Hvide fluer / Mellus

Selv de meste erfarne tomatentusiaster, kan få problemer med skadedyr, syge planter mv. Vi har nu lært, på den hårde måde, at kendskab til de største skurke og fælder, er afgørende for at opretholde og fremme et sundt miljø i drivhuset og dermed også sunde og raske planter. Vi har også lært, hvad vi kan gøre, hvis uheldet er ude, hvordan vi kan afhjælpe det. Faktum er, at skadedyr og problemer meget hurtigt kan gøre stor og uoprettelig skade.

Vi vil løbende dele vores nogle af de erfaringer i har gjort os. Vi har tidligere skrevet om sørgemygbladlus og smutuglen. I denne artikel vil vi se nærmere på hvide fluer – eller mellus, som de også hedder.

For nogen år siden, oplevede vi det værste angreb af hvide fluer – mellus, nogen sinde. Vi havde haft drivhus i flere år, og aldrig oplevet noget ligende. Uanset hvad vi gjorde, var det en ulige kamp, og den sæson var det ikke os, men mellusene der “vandt”. Dels er mellus irriterende at have i drivhuset, og dels formerer de sig hurtigt i sådan et omfang, at det skader både planter og tomater.

Hvad er mellus?
Der er flere typer af mellus. Dem vi fortrinsvis møder i drivhuset med tomater, er væksthusmellus (Trialeurodes vaporariorum). Mellus er ganske små hvide flyvende insekter som blot er et par mm lange. De er nært beslægtede med bladlus og skjoldlus. Mellus gør skade på planterne både gennem deres ekskrementer, og ved at suge plantesaft af blade og stængler, hvorved planten svækkes. Mere om det længere nede.

De hvide fluer er voksne individer, som holder til på undersiden af fortrinsvis unge blade. De ældre blade er opholdssted for mellus æg, larver og tidlige stadier af hvide fluer (nymfer) som endnu ikke er færdigudviklet og som kun bevæger sig umiddelbart efter de er klækket fra ægget, til et sted på bladet, hvor de placerer sig. Æggene er hvide, ovale og sidder fast på bladene, og de klækkes efter 4-5 dage. Nymferne er lyse – hvide/lysegrønne. De nymfer som er gået til, er sorte. I larvestadiet sidder de fast med en tråd på bladet, og kan ikke bevæge sig. Det kan de ikke, fordi de ben de blev født med, da de klækkede fra ægget, forsvinder efter ca. et døgn.

I den næste uges tid til ti dage, udvikler larverne sig gennem flere hudskifter (ca. 4 udviklingsstadier) indtil den forpupper sig, og den voksne mellus udklækkes. Lavestadiet varer ca. en måned ved omkring 20 grader. De voksne mellushunner kan ganske hurtigt efter klækning (1-2 døgn), formere sig ved at blive befrugtet og lægge æg. En mellus livscyklus er 4-5 dage som æg, ca. 7-10 dage som larve før den forpupper sig, og derefter går der ca. 4 uger, før puppen klækker. Så fra æg til voksen og formeringsdygtig mellus, går omkring 6 uger. Voksenlivet for en mellus er ca. 4 uger. I den tid, kan en mellushun lægge flere hundrede æg.

Når vejret er varmt og temperaturen stiger, så reduceres deres cyklus, og kan gennemføres på under ca. tre uger.

Det fascinerende ved mellus er, at forholdet mellem hanner og hunner der udklækkes, hele tiden afpasses til den aktuelle situation. Er der flere hunner end hanner, så udvikles der fortrinsvis hanner af æggene. Naturen sørger altså for at der opretholdes en vis balance, så fremtidens generationer af mellus sikres.

Hvordan kan man se, at der er mellus?
Mellus opholder sig fortrinsvis på plantens blade, og bliver de forstyrret flyver de op, og finder hurtigt et nyt sted at sidde. Både larver og voksne mellus ernærer sig af plantesaft.
Andre synlige tegn på at der er angreb af mellus, er glinsende og klistrede blade.

I tilfælde hvor der er utilstrækkelig kontrol/bekæmpelse af hvide fluer, er det ikke ualmindeligt at se beige til brune spots/aftegninger på bladene – og sorte pletter især på underside af bladene.

Hvorfor er det problematisk med mellus på tomatplanterne?

Hvide fluer eller mellus, er problematiske på flere måder. Den klæbrige substans, som de udskiller og som kaldes honningdug, er efterladenskaber fra de voksne mellus og deres larver (mellusekskrementer). Den søde honningdug, er ideel levested for svampe som lever på overfladen. Nogen steder betegnes det som en form for sodskimmel, som er en skimmelsvamp, som i sidste ende kan tage livet af planten. Skimmelsvampene dækker bladets overflade, og forhindrer bladene i at optage lys, og dermed få energi til at vokse.

Derudover kan en lang række vira (blandt andet ToCV, TICV, TGMVog TYLCV) overføres med hvide fluer.

Angreb af hvide fluer, kan resultere i en stagnation og reduceret plantevækst, kan ødelægge tomaterne som dels kan få en ubehagelig overflade og dels kan få misfarve og efterlade pletter på tomaterne.


Sådan greb vi det an

Da vi opdagede angrebet, gik vi straks igang med at eliminere de flyvende og voksne individer, ud fra den tese, at hvis der ikke var nogen voksne individer, så var der heller ikke nogen der kunnen formere sig. Vi læste om nyttedyr, og besluttede at investere i en pakke snyltehveps.

Vi læste, at var angrebet meget stort, kunne man støvsuge planterne og drivhuset for voksne insekter, og derefter sprøjte med insektsæbe på undersiden af bladene, for at ramme æg og larver. Ved den fremgangsmåde, kunne man sørge for at bestanden af mellus var tilstrækkelig til at snyltehvepsene kunne ligge deres æg i dem og ernære sig af væsken fra larverne, men ikke større end at bestanden af mellus voksende hurtigere end snyltehvepsene kunne formere sig.

Vi startede med at støvsuge alle blade på planterne, og sprøjtede derefter med insektsæbe. Støvsugeren havde en god effekt på de voksne fluer. Jeg fandt ud af, at hvis man daskede til planterne, fløj fluerne op og søgte tit og ofte mod drivhusets glas. Så med en god portion tålmodighed, blev planterne rystet og mellus støvsuget væk. Metoden synes at være temmelig virksom mod de voksne mellus.

Desværre fortsatte problemet. Vi investerede i flere snyltehveps, men uanset hvad vi gjorde, eksploderende mængden af mellus. Vi formåede at holde angrebet nogenlunde nede, med kombination af jagt på voksne individer, snyltehveps og tørrede bladenes underside af med en klud der var skyllet i en blanding af sæbe og sprit. Trods vores ihærdige indsats kom vi aldrig helt af med dem. Vi fandt dog senere på sommer ud af hvorfor, vores indsats havde haft en begrænset effekt

Derfor fejlede vores indsats
Vi vidste godt, at hygiejne i drivhuset var vigtigt, og at gamle blade og utilstrækkelig rengøring kunne være medvirkende årsag til at skadedyr kan overvintre. På daværende tidspunkt, havde vi lige sat et helt nyt drivhus op, og var ret overbeviste om, at skulle vi få problemer med bladlus eller andet, så ville det være noget der kom udefra. Da vi fik mellus, kom det bag på os. Vi var temmelig forundrede over, at vores indsats med støvsugning, insektsæbe og snyltehveps ikke skaffede os af med dem. Men faktisk var der en rigtig god grund til det.

Ved et tilfælde fandt vi ud af hvorfor, da jeg ville plukke hyben bag drivhuset, og der fløj en masse hvide fluer op. Så forstod jeg, at det var placeringen af drivhuset der var helt galt. Havde vi dengang vidst lidt mere om skadedyr og yndede værts planter, havde vi fundet en anden placering til drivhuset. Vores fejl var, at vi placerede drivhuset et sted, hvor der var enormt mange hybenroser og almindelige roser, næsten lige op og ned af drivhuset. Hybenroser og roser er blandt yndede værtplanter for både bladlus (som vi også kæmpede med) og mellus.

Det har vi lært – og sådan gør vi nu
Hvad har vi lært? Da vi flyttede for et par år siden, stod vores oplevelse med bekæmpelse af både bladlus og mellus meget frisk i erindringen. Vi har tidligere været biavlere, og er meget optaget af at vores have skal være bi- og insektvenlig og ønsker at fremme en sund balance mellem skadedyr og nyttedyr. Derudover har vi fjernet alle roser i haven, og sørget for at plante en masse forskellige urter, krydderurter og blomster, som tiltrækker nyttige insekter. Siden dengang, har vi ikke haft mellus i vores drivhuse.

Skulle vi få besøg af mellus igen, er vi ikke i tvivl om at vi

1) Vil støvsuge drivhuset igen, og fjerne voksne mellus
2) Sætte fangstplader op ved de øverste blade og de blade hvor der sidder æg & larver
3 ) Udsætte snyltehveps

I litteraturen nævnes at hvide fluer er dårlige flyvere og har svært ved at slå sig ned steder, hvor der er vedvarende bevægelse. Med den information i mente, er det endnu mere aktuelt at sørge for at der er god luftcirkulation i drivhuset.

Har du haft mellus, og er kommet af med dem uden brug af gift, så del dine erfaringer i kommentarfeltet

Kilde:
Dominique Blancard, Tomato Diseases

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv gerne en kommentar
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar