Indeterminante og determinante tomatsorter: Fordele og ulemper

Når du skal til at vælge hvilke tomatsorter du skal dyrke, kan det være en god ide at skele lidt til, hvilke fordele og ulemper der kan være ved de forskellige vækstformer.

Herunder har vi skitseret nogle af de fordele og ulemper som vi mener der kan være. Er der nogen vi mangler, så tip os gerne i kommentarfeltet.

Indeterminante tomatsorter

Fordele ved at dyrke indeterminante tomatsorter
  • de blomstrer og producerer tomater over en lang periode
  • de er ofte slanke, og fylder ikke meget i bredden
  • de kan blive ved med at give tomater indtil den første frost
  • du kan nemt tage sideskud af, og hurtigt få en ny plante der vil blomstre hurtigere
Ulemper ved at dyrke indeterminante tomatsorter
  • de skal bindes op
  • de skal knibes: Sideskud skal helst tages væk (og mens de er små) for at øge udbyttet
  • de bliver ved med at vokse i højden
  • topskuddet skal knibes af for at stoppe væksten og fremme modning

Eksempler på indeterminante tomatsorter

Determinante tomatsorter

Fordele ved at dyrke determinante tomatsorter
  • de vokser til en bestemt højde, og stopper så højdevæksten
  • de kan dyrkes i krukke eller potte eller andre steder med begrænset plads
  • de sætter blomster og frugter over en forholdsvis kort periode, dvs. du høster tomaterne på planten, samtidig eller over kort periode
  • de kan ofte med fordel dyrkes med flere hovedstammer, hvilket giver en mere buskform og flere tomater
  • de kræver mindre pasning, da sideskud ikke skal knibes
Ulemper ved at dyrke determinante tomatsorter
  • de giver tomater over en forholdsvis kort periode
  • de kan fylde en del i bredden og derfor kræve lidt god støtte
  • planten kommer nemt til at se lidt kedelig ud når tomaterne er ved at være modne
Eksempler på determinante sorter