, , ,

Frø som ikke spirer og andre problemer med små tomatspirer

Frø som ikke spirer, planter som bliver brune, rådner og planter som bliver lange og ranglede.  Det er bare nogle af de udfordringer som os som forspirer og dyrker tomater, kan møde.

Årsagen til dem er forskellige, men fælles for dem alle er, at de kan forebygges.

Herunder har vi listet tre af de problemer, som flest skriver til os om i øjeblikket

  1. Frø som ikke spirer
  2. Planter som bliver brune, og rådner
  3. Lange, ranglede planter

Efter at vi er gået væk fra at bruge jord til forspiring, og nu bruger vat og ikke jordbaseret dyrkningsmedier, er det sjældent vi oplever udfordringer med manglende spiring

Herunder kan du læse om nogle af de erfaringer vi har gjort os og hvordan vi håndtere og forebygger problemer

 

Frø som ikke spirer

Der kan være mange årsager til at frø ikke spirer. Årsagerne kan skyldes dyrkningsmediet, dvs. den jord eller andet man bruger kan være for gødningsrigt og som dermed “brænder” frøet af. Det kan også være at frøet er sået for dybt, står i for meget og fugtig jord, som dermed giver for lidt ilt til selve spiringsprocessen. Ligesom for våd jord kan være et problem, så kan det modsatte – for tør jord, og uens vanding også resultere i at frøene ikke spirer. Ligeledes kan temperaturen være ugunstig og være både for høj og for lav.

Så selvom vi synes vi behandler frøene ens, og de bliver dyrket under ens forhold, så kan forholdene nede i potten alligevel være uens, og derfor kan man se at nogen frø spirer – og andre ikke. Med andre ord, så er det ikke nok at have levedygtige frø, frøene skal også have de rette betingelser for at udvikle sig og hensigtsmæssigt. Har du frø som ikke spirer, betyder det ikke, at det er frøet som der er noget galt med.

Der kan med andre ord være rigtig mange og gode årsager til at nogle frø ikke spirer.

Her er nogen af de faktorer der har indflydelse på spiring:

– sådybde
– vandmængde
– udtørring
– uens vanding
– for koldt omkring frøet
– for varmt omkring frøet
– for kompakt jord
– mængde af såmedie
– valg af såmedie
– urent såmedie/dyrkningsbakke-potte
– brug af gødning
– insekter
– opbevaring af frø
– frøets alder og kvalitet

Hver af ovenstående faktorer har indflydelse på spiring af frøet, ligesom kombination af flere af ovenstående faktorer sagtens kan være i spil, selvom man synes man gør det samme.

Andre årsager kan være at frøet under fermentering er begyndt at spire, og derefter tørret. Det kan ske under fermentering, nogle frø spirer ganske let, og det er ikke altid så let at se. Hvis frøet er påbegyndt spiring, og få afbrudt spiringsprocessen, kan den ikke spire igen. Det samme gælder, hvis frøet har ligget fugtigt, og måske tørret lidt ud. Selvom du ikke kan se det, så kan frøet have været igang med at spire nede i jorden, og men blevet afbrudt, ved udtørring.

Hvordan frøet har været opbevaret, er også af afgørende betydning. Hvis temperaturen har været for høj, kan frøet have opbrugt sin medbragte “madpakke”, den oplagrede næring der er i frøet, og sker det, så har frøet ikke ekstra reserver at trække på, det har simpelthen ikke næring til at spire.

Har du frø som ikke spirer, så kan du overveje at ændre på nogle af ovenstående faktorer og så igen (brug ikke samme jord, grobakke til at genså, det kan være problemet ligger her).

Du kan også forsøge at finde frøene nede i potten og sætte dem over i en mindre beholder, sørge for at de står lunt og holde lidt igen med vanding. Her kan du læse mere om betydningen af temperatur og fugt ved såning

Det er så hyggeligt at gå at følge med i frøenes udvikling, og når først de små spirer er begyndt at få lidt vækst, så er det rigtig ærgerligt når planten ikke udvikler sig, som man havde håbet på og som måske ovenikøbet bliver brune, rådner og dør.

Planter som bliver brune og rådner

Når først frøet er spiret, er det vigtigt at opretholde et gunstigt vækstmiljø, som betyder at planten og dens rødder ikke står for koldt, for vådt og kompakt jord omkring rødderne, da plantens rodhals ellers kan blive angrebet af rodbrandsvamp, og få rodhalsråd

Lange, ranglede planter

Lange ranglede planter, som næsten vælter og ikke kan holde sig oprejst, er et problem som jeg hører om hvert eneste år. Den korte forklaring er, at der ikke er balance mellem temperatur og lys. Jo varmere der er jo mere lys kræver det. Her kan du læse mere om hvad du kan stille op, hvis dine planter bliver lange og ranglede.

 

 

(Senest opdateret 31.3.2022)

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv gerne en kommentar
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar