skadelige stoffer til fødevarer.(3) Hvad angår murerspande, murerbaljer mv. er de fremstillet, så de både kvalitetsmæssigt og teknisk er passende til brug inden for byggebranchen, hvor spandene f.eks. kan blive udsat for tryk, syre, store temperaturforskelle, skarpe genstande mv. De er ikke produceret med henblik på at blive brugt til at dyrke tomater. Men har det en betydning – og i givet fald hvilken? Det satte jeg mig for at undersøge.

Når vi køber tomater, eller tomatprodukter i supermarkedet er det en fødevare, der er underlagt krav om fødevaresikkerhed. Når vi hjemme i køkkenet, skære tomater ud på skærebrædt, pakker tomaterne ind i kølepose eller ligger dem i fryseren i en frysepose eller anden plastmateriale, så er det stadigvæk en fødevare, og de ting vi anvender i køkkenet, er omfattet af regler og lovgivning.

Fødevaresikkerhed & plast

Det er sådan, at plast der anvendes til f.eks. fødevarer skal være fremstillet af og på en måde der sikre, at der ikke overføres materialer til fødevaren på en uacceptabel måde (migration).(5)

Dvs. at materialer der er i kontakt med fødevarer, ikke må frigive stoffer som er toksiske (giftige) eller har uønskede migrationsegenskaber. Sagt på en anden måde, så må materialer der er i kontakt med fødevarer ikke kunne frigive uønskede stoffer til fødevaren, der kan ændre fødevarens sammensætning(1), udgør en sundhedsrisiko(5) herunder er kræftfremkaldende eller reproduktionstoksiske/hormonforstyrrende(1).

De plastbaserede materialer vi typisk bruger i husholdningen er blandt andet affaldsposer, spækbræt, engangshandsker, husholdningsfilm, opbevaringsemballage, isterningebakker/poser, køle/fryseposer. Disse produkter kunne tidligere indeholde ftalater.

Ftalater kan anvendes til at gøre PVC plast, blødt(7)(2). Der er forskellige typer af ftalater blandt andet DIDP, DBP, DINP, DEHP OG BBP(7). Fælles for dem er blandt andet, at de kan være hormonforstyrrende(7) og de kemiske stoffer kan afgives og overføres til de fødevarer, de er i kontakt med(2). Derfor skal plastmaterialer der anvendes til fødevarer, være godkendt så de overholder de fastsatte grænseværdier(2)(7). Det gælder f.eks. husholdningsfilm, engangshandsker, køle – og fryseposer. Plast (og andre genstande, beholdere mv) skal som udgangspunkt være mærket med glas- og gaffelsymbolet, der angiver at de er egnede til kontakt med fødevarer(3).

I Danmark har vi specifikke regler som omfatter alle fødevarekontaktmaterialer(4)(9), reglerne gælder produkter der er fremstillet i EU.(4) Det er materialer og genstande der er BESTEMT til at komme i kontakt med fødevarer, der er regulereret af lovgivningen(10). Alle produkter der er fremstillet i EU skal overholde samme regler(6). Virksomheder der producerer, importerer og engrosforhandler fødevarekontaktmaterialer skal sikre sig, at kravene i lovgivningen på området, overholdes(7)(8).

Her kan du læse mere om miljø – og kvalitetsmærker til plastikprodukter

 

Fødevaresikkerhed, tomatdyrkning og murerspande/baljer

Når det handler om fødevarer, så er der inden for EU ret klare krav til de produkter, som er produceret til at kommer i kontakt med fødevarer.

Men hvilke krav er der til plasticprodukter, som f.eks. sorte murerspande som mange bruger til dyrkning af f.eks. tomater.

Iflg. mailkorrespondance med Plastindustrien, Brancheforeningen for danske plastvirksomheder, Miljøkonsulent Anders Kildegaard Knudsen, så skal al plast, der er egnet til at komme i kontakt med fødevare, være fødevaregodkendt og bære kniv og gaffel symbolet. Her er det værd at bemærke, at murerspande og murerbaljer og andre materialer der er populære at anvende til dyrkning af grøntsager, ikke er produceret med dyrkning af grøntsager for øje, og er måske heller ikke produceret i Danmark eller inden for EU, og underlagt vores retningslinier.

Murespande, murebaljer og andre plastmaterialer der bruges til at dyrke afgrøder der kan spises, kan være fremstillet af forskellige plastmaterialer. Flere og flere plastprodukter er efterhånden mærket, så man kan se hvilket materiale de er lavet af. Det er ikke alle murespande der har sådan et mærke og et tal. Står der ”3” er den produceret af PVC – PolyVinylChlorid(12) som både kan være hårdt og blødt. Den bløde PVC kan ikke genbruges(11) og kan udgøre en risiko for mennesker og miljø(12), da de kan indeholde ftalater(15)(16). Ifølge PVC Informationsrådet, ”så har de problematiske ftalater en tendens til at migrere ud af produkterne under brug”(13).

Dog har danske firmaer ifølge PVC Informationsrådet, for længst udfaset de hormonforstyrrende ftalater, og det samme gælder stort set også i Europa. Fra 2020 er EU-landene blevet enige om helt at stoppe for import til EU af varer med problematiske ftalater(13).

Står der ”2” er spanden udviklet af PE-HD – PolyEthylen, som er udviklet af hård plast. Læs mere om plast og mærker her . PE beskrives at være en af de mest miljøvenlige plasttyper(14).

Her kan du se en oversigt over mærkningstyper på plast

Populære produkter at dyrke tomater i – og deres plastnummer

Herunder kan du se flere forskellige plastprodukter, som vi har erfaret er populærer at plante i.

Her er en guide til mærkning af plast og hvilke der kan genanvendes

Produkter med plastmærke 04 (Polyethylen med lav massefylde – LDPE)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Produkter med plastmærke Glas og gaffelmærke & 05 (PP – Polypropylen)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sorte 12l murespande

Der er flere forskellige typer på markedet – nogle er udarbejdet af genanvendeligt materiale – andre ikke.

 

 

 

 

 

 

 

 

Dyrker du grøntsager og andre afgrøder som f.eks. tomater i beholdere der oprindeligt ikke er produceret til at dyrke i, så opfordrer Anders Kildegaard Knudsen til at bruge sin sunde fornuft og skriver videre ”Hvis du vælger produkter lavet i EU, samt undgår stærkt lugtende produkter, er du på rimelig sikker grund”.

Min lille uvidenskabelige undersøgelse har vist, at vælger man at anvende murespande/baljer/plast opbevaringskasser etc. til at dyrke spiselige afgrøder, så er det en rigtig god ide at orientere sig om hvilken type plast der er anvendt, og vælge produkter der er mærket og som ikke udgør en risiko for hverken miljø eller mennesker.

Selvom vi dyrker tomater direkte i jorden, i højbede og krukker og ikke i sorte murespande, så var det alligevel rart at se, at de spande vi har stående, som jeg bruger til at fragte haveaffald i til genbrugsstationen, bærer tallet og teksten 2 – PE-HD.

Overvejer du at dyrke i spande/beholdere af plastic, og foretrækker at dyrke i beholdere der er godkendt til at komme i kontakt med fødevarer, så kan du se efter glas & gaffel symbolet.

Vil du minimere kontakten mellem jorden og den beholder du bruger f.eks. murespand, så kan du med fordel bruge Root Pouch – plantepotte.

 

 

 

 

Her kan du se en oversigt over mærkning af plasttyper og deres betydning

Vil du vide mere om plastic og plastik produkternes miljøpåvirkning, så er der meget mere viden hos Miljøministeriet – Det nationale plastcenter

 

Artiklen er opdateret 24.2.2022

Kilder – alle besøgt 27.5.2020:

(1) https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Vær%20opmærksom%20på%20ftalater%20i%20emballage.aspx
(2) https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Hvilken-emballage-maa-bruges-til-hvilke-foedevarer.aspx
(3) https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/lovstof/Sider/Fødevarekontaktmaterialer.aspx
(4) http://www.efsa.europa.eu/en/topics/topic/food-contact-materials
(5) https://ec.europa.eu/food/safety/chemical_safety/food_contact_materials/legislation_en
(6) http://www.efsa.europa.eu/en/news/faq-phthalates-plastic-food-contact-materials
(7) https://www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevarer/Fodevarekontaktmaterialer/Sider/default.aspx
(8) https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/lovstof/Sider/Fødevarekontaktmaterialer.aspx
(9) https://ec.europa.eu/food/sites/food/files/safety/docs/cs_fcm_legis_pm-guidance_brochure_dani.pdf
(10) https://www.foedevarestyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/Kemi%20og%20foedevarekvalitet/FKM/Grænsedragning.pdf
(11) https://www.affald.dk/da/7-10/plast/artikler/152-pvc-7-10.html
(12) https://www2.mst.dk/udgiv/Publikationer/2001/87-7972-007-1/pdf/87-7972-008-0.pdf
(13) https://pvc.dk/om-pvc/ofte-stillede-spoergsmaal-om-pvc/
(14) https://www.danskplast.dk/materialer-miljoe/
(15) https://mst.dk/kemi/kemikalier/fokus-paa-saerlige-stoffer/ftalater/
(16) https://mst.dk/kemi/kemikalier/fokus-paa-saerlige-stoffer/