Knibning af tomatplanter

Når tomaterne er udplantet, og begynder at vokse, er vi opmærksomme på at passe planterne i forhold til plantetypen. Det er både af hensyn til udbyttet, men også for ikke at ende op med en tomatplante-jungle. Den løbende pasning handler her om knibning, der i alt sin enkelthed går ud på at fjerne nye, spæde skud fra planten. Det gør vi for at begrænse plantens vækst, men kun på de planter der ikke naturligt har en begrænset vækst. Se vores tidligere indlæg om de forskellige sortstyper, for en uddybning af væksttyperne, og hvilke der kan/skal og ikke skal knibes.

Knibning af indeterminante & determinante sorter

Det er typisk kun de indeterminante sorter det strengt taget er nødvendigt at knibe. Tomatplanter har det med at sætte sideskud i hvert eneste bladhjørne – dvs. hver gang der på stammen af tomatplanten sidder nogle blade, vil der mellem stammen og bladene, efter et stykke tid, dannes et sideskud. Hvis sideskuddet får lov til at vokse, vil det opføre sig ligesom hovedstammen, og vil selv også danne nye sideskud. De nye sideskud vil igen opføre sig som en

ny stamme, og det hele gentager sig igen og igen og igen. De indeterminante planter kan som regel fortsætte med at vokse, indtil sygdom eller frost tager livet af dem. Hvis ikke sideskuddene fjernes, kan planten meget hurtigt udvikle sig til at være et totalt virvar af blade og stammer, der vil forhindre en god luftcirkulation, og dermed vil have høj risiko for at blive angrebet af gråskimmel. Derudover vil dannelsen af tomaterne også blive påvirket, med små kedelige tomater til følge.

På de indeterminante sorter, fjerner vi hvert nyt sideskud der vokser frem på planten. Jo før det bliver gjort, des bedre, for planten skades mindre når det er et lille skud der fjernes, end hvis det har nået at vokset sig stort.

Determinante sorter skal ikke knibes. Determinante sorter har en naturlig begrænsning af væksten – de vokser simpelthen kun til en vis størrelse, så for hvert sideskud man kniber af dem, snyder man sig selv for en masse tomater.

Fjernelse af små sideskud

Når sideskuddene er små, er de ganske nemme at fjerne. Måden vi gør det på, er ved at knibe skuddet over mellem to negle, helt nede ved bladhjørnet.

Fjernelse af sideskud der er blevet store

Tidligere år har vi, hvis sideskuddet er blevet lidt stort, knækket det af, ved først ved at bukke det helt over til den ene side, og derefter bukke det til den anden side. Hvis det blev meget stort, skar vi det af med en ren kniv, for at få et helt rent snit, som planten selv kunne hele op. Vores erfaring er, at metoden ikke er helt risiko fri, da fjernelse af store sideskud kan give for store åbne sår på tomatplanten. Sår på planten kan give grobund for gråskimmel, især hvis planten dyrkes i et fugtigt drivhus med mangelfuld udluftning. I år skærer vi kun, hvis vi ikke har anden mulighed. Er der ”pludselig” kommet store sideskud, som vi vurderer er bedst at fjerne, så bruger vi en skarp kniv/havesaks, der desinficeres mellem hver plante, for at sikre at vi ikke kommer til at overføre noget fra den ene plante til den anden, og i et åbent sår – der efterfølgende måske kan udvikle sig til svamp eller bakterieangreb.

Se sideskud som topskud – vores fortrukne metode

Vores fortrukne metode er at lade de sideskud som er blevet for store, vokse lidt og så behandle det som et topskud. Dvs. at vi kniber toppen væk, hvilket vil standse væksten. Derved undgår vi at skære i planten, og efterlade sår som så kan blive indgang for bakterier, svamp, skadedyr og sygdom. Med andre ord, så forsøger vi at fjerne sideskud der er meget små, og som efterlader ingen eller kun et minimalt sår på planten, som den sagtens kan hele hurtigt op. Vi fjerner som regel sideskud dagligt, men er det et lidt større sideskud (som stadig er kort) venter vi til der er udsigt til et par tørre, varme og solrige dage, så luftfugtigheden er lav i drivhuset. Det er vores erfaring, at sygdomsrisikoen sænkes og såret på planten heles hurtigere op.

Genbrug sideskud – og få nye tomatplanter

Større sideskud der fjernes, kan genbruges og blive til nye planter. Vi har bedst erfaring og held med sideskud der har en længde på 5-6 cm. Sættes skuddet i vand, vil det efter et par dage begynde at danne rødder nede i vandet, og kan efter en eller to ugers tid plantes ud, og man har derved fået en ny tomatplante der sortsmæssigt er en nøjagtig kopi af planten man tog den fra. På den måde kan vi hurtigt få nye planter af samme tomatsort, og langt hurtigere, end ved at så nye frø. En anden sidegevinst er, at skuddet synes at være hurtigere til at sætte blomst og give tomater.
At sideskuddene opfører sig som en ny hovedstamme har været nyttig viden for os, i de situationer hvor vi har været så uheldige at være kommet til at skade, eller knække plantens “rigtige” stamme. I de tilfælde har vi blot ladet et sideskud vokse, og vupti – så er planten reddet, da den har fået en ny stamme.

Sideskud – som reservestamme

Nogle gange, hvis der er plads i drivhuset, og planten ellers er sund og rask, lader jeg et enkelt eller to sideskud være, og lader det vokse ud. Derved vil planten få to eller tre stammer, give et lidt højere udbytte, og jeg vil have en reservestamme, hvis der skulle ske den oprindelige hovedstamme noget.

Knibning af semideterminante sorter

De semideterminante kan arte sig meget forskelligt, så hvis jeg ikke har erfaringer med sorten fra tidligere år, kniber jeg dem som udgangspunkt ikke. Hvis planten udvikler sig, og bliver meget stor, med mange stammer der fortsætter med at vokse, tynder jeg ud i de stammer der endnu ikke er begyndt at udvikle tomater. Jeg fjerner så meget, at der skabes tilstrækkelig luftcirkulation omkring blade og stængler.

Knibning af indeterminante sorter – af dværgtypen

Dværgtomatsorter bliver ikke så store som de normale sorter, men er lige så dygtige til at sætte sideskud. Og selv om de er mere kompakte, vil de indeterminante dværge blive ved med at vokse indtil de må bukke under for frosten til efteråret. Så dem kniber vi også – ellers kommer de til at overtage drivhuset – dværg eller ikke dværg.

 

Artiklen er opdateret 27/07 2020

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv gerne en kommentar
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar