Dyrkning af tomater i murerspande – skal – skal ikke?

Da jeg var ung studerende, og blev undervist om fødevareteknologi og fødevaresikkerhed, blev vi også undervist i brug af plastic produkter i forbindelse med fødevareproduktion, fødevaretilberedning og opbevaring af fødevarer.
Jeg husker vores underviser gjorde det meget tydeligt, at plastik kan indeholde et væld af kemiske stoffer både lim, trykfarve, overfladebehandlingsmidler og blødgørende midler. De kemiske stoffer kan afgives fra emballagen til fødevaren og kan få betydning for både fødevaren, vores sundhed og miljøet. Af den årsag, blev det gang på gang fremhævet, at plast skal anvendes til det formål, det er produceret til. Det samme budskab kan man læse på Miljø- og Fødevareministeriet hjemmeside.(8) Læs mere om emballage og fødevarer her.

Vi lærte at plastic der er produceret med et specifik formål, anvendelse eller brugsområde for øje, er produceret af stoffer og er behandlet og fremstillet på en måde, der gør at de kan modstå de belastninger som de bliver udsat for, eller kan påtænkes/forudsiges at blive udsat for. F.eks. er de små husholdningsaffaldsposer fremstillet til at opbevare fødevareaffald og emballage fra husholdningen, og ikke til opbevaring af fødevarer.(8) Affaldsposer kan være fremstillet af materialer, der kan afgive skadelige stoffer til fødevarer.(3) Hvad angår murerspande, murerbaljer mv. er de fremstillet, så de både kvalitetsmæssigt og teknisk er passende til brug inden for byggebranchen, hvor spandene f.eks. kan blive udsat for tryk, syre, store temperaturforskelle, skarpe genstande mv. De er ikke produceret med henblik på at blive brugt til at dyrke tomater. Men har det en betydning – og i givet fald hvilken? Det satte jeg mig for at undersøge.

Når vi køber tomater, eller tomatprodukter i supermarkedet er det en fødevare, der er underlagt krav om fødevaresikkerhed. Når vi hjemme i køkkenet, skære tomater ud på skærebrædt, pakker tomaterne ind i kølepose eller ligger dem i fryseren i en frysepose eller anden plastmateriale, så er det stadigvæk en fødevare, og de ting vi anvender i køkkenet, er omfattet af regler og lovgivning.

Fødevaresikkerhed & plast

Det er sådan, at plast der anvendes til f.eks. fødevarer skal være fremstillet af og på en måde der sikre, at der ikke overføres materialer til fødevaren på en uacceptabel måde (migration).(5)

Dvs. at materialer der er i kontakt med fødevarer, ikke må frigive stoffer som er toksiske (giftige) eller har uønskede migrationsegenskaber. Sagt på en anden måde, så må materialer der er i kontakt med fødevarer ikke kunne frigive uønskede stoffer til fødevaren, der kan ændre fødevarens sammensætning(1), udgør en sundhedsrisiko(5) herunder er kræftfremkaldende eller reproduktionstoksiske/hormonforstyrrende(1).

De plastbaserede materialer vi typisk bruger i husholdningen er blandt andet affaldsposer, spækbræt, engangshandsker, husholdningsfilm, opbevaringsemballage, isterningebakker/poser, køle/fryseposer. Disse produkter kunne tidligere indeholde ftalater.

Ftalater kan anvendes til at gøre PVC plast, blødt(7)(2). Der er forskellige typer af ftalater blandt andet DIDP, DBP, DINP, DEHP OG BBP(7). Fælles for dem er blandt andet, at de kan være hormonforstyrrende(7) og de kemiske stoffer kan afgives og overføres til de fødevarer, de er i kontakt med(2). Derfor skal plastmaterialer der anvendes til fødevarer, være godkendt så de overholder de fastsatte grænseværdier(2)(7). Det gælder f.eks. husholdningsfilm, engangshandsker, køle – og fryseposer. Plast (og andre genstande, beholdere mv) skal som udgangspunkt være mærket med glas- og gaffelsymbolet, der angiver at de er egnede til kontakt med fødevarer(3).

I Danmark har vi specifikke regler som omfatter alle fødevarekontaktmaterialer(4)(9), reglerne gælder produkter der er fremstillet i EU.(4) Det er materialer og genstande der er BESTEMT til at komme i kontakt med fødevarer, der er regulereret af lovgivningen(10). Alle produkter der er fremstillet i EU skal overholde samme regler(6). Virksomheder der producerer, importerer og engrosforhandler fødevarekontaktmaterialer skal sikre sig, at kravene i lovgivningen på området, overholdes(7)(8).

Fødevaresikkerhed, tomatdyrkning og murerspande/baljer

Når det handler om fødevarer, så er der inden for EU ret klare krav til de produkter, som er produceret til at kommer i kontakt med fødevarer.

Men hvilke krav er der til plasticprodukter, som f.eks. sorte murerspande som mange bruger til dyrkning af f.eks. tomater.

Iflg. mailkorrespondance med Plastindustrien, Brancheforeningen for danske plastvirksomheder, Miljøkonsulent Anders Kildegaard Knudsen, så skal al plast, der er egnet til at komme i kontakt med fødevare, være fødevaregodkendt og bære kniv og gaffel symbolet. Her er det værd at bemærke, at murerspande og murerbaljer og andre materialer der er populære at anvende til dyrkning af grøntsager, ikke er produceret med dyrkning af grøntsager for øje, og er måske heller ikke produceret i Danmark eller inden for EU, og underlagt vores retningslinier.

Murespande, murebaljer og andre plastmaterialer der bruges til at dyrke afgrøder der kan spises, kan være fremstillet af forskellige plastmaterialer. Flere og flere plastprodukter er efterhånden mærket, så man kan se hvilket materiale de er lavet af. Det er ikke alle murespande der har sådan et mærke og et tal. Står der ”3” er den produceret af PVC – PolyVinylChlorid(12) som både kan være hårdt og blødt. Den bløde PVC kan ikke genbruges(11) og kan udgøre en risiko for mennesker og miljø(12), da de kan indeholde ftalater(15)(16). Ifølge PVC Informationsrådet, ”så har de problematiske ftalater en tendens til at migrere ud af produkterne under brug”(13).

Dog har danske firmaer ifølge PVC Informationsrådet, for længst udfaset de hormonforstyrrende ftalater, og det samme gælder stort set også i Europa. Fra 2020 er EU-landene blevet enige om helt at stoppe for import til EU af varer med problematiske ftalater(13).

Står der ”2” er spanden udviklet af PE-HD – PolyEthylen, som er udviklet af hård plast. Læs mere om plast og mærker her . PE beskrives at være en af de mest miljøvenlige plasttyper(14).

Dyrker du grøntsager og andre afgrøder som f.eks. tomater i beholdere der oprindeligt ikke er produceret til at dyrke i, så opfordrer Anders

Kildegaard Knudsen til at bruge sin sunde fornuft og skriver videre ”Hvis du vælger produkter lavet i EU, samt undgår stærkt lugtende produkter, er du på rimelig sikker grund”.

Min lille uvidenskabelige undersøgelse har vist, at vælger man at anvende murespande/baljer etc. til at dyrke spiselige afgrøder, så er det en rigtig god ide at orientere sig om hvilken type plast der er anvendt, og vælge produkter der er mærket og som ikke udgør en risiko for hverken miljø eller mennesker.

Selvom vi dyrker tomater direkte i jorden, i højbede og krukker og ikke i sorte murespande, så var det alligevel rart at se, at de spande vi har stående, som jeg bruger til at fragte haveaffald i til genbrugsstationen, bærer tallet og teksten 2 – PE-HD.

 

Kilder – alle besøgt 27.5.2020:

(1) https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Vær%20opmærksom%20på%20ftalater%20i%20emballage.aspx
(2) https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Hvilken-emballage-maa-bruges-til-hvilke-foedevarer.aspx
(3) https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/lovstof/Sider/Fødevarekontaktmaterialer.aspx
(4) http://www.efsa.europa.eu/en/topics/topic/food-contact-materials
(5) https://ec.europa.eu/food/safety/chemical_safety/food_contact_materials/legislation_en
(6) http://www.efsa.europa.eu/en/news/faq-phthalates-plastic-food-contact-materials
(7) https://www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevarer/Fodevarekontaktmaterialer/Sider/default.aspx
(8) https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/lovstof/Sider/Fødevarekontaktmaterialer.aspx
(9) https://ec.europa.eu/food/sites/food/files/safety/docs/cs_fcm_legis_pm-guidance_brochure_dani.pdf
(10) https://www.foedevarestyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/Kemi%20og%20foedevarekvalitet/FKM/Grænsedragning.pdf
(11) https://www.affald.dk/da/7-10/plast/artikler/152-pvc-7-10.html
(12) https://www2.mst.dk/udgiv/Publikationer/2001/87-7972-007-1/pdf/87-7972-008-0.pdf
(13) https://pvc.dk/om-pvc/ofte-stillede-spoergsmaal-om-pvc/
(14) https://www.danskplast.dk/materialer-miljoe/
(15) https://mst.dk/kemi/kemikalier/fokus-paa-saerlige-stoffer/ftalater/
(16) https://mst.dk/kemi/kemikalier/fokus-paa-saerlige-stoffer/

2 Kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv gerne en kommentar
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar