Opbinding af tomatplanter i drivhus

De tomatplanter vi dyrker i drivhuset, er alle af den indeterminante type og har en næsten ubegrænset vækst i højden. Tomatplanterne har fra naturens side sædvanligvis en tynd ranglet stamme, og er en krybende plante. Den er med andre ord ikke skabt til at stå lige op, og holde sig selv, men istedet vokse hen og op ad hvad som helst den møder på sin vej. På stammen udvikler den luftrødder, og de vil etablere sig som egentlige rødder, når de kommer i kontakt med jord eller ligende materiale.

Sidste år lod vi en tomatplante vokse vildt, som den ville – og det var et helt utroligt syn og ganske interessant at se hvordan den udviklede sig. Dens stammer blev ganske tykke, og stod stabilt selv i de perioder hvor det blæste kraftigt og vi havde skybrud. Tomatplanten fik en ganske tæt vækst, hvilket ikke udgør et problem, da der udenfor er en høj luftgennemstrømning omkring planten.

I drivhuset hvor luftgennemstrømningen er en helt anden, kan det være ganske problematisk at lade tomatplanterne vokse hen ad jorden. Dels vil drivhuset hurtigt vokse til, og mangel på især tilstrækkelig med luftcirkulation vil give en uhensigtsmæssig høj luftfugtighed og stillestående luft mellem planterne og planternes blade og frugter. Det øger risikoen for sygdom og et mindre udbytte af tomater.

I drivhuset binder vi vores planter op, og begrænser deres vækst blandt andet ved at knibe sideskud.

Tomatplanter der er fyldt med tomater, kan blive vældig tunge og kræver at det man bruger til at opbinde med er brudfast og fleksibelt.

Vi har i hver side af drivhuset monteret en belagt stålwire, der sidder langs drivhusets sider og løber gennem nogen øjer som sidder fast i drivhuets profiler.

Fra stålwiren hænger vi snore ned til tomatplanten og sætter snoren fast på planten med en stor løkke, der er langt størrer en stammen, da stammen vokser i løbet af sæsonen, og det skal den have plads til, uden at løkken laver sår på planten.  Herefter guides tomatplanten rundt om snoren.

Vi har efterhånden prøvet alverdens former for snor, vi har endnu ikke fundet noget der er mere holdbart end mursnor. Kønt er det ikke, men snoren holder hele sæsonen uden at knække.

Snoren bindes fast til stålwiren med et såkaldt simpelt løbeknob, hvor den løse ende er ekstra lang. Så kan vi let løsne knuden senere på sæsonen, når planten når op til stålwiren, og sænke planten ned mod jorden, så de lange bare stængler, hvor der ikke vokser tomater, kommer i kontakt med jorden.

I løbet af ganske kort tid vil der dannes rødder på stængelen, og planten vil have et endnu større rodnet at suge vand op fra. Vi kunne også vælge at skære den overskydende stængel af, når der var etablereret rodnet på den nye del. Det vælger vi ikke at gøre, da vi ved udplantningen anvendte den lodrette metode, som har den fordel at plantens rødder stikker dybt,og muliggør at planten kan hente vand fra dybere jordlag. Hvis vi skar den overskydende stængel af, så vil vi afskære planten fra den mulighed, da de nye rødder ligger i det øverste jordlag.

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv gerne en kommentar
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar