Vanding med regnvand

Vandkrævende tomatplanter – opsamling af  regnvand

Tomatplanter har brug for rigtig meget vand for at kunne vokse, udvikle tomater og ikke mindst til at afkøle sig selv. Tomater der dyrkes i drivhus eller et andet sted hvor temperaturen kan være meget høj, har et øget vandbehov, da de faktisk bruger 2/3 del af det optagne vand, til at køle blade og frugter. Det giver derfor god mening for os at opsamle regnvand og bruge det til vanding. Ikke alene er det fornuftigt rent miljømæssigt, men det kan også bidrage til at holde vandregningen nede.

Dyrkning af tomater i plantesække eller krukker – og brug af regnvand til vanding

Vi dyrker en masse tomater i krukker, og da vi stort set udelukkende bruger regnvand til at vande vores tomatplanter med, kræver det ekstra opmærksomhed af os, for at bevare planternes trivsel og sundhed.

Regnvand er blødt, indeholder ikke kalk og pH-værdien vil være et sted mellem ca. 4-5.5 – som betegnes surt. Det er ofte noget som surbundsplanter trives ved, men tomatplanter skal helst dyrkes i jord hvor pH-værdien er mellem 6,5 (sandjord) og 7,5 (lerjord). Da postevand har en pH værdi på ca. 7 – som er udtryk for en neutral pH værdi, så er postevand vældig egnet til at vande med – og regnvand mindre egnet. Det er surhedsgraden i vand, og siden i jorden, der har betydning for næringsoptagelsen.

Når vi dyrker i krukker/ampeller (og plantesække) så har vi gjort for vane at

  • Skift mellem at vande med regnvand og postevand, og gøder kun når vi bruger postevand
  • Bland postevand og regnvand, så bliver vandet mere kalkholdigt, og ph-værdien øges

Dyrkning af tomater direkte i jorden – viden om regnvand vi fandt nyttig

I vores drivhus dyrker vi udelukkende tomater der står direkte i jorden, og her bruger vi regnvand til at vande med hver gang og som den eneste vandkilde. Det skyldes at havejord som tommelfingerregel indeholder masser af kalk. Inden vi udplantede, testede vi pH-værdien i jorden for at undersøge om der var behov for at øge eller sænke pH-værdien i jorden i forhold til, hvad der er optimalt for tomatplanterne.

Når vi bruger opsamlet regnvand til vanding, er vi opmærksomme på ikke at ramme hverken blade eller tomater med regnvandet. Man kan sige at det regnvand der kommer fra oven er ens uanset hvor det lander. Det er vejen videre der kan give problemer. Regn opsamlet fra et tag kan dels kan indeholde partikler fra tagbelægningen og derudover er det iflg. miljøstyrelsen fortrinsvis fugleklatter der bidrager til forurening. Men også andre dyr færdes på tagene som f.eks. katte, mår og gnavere. Alt dette vil blive blandet sammen nede i regntønden, hvorfor det er en god ide at have rensefilter på.

Hvor kan regnvandet opsamles fra

Men hvilke overflader er egnet til at opsamle regnvand fra? Er der nogen overflader/tagtyper der er decideret uegnet at opsamle regnvand fra? Det satte vi os for at undersøge, og også hvilken evidens der ligger bag de eksiterende anbefalinger på området.

Vi har i løbet af april og maj 2020 været i kontakt med Bolius Videncenter, Fødevarestyrelsen, Miljøstyrelsen/Miljø og Fødevarministeriet, samt blevet henvist til WHO´s rapport og retningslinier om asbest i drikkevand og har læst rapporten fra Klimatilpasning om genbrug af regnvand.  Den megen litteratur som Miljøstyrelsen har henvist mig til, gav indtryk af, at der ikke er konsensus på området, og at der er forskellige vurderinger af hvilke tagtyper og overflader, der er egnet/uegnet til at opsamle regnvand fra og bruge til vanding af spiselige afgrøder. Det var ikke rigtig muligt for mig, at få et konkret svar fra myndighederne, dog var meldingen, at det ud fra et forsigtighedsprincip, var det bedst ikke at bruge regnvand fra asbesttage.

Da jeg stadig ikke havde fundet svar på mine spørgsmål, kontaktede jeg Jes Clauson-Kaas, chefkonsulent Plan- VS, Regn- og Spildevand, HOFOR som er en af forfatterne bag rapporten fra Klimatilpasning. Jeg forelagde ham de oplysninger jeg havde fundet, og som jeg fandt var modstridende, for at høre hans kommentarer og anbefalinger på området.

Ifølge Hr. Clauson-Kass, er der ikke særlig meget forskning på området, og den viden man har, stammer hovedsagligt fra litteratursøgning samt udenlandsk forskning. Han fortalte at der er flere faktorer der kan have betydning for, hvorvidt opsamling af regnvand fra asbest tage, og tage med forskellig andre typer af belægning, kan udgøre en sundhedsmæssig risiko, når det bliver anvendt til vanding af spiselige afgrøder. Forhold der kan have betydning er tagets alder, om der er brud i overfladen, og/eller det er blevet behandlet – f.eks. højtryksrenset og/eller malet – samt hvordan regnvandet bliver anvendt.

Hr. Clausaon-Kass fortalte, at der kunne opstå problemer når regnvand bliver brugt til at overbruse planter, da der kan efterlades partikler på overfladerne blandt andet på blade, tomater mv., når vandet fordampede. Partikler som kan være sundhedsskadelige at indånde og indtage. Derfor anbefales det, at når man bruger regnvand til vanding, især afgrøder der skal spises, er opmærksom på kun at vande jorden tæt ved planten og ikke ramme hverken plante eller tomater.

Det var for mig virkelig nyttig viden og giver så god mening.

Ud fra et forsigtighedsprincip, synes det at være rigtig fornuftigt at følge Fødevarestyrelsens anbefalinger og ikke opsamle og bruge vand fra tag eller overflader, der er af

  • zink eller kobber
  • eternit fra før 1988, grundet mulighed for asbestforekomst
  • tagpap, der er ny (det første år efter det er lagt)
  • tage der nyligt er blevet behandlet (højttryksrenset og/eller malet)

– og derudover sørge for at regnvandet kun kommer på jorden, og ikke planten eller tomaterne.

Flere gode råd fra Fødevarestyrelsen kan findes på kendkemien.dk

Opdateret 27.5.2020

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv gerne en kommentar
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar