Har du først een gang oplevet at komme ud til et drivhus hvor mange af tomatplanterne i løbet af natten er blevet spist, ja, så har du formentligt haft besøg af larver.

Larverne gemmer sig om dagen, og er fremme om natten og spise, og her er tomatplanter en favorit!

Uagtet at jeg holder meget af de sommerfugle larverne udvikler sig til, så er jeg altså ikke villig til at ofte mine tomatplanter. Jeg har nu fundet en enkel, let løsning, der tilmed er gratis, som skulle kunne løse problemet. Det lyder lovende – og det skal afprøves i år!

Metoden består i al sin enkelthed i, at skabe en barriere. Her er pap eller anden stift emballage velegnet – f.eks. mælkekarton.

Klip en rengjort mælkekarton op, og klip en cirkel, her kan du bruge f.eks. en emballage fra skyr eller andet til at tegne efter. Lav en ridse i siden og et hul i midten. Vip skiven let fra hinanden og sæt “kraven” omkring tomatplanten, så den er helt tæt, men lige løftet lidt fra jordoverfladen.

“Kraven” skulle forhindre larveangreb! Jeg kan ikke forklare, på hvilken måde  – men da jeg pt. ikke har andre brugbare alternativer på hånden, og denne metode er hurtig, let, tilmeld gratis og ikke skader planten, synes det at være værd af teste.

“Kraverne” kan laves af næsten hvad som helst – vi har valgt at forsøge med hhv. en tom wc-rulle og klippet nogle ud, af tomme mælkekartoner samt lavet strimler af staniol. Mælkekartonerne og staniolen synes at have den fordel, at overfladen er vandafvisende.

For at undgå at larvene bruger blade der hænger ned tæt mod jorden til at kravle op af, for at komme til planten, har vi løftet nogen af bladenen væk så de er løftet fra jorden, bundet nogen op og også fjernet nogle små blade helt.  Her har vi vha. sølvpapir løftet bladene væk fra jorden. WC-rullen har vi sat et lille stykke ned i jorden og tæt på planten, – det skulle kunne forhindre larven i at få adgang.

Nu må tiden vise, om det er en metode der rent faktisk virker!

Har du haft larvebesøg og fundet en bæredygtig måde at undgå larvebesøg, så skriv dine tips og tricks i kommentarfeltet, så også andre kan få glæde af dine erfaringer.