Sådan forvandler du en budget plantesæk til en luksus plantesæk

Plantesække kan fås i alle mulige kvaliteter og priserne kan også variere ganske meget afhængigt om det skal være 40 eller 50 l- øko eller den billigste. Det kan hurtigt blive en halvdyr fornøjelse, hvis man udelukkende bruger plantesække til at dyrke i.

Med få midler, kan du selv forvandle en budget plantesæk til en næringsrig luksus plantesæk med øget jordvolume – næsten gratis.

Det brugte vi:

  • Plantesæk
  • Græsafklip
  • Overskudsjord fra haven, jordfabrik
  • Kompost fra genbrug
  • Saks

Sådan gjorde vi

  1. Først rystede vi posen grundigt så jorden i plantesækken var løs.
  2. Næsten hele forsiden af plantesækken blev fjernet.
  3. ½ af jorden blev fjernet og fyldt op i en trillebør.
  4. Jorden i trillebøren blev blandet med jord fra vores jordfabrik, kompost samt græs.
  5. Jordblandingen i trillebøren, blev fyldt tilbage i plantesækken, hvor det blev blandet med det øvrige.

Med disse få og billige tiltag, forøgede vi ikke blot mængden af jord i plantesækken, men jorden i plantesækken fik en helt anden lækker krumme og struktur.

I stedet for at fjerne forsiden af plantesækken, kan du i stedet vælge at sætte den på højkant og åbne siden.
Og så følge trin 3-5. Så kan jordvolumen øges endnu mere. Det er super velegnet når man har høje planter der har brug for at blive plantet dybt.

Her i disse sække er der næsten dobbelt så meget jord i, som der var oprindeligt.

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv gerne en kommentar
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar