Mariehøns er et effektivt våben i den biologiske krigsførelse mod bladlus!

Mariehønsene hører til de nyttedyr, som vi gør lidt ekstra for at tiltrække og beholde i haven.

Når mariehønsene er effektive at bruge til at føre biologisk krigsførelse mod bladlus, så skyldes det at de voksne mariehøns kan lugte bladlusene, da bladlusene udskiller særlige duftstoffer. Når mariehønsene flyver rundt, kan de altså opfange disse dufte, og hurtigt lokalisere hvor der er bladlus. Mariehønsene er rigtig effektive, men mariehønenslarver er særligt interessante, da de har en næsten umættelig appetit på bladlus.

Når solen begynder at få magt om foråret, kommer mariehønsene frem og samler sig gerne i større grupper, blandt andet for at parre sig. Efter parringen, lægger hunnen æg på blade mv.

Mariehønsenes larver klækker efter ca. en lille uges tid, og begynder straks at lede efter føde, indtil den ca. tre uger efter forpupper sig i en uges tid, og forvandler sig til en ung mariehøne på jagt efter bladlus. De unge mariehøns har en glubsk appetit og er ganske optaget af at spise alt hvad de overhovedet kan, for at kunne overleve vinteren.

Når sommer bliver til efterår, begynder mariehønsene at finde samme i store grupper, gå i dvale og overvintre, – gerne i nåletræer og visne blade indtil næste forår, hvor mariehønsene myldrer frem fra deres skjul, og går straks i gang med at finde en mage. Mariehøns er ikke kræsne og elskovsakten kan sagtens foregå med flere partnere og over adskillige timer.

Vores viden om mariehøns er afsindig nyttig, da vi kan indrette vores have så den er attraktiv for mariehøns at være i. Det handler om steder der giver beskyttelse, tiltrækker andre mariehøns og er egnet til parring og overvintring, og ikke mindst kan tilbyde føde og vand til mariehønsene og ders larver. De ikke kan dufte vand, som de kan dufte bladlus, og er afhængige af at der er væske, hvor de er eller lander.

Tæt ved vores drivhus, har vi et lille nåletræ – en sukkertop – stående.  Sukkertoppen har vist sig at være ekstremt værdifuld!

Den giver beskyttelse til mariehønsene, fungerer som overvintringssted og mødested for parringsklare mariehøns i foråret!

Omkring nåletræet har vi stauder, og kvas – som er et yndet sted for mariehønsene at lægge deres æg, og larverne at forpuppe sig.

Derudover er sukkertoppen en fremragende kilde til væske, da der på nålene samler sig vanddråber.

Med placering tæt på vores drivhus, og mariehønsenes evne til at kunne dufte sig frem til bladlus, så håber vi at mariehønsene – sammen med de øvrige nyttedyr og nytteplanter, holder vores drivhuse bladlusefri.

Kilder: Haveselskabet, Gyldendals Store Havebog