Når tomaterne skal udplantes i drivhuset, på friland, bed eller i krukke bruger vi forskellige metoder, som vi synes hver især har sine fordele.

I drivhuset udplanter vi tomatplanerne direkte i jorden, og vores foretrukne måde er den lodrette metode, hvor vi planter dybt vha. pælebor – som vi har skrevet mere om her.

På friland mixer vi den lodrette metode med den vandrette metode, afhængigt af om vi udplanter et sted hvor der er ubegrænset jord under planten eller det er f.eks. i et højbed, hvor der måske ikke er muligt at sætte planten så dybt, som der måske er behov for. Den lodrette metode synes vi har vist sig at være utrolig effektiv, da plantens rødder kan nå et godt stykke ned i jorden, og dermed opsuge fugt og vand fra dybere jordlag – også i perioder med meget varmt vejr.

Vandret metode

Den vandrette metode bruger vi primært i højbede, og fortrinsvis til planter som lige pludselig er blevet lange. Det er rent faktisk også en metode vi har brugt, da vi dyrkede i plantesæk og brugte selvvandingskasser.

Metoden er den samme – i jorden graver vi lang fordybning, og i plantesækken åbnede vi sækken og lavede en lille fordybning i jorden.  Forsigtigt ligger vi planten i fordybningen og det meste af plantens stængel dækkes med jord – kun en lille top, lader vi stikke op af jorden, støttet til en pind. Naturen skal nok sørge for at den fortsætter med at vokse opad. Ulempen ved den vandrette metode er, at du kan risikere at beskadige planten hvis du på et senere tidspunkt vil bruge samme metode til andre planter, du dyrker samme sted eller senere vil plante naboplanter. Af samme årsag placerer vi alle de planter vi vil bruge den vandrette metode til, med det samme – samt tagetes, morgenfrue og basilikum. Så kommer vi ikke til et senere tidspunkt til at beskadige rødderne.

Kryds – og Cirkel metoden

Kryds- og cirkel metoden bruger vi primært når vi udplanter i krukker. Krydsmetoden bruges kun til meget lange planter, og går i al sin enkelthed ud på at ligge planten – som ved den vandrette metode, dog drejes planten tilbage mod rødderne og krydser sig selv. Metoden kan være lidt tricky, og kræver opmærksomhed og nænsomhed, så ikke stænglerne knækker. Vi har sjældent planter der er så lange, og efterhånden er det cirkelmetoden vi oftes bruger.

Cirkelmetoden er super nem, når vi ompotter til runde krukker/potter, da vi simpelthen lader stænglen følge krukkens form, og lader et lille stykke af den øverste del af planten stikke op. Derefter fyldes op med jord. Planten vil nu slå rødder på resten af stænglen der er begravet under jorden.

Tag toppen!

Er din tomatplante blevet vældig lang, kan du vælge at klippe plantens øverste 20-30 cm af, og sætte i vand. Efter nogen tid vil stænglen have dannet nye rødder, og med et nyt solidt rodnet kan du plante den i jorden – og nemt med den lodrette metode. Denne manøvre  sætter naturligvis planten lidt tilbage, da den skal igang med danne nye rødder, men det kan være et godt valg i situationen.