SOLSKOLDNING – SOLSKADER PÅ TOMATER

Hvilke tomater er udsat

Solskoldning eller solskader kan opstå  både på umodne grønne tomater og tomater der er ved at modne. Det kan både opstå på friland, som i drivhus og andre voksesteder.

Hvorfor får tomater solskader?

Solskoldning opstår, når tomater udsættes (ofte pludselig) for direkte sollys over en lang periode og opstår sædvanligvis i perioder med ekstrem varme og ofte hos tomater som har sparsom bladmasse eller ikke bliver beskyttet af blade. Det opstår når vævstemperaturen i tomaten stiger over 30 grader.  Det kan f.eks. ses hos tomatsorter som har en begrænset bladvækst/bladmasse, eller bladmassen kan være reduceret af andre årsager f.eks. grundet sygdom, skader eller hvis blade, der yder skygge til tomaterne, er blevet fjernet for at tynde ud i bladmassen. Det ses også hos tomater, som tidligere har stået beskyttet og som pludselig bliver udsat for direkte sollys, og især i varmt og tørt vejr.

Sådan ser solskoldning ud

På tomater der er blevet solskoldet, vil du se at de er områder på tomaten som vender mod solen,er påvirket. Tomaten får en lys plamage, som kan se lidt blank og gennemsigtig ud. Der kan være en gul ring omkring. Skindet bliver mere tyndt, og falde samme og efterlade et indsunket område på tomaten, som derefter kan blive mere rynket, tørt og også revne.

Hvad gør man med tomater, der er blevet solskoldet
Solskoldning er ikke en sygdom som hverken smitter eller som sådan er farlig. Alligevel er det en god ide at fjerne den, da den ødelagte overflade på tomaten hurtigt kan blive angrebet af sygdom og føre flere problemer med sig, hvis ikke de fjernes.
På solskoldet tomater, som ikke fjernes kan der hurtigt udvikle sig en brun, mørk svampebelægning på det skadede område.

Hvordan forebygges solskader på tomater
I litteraturen nævnes følgende tiltag der kan forebygge solskader

  • afdæk jorden, og undgå at vande så der kommer jord/vandsprøjt på bladene for at forebygge at skader på blade
  • undgå at bladene kommer i jordkontakt
  • vær varsom med at fjerne for mange blade fra planten, som giver skygge til tomaterne
  • dyrk tomatsorter med en god/fyldig bladmasse

Kilde:

Benton Jones; Tomato Plant Culture, In the field, Greenhouse, and Home Garden
Balaji Aglave; Handbook of Plant Disease
D. Blancard; Tomato Diseases; Identification, Biology and Control
Snyder; Greenhouse Tomato Handbook
Ep Heuvelink (ed); Tomatoes