Planteproblemer: Rodhalsråd

Uanset om man er ny inden for tomatdyrkning eller har dyrket tomater i mange år, så oplever vi alle fra tid til anden at få problemer med planter som bliver syge, eller der opstår udfordringer på stængler, blade, blomster, tomater. Eller de bliver angrebet af skadedyr.

Der kan være utrolig mange årsager til at sygdom opstår. Det kan være fremkaldt af jord- eller vandbårne bakterier, svampe, vira eller skyldes ugunstige vækstbetingelser som skyldes forkert temperatur, vandforsyning, lys, luft, vækstmedier mv. En plante som ikke er i trivsel, hvor vækstbetingelserne ikke er optimale, vil vise symptomer på blade, stængler, blomster mv. Udover planten viser symptomer, så vil plantens modstandskraft være reduceret og være mere modtagelig for angreb af både sygdom og insekter.

En af de problemer som der er blevet skrevet til mig om, er misfarvning på deres små kimplanter og planter der visner, hvilket kan tyde på rodhalsråd.

Rodhalsråd skyldes iflg. litteraturen, ugunstige vækstforhold som feks. kulde og overvanding. Det kan være at planten står i alt for meget og/eller kompakt jord, og konstant våd og kold jord. Planter svækkes og angribes let af svampe.

Rodhalsråd kan vise sig ved at stænglen ændrer farve, misfarves og bliver indfalden, planten mister blade og rødderne bliver sorte og rådner.

For at forebygge rodhalsråd er det vigtigt at sørge for jorden både er veldrænet, ikke er for våd og kold.

Nogle af de tiltag vi selv benytter os af, er dels at benytte f.eks. vækstmedier som ikke er jord-baseret, og dels sørge for at planten står i en begrænset mængde voksematriale – kokosjord, jord etc. og når vi flytter dem fra spirekasse til potte/kop, sørge for at det at der ikke er så meget jord, at det er veldrænet, og kun vande i det omfang, som planten har behov for.

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv gerne en kommentar
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar