Herfra Tomatdatabasen.dk, vil Lars og jeg vil ønske dig et GODT NYTÅR!
Tak til dig, som læser med for første gang – og til dig, som er en trofast læser.
Her i den første uge af 2023, hvor vi ser frem til et år, som vi håber bliver ikke mindre end fantastisk, får du årets første nyhedsbrev.
Det er nu snart tre år siden, vi bød velkommen til vores web-shop – som et forsøg.
I den tid der er gået, har vi vi alle, på en eller anden måde først stiftet bekendtskab med Corona, restriktioner og i året der er gået, efterdønningerne efter Corona, stigende inflation, og en økonomi der er under pres ikke mindst grundet stigning i energi og fødevarepriser.
Det har ikke ligefrem været en ønskestart for vores lille web-shop.
Trods de udfordringer, er der sket en masse hos Tomatdatabasen.dk, som hele tiden udvikler sig. Vi har ambitioner og drives af stor nysgerrig, vilje og lyst til at fortsætte med at dele vores viden og erfaringer, og tilbyde produkter af en høj kvalitet, i vores webshop.
Vi er enormt stolte over, at vi nytårsaften kunne løfte hænderne i vejret, skåle og fejre, at vores lille web-shop igen har klaret sig godt, krisen til trods.
Det skylder vi dig, og vores mange andre gode og loyale kunder, en stor TAK.!
Nyheder fra os – og en rabatkode til dig
Som du måske læste på FB/Instagram den anden dag, så har Lars og jeg et ønske om i højere grad at blive så selvforsynende med grønt, bær og frugt, som det er muligt og giver mening.
Vi har altid været optaget af at producere og gøre tingene selv.
Jeg er overbevist om, at kimen til min interesse for at dyrke selv, råvarer og lave mad fra bunden og eksperimentere, blev sået, da jeg var ganske lille og er præget af mine bedsteforældres og forældres livsstil og holdning til mad og fødevarer.
Min morfar, moster & onkel var fiskere, og derfor var der næsten altid fisk på menuen, når jeg besøgte mine bedsteforældre. Min mormor tilberedte al mad fra bunden, og her blev der brugt grøntsager, bær og frugt som de dyrkede i deres kolonihave, hvor de også boede halvdelen af året.
Min farfar var gartner og også han dyrkede frugt, grøntsager og havde masser af bærbuske i hans kolonihave i Hareskovby, hvor han også boede halvdelen af året.
I mit barndomshjem havde vi selvfølgelig også køkkenhave, bærbuske og frugttræer – ligesom mine bedsteforældre havde. Der blev opsamlet regnvand til vanding, og i baghaven var en kompostbunke og en kompostbeholder til grøntaffald, græsafklip, haveaffald der blev både varm- og koldkomposteret.
Som barn tjente jeg lidt lommepenge ved at luge ukrudt i køkkenhaven, og fik lov at have mit eget lille stykke jord, hvor jeg dyrkede radiser, ærter og kartofler. Senere fik jeg lov at lave mit eget drivhus, hvor jeg dyrkede mine egne tomater.
Min mor lærte mig om insekter, jord, kompost, biodiversitet, og jeg tror at mine bedsteforældres og forældres haveinteresse har smittet af. Som barn sankede jeg i naturen, både hyld, bær, mirabeller, hyben, æbler og nødder og gik på pære og blommerov i nabohaver. :0)
Den viden og erfaring jeg har fået gennem min barndom, har jeg igennem de sidste 25 år videreudviklet sammen med Lars. Vi startede, hvor det hele begyndte for mig, i min barndomshave, hvor også fotoene her, stammer fra.
Det var her, vores første rigtige drivhus blev sat op, vi startede med at have bier og dyrkede jorden og hvor børnene har leget under rabarber og frugttræernes skygger.
Lars er mindst ligeså nysgerrig som jeg, og har en meget stor lyst til at gøre tingene selv og fra bunden. Flere af de ting, som mine forældre og bedsteforældre eksperimenterede med, har vi taget op – både syltning, bagning, saft, henkogning, hjemmebryg og meget mere.
Vi laver vores egen eddike med eddikemor, i perioder laver vi ost, pølser og andre røgvarer, samler svampe, laver krydderier – og selvfølgelig en masse ting med tomater og chilier :0). Vi gør det sammen, og vi gør det fordi vi synes det er sjovt og meningsfyldt for os. Tiden har dog ikke altid været til at kunne nå alt det, vi gerne vil.
De seneste år, har vi haft stort ønske om at anlægge en køkkenhave. Nu, hvor vi er ved at afslutte de første store etaper af renoveringen af vores hus, er tiden til det.
Det varer ikke længe, før vi begynder at skabe plads til det i vores have. Vi har taget det første skridt, og udvalgt sorter vi har lyst til at dyrke.
Vi har nøje udvalgt mere end 30 forskellige frøsorter, både krydderurter, rodfrugter, bladgrøntsager, melon og agurk, spiselige blomster og bivenlige planter.
Vi er faktisk gået skridtet videre, og købt lidt flere frø, end vi selv skal bruge – og dem kan du nu købe i vores web-shop.
Måske du har det ligesom os, at i år skal det være – nu skal der flere grøntsager og krydderurter i haven.?
Hvis du har lyst til at slå os følge, og prøve nogle af de nye spændende sorter vi har indkøbt, så får du – som læser af vores nyhedsbrev 10% rabat, som fratrækkes, når du bruger koden ‘Buzz10’. Tilbuddet gælder så længe lager haves.
Er der sorter du savner, som du godt kunne tænke dig, var at finde i web-shoppen, så vil vi rigtig gerne høre fra dig, skriv endelig til os på info@tomatdatabasen.dk – eller direkte til Lars, på lars@tomatdatabasen.dk.
Lars og jeg sender dig vores varmeste tanker, tak for at støtte os – tak fordi du tror på os, bakker os op, bruger Tomatdatabasen.dk, følger os på Facebook og Instagram – tak fordi du gør det muligt for os, at fortsætte med vores web-shop endnu et år.
Af hjertet tak.
Vi glæder os til 2023!
De varmeste nytårshilsener
Lars & Tina, Tomatdatabasen.dk
Tomatsæsonen er godt i gang. Hos os betyder det, at der er mange tomatsorter der skal smages og bedømmes – og så skal der tages frø af de bedste tomatsorter, eller sorter som vi ønsker at dyrke igen.
Det er nemt og hyggeligt at klargøre tomatfrø, og kræver ingen som helst forkundskaber.
Gennem tiden har vi gjort os nogle erfaringer og har eksperimenteret med forskellige måder at gemme frø på.
I denne artikel, kan du læse mere om
Hvilke type tomater er velegnet at tage frø fra
Hvilke tomater er egnet til at tage frø fra
Høst af tomatfrø – uden fermentering – fordele og ulemper
Høst af tomatfrø – med fermentering – fordele og ulemper
Varmtvandsmetode – afsvampning af frø
Tørring af tomatfrø
Vores tips til fermentering
Forberedelse og vigtige noter
Før eller samtidig med du går i gang med at gemme frø, er det vigtigt at du får skrevet dine noter om sorten ned, og din bedømmelse af sorten. Har du lyst til at dyrke sorten igen, kan informationer om hvor dyrkede du sorten, hvor yderig den var, om den blev dyrket i jorden eller kapilærkasse osv. Alle disse detaljer har betydning dels for den smag du oplever tomaterne har, men også i forhold til ydeevne og trivsel, informationer som komme dig (og andre) til gavn senere. Af erfaring ved vi, at detaljerne hurtigt går i glemmebogen. Personligt gemmer vi oplysningerne sammen med informationer om sorten, på Tomatdatabasen.dk. Så har vi altid alle vigtige informationer samlet, samme sted, hvor alle interesserede kan læse med. Det giver et hurtigt, let og godt overblik. På Tomatdatabasen.dk, kan du dele din bedømmelser af tomatsorterne og du kan – lige som os, oprette din egen personlige liste, med dine egne private noter. Kom igang lige her
Når du har skrevet dine noter og bedømmelser, er det en god ide at overveje og forberede opbevaring af frøene, når de er tørret godt og grundigt.
Du kan skrive direkte på frøposen eller du kan printe gratis planteskilte/etiketter fra vores hjemmeside, som allerede indeholder en del af de informationer du har brug for.
Etiketterne kan du printe ud i forskellige størrelser, også en der passer til de gode kvalitets GRIPPIE zip-poser og de fine manilla frø poser/kuverter. Etiketterne kan du printe ud og lægge i zip-posen eller lime på forsiden. Smukt og informativt.
Læs mere om hvordan du kan printe etiketter til dine frøposer her
Hvilke type tomater, er velegnet til at tage frø fra
Inden du går i gang med at tage frø, er det godt at kende til om tomatsorten er en F1 hybrid eller en frøkonstant sort. Du kan læse mere om betegnelserne lige her.
Vi anbefaler at du alene tager frø af sorter der er frøkonstante, hvis du vil være sikker på at få tomater, der ligner den du tog frøene fra, når du efterfølgende dyrker frøene.
Undgå at tage frø fra tomater der er købt i supermarked eller feriedestinationer for at undgå spredning af den meget frygtede ToBRFV-sygdom. Læs mere om den alvorlige tomatsygdom her.
Hvilke tomater, er velegnede til at gemme frø fra
De tomater du tager frø fra skal være sunde, raske og det samme gælder den eller de planter du tager tomaterne fra, og så skal tomaten være godt moden – gerne lidt overmoden.
Tager du frø fra umodne grønne tomater, så vil frøene, ligesom tomaten, være umoden og du vil ikke få frø der er spiredygtige.
Klargøring af tomatfrø
Der er flere forskellige måder du kan høste og behandle tomatfrø på, når du har taget dem fra tomaten, der er forskellige holdninger og meninger om de forskellige metoder. De to mest udbredte måde blandt hobbydyrkere er nok tørring af tomatfrø på papir eller fermentering af tomatfrø, og efterfølgende tørring
Der er fordele og ulemper ved begge metoder, det kan du læse mere om herunder
Tørring af tomatfrø på papir (uden fermentering)- fordele og ulemper
Tørring af tomatfrø på papir, går i al sin enkelthed ud på, at du skraber frøene ud af tomaten og gemmer dem på et stykke papir. Nogen renser frøene i en skål, så frugtkød og urenheder kommer væk, andre maser blot frøene ud af tomaten og over på køkkenrulle, serviet og lign.. Efter en uges tid eller mere, afhængigt af forholdene, vil frøene være så tørre, at de kan pakkes væk og gemmes.
Da jeg var barn, var det en metode jeg selv benyttede. Dels kendte jeg ikke til andre, og dels var det enkelt og let. Det krævede blot et stykke papir!
Metoden har dog sine ulemper.
Bakterie-, virus- og svampeinfektioner, kan overføres gennem frø. Frø der ikke behandles eller fermenteres kan altså være bærer af sygdom, som både kan sidde i frøet, uden på frøet og i det beskyttede gelelag, som omgiver hvert frø. Det er ikke noget som forsvinder selvom frøet tørrer.
Derudover er der det rent praktiske med at indsamle og opbevare frø, som sidder fast på f.eks. et stykke køkkenrulle. Tit og ofte kan noget af papiret sidde fast på frøene, hvilket selvfølgelig ikke er så pænt, men også kan gøre det lidt besværligt både at skille frøene ad og gemme dem f.eks. i en pose, især hvis der er mange frø, som alle har papir på sig.
Den anden metode, er fermentering – og er også vores foretrukne metode, uanset hvor mange frø vi skal gemme, selvom det er en lidt mere omstændig og til tider kan være lidt ubekvem, ikke mindst grundet gener fra evt. lugt og insekter.
Fermentering af tomatfrø og efterfølgende tørring – fordele og ulemper
Fermentering af tomatfrø er noget mere tidskrævende, besværligt end den første metode – og kræver at du holder øje med frøene, og får dem tørret i tide, da frøene nemt kan begynde at spire, når de fermenteres.
En anden – og for os, meget væsentlig ulempe er, at det er både pladskrævende at have mange glas stående med tomatfrø der fermenterer. Det lugter og det tiltrækker fluer/insekter i løbet af ingen tid og kræver daglig opsyn og du er meget meget omhyggelig når du noterer navn – både på papir, glas og når du renser og tørrer frøene.
Vi anbefaler altid, at man fermenterer udenfor, for netop at undgå både lugt og irriterende fluer. Har du først fået fluer ind i køkkenet, kan det tage noget tid, før du er af med dem igen.
Når vi alligevel vælger at fermentere alle vores frø, så er det fordi at fermenteringsprocessen bidrager til at fjerne den beskyttende gele som omgiver tomatfrøet, og bidrager til at fjerne evt. patogener som kunne sidde på eller omkring frøet. Når frøene er tørre, er de nemme at adskille og opbevare.
Derudover er det nemt at fermentere en stor portion frø på en gang.
Sådan fermenterer vi tomatfrø
Hygiejne og struktur er vigtig når du fermenterer tomatfrø, ikke mindst hvis du skal tage frø af flere sorter og bruger resterne af tomatfrøene til madlavning.
Det bruger vi:
Glas – vi er selv glade for at bruge snapseglas – til at fermentere frø i
Vandfast tusch
Beholder med låg – til resten af tomaterne, som vi skal bruge til madlavning
Ske (rengøres mellem hver sort)
Kniv (rengøres mellem hver sort)
Skærebræt (rengøres mellem hver sort)
Udvælg og vask de tomater, der skal tages frø fra. Vær omhyggelig og sørg for kun at arbejde med en sort ad gangen. Kig tomaterne efter for sygdom og brug kun frø fra tomater der er raske. Skriv sortsnavn på glasset. Vi sætter altid glasset på et stykke kaffefilter, hvor navnet også står på – en ekstra sikkerhedsforanstaltning.
Fjern stilken og skær tomaterne over i halve eller kvarte – hvad der passer dig bedst. Skrab frøene over i glasset. Hvis der kommer meget frugtkød med, eller der er mange frø, så kommer vi frøene i en skål og pisker med et piskeris, så frøene kan blive adskilt fra frugtkødet. Frugtkødet fisker vi op, og frøene kommer over i glasset.
Rør rundt i glasset og sørg for at der ikke sidder frø op af siden af glasset. Hvis der er få frø og/eller tomatsaft i glasset, kan der tilsættes 1 teske vand, så ikke væsken når at fordampe, før fermenteringen er gennemført.
Stil glasset et lunt sted – dog ikke i direkte sollys. Og lad det fermentere. Varigheden afhænger af, temperatur og hvor meget tomatsaft der er med. Fermentering af frø– altså gæringsprocessen medvirker til at opløse den gelemasse som er omkring frøene og derudover sikres at der ikke udvikles bakterier eller sygdomme som kan angribe frøene.
Check glassene dagligt. Vi rører dagligt rundt i glasset, men du kan lade være og vente på at der kommer belægning på overfladen og der begynder at lugte.I litteraturen anbefales det at lade frøene stå og fermentere i tre dage. Andre anbefaler op til 5 dage.
Når fermenteringen er gennemført, renses frøene. Tag forsigtigt muglaget væk med en ske eller gaffel og hæld så meget væske væk du kan, uden at der kommer frø med. Vi hælder frøene i en skål, tilsætter vand og pisker med et piskeris et par minutter. De levedygtige frø vil falde til bunds, og urenheder og andre rester vil kunne ses flyde rundt i overfladen, og fjernes. Processen gentages et par gange, indtil vandet og frøene synes at være helt rene.
Øverst i glasset – i muglaget ligger der sandsynligvis nogen tomatfrø. Det er de frø som ikke er levedygtige.
Frøene hældes over i en sigte med meget små huller, så små, at frøene ikke kan komme igennem, og skylles igen.
Herefter bredes de ud på kaffefiltre. Vi bruger to kaffefiltre og breder frøene ud, så de ligger spredt og i et lag. Skulle der være frø der er sorte/misfarvede eller være andre urenheder, så fjerner du dem. Navnet på tomatsorten skrives på kaffefiltret, og kaffefiltret ligges væk til tørring.
Bord, spækbræt, kniv, skål, piskeris og ske rengøres før næste sort fermenteres
Vandbehandling – dampbehandling og afsvampning af frø
I 1880’erne opfandt J.L. Jensen varmtvandsmetoden, som var en metode til at behandle frø, løg og kartofler, så svampesygdomme kunne bekæmpes eller forebygges. I dansksproget litteratur har jeg ikke set afsvampning omtalt i forbindelse med tomatfrø. Benton Jones omtaler i en af sine bøger varmtvandsmetoden. Her beskrives hvordan frø bliver behandlet med 50 grader varmt vand i 25 minutter og derefter i 55,5 grader i 30 minutter, for at dræbe organismer der er forårsage visse bakterielle – og svampe sygdomme.
Vi har ikke selv testet metoden, har du erfaringer eller mere viden så del det gerne i kommentarsporet.
Tørring af frø
Sørg for at der ikke er fugtigt, men at der er en passende luftcirkulation og varme- mellem 20-30 grader, hvor frøene skal tørre. Efter 1-2 uger, afhængigt af forholdene burde frøene være så tørre at du kan , at de kan fjernes fra kaffefiltret og pakkes væk.
Bemærk at frøene nu er lidt lodne.
Frø der er tørret færdige, er nemme at skille ad mellem to fingre, føles som frø og er ikke bløde som f.eks. solsikkekerner..
Sørg for at frøene er gennemtørre før du evt. hældes over i en pose. Bare et par fugtige frø kan få alle frøene til at rådne.
Tomatfrøene opbevares bedst tørt, mørkt og køligt og har en holdbarhed op til flere år.
Jo varmere der er hvor de opbevares – jo kortere holdbarhed. Opbevares frøene køligt f.eks. i køleskab forlænges holdbarheden.
Tomatfrøs spireevne falder over tid og ældre frø som er en 4-5 år gamle kan have en dårlig spireevne.
Så høst gerne frø hvert år af sorten, for at sikre at du hele tiden har friske frø.
Vores tips
Vi har de seneste år eksperimenteret med forskellige måder at fermentere på, og ikke mindst med og uden tilsætning af vand og forskellige mængder – som der anbefales i litteraturen.
Her i 2022 har vi opdateret artiklen og du får her også vores tip til fermentering
1) Brug små glas
I vores tidligere video, blandede vi meget vand i glassene. Idag anvender vi mindre glas, faktisk snapseglas og kommer ikke vand i glassene, medmindre der ikke er noget tomatsaft. Hvis der er meget væske, eller der er blandet meget vand sammen med frø og tomatsaft, så vil processen tage længere tid.
Hvis glasset er for stort i forhold til mængden af frø/saft – så udtørrer det hurtigere. Små glas fylder mindre, både at have stående, når de skal i opvaskemaskinen og opbevares fra år til år.
2) Fermenter over flere gange
Det vi har lært er, at det er en fordel ikke at fermentere alle frøene fra en sort på en gang, men at fordele det over flere gange, da der kan ske fejl og frø kan begynde at spire. Sker det, vil det være ærgeligt om alle frøene gik tabt. Ved at høste og gemme frø løbende, også fra samme sort, er tabet knap så stort, hvis det skulle mislykkes en enkelt gang.
3) Hold dagligt opsyn
Hvis der er meget væske, eller der er blandet meget vand sammen med frø og tomatsaft, så vil processen tage længere tid. Går der mange dage eller er det for varmt, er der risiko for at frøen begynder at spire i glasset. Frø der er spiret, skal kasseres, da de ikke længere er spiredygtige. Vores erfaring er, at jo varmere det er – jo hurtigere går det – det må blot ikke være for varmt. Nogen lader glassene stå urørt – vi rører rundt eller banker glassene dagligt – de levedygtige frø, vil falde til bunds.
Kilder:
C. LeHouillier; Epic Tomatoes
J. Benton Jones Jr.; Tomato Plant Culture
S. van Heusden and P. Lindhout i: -Tomatoes (ed) Ep Heuvelink
https://tomatdatabasen.dk/blog/wp-content/uploads/2022/08/fer04.jpg10801080Tina LaugesenTina Laugesen2022-08-05 21:00:592022-08-05 21:09:53Sådan høster og gemmer du tomatfrø
Derfor er det en god ide at topbeskære tomatplanterne
Selvom det stadig er sommer, og vi stadig kun skriver august, så er vi begyndt at tage toppen af flere af vores tomatplanter, i drivhuset – og kun i drivhuset og kun på de indeterminante sorter.
Men hvorfor nu det? Hvorfor ikke lade dem vokse og lade dem danne endnu flere tomatblomster og klaser?
Sagen er, at dagene er blevet kortere, det samme er antallet af lyse timer – og det har betydning for tomatplanterne.
Det tager to til tre måneder fra blomst til moden tomat, og det betyder at de blomster der dannes på planten herefter og resten af sommeren, ikke kan nå at udvikle sig til modne tomater på planterne, på de sorter som giver store og/eller sene tomater.
Når vi tager toppen af tomatplanterne hjælper vi planten til at koncentrere sin energi til de tomater der er ved at udvikle sig og modne – og som iflg. blandet andet Benton Jones, vil betyde at tomaterne vil blive større, optil 20-30%.
På friland, hvor vi dyrker sorter der giver små og/eller tidlige/mellem sæson tomater, der napper vi slet ikke toppen, med lader dem vokse, da de hurtigere giver modne tomater, end de sorter vi har på friland.
Stadig er det kun de indeterminante sorter, hverken semi-determinante eller determinante, micro- eller mini kniber vi toppen på.
Sådan klipper du toppen
Der er forskellige måder at stande en plantes højdevækst – og det er faktisk det, topbeskæring handler om.
Nå vi topbeskærer planten, så finder vi en af de øverste blomsterklaser på planten, og tæller 2 bladsæt frem, og klipper planten her.
Som du kan se på foto 1, så er der en stor blomsterklase til venstre.
På foto 2, ser du hvor Lars klipper, og foto 3, viser planten efter den er blevet topbeskåret.
Hvad taler imod at klippe toppen i start august?
Mister mulighed for ekstra tomtaer
For nogle år siden havde vi en meget meget lang sommer som betød at vi kunne høste modne tomater langt ind i oktober og frem til november. I det tilfælde, ville det have været ærgerligt at klippe toppen, og dermed gå glip af de ekstra tomter. Men det er ikke så tit, at vejret i Danmark er så varmt så længe. Det er aldrig helt til at vide, før vi er der. Så at klippe toppen i august, kan være lidt af et sats og en vurdering af, hvornår den første frost viser sig. Hvis du holder af at sylte grønne umodne tomater, så vil du formentlig få færre at sylte, hvis du klipper toppen i august.
Toppen som skyggegiver
Der er nogle der vælger at bevare toppen i drivhuset, alene fordi bladene kan virke som skyggegiver og holde temperaturen nede. Det kan være en god strategi, så længe at bladene ikke rører glasset og hvis der i øvrigt er en tilstrækkelig luftcirkulation.
Kilde:
J. B. Jones Jr. : Tomato Plant Culture; In the Field, Greenhouse, and Home Garden
Går du og undrer dig over, at høsten af tomater lader vente på sig, eller at du slet ikke har så mange tomater på dine planter, som du håbede eller forventede?
Vi glæder os alle sammen til at årets anstrengelser skal bære frugt, og vi kan høste en masse lækre tomater. Ventetiden kan være lang, og det kan være ganske frustrerende at læse om alle dem som er i gang med at høste tomater og man selv ikke har høstet det store endnu.
Årsagen kan være vejret! Hvorfor og hvad der spiller ind, kan du læse mere om i herunder.
Selv om vi bor i et forholdsvis lille land, og der i virkeligheden er kort afstand fra den ene ende af landet til den anden, så kan der alligevel være meget store forskelle fra landsdel til landsdel, hvor meget sol, vind og regn vi får, og hvad temperaturen er.
Vi har denne sommer her hos os i Nordsjælland, haft meget høje varmegrader udenfor, flere dage som meteorologisk er defineret som hedebølge.
Mange som dyrker tomater i drivhuse eller andet beskyttet voksested, har sikkert også været udfordret og kæmpet med holde temperaturen og den relative luftfugtighed i drivhuset på passende niveau. Netop de meget høje drivhustemperaturer og lave nattetemperaturer, kan resultere i manglende bestøvning. Det kan ses i form at blomsterne visner og falder af, og være forklaringen, eller en del af forklaringen, på, at planterne bærer færre tomater.
For at en tomat kan blive udviklet skal tomatplanten først udvikle blomster, som dernæst skal åbne sig, frigive pollen og bestøves.
Pollen er temperaturfølsom, hvilket betyder at det kun er virksomt nogle få dage, og kun under de rette temperaturforhold, som ideelt set ikke skal over 33 grader.
Bestøvning kræver at temperaturen er mindst 18.3 grader og højest 29,4 grader. Bestøvning kan ske, når nattemperaturen er mellem 13-24 grader og når dagtemperaturen er mellem 15,5 og 33 grader. Den optimale nattemperatur for bestøvning er mellem 20 og 24 grader.
Bare et par kølige nætter med lav temperatur, kan have betydning for både bestøvning og udvikling af tomater, der kan være forsinket.
Faktisk, så vil stor variation mellem dag og nattemperaturen også kunne have betydning for bestøvning.
Luftfugtighedens betydning for bestøvning I drivhus og andre beskyttede steder, hvor man dyrker tomater, er også luftfugtigheden – den relative luftfugtighed, af stor betydning for vellykket bestøvning. Er den relative luftfugtighed over 80%, kan pollenkornene klæbe sig sammen i klumper, i stedet for at være individuelle korn. Er den relative luftfugtighed lavere end 60% i længere perioder kan de dele af tomatblomsten, hvor pollen skal klæbe sig til, udtørre. Den optimale relative luftfugtighed er 60- 70%. Under ideelle forhold, sker befrugtningen 48 timer efter bestøvningen.
Her til højre ser du en prognose fra DMI for den første periode i august. Som du kan se, har vi her i august har vi udsigt til flere meget varme dage, men også kølige nætter.
Når vi kommer nærmere weekenden, bliver temperaturen mere typisk dansk, mere kølig. Netop det kan gøre en kæmpe forskel for bestøvning og dannelse af tomater.
Bestøvningen kan påvirkes og fremmes ved at ryste planten og sørge for at der er tilpas luftcirkulation, relativ luftfugtighed eller simpelthen ved at bruge humlebier.
Dårlige lysforhold, samt stress f.eks. grundet utilstrækkelige vækstforhold eller sygdom, kan også resultere i at blomsterne ikke udvikler sig, det samme gælder iflg. Benton Jones, hvis planterne står for tæt.
Kilder:
B. Jones Jr.: Tomato Plante Culture; In the Field, Greenhouse, and Home Garden
https://tomatdatabasen.dk/blog/wp-content/uploads/2022/08/augustdmi-1.jpg10801080Tina LaugesenTina Laugesen2022-08-02 18:01:162022-08-02 18:43:19Vejrets betydning for høst af tomater
Sygdom i vores hobbydrivhus er formentlig noget vi alle oplever før eller siden, i løbet af en sæson.
Der er mange faktorer der har indflydelse, og fremme af indeklimaet i drivhuset er noget vi er opmærksomme på, lang tid før vi planter ud og gennem hele sæsonen.
Her kan du læse de øvrige artikler i vores lille mini-serie om emnet
– del 1
– del 2
– del 3
– del 4
I 2022 eksperimenterer vi med forskellige tiltag, som supplement til, hvad vi allerede gør. Vores strategi er at holde planterne sunde og raske så langt hen på sæsonen som muligt, og udsætte det tidspunkt hvor der kommer sygdom, og forhåbenligt reducere omfanget af det. Herunder kan du læse og se hvilke focuspunkter vi har i år.
For at følge effekten af vores indsats, har vi denne sæson opsat forskellige sensorer som blandt andet måler og registrerer temperatur og relativ luftfugtighed døgnet rundt.
Når årets sæson er forbi, håber vi at have nok datamateriale til at kunne se sammenhænge og vurdere indsatsen, samt hvilke områder vi skal optimere næste år.
Afdækning af jord med ukrudtsdug ; skal holde på fugten, reducere fordampning, forhindre blade og plantedele at komme i kontakt med jorden, reducere ukrudt
Drypvandingsanlæg; reducerer området der vandes og dermed det område der kan ske fordampning fra, sikre jorden indeholder en passende mængde vand, forebygger vandsprøjt på planterne, tidsstyring af vand
Udluftning døgnet rundt; vi holder dørerne åbne døgnet rundt fra ca. Sankt Hans eller tidligere, afhængigt af vejret.
Fjernelse af glas i drivhuset ; vi fjerner glas i den øverste del af drivhuset, for at fugt kan slippe ud og ikke sætte sig på glas og overflader
Automatiske vinduer og Tvangsåbning af automatiske vinduer; automatiske vinduer åbner og lukker efter vejrforholdene. Dog holder vi dem tvangsåbne også om natten, for at øge mulighederne for at fugt kan slippe ud. Vi har anvendt rørskåle som vi har klippet i passende stykker. Rørskålene kan let adskillet på den lange side (se pil) og sættes omkring vinduesrammen. Det forhindre de automatiske vinduer i at lukke i ved køligt vejr og om natten. Det er utrolig nemt og hurtigt at montere.
Luftcirkulation : vi har to ventilatorer kørende døgnet rundt, som skal hjælkpe med:
* at der ikke opstår stillestående luftlommer
* fordeler varme og luft i drivhuset mere hensigtsmæssigt
* sænker luftfugtigheden
* bidrage til der ikke er fugtige overflader, ting eller planter
* sørge for passende temperatur omkring blade og blomster.
https://tomatdatabasen.dk/blog/wp-content/uploads/2022/07/automatisk01-1.jpg10801080Tina LaugesenTina Laugesen2022-08-01 11:05:122022-08-01 12:51:21Vores tiltag i 2022 for at sænke relativ luftfugtighed og øge luftgennemstrømning i drivhuset (del 5)
Selvom der ikke er nogen nemme løsninger, så tilbyder litteraturen flere tiltag, som kan reducere den relative luftfugtighed, og holde overfladerne i drivhuset tørre.
Har man forhold til det, kan man installere et luft/varmeanlæg der kan varme og køle efter behov, og sørge for en passende luftcirkulation.
Har man ikke et sådan, kan følgende tiltag afhjælpe en vis omfang
Sørg for en lavere plantetæthed så der er en større vindgennemstrømning og bevægelse også mellem planterne og plantedelene.
Uanset hvordan vejret er udenfor drivhuset, anbefales det at der er god luftcirkulation omkring tomatplanterne inden i drivhuset, og fra bunden af planterne og op gennem planten.
God/høj luftcirkulation kan moderere effekten af høj temperatur, da luftcirkulationen holder løvet køligt.
Oversprøjt ikke bladene med vand, og undgå der kommer vand på bladene, sænk temperaturen på anden vis, istedet for oversprøjte dem
Sæt vanding i system; vand tidligt på dagen, eller tidligt på aftenen – undgå at vande sent på dagen, det bidrager til at jorden kan tørre op, og sænker den relative luftfugtighed
Sørg for at fugt kan slippe ud gennem dører og vinduer, så ikke fugt samler sig på fladerne
Derudover opfordrer Lynne Boddy, til at fjerne plantemateriale der er angrebet.
M. Marks opfordrer til at man ikke håndterer planter når de er fugtige af dug, regnvåde etc for at forhindre evt. spredning, og samtidig opfordres til at steriliserer værktøj der anvendes.
Kilde:
Snyder; Greenhouse Tomato Handbook B. Aglave; Handbook of Plant Disease, Identification and Management Ep Heuvelink (ed); Tomatoes B. Jones; Plant Nutrition and Soil Fertility Manual Jones; Agronomic Handbook; Management of Crops, Soils and Their Fertility
Jones; Tomato Plant Culture, In the Field, Greenhouse, and Home Garden
Blancard; Tomato Diseases, Identification, Biology and Control Lynne Boddy; The Fungi Williamson et al, , Botrytis cinerea : the cause of grey mould disease, Molecular Plant PathologyVolume 8, Issue 5 p. 561-580 Michelle Marks, UV-Madisom Plant Pathology, Bacterial Spot of Tomato B. Hudelson, Powdery Mildew (Vegetables),UW-Madison Plant Pathology Botrytis spp, Svampe; Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Landbrugsstyrelsen Gevens et al.Late Blight, UW-Madison Plant Pathology
https://tomatdatabasen.dk/blog/wp-content/uploads/2022/08/vaadtblad.jpg7201080Tina LaugesenTina Laugesen2022-08-01 10:22:512022-08-01 12:43:04Tips til sænkning af luftfugtighed og forebyggelse af sygdom i drivhus (del 4)
Du har formentlig hørt, at det er en rigtig god ide at øge luftgennemstrømningen i drivhuset, og lade døre og vinduer være åbne, døgnet rundt fra ca. Sankt Hans.
Hensigten er, at sænke mængden af fugt i drivhuset, ved at sørge for at fugten kan komme ud og ikke bliver i drivhuset, kondenserer og bidrager til fugtige overflader på på ting, bygning og planter, – som igen kan føre til sygdomsudvikling i drivhuset. Om aftenen når temperaturen falder og der er varmere indeni drivhuset, end udenfor, kan man se at der dannes kondens på glasset. Kondens dannes når den varme luft fra drivhuset møder den kolde overflade på glasset, og meget hurtigt bliver afkølet. Hvis luften ikke kan rumme mere fugt, hvis der i forvejen er en høj luftfugtighed, vil det betyde at overfladen bliver våd og at der måske drypper eller driver vand ned fra overfladerne. Udover sygdomsforebyggelse, er der flere og andre gode årsager til at sørge for god luftcirkulation og en hensigtsmæssig luftfugtighed, som har at gøre med plantes trivsel og og udvikling og med tomatplantens vandoptag.
Tomatplantens vandoptag afhænger af en række forhold og i litteraturen benyttes begreberne; evapotranspiration (der er et udtryk for den samlede fordampning fra jord og planter), evaporation (fordampning fra vandoverflader) og transpiration (fordampning fra planten – blade stængler og evt. rødder). Her spiller temperaturen omkring bladene (som iflg. litteraturen ideelt set, helst skal ligge mellem 20-22grader), en afgørende rolle, da det har en direkte indflydelse på plantens vandoptag og tilførelse af næringsstoffer. Det er kombinationen af relativ luftfugtighed og plantens transpirationhastighed, der er afgørende for bladtemperaturen.
Hvordan hænger det nu sammen? – Det er måske lettest af forklare, hvis vi starter et helt andet sted – nemlig hos plantens rødder.
Vandets vej gennem planten starter ved rødderne, der “suger” vand fra jorden ved brug af osmose. Osmose er det samme princip som vi benytter os af, når f.eks. vi skal trække vandet ud af agurkerne, når vi laver tzatziki. Det gør vi jo ved at drysse salt på, som vil trække vandet ud. Sukker har samme effekt, f.eks. på jordbær. I plantens tilfælde er det blot rødderne som indeholder mere gødningssalte og sukker end vandet i jorden, og derved trækkes vandet ind i rødderne. Hvis man kommer til at overgøde planten, så vandet i jorden indeholder mere gødningssalt og sukker end rødderne, vil vandet i stedet trækkes ud af rødderne. Det kan være fatalt for planten.
Fra rødderne transporteres vandet gennem planten ved hjælp af forskellige mekanikker, og fordamper til sidst ud i luften – primært gennem bladene. Fordampning er en energikrævende proces, der forbruger varme. Derved vil plantens blade nedkøles – præcis som når vi mennesker sveder – og temperaturregulere sig selv. En anden vigtig funktion vandet har, er at trække næringsstoffer gennem planten. Jo højere fordampning planten har, jo mere vand – og dermed næringsstoffer – vil der passere op i planten. Her er lufttemperatur, og relativ luftfugtighed vigtige, da det har betydning for hvor meget vand og næringsstoffer planten optager, og varierer med temperatur, vindhastighed og relativ luftfugtighed.
Vandbehovet er størst når lufttemperaturen og luftbevægelse er høj, og den relative luftfugtighed er lav.
Til gengæld, når lufttemperaturen er lav, luftbevægelsen er lav og den relative luftfugtighed er høj, har tomatplanten et mindre vandbehov, dvs. planten trækker mindre vand op fra rødderne.
Transpirationshastigheden, – altså bevægelsen af vand gennem planten, falder, når den relative luftfugtighed er høj og stigende. Det vil sige at fordampningen er mindre, når luftfugtigheden er høj.
Planten har brug for kontinuerligt at få tilført både tilstrækkeligt med væske som næringsstoffer, og derfor er det vigtigt at der hele tiden er fordampning fra bladene.
Fordampningen henover døgnet ændrer sig blandt andet grundet ændringer i temperaturen.
Dvs. når det er køligt f.eks. om natten, fordamper der mindre fugt fra bladene, men planten trækker stadig væske op. Når der er fugt i bladene, som ikke fordamper, og der samtidig kommer mere væske til, så presses fugten – der allerede er i bladene, ud. Det er det som kan ses på dråber som af og til kan ses på bladkanterne – det er også det som betegnes “guttation”.
Snyder; Greenhouse Tomato Handbook B. Aglave; Handbook of Plant Disease, Identification and Management Ep Heuvelink (ed); Tomatoes B. Jones; Plant Nutrition and Soil Fertility Manual Jones; Agronomic Handbook; Management of Crops, Soils and Their Fertility
Jones; Tomato Plant Culture, In the Field, Greenhouse, and Home Garden
Blancard; Tomato Diseases, Identification, Biology and Control Lynne Boddy; The Fungi Williamson et al, , Botrytis cinerea : the cause of grey mould disease, Molecular Plant PathologyVolume 8, Issue 5 p. 561-580 Michelle Marks, UV-Madisom Plant Pathology, Bacterial Spot of Tomato B. Hudelson, Powdery Mildew (Vegetables),UW-Madison Plant Pathology Botrytis spp, Svampe; Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Landbrugsstyrelsen Gevens et al.Late Blight, UW-Madison Plant Pathology
Sygdomme, bakterier og svampe kan udvikles og spredes når der er høj fugtighed i drivhuset. – Og angribe tomatplanterne.
Her til aften (mandag den. 24.7.2022) er der mere end 94% luftfugtighed udenfor iflg. DMI – og inde i drivhuset, er den endnu højere! Det har den faktisk været gentagne gange den sidste tid. Og problemerne begynder at vise sig. Det er vores erfaring at man nok ganske snart her i slut juli/start august skal i gang med at begrænse og forsinke sygdomsudbrud.
Måske du allerede har bemærket det. Jeg kan godt forstå, hvis du ikke har, for det kan være svært at spotte de første og tidlige tegn. Det kan være svage ændringer i farvenuancer på bladene, eller små pletter som ser uskyldige ud – ligesom du ser på fotoene her. Vender du bladet om, skal du være forberedt på, at der kan viser sig en ubehagelig sandhed – at planterne er angrebet, og du ser grå, sorte plamager på bagsiden af bladet. Kig på stænglerne – se om der er sorte plamager, hvor blade er blevet klippet af, eller hvor sideskud er knebet af, osv.
Det kan være usædvanligt svært at fastslå præcis hvad en tomatplante eller tomater fejler, da der kan være adskillige bakterier, svampe etc. som har mange af de samme symptomer og kan vise sig på nogenlunde samme måde – lidt ligesom når vi mennesker får sygdom. Hoste, snotnæse, og røde øjne, kan være tegn på influenza, men det kan også være tegn på overfølsomhed, allergi, dårligt indeklima og meget andet, og en kombination af flere bagvedliggende årsager.
Generelt er det vores anbefaling at tage en pose med når tomatplanterne tilses, og omgående fjerne plantedele, tomater eller hele planter, som er sygdomsramt. Hvor meget der skal fjernes afhænger af hvad problemet er og hvor omfattende det er. Det kan du læse mere om nedenfor.
Nogen anbefaler at kompostere tomatplanter eller grave dem ned i drivhuset når sæsonen er forbi.
Det er ikke en fremgangsmåde vi anbefaler. Hos os bortskaffes ALT plantemateriale både løbende, og når sæsonen er slut. Årsagen er at tomatplanter kan – også selvom det ikke umiddelbart kan ses med det blotte øje, være ramt at sygdom, bakterier, svampe og skadedyr som kan overleve i planterester og i jorden, og være kilde til problemer og sygdom næste sæson. Det kan du se et eksempel på her.
Vi har anskaffet os et lille forstørrelsesapparat, og det kan kan vise det, som vi IKKE kunne se FØR vi så det igennem forstørrelsesapparatet.
Herunder kan du læse om nogle af de udfordringer, sygdomme og problemer som for høj releativ luftfugtighed kan føre med sig:
Gråskimmel
Optræder når den relative luftfugtighed er højere end 90% og optimumtemperaturen er 20 grader. Gråskimmel siges at være en af de mest udbredte og ødelæggende svampesygdomme, som iøvrigt er et luftbåren plantepatogen. Botrytis Cinera, som forårsager gråskimmel ses tydeligt som et gråt og luft mycelium på overflade på plantedele, eller ved stængler hvor der er sår efter fjernelse af sideskud eller blade. Gråskimmel inficerer ofte planten gennem sår eller stressede planter, men kan også inficere raske planter, når der er høj luftfugtighed – og kan optræde når som helst på dyrkningssæsonen.
Fløjlsplet (Fulvia fulca) (Læs mere på bloggen om Fløjlsplet)
Optræder når luftfugtigheden er højere end 90%
Bakteriel plet (Bacterial spot – Bacterial speck)
Er et bakteriel patogen, kan trænge ind gennem planten gennem naturlige åbninger og sår. De kan spredes gennem vandsprøjt til sunde plantedele og andre planter, med ved at håndtere/arbejde med fugtige eller våde planter.
Kan få sygdom til at sprede sig ved høj relativ luftfugtighed.
Patogener kan overleve i plante og frugtrester, hvorfor det er vigtigt at bortskaffe planteaffald omgående og ikke spise berørt frugt, og ej heller bruge frøene derfra, da de kan være inficeret.
En plante med bakterieplet kan ikke reddes, og bør fjernes for at forhindre spredning til sunde planter.
Meldug
Meldug ses oftest først på plantedele som f.eks. blade og ligner at der er blevet drysset et hvidt pulver udover dem. Meldug er forårsaget af svampe, Sclerotinia sclerotiorum og Sclerotinia minor der overlever i planterester eller inficerede planter. Svampene er plantespecifikke dvs. den meldug der angriber dine stauder ikke er den samme som angriber f.eks. tomater. Meldug kan forårsage bladtab.
Udvikling og spredning af meldug fremskyndes ved moderat til høj luftfugtighed og temperaturer mellem 15-27 grader, og skygge. Det er forhold som er almindelige i mange drivhuse, og optræder ofte tidligere i drivhuse end på friland, hvor det sædvanligvis først ses sidst i dyrkningssæsonen. Svampesporer og svampe er følsom over for temperaturer på over 32 grader og direkte sollys.
Iflg. litteraturen anbefales det at man fjerner og bortskaffer alle plantedele og planterester på inficerede planter, da de ellers kan tjene som kilder til spredning af sporer, til næste sæson.
Septoria – bladplet
Er en almindelig svampesygdom, som viser sig først nederst på planten med pletter på blade og stængel. Septoria bladplet skyldes “Septoria lycopersici”, som overlever i planterester eller på inficerede planter.
De forhold der kan få sporer til at udvikle sig og sprede sig er, når den relative luftfugtighed har været mere end 85% -100% i mere end 5-48 timer, og temperaturen er mellem 20-25 grader. Sygdommen udvikler sig ofte først på de nederste blade, hvor fugtigheden ofte er højest. Svampen spredes med regnstænk til planterne.
Når først planten er angrebet er det yderst vanskeligt at bekæmpe sygdommen. Den kan bremses ved at fjerne inficerede plantedele, reducere luftfugtigheden og undgå at bladene bliver våde. Som ved andre svampesygdomme, anbefales det at alle plantedele fjernes og bortskaffes, så de ikke bliver kilder til spredning af sporer næste sæson.
“Late blight”
– eller senskimmel er forårsaget af den svampelignende vandskimmel P.infestas.
På tomater, fører senskimmel eller “Late Blight” ofte til store, indsunkne, gylde til chokoladebrune faste plamager på tomaterne. Dagtemperaturer mellem 15,5-21 grader og nattemperaturer på mellem 10-15,5 og relativ luftfugtighed mellem 90- 100% er ideelle forhold for udvikling og spredning af “late blight”. Kølige nætter, moderat varme dage med høj relativ luftfugtighed fremme udvikling – hvorimod høje temperaturer – omkring de 30 grader hæmmer. Fugt på planterne – bare få timer, kan være nok til at starte det.
Faktorer der kan fremme “Late Blight” vækstforhold der er kølige, våde, har en høj relativ luftfugtighed og hvor plantetætheden er høj og tæt.
Har en plante fået “Late blight” eller viser symptomer på det, står den ikke til at redde. Berørte plante og plantedele skal fjernes og omgående placeres i poser, der bortskaffes. Inficerede plantedele bør ikke komposteres.
Sygdomme kan overleve via ukrudt og “frivillige” tomatplanter, dvs. de tomatplanter der dukker op af sig selv, hvorfor de bør bortskaffes.
BER – Griffelråd
Som nævnt i artiklen om “Blossom-End Rot” – eller griffelråd, så kan planter, som er udsat for høj relativ luftfugtighed, udvikle næringsstofsubalance som blandt andet kan betyde calcium mangel, og udvikling af BER. Benton Jones skriver, at høj relativ luftfugtighed kan sænke transport af calcium til plantevævet og skabe calciummangel.
Revner i tomater
Som nævnt i artiklen om “Revner i tomater”, kan høj relativ luftfugtighed bidraget til revner i tomater.
Snyder; Greenhouse Tomato Handbook B. Aglave; Handbook of Plant Disease, Identification and Management Ep Heuvelink (ed); Tomatoes B. Jones; Plant Nutrition and Soil Fertility Manual Jones; Agronomic Handbook; Management of Crops, Soils and Their Fertility
Jones; Tomato Plant Culture, In the Field, Greenhouse, and Home Garden
Blancard; Tomato Diseases, Identification, Biology and Control Lynne Boddy; The Fungi Williamson et al, , Botrytis cinerea : the cause of grey mould disease, Molecular Plant Pathology, Volume 8, Issue 5 p. 561-580 Michelle Marks, UV-Madisom Plant Pathology, Bacterial Spot of Tomato B. Hudelson, Powdery Mildew (Vegetables),UW-Madison Plant Pathology Botrytis spp, Svampe; Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Landbrugsstyrelsen Gevens et al.Late Blight, UW-Madison Plant Pathology
https://tomatdatabasen.dk/blog/wp-content/uploads/2022/07/lateblight.jpg10801080Tina LaugesenTina Laugesen2022-07-25 21:02:032022-07-25 23:30:53Sygdomme/bakterier og svampe der kan udvikle sig ved høj luftfugtighed (del 2)
Det er vores erfaring, at dyrkning af tomater under glas, eller andet beskyttet sted, stiller store krav til både temperatur i luften både dag og nat, i jorden, luftfugtigheden og luftcirkulation. Det er alle forhold er har stor indflydelse på plantesundhed, udbyttet af tomater – ikke mindst for at forebygge, reducere eller forsinke problemer med sygdom, vækst af mikrosvampe, bakterier og skadedyr. Det er på ingen måder let, og kræver opmærksomhed og indsats hele sæsonen igennem.
Vi har dyrket tomater i drivhus igennem mange mange år, og vækstbetingelserne – især indeklimaet – er et af de områder vi til stadighed har stort fokus på og arbejder intens for at optimere. Plantesundheden er afhængig af, at der blandt andet er en tilpas temperatur og luftfugtighed, som hverken må være for høj eller for lav.
Temperaturen er vi ved at have nogenlunde styr på, anderledes forholder det sig med at opnå og opretholde luftfugtigheden i drivhuset på et passende niveau.
Her i Danmark, hvor vejret er så omskifteligt, synes vi det er særligt udfordrende.
Relativ fugtighed i drivhuset
Det optimale relative fugtighedsniveau i drivhuset anbefales til at være mellem 60-80 procent, og varierer i forhold til temperaturen.
For at forebygge sygdom, og f.eks. angreb af Botrytis Cinera og Erysiphye sp, anbefaler blandt andet Benton Jones følgende forhold mellem temperatur og relativ luftfugtighed, og at den relative luftfugtighed skal holdes under 90%.
Temperatur [°C]
10
16
20
30
Luftfugtighed [%]
65
76
82
90
Betydningen af luftfugtigheden udenfor – på den relative luftfugtighed i drivhuset
På DMI’s hjemmeside kan man se luftfugtigheden i det område man bor. Luftfugtigheden udenfor kan nemt været over 90%. Her på fotoet viser det temperatur, vind, nedbør og luftfugtighed målt i %, lørdag den 23.7, her hvor vi bor og det har indflydelse på den relative luftfugtighed i drivhuset.
Hvis mængden af fugt f.eks. i drivhuset er for højt, så giver det gode muligheder for sygdomme, bakterier og svampe for at udvikle sig og angribe tomatplanterne.
Luftfugtighed, absolut luftfugtighed og relativ luftfugtighed
Men hvad ligger der bag begrebet luftfugtighed, og hvorfor er der flere måder at udtrykke det på?
I bund og grund er det et udtryk for, at luften indeholder en mængde vand – lidt ligesom en badesvamp suger vand til sig.
Normalt kan man bare ikke se vandet i luften, men der findes instrumenter til at måle det med.
Den absolutte luftfugtighed angiver netop mængden af vand i luften – målt som gram vand der er i 1000 liter luft.
Ligesom badesvampen er der en grænse for hvor meget vand luften kan indeholde. Hvis der er for meget vand, “løber det ud” – det er det vi fx. kan se som tåge. Men i modsætning til badesvampen afhænger det maksimale vandindhold i luften, af luftens temperatur. Jo varmere luften er, jo mere vand kan den indeholde.
Nedenfor er nogle tal for, hvor meget vand luften maksimalt kan indeholde (absolut luftfugtighed) ved forskellige temperaturer:
Temperatur [°C]
0
10
15
20
25
30
Maksimal absolut luftfugtighed [g/m³]:
4,8
9,4
12,8
17,3
23,0
30,3
Det er her, begrebet den relative luftfugtighed [%rh] kommer ind.
100% luftfugtighed betyder simpelthen at luften indeholder den maksimale mængde vand ved den pågældende temperatur.
Eller hvis luften fx. er 15°C og indeholder 6,4 gram vand, vil den relative luftfugtighed være 50%.
Men det betyder også at hvis temperaturen falder, vil den relative luftfugtighed stige, ved samme mængde vand i luften. Lige ind til luftfugtigheden når 100%, hvor vandet vil “falde ud” – det kan man fx. se på vinduerne i drivhuset om aftenen, hvor temperaturen er faldet så meget, at den relative luftfugtighed er over 100%, der hvor luften møder vinduerne.
Omvendt ved et varmt drivhus:
Hvis luften udenfor er f.eks. 10 grader og DMI melder om en luftfugtighed på 90% – så vil luften indeholde 9,4×90/100 = 8,5 g vanddamp pr. m³ luft.
Når luften bliver trukket ind i drivhuset og varmes op til f.eks. 20 grader, så vil den relative luftfugtighed indenfor blive 100×8,5/17,3 – det svarer til 49,1%.
I drivhuset afgiver både jord og planter fugt, så den reelle luftfugtighed bliver højere.
Vi har gennem det meste af sæsonen målt den relative luftfugtighed i vores drivhus. Her til venstre ser du data fra DMI fredag den 22.7 fra kl. 11.00. Her står temperaturen angivet til 17 grader og luftfugtigheden på 74%. På vores måler i drivhuset, kunne vi aflæse at temperaturen i drivhuset 20 grader og den relative luftfugtighed 85%, altså en del højere end udenfor og faktisk en smule højere end Benton Jones anbefaler.
Når vi har så meget fokus på disse tal, så er det fordi at sygdomme, bakterier og svampe kan udvikles og spredes når der er høj fugtighed i drivhuset,og angribe tomatplanterne.
Billedet til højre viser måling af temperaturen og luftfugtigheden i vores store drivhus. Det ses tydeligt at luftfugtigheden ændrer sig modsat i forhold til temperaturen.
Vurdering og måling af relativ fugtighed i drivhuset
Hvad angår os mennesker, anbefaler Arbejdstilsynet at den relative luftfugtighed i bygninger er på mellem 25-60%, for at reducere/forbygge angreb og vækst af mikrosvampe, og husstøvmider som kan være sygdomsfremkaldende. Vi mennesker er ikke særlig gode til at fornemme eller føle hverken luftfugtighed eller ændringer af den, med mindre den bliver meget høj eller meget lav.
Tomater stiller andre krav til temperatur og relativ luftfugtighed, end vi mennesker. Derfor er vores egen fornemmelse af fugtighed ikke velegnet til at bedømme fugtighed i f.eks. drivhuset. Så hvis man vil hvad den relative luftfugtighed er, vil der være behov for en mere præcis målemetode. For at få en fornemmelse af hvor stort problemet var i vores drivhus, opsatte vi en simpel billig fugtighedsopsamler. I løbet af kort tid, var der faktisk samlet sig ret meget vand i bunden af karet, hvilket overraskede os, og førte til at vi opsatte målere og etablerede luftcirkulation i drivhuset.
Læs med i løbet af ugen, når vi skriver om hvilke sygdomme/bakterier og svampe der kan udvikle sig ved høj luftfugtighed (del 2)
Kilde:
Snyder; Greenhouse Tomato Handbook B. Aglave; Handbook of Plant Disease, Identification and Management Ep Heuvelink (ed); Tomatoes B. Jones; Plant Nutrition and Soil Fertility Manual Jones; Agronomic Handbook; Management of Crops, Soils and Their Fertility
Jones; Tomato Plant Culture, In the Field, Greenhouse, and Home Garden
Blancard; Tomato Diseases, Identification, Biology and Control Lynne Boddy; The Fungi Williamson et al, , Botrytis cinerea : the cause of grey mould disease, Molecular Plant PathologyVolume 8, Issue 5 p. 561-580 Michelle Marks, UV-Madisom Plant Pathology, Bacterial Spot of Tomato B. Hudelson, Powdery Mildew (Vegetables),UW-Madison Plant Pathology Botrytis spp, Svampe; Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Landbrugsstyrelsen Gevens et al.Late Blight, UW-Madison Plant Pathology
https://www.indeklimaportalen.dk/luftkvalitet/toer_luft_sektion/toer_luft – sidst besøgt 22.7.2022
https://at.dk/arbejdsmiljoeproblemer/indeklima/saadan-haandterer-du-daarligt-indeklima/hvad-er-aarsagen-hvis-luften-foeles-toer/ – sidst besøgt 22.7.2022
https://tomatdatabasen.dk/blog/wp-content/uploads/2022/07/tempfugt.png661608Tina LaugesenTina Laugesen2022-07-23 14:22:502022-07-23 14:23:37Høj relativ luftfugtighed i drivhuset og sygdomsudvikling (del 1)
Blæsevejr, og endog ganske kraftigt blæsevejr som sommetider ledsages af kraftig regn, er vejrforhold vi ofte står overfor i løbet af tomatsæsonen. Læs mere
https://tomatdatabasen.dk/blog/wp-content/uploads/2022/07/vind01.jpg10801080Tina LaugesenTina Laugesen2022-07-04 16:23:172022-07-06 10:38:12TIPS TIL AT SIKRE DINE KRUKKE TOMATER - VED KRAFTIGE BYGER, SKYBRUD OG KRAFTIGE VINDSTØD - STØTTEHEGN
Brune pletter i bunden af tomater kan være griffelråd, også kendt som BER (Blossom-End-Rot).
Navnet kan give indikation af, at der er tale om råd, men der er ikke tale om hverken svampeangreb eller bakterier, derimod angives det i litteraturen, at årsagerne skal findes i vækstforholdene, nærmere bestemt ubalance og stresstilstande. Det er med andre ord udtryk for en fysisk tilstand, og ikke forårsaget af sygdom, som sådan.
Hvordan ser BER ud
BER – eller griffelråd, viser sig i de tidlige stadier ved at frugten får lysebrune pletter, som kan være de første tegn på BER. Farven bliver gradvist mørkere, mere brun og siden sort.
Udvikler BER sig, kan området blive større, tomaten vil være indsunken omkring området, og overfladen virker læderagtig.
Sommetider optræder det alene inden i tomaten, som et sort område, uden at det er synligt uden på tomaten.
Hvor på tomaterne forekommer de og hvornår
BER kan opstå på hvilket som helst tidspunkt i tomatens udviklingstrin, dog synes det at optræde hyppigst når tomatplanten er i god frugtudvikling og tomaterne er halvejs eller næsten moden.
BER optræder ofte efter en periode med varmt og tørt vejr.
Hvad kan det skyldes
Tilstanden skyldes flere forhold, oftest forstyrrelse i plantens næringsstofoptagelse af calcium, grundet mangelfuld og/eller utilstrækkelig optagelse og transport af calcium fra plantes rødder – koblet med stresstilstand.
Dvs. der kan sagtens være tilstrækkelig med calcium tilstede, men optagelsen af calcium er forstyrret og utilstrækkelig.
Flere forhold kan forårsage det, blandt andet vandstress, hurtig plantevækst, høj temperatur, høj luftfugtighed, næringsstofubalance, utilstrækkelig rodmasse og rodskader.
BER ses ofte på tomater, hvor tomatplanten er udplantet tidligt i jord, der ikke er tilstrækkelig opvarmet. Det kan komme til udtryk meget senere, når planten producerer tomater.
Udover de nævnte forhold, er der iflg. litteraturen også nogle typer/sorter der er mere følsomme end andre, blandt andet store aflange tomater.
Hvad skal man gøre med tomater der viser tegn på BER
Tomater der viser tegn på BER bør kasseres, da det er meget almindeligt at svampe og bakterier vil angribe frugt, som er ramt af BER.
BER smitter ikke.
Hvordan forhindres BER
BER kan forebygges i et vis omfang, ved at være opmærksom på blandt andet jordforholdene, lufttemperatur, jordtemperatur ved udplantning, pH (som er mellem 6,5-6.8) , passende relativ luftfugtighed dvs. hverken for lav eller høj, luftcirkulation, jordens struktur og beskaffenhed, jordfugtighed og afdækning af jorden samt næringsstofbalance. I litteraturen anbefales det at undgå store udsving i både fugtighed, vandtilførsel og temperatur.
Derudover peger Blancard på at være opmærksom på ikke at beskadige rødderne og sørge for at der er en passende balance mellem bladmasse og frugtmasse på planterne.
Endelig, kan BER forhindres ved at vælge tomatsorter der har en høj modstandskraft overfor udvikling af BER.
Udgivet: 4.7.2022
Kilder:
Benton Jones ; Tomato Plant Culture, In the Field, Greenhouse, and Home Garden
D. Blancard ; Tomato Diseases, Identification, Biology and Control
Linn, M.B ; Tomato diseases & insect pests
B. Aglave ; Handbook of Plant Disease
Snyder; Greenhouse Tomato Handbook
E. Heuvelink (ed); Tomatoes
https://tomatdatabasen.dk/blog/wp-content/uploads/2022/06/pindekrukketomat.jpg10801080Tina LaugesenTina Laugesen2022-06-27 11:48:172022-06-27 12:46:08Tips til at sikre dine krukke tomater - ved kraftige byger, skybrud og kraftige vindstød
https://tomatdatabasen.dk/blog/wp-content/uploads/2022/06/saetplante.jpg10801080Tina LaugesenTina Laugesen2022-06-05 12:11:312022-06-06 17:09:19Forberedelse af frilandsbed til udplantning af tomatplanter
“Behøver man at gøre alt det?! Er det virkelig nødvendigt?” Kan man ikke bare komme planterne i jorden og så vande?” – blev jeg spurgt, den anden dag, da jeg blev spurgt om tips og råd til tomatdyrkning, og fortalte hvordan vi gør. Det korte svar er : Jo, det kan du. Du kan sagtens […]
https://tomatdatabasen.dk/blog/wp-content/uploads/2022/05/38.jpg10801080Tina LaugesenTina Laugesen2022-05-31 15:57:212022-06-02 19:51:16Tilbageblik - fra før til nu
https://tomatdatabasen.dk/blog/wp-content/uploads/2022/05/IMG_8097-1.jpeg1080810Tina LaugesenTina Laugesen2022-05-31 15:53:162022-06-02 20:41:34Mettes DIY tip til selvvandingspotter
https://tomatdatabasen.dk/blog/wp-content/uploads/2022/05/grotelt_kig.jpg10801080Tina LaugesenTina Laugesen2022-05-31 15:36:482022-06-02 20:25:55Gro-telt - erfaringer fra de første måneder
https://tomatdatabasen.dk/blog/wp-content/uploads/2022/05/temperaturvand.jpg10801080Tina LaugesenTina Laugesen2022-05-31 15:19:172022-06-02 20:49:52Vandtemperatur - derfor måler og tempererer vi vandet
https://tomatdatabasen.dk/blog/wp-content/uploads/2022/05/testdyrkning.jpg10801080Tina LaugesenTina Laugesen2022-05-31 15:01:282022-06-02 21:04:35Testdyrkning - også før udplantning
Har du en mini-zoo i jorden i dine tomatplanter? Altså ikke sådan en skønhed du ser her, men små hvide dyr, der piler rundt i jorden (se foto her)
Er du lidt for dygtig til at vande dine planter, kan det meget nemt og hurtigt resultere i – uden du lægger mærke til det – alt for gode vækstbetingelser for både svampe, bakterier, sorte fluer og små hvide insekter, kaldet springhaler.
Springhaler er et levn fra fortiden, og man mener at have fundet springhaler der er 300 millioner år gamle.
Springhalerne er små ofte hvide smådyr – insekter, som piler rundt i jorden. De kan også være brune eller blå.
I potteplanter er det ofte den hvide art, man ser. De ernærer sig af svampe, bakterier,g plantemateriale og gnaver overladiske af rødderne – nedbryder og omdanner organisk materiale.
Ser du springhaler i overfladen af potten – eller bemærker små dyr der hopper, hvis du trykker med en finger i jorden, så kan det meget vel være springhaler og en tydelig indikation på overvanding. De er ikke så skønne at have i planterne, men de er for os mennesker helt ufarlige og bider ikke.
Springhalerne gør faktisk ikke noget særligt væsen af sig, og man skal kigge godt efter for at få øje på dem. De er ganske små, ikke større end et punktum nærmest – altså knap en mm – hvide og bevæger sig lynhurtigt. Som bladlus kan de både lægge æg, og føde levende unger – uden befrugtning. Det betyder med andre ord, at få springhaler på meget kort tid, kan blive til en hel koloni.
Sådan slipper du af med springhaler i dine tomatplanter
Springhaler er steder hvor der er tilstrækkelig høj fugtighed, og tørrer deres omgivelser ud, dør de. Ved at sørge for at jorden er fugtig og ikke våd, kan du slippe af med springhalerne. En anden mulighed er at udskifte jorden helt, og sørge for at enten at vande nedefra og moderat og du kan med fordel også tilsætte jordforbedringsmiddel som perlite og vermiculite bidrager til at holde jordfugtigheden på et passende niveau.
Kilde: Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr, Skadedyrlaboratoriet, 2003
I vores tidligere blogindlæg, kunne du læse om valg af drivhus, om størrelse og valg af materialer.
I dette blogindlæg vil vi dele vores erfaringer om placering af drivhus, og hvilke faktorer der er vigtige at tage højde for og hvorfor.
Hvert år, er der mange der oplever at deres drivhuse bliver ødelagt af blæst og storm. Det er synd og skam, og til stor ærgelse og irritation, der giver meget ekstra arbejde og unødige ugifter, hvis drivhuset skal genetableres.
Når vejrfænomener rammer Danmark, krydser vi fingre for, at vores drivhuse går fri. Når det går særlig slemt for sig, kan ingen vide sig sikker. Men det behøver ikke at gå så galt.
Det er vores erfaring, at når man ved at være opmærksom, være omhyggelig og nøje udvælge det sted hvor drivhuset placeres, så kan risikoen for at drivhuset ryger i en storm, reduceres betragteligt, og at man måske slipper med at det kun er et par glas der ryger.
Før du sætter dit drivhus op, kan vi anbefale at du tester placeringen med et pop-up drivhus så du kan få erfaringer med hvordan solen bevæger sig i løbet af dagen, og hvor udsat pop-up drivhuset er når det blæser.
Det er noget vi selv har gjort, og har god erfaring med.
Du kan også bruge nogen af de gratis muligheder, som findes på nettet.
Solens bane
Du kan på boligsiden boliga få god hjælp, da du via deres kortfunktion og deres værktøj (markeret her på billedet til venstre) kan sætte en markør på det sted hvor du bor, og se hvordan solen bevæger sig dagen igennem.
De tidspunkter, vi vil anbefale dig at notere dig, er hvor solen står op, hvor den står ved middagstid, hvor den stå højest og ikke mindst – hvor solen går ned.
Det er vigtigt information, da du, når du kender solens bane, kan placere drivhuset, så solen rammer de lange sider, når solen står op og solen går ned – og står på den korteste side, når solen står højest.
Årsagen til det er, at temperaturen i drivhuset kan blive utrolig højt, specielt midt på sommeren og når det er hedebølge. Ved at placere de korte sider af drivhuset, mod solen, når den står højst, så kan det bidrage til at varmen ikke bliver ekstrem højt. Ved at placere de lange sider, når solen står op og går ned, så hjælper det dels til at varme drivhuset op, og få fugten til at fordampe, i de tidlige morgentimer, uden at planterne bliver unødigt overbelastet.
Når du har gjort dig erfaringer med hvordan solens bane er, og vurderet mulighederne for at give drivhuset læ, så er en anden vigtig faktor, at være opmærksom på nedbør, og risikoen for oversvømmelse ved voldsom regn.
På Boliga side, kan du se hvor der er risiko for oversvømmelse, ved ekstremt nedbør, og du kan vælge mellem forskellig nedbørsmængder. Det er værd at have med i betragtning, så du ikke får sat dit drivhus, et sted hvor der er risiko for at dit drivhus kommer til at stå under vand.
Vind – afbøjning/bremsning af vind Hvert år kommer der flere gange i løbet af både forår, sommer og efterår, flere kraftige blæste og endda også storme.
En måde at beskytte drivhuset på, er ved at have øje for hvilke muligheder der er for at bøje/bremse vinden, inden den når drivhuset.
Læ kan skabes både af faste murer, men også af beplantning i form af hæk, træer og buske. Formålet er at vinden blive bøjet af, eller farten bliver reduceret.
I vores have, har vi placeret vores drivhuse i forhold til både solens bane og i forhold til hvor vi har mulighed for at beskytte drivhuset mod voldsomt vejr. Det ene drivhus står i et hjørne af haven, hvor der er hæk på to sider af drivhuset, og på den trejde side er der træer og buske
Vores andet drivhus, er placeret i den anden ende af haven, hvor den står i læ af vores skur bagtil, og hvor der på den ene langside står hæk og den anden langside siden står to meget store buske.
Skråt bagved er der også buske, som du kan se her. Placeringen her er ideel, da drivhuset dels står i læ, væk fra høje træer, står så det ikke bliver oversvømmet når vi får skybrud – og sidst med ikke mindst, bliver ramt at solens stråler, på de rette flader – på de mest hensigtsmæssige tidspunkter.
Vores nye drivhus, skal placeres her og ad væggen. Foran er en hæk- og på siden er der også hæk og en stor stedsegrøn. På den anden side, kommer der til at vokse clematis.
Placeringen har vi testet gennem to år – først med popup-drivhus, hvor vi dyrkede chilier og dernæst et år hvor vi dyrkede tomater i højbed.
Måske du allerede har bemærket, at der ikke er nogen høje træer i nærheden af drivhusene.
Tidligere havde vi meget store træer, hvilket gav udfordringer både med knækkede grene og ikke mindst en masse blade, samt insekter og bladlus der faldt ned. Istedet har vi valgt at sætte nogle æbletræer som ikke bliver så voldsomme i højden og et stykke væk fra drivhusene.
Vi har haft det store drivhus i ca. 15 år, og i den tid har vi mistet et par drivhusglas, og det var hverken til vind eller vejr, men til tomater, der sad i klemme og revende glasset.
I dette blogindlæg har vi delt nogen af vores erfaringer med placering af drivhus.
Del gerne dine erfaringer i kommentarfeltet.
Skab de optimale vækstbetingelser for dine tomater
Når du har valgt at bruge tid, penge og kræfter på at dyrke tomater fra frø, så vil du sikkert også gerne have, at dine anstrengelser bærer frugt.
Du nok skal få tomater, hvis du blot giver tomaten lidt at vokse i, vand og lys. Men vejen dertil, de eventuelle problemer du møder på vejen, og den mængde tomater du kan dyrke, afhænger ganske meget af tomaternes vækstbetingelser.
Vil du have endnu mere ud af din tomatdyrkning, kan det være ganske nyttigt at kende til og vide noget mere om de faktorer som har indflydelse på tomatplantens vækst.
Du skal vide, at uanset hvad du gør, så påvirker det tomaternes vækstfaktorer. Selv lidt gør en forskel, og allerede fra starten af, når du forspirer, vil en daglig rutine hvor du checker planterne, give dig mulighed for at følge og opdage forandringer, og evt. sætte ind i tide, hvis der opstår udfordringer.
Skriv dine observationer ned, og hvad du gør, og hvornår du gør det – så er det lettere at følge med i og huske. Du kan skrive ned i en notesbog, i et regneark, eller bruge Tomatdatabasen.dk, hvor du ganske gratis, kan skrive dine noter ind.
Nogle af de vækstfaktorer der har betydning er
temperatur
fugtighed – både luft og jord
lys
dyrkningsmedium
næringsstoffer
luftcirkulation
Vækstfaktorerne er indbyrdes forbundet, og påvirker hinanden sådan, at hvis der er underskud eller overskud af en eller flere faktorer, så påvirker det de øvrige. Vækstfaktorerne har forskellig betydning, alt efter hvilket stadie af tomatens udvikling der er tale om – et eksempel på det er lys. Det kan du læse mere om herunder.
Lad os starte med at kigge på temperatur
Temperatur
Når frøene sættes til forspiring, er der behov for at frøene ligger lunt og rart. Det er en fordel at sætte frøene til forspiring et sted hvor temperaturen er stabil. Du kan forspire på gulvvarme eller bruge en varmemåtte, som kan sikre en konstant og stabil temperatur. Frøene har ikke brug for lys, når de skal spire, det har de derimod når frøet ER spiret. Du kan læse mere om temperatur og fugtighed ved såning på bloggen.
Plantes varmebehov forandrer sig gennem plantens levetid. Når frøet skal spire, skal temperaturen gerne være inden for et bestemt interval. Når planten skal vokse, og der ikke er så meget lys – så er det hensigtsmæssigt med en lavere temperatur. Jo højere temperatur som tomatplanten står ved, jo større krav stiller det til at lyset følger med. Jo mere varme, jo hurtigere vokser den, da de høje temperaturer fremmer enzymernes aktivitet i selve planten.
Står planten varmt, men uden tilstrækkeligt lys, kan det resultere i lange ranglede planter.
Selvom tomatplanter ligesom chiliplanter generelt set er varmeelskende, så kan det også blive for varmt. Bliver temperaturen for høj, så kan det få betydning for båden pollen og blomstring – det kan du læse mere om her
Når vi taler om temperatur, er det ikke kun lufttemperaturen det handler om, men også temperaturen omkring plantens rødder. Er temperaturen lav, er vandoptaget også tilsvarende lavere. Iflg. Benton Jones, vil en temperatur omkring rødderne, der er lavere end 20 grader, resultere i reduceret vækst.
Det er vigtigt at være opmærksom på, ikke mindst når der skal plantes ud. På bloggen kan du læse mere om betydning af jord og lufttemperaturer ved udplantning, og hvilke konsekvenser det kan få, hvis temperaturen er for lav eller høj. Læs mere om opvarmning af jorden her
Fugtighed er, ligesom varme, livsnødvendigt for både frø og plante, herunder får du svar på hvordan.
Fugtighed – både luft og jord
Fugtighed – både i luften og i jorden er af stor betydning for både spiring af frøet og for frøets overlevelse og fortsatte vækst og sundhed.
Når frøet skal spire, skal vækstmediet hele tiden have en passende fugtighed, dvs. hverken for våd eller for tør, da begge dele kan tage livet af både frøet eller spiren, som kan rådne. Forspirer du i minidrivhus, så er det en god ide at åbne lufthuller i drivhuset – alternativt åbne op og lufte ud flere gange om dagen.
Når frøet er spiret, er det vigtigt at luftfugtigheden omkring spiren ikke er for høj, men tilstrækkeligt til at frøet kan komme af med sin frøskal. Er luftfugtigheden for lav, så kan frøet have svært ved at komme af med skallen, og planten går til. Har du planter der har svært ved at komme af med frøkapslen, er der råd at hente – læs mere her.
Det er vigtigt at planten aldrig tørster. Den må gerne tørre let ud, men hvis planten mangler vand, så vil de spalteåbninger der sidder på bladene på planten lukke sig, og standse plantens optag af CO2. CO2 indgår i fotosyntesen, og dermed vækst. Hvis fugtigheden omkring rødderne er for lav, – bare 25% for lavt – så påvirker det planten og det kan resultere i færre blomster og frugter, og højere forekomst af BER (Blossom End Rot), iflg. Benton Jones.
Om for høj fugtighed omkring plantens rødder, siger Benton Jones, at det ikke alene resulterer i dårlig vækst, men også senere blomstring, færre blomster og reduceret udbytte samt øget forekomst af problemer med tomaterne blandt andet BER (blossom end rot)
Videre siger Benton Jones, at selv en plante i god vækst kan visne, hvis den ikke kan trække tilstrækkelig med vand op via rødderne – det kan f.eks. opstå når temperaturen i jorden er under 20 grader eller at omgivelserne omkring rodzonen er fortrinsvis anerob. Rødder har brug for luft for at fungere, så mangel på ilt vil resultere i at rødderne ikke udvikler sig, og dør.
Lys
Når tomatfrøene sættes til spiring, har de på ingen måde brug for lys. Men lys bliver til gengæld en afgørende og kritisk faktor, når først frøene er spiret!
Tomatspirer har brug for mange timers sol – jo varmere de står – jo større lysbehov. Kan du ikke dække planternes lysbehov, fra vindue, kan det være nødvendigt at supplere med tilskudslys. Selvom vi er nået til april, og dagene er tiltaget ganske meget, så er dagslængden stadig i underkanten at hvad planterne har behov for.
Her 1.april er der ca. 13t mellem solopgang og solnedgang. Når vi kommer et par uger længere ind i april, rammer vi de magiske 14 timer.
Vælger du at bruge tilskudslys, kan du med fordel have lyset tændt når strømmen er billigst. Der er intet nævnt i litteraturen, at de 14 timer skal være fortløbende. Og det er iflg. LeHouillier heller ikke nødvendigt at have lyset tændt 24 timer i døgnet. Planterne har brug for hvile. Ca. 14 timers lys er passende, og et et minimum. Undersøgelser har vist, at der ikke er noget at vinde, ved at give planterne mere end 14-20 timer, og der derimod kan være risiko for at bladene lider overlast, hvis de får lys i mere end 20 timer. Her kan du læse mere om hvordan vi bruger vækstlys og differentierer det i forhold til planternes vækstfaser.
Her kan du se hvordan dagslængden varierer henover året
Dyrkningsmedium
Som vi har skrevet om tidligere, så er dyrkningsmediet af stor betydning. Udover at den giver planten noget at fæstne sine rødder til, så har det også andre og vigtige funktioner bl.a. at sikre at planten bliver forsynet med de næringsstoffer, ilt og vand, den har brug for. Du kan læse mere om dyrkningsmedier her.
Ilt og luftcirkulation
Tomatplanter har det ligesom os mennesker. De har brug for ilt og at luften udskiftes løbende. Det gælder både den del af planten som er over jorden, og rødderne i jorden.
Rødderne henter ilt fra luftlommer i vækstmediet. Er vækstmediet for tungt og kompakt, så kan planten rent faktisk drukne grundet iltmangel.
Over jorden og omkring planten er det vigtigt at der er luftcirkulation. Luftcirkulationen bidrager til at niveauet af CO2 ikke bliver for lavt. CO2 har betydning for fotosyntesen, og blandt andet derfor er det vigtigt, at der hele tiden er rigeligt. Indenfor er det vigtigt at lufte ud, og evt. bruge en luftblæser omkring planterne. I drivhuset er det vigtigt at lufte ud flere gange dagligt. På friland, er det intet problem, da planterne får masser af ilt og luftcirkulation hele tiden.
En anden grund til at luftcirkulation er så vigtig, er at det bidrager til dels at nedsætte luftfugtigheden omkring planten, som har betydning for plantens sundhedstilstand.
Er luftfugtigheden for høj så er der en meget lille fordampning fra planten. Når der er en lille fordampning fra planten så betyder det at planten trækker meget lidt vand. Når planten trækker mindre vand op, får den også mindre gødning.
Planter har brug for at stå et sted, hvor der sker en løbende luftudskiftning. Det gælder inde som ude. Planterne skal heller ikke stå et sted, hvor der er kraftig blæst, og blæst hele tiden, da luften kan køle planterne kraftigt ned. Du kan læse mere om udluftning her.
Næringsstoffer
Ligesom vi mennesker har brug for en lang række forskellige næringsstoffer for at udvikle os og fungere optimalt så har tomatplanter også brug for at få tilført en lang række forskellige næringsstoffer, også kaldet makro og mikronæringsstoffer. Planten har ikke brug for lige store mængder af begge, og behovet for næringsstoffer ændre sig også gennem plantes livscyklus.
Næringsstofferne har betydning for enzymdannelse i planten, vækst, dannelse af fotosyntese, hvordan planten optager og omsætter kvælstof, dannelse af pollen, dannelse og transport af energi i planten. Alle næringsstofferne er vigtige og lige så vigtigt er det, at det er i de rette mængder, på det rette tidspunkt. Både for lidt og for meget påvirker plantens trivsel og udvikling.
Kan planten ikke få tilstrækkeligt med næringsstoffer fra vækstmediet, er det nødvendigt at tilføre det. Der er uendelig mange forskellige typer gødning på markedet – faktisk er det en sand jungle at finde rundt i, hvilken man skal vælge. Der kan være stor forskel på gødning og ikke mindst pris. Her kan du se eksempel på tre forskellige typer gødning.
Der kan være stor forskel på flydende gødning og hvor stor mængde du skal bruge pr. gang. Nogle af produkterne skal du bruge den samme mængde af hver gang du gøder, andre skal du ændre i mængde, afhængigt af hvilket stadie planten er i.
Bruger du vækstmedier med ingen gødning tilsat, er det nødvendigt at give planterne gødning, tidligt. Bruger du vækstmedier der er ganske let gødet, er det i den første tid, alt rigeligt i forhold til spirens behov. Bruger du vækstmedier der er gødet mere, end f.eks. så-og priklejord, så kan du risikere at brænde rødderne af og planten får for meget gødning. Når planten er i god vækst, og bruger du vækstmedier der er let gødet, er det nødvendigt løbende at tilføre gødning, i forhold til plantens behov.
NPK – Nitrogen, Fosfor og kalium er vigtige næringsstoffer på tomatplanterne. På mange gødningsprodukter kan man se tal som fx. 3-1-12 – det angiver andelen af hhv. NPK. Gødning kan være uorganisk og organisk. Begge har sine fordele og ulemper. Emnet er stort og komplekst, og er et emne vi vil gå mere i dybden med, på et senere tidspunkt.
Udendørs er det nemt og en fordel at tilføre organisk gødning såsom godt omsat husdyrgødning, hjemmelavet kompost, græsafklip. Organisk gødning har den fordel, at den bidrager til at skabe struktur i jorden, optager og afgiver vand, og afgiver næringsstoffer over tid. Det er vigtigt at bruge godt omsat gødning, da frisk gødning kan svitse/brænde rødderne af.
Indenfor og indtil udplantning, kan der f.eks. bruges flydende gødning. Der er afsindig mange produkter at vælge imellem, og det kan være svært at finde ud af, hvad man skal bruge. Det vil vi ikke komme yderligere ind på her. Et af de spørgsmål som vi ofte bliver stillet vedr. gødning er hvor ofte og hvor meget man skal gøde. Her må vi henvise til producentens anvisninger.
Nogen foretrækker at give gødning hver anden gang de vander. Personligt foretrækker vi at give gødning med hver vanding. På den måde glemmer vi ikke at gøde, eller kommer til at gøde for meget. Samtidig sikre vi at planten hele tiden får den mængde gødning, den har brug for, i forhold til sin vækstfase.
OBS! Vi vil stærkt fraråde at dyrke frø, der er taget fra fra købetomater i supermarked, eller fra tomater fra ferierejser e.lign grundet risiko for den meget alvorlige tomatvirus! I Danmark har vi pt. INGEN FOREKOMST af sygdommen (se kortet her), og sådan skal det gerne vedblive at være. Læs mere om ToBrfv her.
Eazyplug er et af de mange forskellige typer dyrkningsmedier der er velegnet til at forspire i.
Vi har testet dem her i 2022, hvor vi har forspiret tomater i Eazyplugs i vores XL Drivhus, som de passer perfekt ned i.
Herunder kan du læse om de fordele og ulemper, vi har oplevet
Fordele:
Fylder meget meget lidt og mængden af vækstmedie passer vældig godt til forspiring af frø. Vi oplever at hver “plug” optager- og samtidig holder godt på fugt og dræner nemt overskydende vand fra. Der er en ensartet fugtighed og temperatur i mediet
Eazyplug kommer med en lille hul i midten, som passer fint til et frø
Er klar til brug, når den er blevet gennemfugtet.
Nem at bruge.
Bakken kan placeres på en bakke eller passer i et stort minidrivhus til vinduskarm eller skæres over til mindre enheder
Giver rigtig god springssucces
Kan sættes direkte over i en potte ved ompotning
Let for frøet at danne rødder, og i hele mediet
Når en plante er klar til til at ompottes, kan den enkelte eazyplug tages op og omplaceres
Det er nemt at have 150 planter til forspiring på et meget lille areal
Der er ikke behov for at købe jord eller potter til forspiring
Er meget meget let at håndtere og flytte rundt på
Ulemper
Planterne skal flyttes forholdsvis hurtigt efter spiring, da stænglerne let kan vikle sig ind i hinanden og være vanskelig at flytte
Er lidt besværligt at flytte en enkelt plug fra midten
er et vækstmedie, som vi er blevet særdeles glade for at bruge. Vi har testet forskellige stenuldsprodukter et par år, og her i 2022, har vi testet de små grodan cubes. Herunder kan du læse om de fordele og ulemper, som vi har erfaret.
Grodan cubes kan bruges både til de planter der skal udplantes i drivhus og friland, men i særdeles egner de sig perfekt til dyrkning af tomater i grotelt, hvor vi ønsker et jordfrit miljø.
Fordele
Gennemfugtes hurtigt
Har plantehul og kræver ingen potte, skal blot stå på stabilt underlag
Holder formen, går ikke fra hinanden når den flyttes
Holder fugten godt
Dræner overskydende vand fra
Luftigt materiale der giver rødderne gode vækstvilkår
Tilpas mængde vækstmedie til forspiring
Rigtig mange planter på lidt plads
Passer i XL Drivhus
Ugustig levested for sorter fluer
Ingen mikro-makro næringsstoffer
Ingen gødning tilsat
Velegnet også til mikrogrønt
Velenget til hydroponisk/Aeroponics dyrkning
Passer direkte i hullet i en større grodan cube, hvor den blot kan sættes ned, når planten kræver mere plads
Ulempe
Ikke biologisk nedbrydeligt Ingen mikro-makro næringsstoffer i mediet
Biobriketter, er et populært dyrkningsmedie og ikke uden grund.
Vi har testet biobriketter både til forspiring og prikling, af både tomater og chilier.
Herunder kan du læse om de fordele og ulemper, vi har oplevet. Vi har generelt gode erfaringer med at bruge bio-briketter i minidrivhus. Især synes vi de er geniale, når vi forspirer med zipposer, da biobriketten har en lille hul, hvor spirer passer ned i
Fordele
Fylder ikke meget, er nemmere at håndtere og transportere
Svulmer hurtigt op når der tilsættes vand, og er klar til brug, inden for få minutter
Har plantehul og kræver ingen potte, skal blot stå på stabilt underlag
Nemt for planten at slå rødder
Kan ompottes direkte over i en større potte, uden at forstyrre rødderne
Rigtig god til stiklinger
Er biologisk nedbrydeligt
Ulempe
Er følsom overfor udtørring
Bio-briketterne vi forhandler fra Weibull, er fremstillet af kokosfibre.
Skal du igang med at forspire tomater eller er dine tomatfrø spiret og skal du til at prikle eller ompotte dem, skal du beslutte dig for, hvilket dyrkningsmedie du vil bruge- dvs. hvad dine frø eller planter skal fortsætte deres vækst i.
Det er vores erfaring, at spiring af frø samt planternes fortsatte vækst og udvikling, afhænger ganske meget af det materiale – dvs. det dyrknings-/vækstmedie, de vokser i. Det bekræftes vi også i, i litteraturen blandt andet hos Benton Jones.
Iflg. Benton Jones, så er plantes rodsystem, ikke kun bestemt af plantens gener, og størrelsen på planten, men stærkt af dets omgivelser – dvs. struktur og sammensætning af vækstmedie, herunder om vækstmediet er anaerob eller aerob, pH-værdi, EC, næringsstoffer i vækstmediet, fugt og temperatur.
Her kan du læse vores blogindlæg der omhandler vækstmedier og jordforbedringsprodukter, vi har testet
Dyrkningsmedie eller vækstmedie er en fælles betegnelse for forskellige former for materiale, som der kan dyrkes i. Det kan være jord fx. plantesæk, spaghnum, sand, kokos, stenuld og forskellige former for vækst/gro materialer som f.eks. så-priklejord, biobriketter og eazyplugs
Vi har testet flere forskellige vækstmedier, og her på bloggen vil vil dele vores erfaringer med grodan, biobriketter, så-priklejord, eazyplugs og plantesæk.
I vores optik, så bliver hele den kommende tomatsæson så at sige grundlagt/funderet når tomaterne skal forspires, og prikles, derfor al mulig grund til at give tomaterne de bedste betingelser fra start, og ikke gå på kompromis med kvaliteten af vækstmedie.
I dette blogindlæg, vil vi se nærmere på hvad et godt vækstmedie er, hvilket er tæt knyttet til vækstmediets funktion. Vi håber det kan bidrage til at gøre det nemmere for dig, at finde det rette vækstmedie
Det idelle dyrkningsmedie
Der er mange forskellige typer af vækstmedier på markedet,men hvilket vækst medie er det idelle at bruge til såning, prikling og ompotning af tomatplanter.?
For at kunne besvare det spørgsmål, er det vigtigt først at kigge på, hvilke funktioner vækstmediet har, før det giver mening at kigget på dets egnethed i forhold til henholdsvis forspiring af tomater, prikling og ompotning af de små planter
Vækstmediets funktion & egnethed
Overordnet set, så er vækstmedies funktion, at give planten mulighed for at kunne stå fast, optage en tilpas mængde af både ilt, vand og næringsstoffer.
Det er vækstmediets sammensætning der er bestemmende for hvor egnet mediet er, dvs. hvor let det er for plantens rødder at udvikle sig, og optage vand, ilt og næringsstoffer.
Forskellige planter har forskellige vækstbetingelser det er kendt for kaktus, surbundsplanter, citrus, orkideer osv. Dyrker du citrus, så vil du sikkert gerne sørge for at din plante er i god vækst, så den kan blomstrer og producerer citroner. Dertil er det nødvendigt at citrusplanten vokser i specielt citrus/middelhavsjord og får tilskud af særlig citusgødning, for at give planten de bedste vækstbetingelser. Det samme gør sig gældende for tomatplanter. De rette betingelser, har stor betydning for den fortsatte vækst og hvordan planten klarer sig på længere sigt.
Når du skal vælge vækstmedie/dyrkningsmedie til dine tomater, er det mest optimalt at vælge et “svampet” medie. Hvad mener jeg så med det og hvorfor er det vigtigt?
Jeg vil prøve at illustrere det, med disse svampe.
Kigger vi på svampene helt tæt på, så kan du se, at de indeholder en masse små porrer – eller huller.
Hullerne – eller porrerne i de to svampe er forskellige størrelse – den sorte svamp har små porrer – og den grønne har større porrer – og det har betydning.
Jo størrer porrerne er, jo størrer hulrum og jo mere ilt er der i mediet. Men jo størrer porrerne er, desto mindre er dets evne også til at optage og fastholde vand.
For små huller, kan også være et problem. Hvordan kan det være? Jo, den måde som planten skaffer sig vand, er ved at suge det ud af mediets porrer – altså hullerne/mellemrummene i mediet.
Den kraft som planten kan bruge på at få vandet ud, er begrænset, og derfor kræver det, at vandet er tilgængeligt for planten, med det tryk som planten kan suge med.
Kræver det et højere tryk end planten kan klare, så kan planten altså lide af vandmangel, selvom der ER vand tilstede.
Med andre ord, hvis porrerne er for små, så kan vandet være vanskeligere at få fat på for planten,da det kræver mere tryk at få ud, end planten kan honorere. Konsekvensen er, at planten kan dø af vandmangel, selvom der faktisk er vand tilstede.
Det er altså bedre at vælge vækstmedier hvor porrerne er en mellemstørrelse, da det er nemmere for planten at få fat i vandet, og hvor der er et mere luft og øget luftskifte.
Netop det her med luft/ilt er ganske afgørende, for planten har – udover vand – også brug for ilt. Hvis plantens rødder i længere tid står i vand, så drukner rødderne.
Hvis planten hele tiden står i våd jord/vækstmedie bliver rodnettet ikke så veludviklet, hvilket kan give problemer senere hen, f.eks. når det er hedebølge og planten har brug for at kunne trække vand op fra dybereliggende jordlag.
Tomatplanter kan, hvis det har mulighed for det, sende sine rødder ned til 1.5 meter.
Vækstmediet har desuden en vigtig funktion i forhold til næringsstoffer, og skal både kunne optage, fastholde og afgive næringsstoffer til planten.
Endelig er vækstmediets pH-værdi væsentlig. Tomatplanter vokser bedst i vækstmedier der iflg. Benton Jones, har en pH-værdi på mellem 5.5-6.8 – og optimalt 6.2-6.5.
Hvis vandet i jorden er højere end 6.8, vil det få indflydelse på tilgængeligheden og optagelsen af en række vigtige næringsstoffer. Som vi læser litteraturen, er det mere vigtigt at pH-værdien er rimelige stabil, dvs. omkring 6-7, end at pH-værdien hele tiden ændre sig fra lav til høj.
Opsummeret, så skal vækst- eller dyrkningsmedie sørge for at planten står stabilt, kan fæsne sine rødderne til, tilgodese plantens behov for både vand, ilt og optagelse af næringsstoffer gennem hele plantens livscyklus, og med de varierende behov – fra frø til høst
Det ideelle dyrkningsmedie er med andre ord et medie med
: passende størrelse porrer
: god evne til at optage vand
: god evne til at fastholde vand
: god evne til at dræne overskydende vand fra
: en stabil og fast struktur
: godt og tilstrækkeligt indhold der gør det muligt for at der kan ske luftskifte
: evne til at optage fastholde og afgive næringsstoffer
: frit for ønsket bakterier svampe og sygdomme
: god mulighed for at kontrollere og regulere næringsstof indhold og pH
For at optimere vækstmediet så kan der tilsættes forskellige jordforbedringsmidler f.eks. perlite og vermiculite, som netop kan forbedre vækstmediets vand-luft ratio, dvs. gør vækstmediet mere luftigt og bidrager samtidig til at opsuge og afgive vand og næringsstoffer.
Hver eneste gang tomatfrø spirer, sker det alene fordi der er visse vækstbetingelser der er opfyldt, og frøets behov for både varme, ilt, fugt og et let adgang til lys, bliver tilgodeset.
For at det tørrede tomatfrø, som du ser her, kan spire og vokse, så er det fordi at frøet består af en række forskellige bestanddele, der alle har bestemt opgaver og funktioner, som i samspil med ydre forhold, igangsætter en lang række processer.
Kigger man på frøet udefra, så består den af en fast og hård skal, og en behåret/lodden overside.
Når vi høster og tørrer frø fra tomater, så er det for at sænke vandindholdet i frøet, og dermed øge holdbarheden og bringe frøet i spiringsdvale.
Hårdheden på skallen bidrager til at beskytte det indre af af frøet både mod udefra påvirkninger f.eks. hårdt pres, og kulde.
Når frøet efter en lang vinter findes frem, og er istand til at spire under de rette forudsætninger, så skyldes det, at frøet kan bruge af den næring, der findes under skallen.
Kunne vi kigge inden i frøet, så vil vi kunne se frøets forskellige bestanddele, som alle har vigtige funktioner for at spiringsprocessen kan forløbe optimalt, når ydre forhold er optimale.
Men hvilke betingelser skal være tilstede for at springsbetingelserne er optimale?, og hvad sker der i selve spiringsprocessen?
Forspirer du med zip-pose, så har du mulighed for første række at beskue hele den fantastiske proces der forløber.
Når frøet placeres på et stykke fugtig medie f.eks. vat, og lægges varmt, i en lukket zippose, et mørkt sted, så er alle betingelserne for at frøet kan spire, tilstede
I zip-posen skabes et fugtigt miljø, som blandt andet påvirke dannelse af plantehormoner og enzymer, der får frøet til at svulme op og spiren kan trænger igennem først skallen og siden vækstmediet.
For at processen kan forløbe, kræver det varme. Tomater kan spirer ved en ret lav temperatur, men spirer bedst over 20 grader, og optimalt med stuetemperatur. Frø af chiliplanter, skal have højere temperatur, for at spire. Iflg. Benton Jones, så kan man forvente at frøet spirer i løbet af 14 dage, ved 15 grader, ca. 8 dages tid ved 20 grader, og ca. 6 dage, ved 25-30grader. Det er ikke lufttemperatur der er tale om her, men temperaturen omkring frøet.
Inden i den lukkede zip-pose er der ilt, og faktisk tilstrækkeligt til, at frøet kan ånde.
Mange frø kræver lys, for at spire, det kender vi fra karsefrø – andre skal være dækket af jord, for at spire. Tomatfrø spirer bedst i mørke, nogen er mindre følsomme for lys end andre, og nogen tomatsorter vil slet ikke spire, hvis der er lys.
Nu hvor alle betingelserne for at igangsætte spiring er tilstede, er det blot at væbne sig med tålmodighed og se de første tegn.
Et af de første tegn på, at der begynder at ske noget, er at frøet svulmer op, som du måske kan ane her på fotoet. Det er frøets kimrod i frøkimen der varetager den funktion. Det er også kimroden som er det første der kommer ud af skallen. – Måske du kan se den?
Udover at optage vand, så sikre kimroden også at frøkimen – altså resten af frøet, har de rette livsbetingelser for vækst.
Det næste du ser, er kimstænglen. Det er den som sørger for at frøet kan bryde igennem vækstmediet og op til lyset.
Selve frøskallen kan være længe om at slippe spiren, for at beskytte kimknoppen. I zip-posen hvor der er fugtigt, vil frøskallen hurtigt slippen kimknoppen og ret hurtigt vil du se, to blade, der hurtig foldes ud og er klar til at optage fotosyntese, som er afgørende for den videre vækst. De første blade kaldes kimbladene.
Nu går væksten hurtigt, og planten udvikler sig både opadtil og nedadtil hvor den danner rodhår.
På youtube kan du se en lille film, der viser processen
Når du forspirer tomater, så hjælper du frøet med at få en nemmere spiring, hvis du blot dykker den en smule ned i vækstmediet – eller ligger den ovenpå og strøer et lagt vermiculite henover.
Vermiculite bidrager til at holde frøet både varmt og fugtigt, og gør det lettere for frøet at komme op i lyset.
Forspirer du ikke med zip-pose, men direkte i så-priklejord eller andet medie, så kan det tage lidt længere tid, før du ser spiren, afhængigt af hvor dybt du har lagt frøet.
Har du tomatspirer hvor frøkapslen sidder fast, så er det vigtigt at hjælpe planten, så ikke spiren går til – læs mere på bloggen, hvordan du kan give “førstehjælp” til frø med frøkapsel, der sidder fast.
https://tomatdatabasen.dk/blog/wp-content/uploads/2022/03/fritstaaendedrivhus.webp10801080Tina LaugesenTina Laugesen2022-03-02 10:38:382022-03-02 19:52:51DRIVHUS - fritstående, 1 stort eller flere små - fordele og ulemper
Der kan være mange gode årsager til at vælge et drivhus – som væg/gavl model, dvs. at det er monteret op af en form for fast væg. Ligesom du kan se det her.
En væg/gavl model, kan også være det rette at sætte op f.eks. ved en garage, skur, side eller gavl af hus, eller måske på en altan.
Vores første drivhus var monteret op til garagen og mod plankeværk. Og vores kommende vægdrivhus, bliver placeret op af vores husgavl.
Hvorfor har vi denne gang har valgt et vægdrivhus og ikke fritstående?
Først og fremmest skyldes det, at vi har ønsker et drivhus, på siden af vores hus, hvor der ikke er så meget plads, men hvor der til gengæld er virkelig god sol, og masser af læ.
Vi har de sidste par år testet brugbarheden af placeringen først med et popup drivhus hvor vi dyrkede chilier, og dernæst højbed med tomater. Lige på dette sted, fungerer det så godt at dyrke både tomater og chiler.
Valget faldt på et væg-/galv drivhus, da vi ikke kunne finde et fristående drivhus, der havde de mål, som vi ønskede.
Dernæst havde vi ønske om at bruge mindst mulig plads, og ville gerne have et så stort indgangs/åbningsparti som muligt – og åbning placeret på siden og ikke i den ene ende, så vi tog mindst mulig plads fra vores køkkenhave.
Lige så snart vores nye drivhus ankommer, skal vi nok opdatere med foto og flere detaljer.
Fordele ved et vægdrivhus
For os, så er fordelene ved et vægdrivhus, at vi først og fremmest kan udnytte en meget varm og solrig plads i haven, hvor der ikke er plads til et fritstående drivhus.
I løbet af dagen varmes husmuren ganske meget op, og afgives i løbet af aften og nattetimerne og bidrager til at holde temperaturen oppe i drivhuset.
Med placering op af en væg – her vores gavl, så står det godt beskyttet mod blæst.
Ulemper ved et vægdrivhus
Plads – eller mangel på samme til både at dyrke i og opholde sig i, kan være en ulempe når der vælges væg-/gavl drivhus.
Men det afhænger rigtig meget af hvilken type og model der vælges. Idag kan der fås vægdrivhuse der arealmæssigt matcher næsten ethvert fritstående drivhus.
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.JA - jeg acceptererLæs vores cookie-og privatlivspolitik her
Nyhedsbrev Januar 2023
Herfra Tomatdatabasen.dk, vil Lars og jeg vil ønske dig et GODT NYTÅR!
Tak til dig, som læser med for første gang – og til dig, som er en trofast læser.
Her i den første uge af 2023, hvor vi ser frem til et år, som vi håber bliver ikke mindre end fantastisk, får du årets første nyhedsbrev.
Det er nu snart tre år siden, vi bød velkommen til vores web-shop – som et forsøg.
I den tid der er gået, har vi vi alle, på en eller anden måde først stiftet bekendtskab med Corona, restriktioner og i året der er gået, efterdønningerne efter Corona, stigende inflation, og en økonomi der er under pres ikke mindst grundet stigning i energi og fødevarepriser.
Det har ikke ligefrem været en ønskestart for vores lille web-shop.
Trods de udfordringer, er der sket en masse hos Tomatdatabasen.dk, som hele tiden udvikler sig. Vi har ambitioner og drives af stor nysgerrig, vilje og lyst til at fortsætte med at dele vores viden og erfaringer, og tilbyde produkter af en høj kvalitet, i vores webshop.
Vi er enormt stolte over, at vi nytårsaften kunne løfte hænderne i vejret, skåle og fejre, at vores lille web-shop igen har klaret sig godt, krisen til trods.
Det skylder vi dig, og vores mange andre gode og loyale kunder, en stor TAK.!
Nyheder fra os – og en rabatkode til dig
Som du måske læste på FB/Instagram den anden dag, så har Lars og jeg et ønske om i højere grad at blive så selvforsynende med grønt, bær og frugt, som det er muligt og giver mening.
Vi har altid været optaget af at producere og gøre tingene selv.
Jeg er overbevist om, at kimen til min interesse for at dyrke selv, råvarer og lave mad fra bunden og eksperimentere, blev sået, da jeg var ganske lille og er præget af mine bedsteforældres og forældres livsstil og holdning til mad og fødevarer.
Min morfar, moster & onkel var fiskere, og derfor var der næsten altid fisk på menuen, når jeg besøgte mine bedsteforældre. Min mormor tilberedte al mad fra bunden, og her blev der brugt grøntsager, bær og frugt som de dyrkede i deres kolonihave, hvor de også boede halvdelen af året.
Min farfar var gartner og også han dyrkede frugt, grøntsager og havde masser af bærbuske i hans kolonihave i Hareskovby, hvor han også boede halvdelen af året.
I mit barndomshjem havde vi selvfølgelig også køkkenhave, bærbuske og frugttræer – ligesom mine bedsteforældre havde. Der blev opsamlet regnvand til vanding, og i baghaven var en kompostbunke og en kompostbeholder til grøntaffald, græsafklip, haveaffald der blev både varm- og koldkomposteret.
Som barn tjente jeg lidt lommepenge ved at luge ukrudt i køkkenhaven, og fik lov at have mit eget lille stykke jord, hvor jeg dyrkede radiser, ærter og kartofler. Senere fik jeg lov at lave mit eget drivhus, hvor jeg dyrkede mine egne tomater.
Min mor lærte mig om insekter, jord, kompost, biodiversitet, og jeg tror at mine bedsteforældres og forældres haveinteresse har smittet af. Som barn sankede jeg i naturen, både hyld, bær, mirabeller, hyben, æbler og nødder og gik på pære og blommerov i nabohaver. :0)
Den viden og erfaring jeg har fået gennem min barndom, har jeg igennem de sidste 25 år videreudviklet sammen med Lars. Vi startede, hvor det hele begyndte for mig, i min barndomshave, hvor også fotoene her, stammer fra.
Det var her, vores første rigtige drivhus blev sat op, vi startede med at have bier og dyrkede jorden og hvor børnene har leget under rabarber og frugttræernes skygger.
Lars er mindst ligeså nysgerrig som jeg, og har en meget stor lyst til at gøre tingene selv og fra bunden. Flere af de ting, som mine forældre og bedsteforældre eksperimenterede med, har vi taget op – både syltning, bagning, saft, henkogning, hjemmebryg og meget mere.
Vi laver vores egen eddike med eddikemor, i perioder laver vi ost, pølser og andre røgvarer, samler svampe, laver krydderier – og selvfølgelig en masse ting med tomater og chilier :0). Vi gør det sammen, og vi gør det fordi vi synes det er sjovt og meningsfyldt for os. Tiden har dog ikke altid været til at kunne nå alt det, vi gerne vil.
De seneste år, har vi haft stort ønske om at anlægge en køkkenhave. Nu, hvor vi er ved at afslutte de første store etaper af renoveringen af vores hus, er tiden til det.
Det varer ikke længe, før vi begynder at skabe plads til det i vores have. Vi har taget det første skridt, og udvalgt sorter vi har lyst til at dyrke.
Vi har nøje udvalgt mere end 30 forskellige frøsorter, både krydderurter, rodfrugter, bladgrøntsager, melon og agurk, spiselige blomster og bivenlige planter.
Vi er faktisk gået skridtet videre, og købt lidt flere frø, end vi selv skal bruge – og dem kan du nu købe i vores web-shop.
Måske du har det ligesom os, at i år skal det være – nu skal der flere grøntsager og krydderurter i haven.?
Hvis du har lyst til at slå os følge, og prøve nogle af de nye spændende sorter vi har indkøbt, så får du – som læser af vores nyhedsbrev 10% rabat, som fratrækkes, når du bruger koden ‘Buzz10’. Tilbuddet gælder så længe lager haves.
Er der sorter du savner, som du godt kunne tænke dig, var at finde i web-shoppen, så vil vi rigtig gerne høre fra dig, skriv endelig til os på info@tomatdatabasen.dk – eller direkte til Lars, på lars@tomatdatabasen.dk.
Lars og jeg sender dig vores varmeste tanker, tak for at støtte os – tak fordi du tror på os, bakker os op, bruger Tomatdatabasen.dk, følger os på Facebook og Instagram – tak fordi du gør det muligt for os, at fortsætte med vores web-shop endnu et år.
Af hjertet tak.
Vi glæder os til 2023!
De varmeste nytårshilsener
Lars & Tina, Tomatdatabasen.dk
Sådan høster og gemmer du tomatfrø
FRØTAGNING OG FERMENTERING
Gem egne frø til næste år
Tomatsæsonen er godt i gang. Hos os betyder det, at der er mange tomatsorter der skal smages og bedømmes – og så skal der tages frø af de bedste tomatsorter, eller sorter som vi ønsker at dyrke igen.
Det er nemt og hyggeligt at klargøre tomatfrø, og kræver ingen som helst forkundskaber.
Gennem tiden har vi gjort os nogle erfaringer og har eksperimenteret med forskellige måder at gemme frø på.
I denne artikel, kan du læse mere om
Forberedelse og vigtige noter
Før eller samtidig med du går i gang med at gemme frø, er det vigtigt at du får skrevet dine noter om sorten ned, og din bedømmelse af sorten. Har du lyst til at dyrke sorten igen, kan informationer om hvor dyrkede du sorten, hvor yderig den var, om den blev dyrket i jorden eller kapilærkasse osv. Alle disse detaljer har betydning dels for den smag du oplever tomaterne har, men også i forhold til ydeevne og trivsel, informationer som komme dig (og andre) til gavn senere. Af erfaring ved vi, at detaljerne hurtigt går i glemmebogen. Personligt gemmer vi oplysningerne sammen med informationer om sorten, på Tomatdatabasen.dk. Så har vi altid alle vigtige informationer samlet, samme sted, hvor alle interesserede kan læse med. Det giver et hurtigt, let og godt overblik. På Tomatdatabasen.dk, kan du dele din bedømmelser af tomatsorterne og du kan – lige som os, oprette din egen personlige liste, med dine egne private noter. Kom igang lige her
Når du har skrevet dine noter og bedømmelser, er det en god ide at overveje og forberede opbevaring af frøene, når de er tørret godt og grundigt.
Du kan skrive direkte på frøposen eller du kan printe gratis planteskilte/etiketter fra vores hjemmeside, som allerede indeholder en del af de informationer du har brug for.
Etiketterne kan du printe ud i forskellige størrelser, også en der passer til de gode kvalitets GRIPPIE zip-poser og de fine manilla frø poser/kuverter. Etiketterne kan du printe ud og lægge i zip-posen eller lime på forsiden. Smukt og informativt.
Læs mere om hvordan du kan printe etiketter til dine frøposer her
Inden du går i gang med at tage frø, er det godt at kende til om tomatsorten er en F1 hybrid eller en frøkonstant sort. Du kan læse mere om betegnelserne lige her.
Vi anbefaler at du alene tager frø af sorter der er frøkonstante, hvis du vil være sikker på at få tomater, der ligner den du tog frøene fra, når du efterfølgende dyrker frøene.
Undgå at tage frø fra tomater der er købt i supermarked eller feriedestinationer for at undgå spredning af den meget frygtede ToBRFV-sygdom. Læs mere om den alvorlige tomatsygdom her.
Hvilke tomater, er velegnede til at gemme frø fra
De tomater du tager frø fra skal være sunde, raske og det samme gælder den eller de planter du tager tomaterne fra, og så skal tomaten være godt moden – gerne lidt overmoden.
Tager du frø fra umodne grønne tomater, så vil frøene, ligesom tomaten, være umoden og du vil ikke få frø der er spiredygtige.
Klargøring af tomatfrø
Der er flere forskellige måder du kan høste og behandle tomatfrø på, når du har taget dem fra tomaten, der er forskellige holdninger og meninger om de forskellige metoder. De to mest udbredte måde blandt hobbydyrkere er nok tørring af tomatfrø på papir eller fermentering af tomatfrø, og efterfølgende tørring
Der er fordele og ulemper ved begge metoder, det kan du læse mere om herunder
Tørring af tomatfrø på papir (uden fermentering)- fordele og ulemper
Tørring af tomatfrø på papir, går i al sin enkelthed ud på, at du skraber frøene ud af tomaten og gemmer dem på et stykke papir. Nogen renser frøene i en skål, så frugtkød og urenheder kommer væk, andre maser blot frøene ud af tomaten og over på køkkenrulle, serviet og lign.. Efter en uges tid eller mere, afhængigt af forholdene, vil frøene være så tørre, at de kan pakkes væk og gemmes.
Da jeg var barn, var det en metode jeg selv benyttede. Dels kendte jeg ikke til andre, og dels var det enkelt og let. Det krævede blot et stykke papir!
Metoden har dog sine ulemper.
Bakterie-, virus- og svampeinfektioner, kan overføres gennem frø. Frø der ikke behandles eller fermenteres kan altså være bærer af sygdom, som både kan sidde i frøet, uden på frøet og i det beskyttede gelelag, som omgiver hvert frø. Det er ikke noget som forsvinder selvom frøet tørrer.
Derudover er der det rent praktiske med at indsamle og opbevare frø, som sidder fast på f.eks. et stykke køkkenrulle. Tit og ofte kan noget af papiret sidde fast på frøene, hvilket selvfølgelig ikke er så pænt, men også kan gøre det lidt besværligt både at skille frøene ad og gemme dem f.eks. i en pose, især hvis der er mange frø, som alle har papir på sig.
Den anden metode, er fermentering – og er også vores foretrukne metode, uanset hvor mange frø vi skal gemme, selvom det er en lidt mere omstændig og til tider kan være lidt ubekvem, ikke mindst grundet gener fra evt. lugt og insekter.
Fermentering af tomatfrø og efterfølgende tørring – fordele og ulemper
Fermentering af tomatfrø er noget mere tidskrævende, besværligt end den første metode – og kræver at du holder øje med frøene, og får dem tørret i tide, da frøene nemt kan begynde at spire, når de fermenteres.
En anden – og for os, meget væsentlig ulempe er, at det er både pladskrævende at have mange glas stående med tomatfrø der fermenterer. Det lugter og det tiltrækker fluer/insekter i løbet af ingen tid og kræver daglig opsyn og du er meget meget omhyggelig når du noterer navn – både på papir, glas og når du renser og tørrer frøene.
Vi anbefaler altid, at man fermenterer udenfor, for netop at undgå både lugt og irriterende fluer. Har du først fået fluer ind i køkkenet, kan det tage noget tid, før du er af med dem igen.
Når vi alligevel vælger at fermentere alle vores frø, så er det fordi at fermenteringsprocessen bidrager til at fjerne den beskyttende gele som omgiver tomatfrøet, og bidrager til at fjerne evt. patogener som kunne sidde på eller omkring frøet. Når frøene er tørre, er de nemme at adskille og opbevare.
Derudover er det nemt at fermentere en stor portion frø på en gang.
Sådan fermenterer vi tomatfrø
Hygiejne og struktur er vigtig når du fermenterer tomatfrø, ikke mindst hvis du skal tage frø af flere sorter og bruger resterne af tomatfrøene til madlavning.
Udvælg og vask de tomater, der skal tages frø fra. Vær omhyggelig og sørg for kun at arbejde med en sort ad gangen. Kig tomaterne efter for sygdom og brug kun frø fra tomater der er raske. Skriv sortsnavn på glasset. Vi sætter altid glasset på et stykke kaffefilter, hvor navnet også står på – en ekstra sikkerhedsforanstaltning.
Fjern stilken og skær tomaterne over i halve eller kvarte – hvad der passer dig bedst. Skrab frøene over i glasset. Hvis der kommer meget frugtkød med, eller der er mange frø, så kommer vi frøene i en skål og pisker med et piskeris, så frøene kan blive adskilt fra frugtkødet. Frugtkødet fisker vi op, og frøene kommer over i glasset.
Rør rundt i glasset og sørg for at der ikke sidder frø op af siden af glasset. Hvis der er få frø og/eller tomatsaft i glasset, kan der tilsættes 1 teske vand, så ikke væsken når at fordampe, før fermenteringen er gennemført.
Stil glasset et lunt sted – dog ikke i direkte sollys. Og lad det fermentere. Varigheden afhænger af, temperatur og hvor meget tomatsaft der er med. Fermentering af frø– altså gæringsprocessen medvirker til at opløse den gelemasse som er omkring frøene og derudover sikres at der ikke udvikles bakterier eller sygdomme som kan angribe frøene.
Check glassene dagligt. Vi rører dagligt rundt i glasset, men du kan lade være og vente på at der kommer belægning på overfladen og der begynder at lugte.I litteraturen anbefales det at lade frøene stå og fermentere i tre dage. Andre anbefaler op til 5 dage.
Når fermenteringen er gennemført, renses frøene. Tag forsigtigt muglaget væk med en ske eller gaffel og hæld så meget væske væk du kan, uden at der kommer frø med. Vi hælder frøene i en skål, tilsætter vand og pisker med et piskeris et par minutter. De levedygtige frø vil falde til bunds, og urenheder og andre rester vil kunne ses flyde rundt i overfladen, og fjernes. Processen gentages et par gange, indtil vandet og frøene synes at være helt rene.
Øverst i glasset – i muglaget ligger der sandsynligvis nogen tomatfrø. Det er de frø som ikke er levedygtige.
Frøene hældes over i en sigte med meget små huller, så små, at frøene ikke kan komme igennem, og skylles igen.
Herefter bredes de ud på kaffefiltre. Vi bruger to kaffefiltre og breder frøene ud, så de ligger spredt og i et lag. Skulle der være frø der er sorte/misfarvede eller være andre urenheder, så fjerner du dem. Navnet på tomatsorten skrives på kaffefiltret, og kaffefiltret ligges væk til tørring.
Bord, spækbræt, kniv, skål, piskeris og ske rengøres før næste sort fermenteres
Vandbehandling – dampbehandling og afsvampning af frø
I 1880’erne opfandt J.L. Jensen varmtvandsmetoden, som var en metode til at behandle frø, løg og kartofler, så svampesygdomme kunne bekæmpes eller forebygges. I dansksproget litteratur har jeg ikke set afsvampning omtalt i forbindelse med tomatfrø. Benton Jones omtaler i en af sine bøger varmtvandsmetoden. Her beskrives hvordan frø bliver behandlet med 50 grader varmt vand i 25 minutter og derefter i 55,5 grader i 30 minutter, for at dræbe organismer der er forårsage visse bakterielle – og svampe sygdomme.
Vi har ikke selv testet metoden, har du erfaringer eller mere viden så del det gerne i kommentarsporet.
Tørring af frø
Sørg for at der ikke er fugtigt, men at der er en passende luftcirkulation og varme- mellem 20-30 grader, hvor frøene skal tørre. Efter 1-2 uger, afhængigt af forholdene burde frøene være så tørre at du kan , at de kan fjernes fra kaffefiltret og pakkes væk.
Bemærk at frøene nu er lidt lodne.
Frø der er tørret færdige, er nemme at skille ad mellem to fingre, føles som frø og er ikke bløde som f.eks. solsikkekerner..
Sørg for at frøene er gennemtørre før du evt. hældes over i en pose. Bare et par fugtige frø kan få alle frøene til at rådne.
Tomatfrøene opbevares bedst tørt, mørkt og køligt og har en holdbarhed op til flere år.
Jo varmere der er hvor de opbevares – jo kortere holdbarhed. Opbevares frøene køligt f.eks. i køleskab forlænges holdbarheden.
Tomatfrøs spireevne falder over tid og ældre frø som er en 4-5 år gamle kan have en dårlig spireevne.
Så høst gerne frø hvert år af sorten, for at sikre at du hele tiden har friske frø.
Vores tips
Vi har de seneste år eksperimenteret med forskellige måder at fermentere på, og ikke mindst med og uden tilsætning af vand og forskellige mængder – som der anbefales i litteraturen.
Her i 2022 har vi opdateret artiklen og du får her også vores tip til fermentering
1) Brug små glas
I vores tidligere video, blandede vi meget vand i glassene. Idag anvender vi mindre glas, faktisk snapseglas og kommer ikke vand i glassene, medmindre der ikke er noget tomatsaft. Hvis der er meget væske, eller der er blandet meget vand sammen med frø og tomatsaft, så vil processen tage længere tid.
Hvis glasset er for stort i forhold til mængden af frø/saft – så udtørrer det hurtigere. Små glas fylder mindre, både at have stående, når de skal i opvaskemaskinen og opbevares fra år til år.
Det vi har lært er, at det er en fordel ikke at fermentere alle frøene fra en sort på en gang, men at fordele det over flere gange, da der kan ske fejl og frø kan begynde at spire. Sker det, vil det være ærgeligt om alle frøene gik tabt. Ved at høste og gemme frø løbende, også fra samme sort, er tabet knap så stort, hvis det skulle mislykkes en enkelt gang.
3) Hold dagligt opsyn
Hvis der er meget væske, eller der er blandet meget vand sammen med frø og tomatsaft, så vil processen tage længere tid. Går der mange dage eller er det for varmt, er der risiko for at frøen begynder at spire i glasset. Frø der er spiret, skal kasseres, da de ikke længere er spiredygtige. Vores erfaring er, at jo varmere det er – jo hurtigere går det – det må blot ikke være for varmt. Nogen lader glassene stå urørt – vi rører rundt eller banker glassene dagligt – de levedygtige frø, vil falde til bunds.
Kilder:
C. LeHouillier; Epic Tomatoes
J. Benton Jones Jr.; Tomato Plant Culture
S. van Heusden and P. Lindhout i: -Tomatoes (ed) Ep Heuvelink
Topbeskæring af tomatplanter
Derfor er det en god ide at topbeskære tomatplanterne
Selvom det stadig er sommer, og vi stadig kun skriver august, så er vi begyndt at tage toppen af flere af vores tomatplanter, i drivhuset – og kun i drivhuset og kun på de indeterminante sorter.
Men hvorfor nu det? Hvorfor ikke lade dem vokse og lade dem danne endnu flere tomatblomster og klaser?
Sagen er, at dagene er blevet kortere, det samme er antallet af lyse timer – og det har betydning for tomatplanterne.
Det tager to til tre måneder fra blomst til moden tomat, og det betyder at de blomster der dannes på planten herefter og resten af sommeren, ikke kan nå at udvikle sig til modne tomater på planterne, på de sorter som giver store og/eller sene tomater.
Når vi tager toppen af tomatplanterne hjælper vi planten til at koncentrere sin energi til de tomater der er ved at udvikle sig og modne – og som iflg. blandet andet Benton Jones, vil betyde at tomaterne vil blive større, optil 20-30%.
På friland, hvor vi dyrker sorter der giver små og/eller tidlige/mellem sæson tomater, der napper vi slet ikke toppen, med lader dem vokse, da de hurtigere giver modne tomater, end de sorter vi har på friland.
Stadig er det kun de indeterminante sorter, hverken semi-determinante eller determinante, micro- eller mini kniber vi toppen på.
Sådan klipper du toppen
Der er forskellige måder at stande en plantes højdevækst – og det er faktisk det, topbeskæring handler om.
Nå vi topbeskærer planten, så finder vi en af de øverste blomsterklaser på planten, og tæller 2 bladsæt frem, og klipper planten her.
Som du kan se på foto 1, så er der en stor blomsterklase til venstre.
På foto 2, ser du hvor Lars klipper, og foto 3, viser planten efter den er blevet topbeskåret.
Hvad taler imod at klippe toppen i start august?
Mister mulighed for ekstra tomtaer
For nogle år siden havde vi en meget meget lang sommer som betød at vi kunne høste modne tomater langt ind i oktober og frem til november. I det tilfælde, ville det have været ærgerligt at klippe toppen, og dermed gå glip af de ekstra tomter. Men det er ikke så tit, at vejret i Danmark er så varmt så længe. Det er aldrig helt til at vide, før vi er der. Så at klippe toppen i august, kan være lidt af et sats og en vurdering af, hvornår den første frost viser sig. Hvis du holder af at sylte grønne umodne tomater, så vil du formentlig få færre at sylte, hvis du klipper toppen i august.
Toppen som skyggegiver
Der er nogle der vælger at bevare toppen i drivhuset, alene fordi bladene kan virke som skyggegiver og holde temperaturen nede. Det kan være en god strategi, så længe at bladene ikke rører glasset og hvis der i øvrigt er en tilstrækkelig luftcirkulation.
Kilde:
J. B. Jones Jr. : Tomato Plant Culture; In the Field, Greenhouse, and Home Garden
Vejrets betydning for høst af tomater
Vi glæder os alle sammen til at årets anstrengelser skal bære frugt, og vi kan høste en masse lækre tomater. Ventetiden kan være lang, og det kan være ganske frustrerende at læse om alle dem som er i gang med at høste tomater og man selv ikke har høstet det store endnu.
Årsagen kan være vejret! Hvorfor og hvad der spiller ind, kan du læse mere om i herunder.
Selv om vi bor i et forholdsvis lille land, og der i virkeligheden er kort afstand fra den ene ende af landet til den anden, så kan der alligevel være meget store forskelle fra landsdel til landsdel, hvor meget sol, vind og regn vi får, og hvad temperaturen er.
Vi har denne sommer her hos os i Nordsjælland, haft meget høje varmegrader udenfor, flere dage som meteorologisk er defineret som hedebølge.
Mange som dyrker tomater i drivhuse eller andet beskyttet voksested, har sikkert også været udfordret og kæmpet med holde temperaturen og den relative luftfugtighed i drivhuset på passende niveau. Netop de meget høje drivhustemperaturer og lave nattetemperaturer, kan resultere i manglende bestøvning. Det kan ses i form at blomsterne visner og falder af, og være forklaringen, eller en del af forklaringen, på, at planterne bærer færre tomater.
Pollen er temperaturfølsom, hvilket betyder at det kun er virksomt nogle få dage, og kun under de rette temperaturforhold, som ideelt set ikke skal over 33 grader.
Bestøvning kræver at temperaturen er mindst 18.3 grader og højest 29,4 grader. Bestøvning kan ske, når nattemperaturen er mellem 13-24 grader og når dagtemperaturen er mellem 15,5 og 33 grader. Den optimale nattemperatur for bestøvning er mellem 20 og 24 grader.
Bare et par kølige nætter med lav temperatur, kan have betydning for både bestøvning og udvikling af tomater, der kan være forsinket.
Faktisk, så vil stor variation mellem dag og nattemperaturen også kunne have betydning for bestøvning.
I drivhus og andre beskyttede steder, hvor man dyrker tomater, er også luftfugtigheden – den relative luftfugtighed, af stor betydning for vellykket bestøvning. Er den relative luftfugtighed over 80%, kan pollenkornene klæbe sig sammen i klumper, i stedet for at være individuelle korn. Er den relative luftfugtighed lavere end 60% i længere perioder kan de dele af tomatblomsten, hvor pollen skal klæbe sig til, udtørre. Den optimale relative luftfugtighed er 60- 70%. Under ideelle forhold, sker befrugtningen 48 timer efter bestøvningen.
Når vi kommer nærmere weekenden, bliver temperaturen mere typisk dansk, mere kølig. Netop det kan gøre en kæmpe forskel for bestøvning og dannelse af tomater.
Bestøvningen kan påvirkes og fremmes ved at ryste planten og sørge for at der er tilpas luftcirkulation, relativ luftfugtighed eller simpelthen ved at bruge humlebier.
Dårlige lysforhold, samt stress f.eks. grundet utilstrækkelige vækstforhold eller sygdom, kan også resultere i at blomsterne ikke udvikler sig, det samme gælder iflg. Benton Jones, hvis planterne står for tæt.
Kilder:
B. Jones Jr.: Tomato Plante Culture; In the Field, Greenhouse, and Home Garden
Vores tiltag i 2022 for at sænke relativ luftfugtighed og øge luftgennemstrømning i drivhuset (del 5)
Sygdom i vores hobbydrivhus er formentlig noget vi alle oplever før eller siden, i løbet af en sæson.
Der er mange faktorer der har indflydelse, og fremme af indeklimaet i drivhuset er noget vi er opmærksomme på, lang tid før vi planter ud og gennem hele sæsonen.
Her kan du læse de øvrige artikler i vores lille mini-serie om emnet
– del 1
– del 2
– del 3
– del 4
I 2022 eksperimenterer vi med forskellige tiltag, som supplement til, hvad vi allerede gør. Vores strategi er at holde planterne sunde og raske så langt hen på sæsonen som muligt, og udsætte det tidspunkt hvor der kommer sygdom, og forhåbenligt reducere omfanget af det. Herunder kan du læse og se hvilke focuspunkter vi har i år.
For at følge effekten af vores indsats, har vi denne sæson opsat forskellige sensorer som blandt andet måler og registrerer temperatur og relativ luftfugtighed døgnet rundt.
Når årets sæson er forbi, håber vi at have nok datamateriale til at kunne se sammenhænge og vurdere indsatsen, samt hvilke områder vi skal optimere næste år.
* at der ikke opstår stillestående luftlommer
* fordeler varme og luft i drivhuset mere hensigtsmæssigt
* sænker luftfugtigheden
* bidrage til der ikke er fugtige overflader, ting eller planter
* sørge for passende temperatur omkring blade og blomster.
Tips til sænkning af luftfugtighed og forebyggelse af sygdom i drivhus (del 4)
Sådan sænkes luftfugtighed og forebygges sygdom i drivhus (del 4)
Det er ikke nogen let opgave at kontrollere den relative luftfugtighed i vores hobbydrivhuse.
Læs mere om udluftning af hobbydrivhus her
Selvom der ikke er nogen nemme løsninger, så tilbyder litteraturen flere tiltag, som kan reducere den relative luftfugtighed, og holde overfladerne i drivhuset tørre.
Har man forhold til det, kan man installere et luft/varmeanlæg der kan varme og køle efter behov, og sørge for en passende luftcirkulation.
Har man ikke et sådan, kan følgende tiltag afhjælpe en vis omfang
Derudover opfordrer Lynne Boddy, til at fjerne plantemateriale der er angrebet.
M. Marks opfordrer til at man ikke håndterer planter når de er fugtige af dug, regnvåde etc for at forhindre evt. spredning, og samtidig opfordres til at steriliserer værktøj der anvendes.
Kilde:
Snyder; Greenhouse Tomato Handbook
B. Aglave; Handbook of Plant Disease, Identification and Management
Ep Heuvelink (ed); Tomatoes
B. Jones; Plant Nutrition and Soil Fertility Manual
Jones; Agronomic Handbook; Management of Crops, Soils and Their Fertility
Jones; Tomato Plant Culture, In the Field, Greenhouse, and Home Garden
Blancard; Tomato Diseases, Identification, Biology and Control
Lynne Boddy; The Fungi
Williamson et al, , Botrytis cinerea : the cause of grey mould disease, Molecular Plant PathologyVolume 8, Issue 5 p. 561-580
Michelle Marks, UV-Madisom Plant Pathology, Bacterial Spot of Tomato
B. Hudelson, Powdery Mildew (Vegetables),UW-Madison Plant Pathology
Botrytis spp, Svampe; Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Landbrugsstyrelsen
Gevens et al.Late Blight, UW-Madison Plant Pathology
Relativ luftfugtighed, evapotraspiration, kondens, bladtemperatur og tomatplanternes vandbehov : (del 3)
Du har formentlig hørt, at det er en rigtig god ide at øge luftgennemstrømningen i drivhuset, og lade døre og vinduer være åbne, døgnet rundt fra ca. Sankt Hans.
Hensigten er, at sænke mængden af fugt i drivhuset, ved at sørge for at fugten kan komme ud og ikke bliver i drivhuset, kondenserer og bidrager til fugtige overflader på på ting, bygning og planter, – som igen kan føre til sygdomsudvikling i drivhuset. Om aftenen når temperaturen falder og der er varmere indeni drivhuset, end udenfor, kan man se at der dannes kondens på glasset. Kondens dannes når den varme luft fra drivhuset møder den kolde overflade på glasset, og meget hurtigt bliver afkølet. Hvis luften ikke kan rumme mere fugt, hvis der i forvejen er en høj luftfugtighed, vil det betyde at overfladen bliver våd og at der måske drypper eller driver vand ned fra overfladerne. Udover sygdomsforebyggelse, er der flere og andre gode årsager til at sørge for god luftcirkulation og en hensigtsmæssig luftfugtighed, som har at gøre med plantes trivsel og og udvikling og med tomatplantens vandoptag.
Tomatplantens vandoptag afhænger af en række forhold og i litteraturen benyttes begreberne; evapotranspiration (der er et udtryk for den samlede fordampning fra jord og planter), evaporation (fordampning fra vandoverflader) og transpiration (fordampning fra planten – blade stængler og evt. rødder). Her spiller temperaturen omkring bladene (som iflg. litteraturen ideelt set, helst skal ligge mellem 20-22grader), en afgørende rolle, da det har en direkte indflydelse på plantens vandoptag og tilførelse af næringsstoffer. Det er kombinationen af relativ luftfugtighed og plantens transpirationhastighed, der er afgørende for bladtemperaturen.
Hvordan hænger det nu sammen? – Det er måske lettest af forklare, hvis vi starter et helt andet sted – nemlig hos plantens rødder.
Vandets vej gennem planten starter ved rødderne, der “suger” vand fra jorden ved brug af osmose. Osmose er det samme princip som vi benytter os af, når f.eks. vi skal trække vandet ud af agurkerne, når vi laver tzatziki. Det gør vi jo ved at drysse salt på, som vil trække vandet ud. Sukker har samme effekt, f.eks. på jordbær. I plantens tilfælde er det blot rødderne som indeholder mere gødningssalte og sukker end vandet i jorden, og derved trækkes vandet ind i rødderne. Hvis man kommer til at overgøde planten, så vandet i jorden indeholder mere gødningssalt og sukker end rødderne, vil vandet i stedet trækkes ud af rødderne. Det kan være fatalt for planten.
Fra rødderne transporteres vandet gennem planten ved hjælp af forskellige mekanikker, og fordamper til sidst ud i luften – primært gennem bladene. Fordampning er en energikrævende proces, der forbruger varme. Derved vil plantens blade nedkøles – præcis som når vi mennesker sveder – og temperaturregulere sig selv. En anden vigtig funktion vandet har, er at trække næringsstoffer gennem planten. Jo højere fordampning planten har, jo mere vand – og dermed næringsstoffer – vil der passere op i planten. Her er lufttemperatur, og relativ luftfugtighed vigtige, da det har betydning for hvor meget vand og næringsstoffer planten optager, og varierer med temperatur, vindhastighed og relativ luftfugtighed.
Vandbehovet er størst når lufttemperaturen og luftbevægelse er høj, og den relative luftfugtighed er lav.
Til gengæld, når lufttemperaturen er lav, luftbevægelsen er lav og den relative luftfugtighed er høj, har tomatplanten et mindre vandbehov, dvs. planten trækker mindre vand op fra rødderne.
Transpirationshastigheden, – altså bevægelsen af vand gennem planten, falder, når den relative luftfugtighed er høj og stigende. Det vil sige at fordampningen er mindre, når luftfugtigheden er høj.
Planten har brug for kontinuerligt at få tilført både tilstrækkeligt med væske som næringsstoffer, og derfor er det vigtigt at der hele tiden er fordampning fra bladene.
Fordampningen henover døgnet ændrer sig blandt andet grundet ændringer i temperaturen.
Dvs. når det er køligt f.eks. om natten, fordamper der mindre fugt fra bladene, men planten trækker stadig væske op. Når der er fugt i bladene, som ikke fordamper, og der samtidig kommer mere væske til, så presses fugten – der allerede er i bladene, ud. Det er det som kan ses på dråber som af og til kan ses på bladkanterne – det er også det som betegnes “guttation”.
Læs de andre indlæg om emnet på bloggen her
Kilde:
Snyder; Greenhouse Tomato Handbook
B. Aglave; Handbook of Plant Disease, Identification and Management
Ep Heuvelink (ed); Tomatoes
B. Jones; Plant Nutrition and Soil Fertility Manual
Jones; Agronomic Handbook; Management of Crops, Soils and Their Fertility
Jones; Tomato Plant Culture, In the Field, Greenhouse, and Home Garden
Blancard; Tomato Diseases, Identification, Biology and Control
Lynne Boddy; The Fungi
Williamson et al, , Botrytis cinerea : the cause of grey mould disease, Molecular Plant PathologyVolume 8, Issue 5 p. 561-580
Michelle Marks, UV-Madisom Plant Pathology, Bacterial Spot of Tomato
B. Hudelson, Powdery Mildew (Vegetables),UW-Madison Plant Pathology
Botrytis spp, Svampe; Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Landbrugsstyrelsen
Gevens et al.Late Blight, UW-Madison Plant Pathology
Sygdomme/bakterier og svampe der kan udvikle sig ved høj luftfugtighed (del 2)
Her til aften (mandag den. 24.7.2022) er der mere end 94% luftfugtighed udenfor iflg. DMI – og inde i drivhuset, er den endnu højere! Det har den faktisk været gentagne gange den sidste tid. Og problemerne begynder at vise sig. Det er vores erfaring at man nok ganske snart her i slut juli/start august skal i gang med at begrænse og forsinke sygdomsudbrud.
Det kan være usædvanligt svært at fastslå præcis hvad en tomatplante eller tomater fejler, da der kan være adskillige bakterier, svampe etc. som har mange af de samme symptomer og kan vise sig på nogenlunde samme måde – lidt ligesom når vi mennesker får sygdom. Hoste, snotnæse, og røde øjne, kan være tegn på influenza, men det kan også være tegn på overfølsomhed, allergi, dårligt indeklima og meget andet, og en kombination af flere bagvedliggende årsager.
Generelt er det vores anbefaling at tage en pose med når tomatplanterne tilses, og omgående fjerne plantedele, tomater eller hele planter, som er sygdomsramt. Hvor meget der skal fjernes afhænger af hvad problemet er og hvor omfattende det er. Det kan du læse mere om nedenfor.
Nogen anbefaler at kompostere tomatplanter eller grave dem ned i drivhuset når sæsonen er forbi.
Det er ikke en fremgangsmåde vi anbefaler. Hos os bortskaffes ALT plantemateriale både løbende, og når sæsonen er slut. Årsagen er at tomatplanter kan – også selvom det ikke umiddelbart kan ses med det blotte øje, være ramt at sygdom, bakterier, svampe og skadedyr som kan overleve i planterester og i jorden, og være kilde til problemer og sygdom næste sæson. Det kan du se et eksempel på her.
Vi har anskaffet os et lille forstørrelsesapparat, og det kan kan vise det, som vi IKKE kunne se FØR vi så det igennem forstørrelsesapparatet.
Herunder kan du læse om nogle af de udfordringer, sygdomme og problemer som for høj releativ luftfugtighed kan føre med sig:
Gråskimmel
Optræder når den relative luftfugtighed er højere end 90% og optimumtemperaturen er 20 grader. Gråskimmel siges at være en af de mest udbredte og ødelæggende svampesygdomme, som iøvrigt er et luftbåren plantepatogen. Botrytis Cinera, som forårsager gråskimmel ses tydeligt som et gråt og luft mycelium på overflade på plantedele, eller ved stængler hvor der er sår efter fjernelse af sideskud eller blade. Gråskimmel inficerer ofte planten gennem sår eller stressede planter, men kan også inficere raske planter, når der er høj luftfugtighed – og kan optræde når som helst på dyrkningssæsonen.
Fløjlsplet (Fulvia fulca) (Læs mere på bloggen om Fløjlsplet)
Optræder når luftfugtigheden er højere end 90%
Bakteriel plet (Bacterial spot – Bacterial speck)
Er et bakteriel patogen, kan trænge ind gennem planten gennem naturlige åbninger og sår. De kan spredes gennem vandsprøjt til sunde plantedele og andre planter, med ved at håndtere/arbejde med fugtige eller våde planter.
Kan få sygdom til at sprede sig ved høj relativ luftfugtighed.
Patogener kan overleve i plante og frugtrester, hvorfor det er vigtigt at bortskaffe planteaffald omgående og ikke spise berørt frugt, og ej heller bruge frøene derfra, da de kan være inficeret.
En plante med bakterieplet kan ikke reddes, og bør fjernes for at forhindre spredning til sunde planter.
Meldug
Meldug ses oftest først på plantedele som f.eks. blade og ligner at der er blevet drysset et hvidt pulver udover dem. Meldug er forårsaget af svampe, Sclerotinia sclerotiorum og Sclerotinia minor der overlever i planterester eller inficerede planter. Svampene er plantespecifikke dvs. den meldug der angriber dine stauder ikke er den samme som angriber f.eks. tomater. Meldug kan forårsage bladtab.
Udvikling og spredning af meldug fremskyndes ved moderat til høj luftfugtighed og temperaturer mellem 15-27 grader, og skygge. Det er forhold som er almindelige i mange drivhuse, og optræder ofte tidligere i drivhuse end på friland, hvor det sædvanligvis først ses sidst i dyrkningssæsonen. Svampesporer og svampe er følsom over for temperaturer på over 32 grader og direkte sollys.
Iflg. litteraturen anbefales det at man fjerner og bortskaffer alle plantedele og planterester på inficerede planter, da de ellers kan tjene som kilder til spredning af sporer, til næste sæson.
Septoria – bladplet
Er en almindelig svampesygdom, som viser sig først nederst på planten med pletter på blade og stængel. Septoria bladplet skyldes “Septoria lycopersici”, som overlever i planterester eller på inficerede planter.
De forhold der kan få sporer til at udvikle sig og sprede sig er, når den relative luftfugtighed har været mere end 85% -100% i mere end 5-48 timer, og temperaturen er mellem 20-25 grader. Sygdommen udvikler sig ofte først på de nederste blade, hvor fugtigheden ofte er højest. Svampen spredes med regnstænk til planterne.
Når først planten er angrebet er det yderst vanskeligt at bekæmpe sygdommen. Den kan bremses ved at fjerne inficerede plantedele, reducere luftfugtigheden og undgå at bladene bliver våde. Som ved andre svampesygdomme, anbefales det at alle plantedele fjernes og bortskaffes, så de ikke bliver kilder til spredning af sporer næste sæson.
“Late blight”
– eller senskimmel er forårsaget af den svampelignende vandskimmel P.infestas.
På tomater, fører senskimmel eller “Late Blight” ofte til store, indsunkne, gylde til chokoladebrune faste plamager på tomaterne. Dagtemperaturer mellem 15,5-21 grader og nattemperaturer på mellem 10-15,5 og relativ luftfugtighed mellem 90- 100% er ideelle forhold for udvikling og spredning af “late blight”. Kølige nætter, moderat varme dage med høj relativ luftfugtighed fremme udvikling – hvorimod høje temperaturer – omkring de 30 grader hæmmer. Fugt på planterne – bare få timer, kan være nok til at starte det.
Faktorer der kan fremme “Late Blight” vækstforhold der er kølige, våde, har en høj relativ luftfugtighed og hvor plantetætheden er høj og tæt.
Har en plante fået “Late blight” eller viser symptomer på det, står den ikke til at redde. Berørte plante og plantedele skal fjernes og omgående placeres i poser, der bortskaffes. Inficerede plantedele bør ikke komposteres.
Sygdomme kan overleve via ukrudt og “frivillige” tomatplanter, dvs. de tomatplanter der dukker op af sig selv, hvorfor de bør bortskaffes.
BER – Griffelråd
Som nævnt i artiklen om “Blossom-End Rot” – eller griffelråd, så kan planter, som er udsat for høj relativ luftfugtighed, udvikle næringsstofsubalance som blandt andet kan betyde calcium mangel, og udvikling af BER. Benton Jones skriver, at høj relativ luftfugtighed kan sænke transport af calcium til plantevævet og skabe calciummangel.
Revner i tomater
Som nævnt i artiklen om “Revner i tomater”, kan høj relativ luftfugtighed bidraget til revner i tomater.
Læs mere om betydningen af luftfugtighed og relativ luftfugtighed her
Kilde:
Snyder; Greenhouse Tomato Handbook
B. Aglave; Handbook of Plant Disease, Identification and Management
Ep Heuvelink (ed); Tomatoes
B. Jones; Plant Nutrition and Soil Fertility Manual
Jones; Agronomic Handbook; Management of Crops, Soils and Their Fertility
Jones; Tomato Plant Culture, In the Field, Greenhouse, and Home Garden
Blancard; Tomato Diseases, Identification, Biology and Control
Lynne Boddy; The Fungi
Williamson et al, , Botrytis cinerea : the cause of grey mould disease, Molecular Plant Pathology, Volume 8, Issue 5 p. 561-580
Michelle Marks, UV-Madisom Plant Pathology, Bacterial Spot of Tomato
B. Hudelson, Powdery Mildew (Vegetables),UW-Madison Plant Pathology
Botrytis spp, Svampe; Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Landbrugsstyrelsen
Gevens et al.Late Blight, UW-Madison Plant Pathology
Høj relativ luftfugtighed i drivhuset og sygdomsudvikling (del 1)
Vi har dyrket tomater i drivhus igennem mange mange år, og vækstbetingelserne – især indeklimaet – er et af de områder vi til stadighed har stort fokus på og arbejder intens for at optimere. Plantesundheden er afhængig af, at der blandt andet er en tilpas temperatur og luftfugtighed, som hverken må være for høj eller for lav.
Temperaturen er vi ved at have nogenlunde styr på, anderledes forholder det sig med at opnå og opretholde luftfugtigheden i drivhuset på et passende niveau.
Her i Danmark, hvor vejret er så omskifteligt, synes vi det er særligt udfordrende.
Relativ fugtighed i drivhuset
Det optimale relative fugtighedsniveau i drivhuset anbefales til at være mellem 60-80 procent, og varierer i forhold til temperaturen.
For at forebygge sygdom, og f.eks. angreb af Botrytis Cinera og Erysiphye sp, anbefaler blandt andet Benton Jones følgende forhold mellem temperatur og relativ luftfugtighed, og at den relative luftfugtighed skal holdes under 90%.
Betydningen af luftfugtigheden udenfor – på den relative luftfugtighed i drivhuset
På DMI’s hjemmeside kan man se luftfugtigheden i det område man bor. Luftfugtigheden udenfor kan nemt været over 90%. Her på fotoet viser det temperatur, vind, nedbør og luftfugtighed målt i %, lørdag den 23.7, her hvor vi bor og det har indflydelse på den relative luftfugtighed i drivhuset.
Hvis mængden af fugt f.eks. i drivhuset er for højt, så giver det gode muligheder for sygdomme, bakterier og svampe for at udvikle sig og angribe tomatplanterne.
Luftfugtighed, absolut luftfugtighed og relativ luftfugtighed
Men hvad ligger der bag begrebet luftfugtighed, og hvorfor er der flere måder at udtrykke det på?
I bund og grund er det et udtryk for, at luften indeholder en mængde vand – lidt ligesom en badesvamp suger vand til sig.
Normalt kan man bare ikke se vandet i luften, men der findes instrumenter til at måle det med.
Den absolutte luftfugtighed angiver netop mængden af vand i luften – målt som gram vand der er i 1000 liter luft.
Ligesom badesvampen er der en grænse for hvor meget vand luften kan indeholde. Hvis der er for meget vand, “løber det ud” – det er det vi fx. kan se som tåge. Men i modsætning til badesvampen afhænger det maksimale vandindhold i luften, af luftens temperatur. Jo varmere luften er, jo mere vand kan den indeholde.
Nedenfor er nogle tal for, hvor meget vand luften maksimalt kan indeholde (absolut luftfugtighed) ved forskellige temperaturer:
Det er her, begrebet den relative luftfugtighed [%rh] kommer ind.
100% luftfugtighed betyder simpelthen at luften indeholder den maksimale mængde vand ved den pågældende temperatur.
Eller hvis luften fx. er 15°C og indeholder 6,4 gram vand, vil den relative luftfugtighed være 50%.
Men det betyder også at hvis temperaturen falder, vil den relative luftfugtighed stige, ved samme mængde vand i luften. Lige ind til luftfugtigheden når 100%, hvor vandet vil “falde ud” – det kan man fx. se på vinduerne i drivhuset om aftenen, hvor temperaturen er faldet så meget, at den relative luftfugtighed er over 100%, der hvor luften møder vinduerne.
Omvendt ved et varmt drivhus:
Hvis luften udenfor er f.eks. 10 grader og DMI melder om en luftfugtighed på 90% – så vil luften indeholde 9,4×90/100 = 8,5 g vanddamp pr. m³ luft.
Når luften bliver trukket ind i drivhuset og varmes op til f.eks. 20 grader, så vil den relative luftfugtighed indenfor blive 100×8,5/17,3 – det svarer til 49,1%.
I drivhuset afgiver både jord og planter fugt, så den reelle luftfugtighed bliver højere.
Billedet til højre viser måling af temperaturen og luftfugtigheden i vores store drivhus. Det ses tydeligt at luftfugtigheden ændrer sig modsat i forhold til temperaturen.
Hvad angår os mennesker, anbefaler Arbejdstilsynet at den relative luftfugtighed i bygninger er på mellem 25-60%, for at reducere/forbygge angreb og vækst af mikrosvampe, og husstøvmider som kan være sygdomsfremkaldende. Vi mennesker er ikke særlig gode til at fornemme eller føle hverken luftfugtighed eller ændringer af den, med mindre den bliver meget høj eller meget lav.
Tomater stiller andre krav til temperatur og relativ luftfugtighed, end vi mennesker. Derfor er vores egen fornemmelse af fugtighed ikke velegnet til at bedømme fugtighed i f.eks. drivhuset. Så hvis man vil hvad den relative luftfugtighed er, vil der være behov for en mere præcis målemetode. For at få en fornemmelse af hvor stort problemet var i vores drivhus, opsatte vi en simpel billig fugtighedsopsamler. I løbet af kort tid, var der faktisk samlet sig ret meget vand i bunden af karet, hvilket overraskede os, og førte til at vi opsatte målere og etablerede luftcirkulation i drivhuset.
Kilde:
Snyder; Greenhouse Tomato Handbook
B. Aglave; Handbook of Plant Disease, Identification and Management
Ep Heuvelink (ed); Tomatoes
B. Jones; Plant Nutrition and Soil Fertility Manual
Jones; Agronomic Handbook; Management of Crops, Soils and Their Fertility
Jones; Tomato Plant Culture, In the Field, Greenhouse, and Home Garden
Blancard; Tomato Diseases, Identification, Biology and Control
Lynne Boddy; The Fungi
Williamson et al, , Botrytis cinerea : the cause of grey mould disease, Molecular Plant PathologyVolume 8, Issue 5 p. 561-580
Michelle Marks, UV-Madisom Plant Pathology, Bacterial Spot of Tomato
B. Hudelson, Powdery Mildew (Vegetables),UW-Madison Plant Pathology
Botrytis spp, Svampe; Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Landbrugsstyrelsen
Gevens et al.Late Blight, UW-Madison Plant Pathology
https://www.indeklimaportalen.dk/luftkvalitet/toer_luft_sektion/toer_luft – sidst besøgt 22.7.2022
https://at.dk/arbejdsmiljoeproblemer/indeklima/saadan-haandterer-du-daarligt-indeklima/hvad-er-aarsagen-hvis-luften-foeles-toer/ – sidst besøgt 22.7.2022
Tomatminérflue (Liriomyza bryoniae Kaltenbach)
SOLSKOLDNING – SOLSKADER PÅ TOMATER
TIPS TIL AT SIKRE DINE KRUKKE TOMATER – VED KRAFTIGE BYGER, SKYBRUD OG KRAFTIGE VINDSTØD – STØTTEHEGN
BER (Blossom-End-Rot) – eller på dansk: Griffelråd
Brune pletter i bunden af tomater kan være griffelråd, også kendt som BER (Blossom-End-Rot).
Navnet kan give indikation af, at der er tale om råd, men der er ikke tale om hverken svampeangreb eller bakterier, derimod angives det i litteraturen, at årsagerne skal findes i vækstforholdene, nærmere bestemt ubalance og stresstilstande. Det er med andre ord udtryk for en fysisk tilstand, og ikke forårsaget af sygdom, som sådan.
BER – eller griffelråd, viser sig i de tidlige stadier ved at frugten får lysebrune pletter, som kan være de første tegn på BER. Farven bliver gradvist mørkere, mere brun og siden sort.
Udvikler BER sig, kan området blive større, tomaten vil være indsunken omkring området, og overfladen virker læderagtig.
Sommetider optræder det alene inden i tomaten, som et sort område, uden at det er synligt uden på tomaten.
Hvor på tomaterne forekommer de og hvornår
BER kan opstå på hvilket som helst tidspunkt i tomatens udviklingstrin, dog synes det at optræde hyppigst når tomatplanten er i god frugtudvikling og tomaterne er halvejs eller næsten moden.
BER optræder ofte efter en periode med varmt og tørt vejr.
Hvad kan det skyldes
Tilstanden skyldes flere forhold, oftest forstyrrelse i plantens næringsstofoptagelse af calcium, grundet mangelfuld og/eller utilstrækkelig optagelse og transport af calcium fra plantes rødder – koblet med stresstilstand.
Dvs. der kan sagtens være tilstrækkelig med calcium tilstede, men optagelsen af calcium er forstyrret og utilstrækkelig.
Flere forhold kan forårsage det, blandt andet vandstress, hurtig plantevækst, høj temperatur, høj luftfugtighed, næringsstofubalance, utilstrækkelig rodmasse og rodskader.
BER ses ofte på tomater, hvor tomatplanten er udplantet tidligt i jord, der ikke er tilstrækkelig opvarmet. Det kan komme til udtryk meget senere, når planten producerer tomater.
Udover de nævnte forhold, er der iflg. litteraturen også nogle typer/sorter der er mere følsomme end andre, blandt andet store aflange tomater.
Hvad skal man gøre med tomater der viser tegn på BER
Tomater der viser tegn på BER bør kasseres, da det er meget almindeligt at svampe og bakterier vil angribe frugt, som er ramt af BER.
BER smitter ikke.
Hvordan forhindres BER
BER kan forebygges i et vis omfang, ved at være opmærksom på blandt andet jordforholdene, lufttemperatur, jordtemperatur ved udplantning, pH (som er mellem 6,5-6.8) , passende relativ luftfugtighed dvs. hverken for lav eller høj, luftcirkulation, jordens struktur og beskaffenhed, jordfugtighed og afdækning af jorden samt næringsstofbalance. I litteraturen anbefales det at undgå store udsving i både fugtighed, vandtilførsel og temperatur.
Derudover peger Blancard på at være opmærksom på ikke at beskadige rødderne og sørge for at der er en passende balance mellem bladmasse og frugtmasse på planterne.
Endelig, kan BER forhindres ved at vælge tomatsorter der har en høj modstandskraft overfor udvikling af BER.
Udgivet: 4.7.2022
Kilder:
Benton Jones ; Tomato Plant Culture, In the Field, Greenhouse, and Home Garden
D. Blancard ; Tomato Diseases, Identification, Biology and Control
Linn, M.B ; Tomato diseases & insect pests
B. Aglave ; Handbook of Plant Disease
Snyder; Greenhouse Tomato Handbook
E. Heuvelink (ed); Tomatoes
DIY -tomatstativ
Tips til at sikre dine krukke tomater – ved kraftige byger, skybrud og kraftige vindstød
Problemer i drivhuset – fløjlsplet
Blade der krøller / ruller (fysiologisk betinget)
Udplantning af tomatplanter i frilandsbed – 2022
Forberedelse af frilandsbed til udplantning af tomatplanter
Tilbageblik – fra før til nu
“Behøver man at gøre alt det?! Er det virkelig nødvendigt?” Kan man ikke bare komme planterne i jorden og så vande?” – blev jeg spurgt, den anden dag, da jeg blev spurgt om tips og råd til tomatdyrkning, og fortalte hvordan vi gør. Det korte svar er : Jo, det kan du. Du kan sagtens […]
Mettes DIY tip til selvvandingspotter
Tomater på friland – etablering af frilandsbed
Bestøvning af tomatplanter i drivhus – forsøg 2022
Tema: Drivhus – beplantning omkring drivhuset & skadedyr og skadedyrsbekæmpelse med bonus
Gro-telt – erfaringer fra de første måneder
Vægdrivhus – placering, op
Growbags – Root Pouch – vores erfaringer
Vandtemperatur – derfor måler og tempererer vi vandet
Knibning af tomatblomster
Tomatclips – kompostering eller genbrug
Guide til udplantning – 2022
Testdyrkning – også før udplantning
Ompotning, udplantning, eftersyn og noter
Overvanding og springhaler
Er du lidt for dygtig til at vande dine planter, kan det meget nemt og hurtigt resultere i – uden du lægger mærke til det – alt for gode vækstbetingelser for både svampe, bakterier, sorte fluer og små hvide insekter, kaldet springhaler.
Springhaler er et levn fra fortiden, og man mener at have fundet springhaler der er 300 millioner år gamle.
Springhalerne er små ofte hvide smådyr – insekter, som piler rundt i jorden. De kan også være brune eller blå.
I potteplanter er det ofte den hvide art, man ser. De ernærer sig af svampe, bakterier,g plantemateriale og gnaver overladiske af rødderne – nedbryder og omdanner organisk materiale.
Ser du springhaler i overfladen af potten – eller bemærker små dyr der hopper, hvis du trykker med en finger i jorden, så kan det meget vel være springhaler og en tydelig indikation på overvanding. De er ikke så skønne at have i planterne, men de er for os mennesker helt ufarlige og bider ikke.
Springhalerne gør faktisk ikke noget særligt væsen af sig, og man skal kigge godt efter for at få øje på dem. De er ganske små, ikke større end et punktum nærmest – altså knap en mm – hvide og bevæger sig lynhurtigt. Som bladlus kan de både lægge æg, og føde levende unger – uden befrugtning. Det betyder med andre ord, at få springhaler på meget kort tid, kan blive til en hel koloni.
Sådan slipper du af med springhaler i dine tomatplanter
Springhaler er steder hvor der er tilstrækkelig høj fugtighed, og tørrer deres omgivelser ud, dør de. Ved at sørge for at jorden er fugtig og ikke våd, kan du slippe af med springhalerne. En anden mulighed er at udskifte jorden helt, og sørge for at enten at vande nedefra og moderat og du kan med fordel også tilsætte jordforbedringsmiddel som perlite og vermiculite bidrager til at holde jordfugtigheden på et passende niveau.
Kilde: Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr, Skadedyrlaboratoriet, 2003
Placering af drivhus – vores erfaringer
I vores tidligere blogindlæg, kunne du læse om valg af drivhus, om størrelse og valg af materialer.
I dette blogindlæg vil vi dele vores erfaringer om placering af drivhus, og hvilke faktorer der er vigtige at tage højde for og hvorfor.
Hvert år, er der mange der oplever at deres drivhuse bliver ødelagt af blæst og storm. Det er synd og skam, og til stor ærgelse og irritation, der giver meget ekstra arbejde og unødige ugifter, hvis drivhuset skal genetableres.
Når vejrfænomener rammer Danmark, krydser vi fingre for, at vores drivhuse går fri. Når det går særlig slemt for sig, kan ingen vide sig sikker. Men det behøver ikke at gå så galt.
Det er vores erfaring, at når man ved at være opmærksom, være omhyggelig og nøje udvælge det sted hvor drivhuset placeres, så kan risikoen for at drivhuset ryger i en storm, reduceres betragteligt, og at man måske slipper med at det kun er et par glas der ryger.
Før du sætter dit drivhus op, kan vi anbefale at du tester placeringen med et pop-up drivhus så du kan få erfaringer med hvordan solen bevæger sig i løbet af dagen, og hvor udsat pop-up drivhuset er når det blæser.
Det er noget vi selv har gjort, og har god erfaring med.
Du kan også bruge nogen af de gratis muligheder, som findes på nettet.
Du kan på boligsiden boliga få god hjælp, da du via deres kortfunktion og deres værktøj (markeret her på billedet til venstre) kan sætte en markør på det sted hvor du bor, og se hvordan solen bevæger sig dagen igennem.
De tidspunkter, vi vil anbefale dig at notere dig, er hvor solen står op, hvor den står ved middagstid, hvor den stå højest og ikke mindst – hvor solen går ned.
Det er vigtigt information, da du, når du kender solens bane, kan placere drivhuset, så solen rammer de lange sider, når solen står op og solen går ned – og står på den korteste side, når solen står højest.
Årsagen til det er, at temperaturen i drivhuset kan blive utrolig højt, specielt midt på sommeren og når det er hedebølge. Ved at placere de korte sider af drivhuset, mod solen, når den står højst, så kan det bidrage til at varmen ikke bliver ekstrem højt. Ved at placere de lange sider, når solen står op og går ned, så hjælper det dels til at varme drivhuset op, og få fugten til at fordampe, i de tidlige morgentimer, uden at planterne bliver unødigt overbelastet.
Når du har gjort dig erfaringer med hvordan solens bane er, og vurderet mulighederne for at give drivhuset læ, så er en anden vigtig faktor, at være opmærksom på nedbør, og risikoen for oversvømmelse ved voldsom regn.
På Boliga side, kan du se hvor der er risiko for oversvømmelse, ved ekstremt nedbør, og du kan vælge mellem forskellig nedbørsmængder. Det er værd at have med i betragtning, så du ikke får sat dit drivhus, et sted hvor der er risiko for at dit drivhus kommer til at stå under vand.
Vind – afbøjning/bremsning af vind
Hvert år kommer der flere gange i løbet af både forår, sommer og efterår, flere kraftige blæste og endda også storme.
En måde at beskytte drivhuset på, er ved at have øje for hvilke muligheder der er for at bøje/bremse vinden, inden den når drivhuset.
Læ kan skabes både af faste murer, men også af beplantning i form af hæk, træer og buske. Formålet er at vinden blive bøjet af, eller farten bliver reduceret.
I vores have, har vi placeret vores drivhuse i forhold til både solens bane og i forhold til hvor vi har mulighed for at beskytte drivhuset mod voldsomt vejr. Det ene drivhus står i et hjørne af haven, hvor der er hæk på to sider af drivhuset, og på den trejde side er der træer og buske
Vores andet drivhus, er placeret i den anden ende af haven, hvor den står i læ af vores skur bagtil, og hvor der på den ene langside står hæk og den anden langside siden står to meget store buske.
Skråt bagved er der også buske, som du kan se her. Placeringen her er ideel, da drivhuset dels står i læ, væk fra høje træer, står så det ikke bliver oversvømmet når vi får skybrud – og sidst med ikke mindst, bliver ramt at solens stråler, på de rette flader – på de mest hensigtsmæssige tidspunkter.
Placeringen har vi testet gennem to år – først med popup-drivhus, hvor vi dyrkede chilier og dernæst et år hvor vi dyrkede tomater i højbed.
Måske du allerede har bemærket, at der ikke er nogen høje træer i nærheden af drivhusene.
Tidligere havde vi meget store træer, hvilket gav udfordringer både med knækkede grene og ikke mindst en masse blade, samt insekter og bladlus der faldt ned. Istedet har vi valgt at sætte nogle æbletræer som ikke bliver så voldsomme i højden og et stykke væk fra drivhusene.
Vi har haft det store drivhus i ca. 15 år, og i den tid har vi mistet et par drivhusglas, og det var hverken til vind eller vejr, men til tomater, der sad i klemme og revende glasset.
I dette blogindlæg har vi delt nogen af vores erfaringer med placering af drivhus.
Del gerne dine erfaringer i kommentarfeltet.
Skab de optimale vækstbetingelser for dine tomater
Skab de optimale vækstbetingelser for dine tomater
Når du har valgt at bruge tid, penge og kræfter på at dyrke tomater fra frø, så vil du sikkert også gerne have, at dine anstrengelser bærer frugt.
Du nok skal få tomater, hvis du blot giver tomaten lidt at vokse i, vand og lys. Men vejen dertil, de eventuelle problemer du møder på vejen, og den mængde tomater du kan dyrke, afhænger ganske meget af tomaternes vækstbetingelser.
Vil du have endnu mere ud af din tomatdyrkning, kan det være ganske nyttigt at kende til og vide noget mere om de faktorer som har indflydelse på tomatplantens vækst.
Du skal vide, at uanset hvad du gør, så påvirker det tomaternes vækstfaktorer. Selv lidt gør en forskel, og allerede fra starten af, når du forspirer, vil en daglig rutine hvor du checker planterne, give dig mulighed for at følge og opdage forandringer, og evt. sætte ind i tide, hvis der opstår udfordringer.
Skriv dine observationer ned, og hvad du gør, og hvornår du gør det – så er det lettere at følge med i og huske. Du kan skrive ned i en notesbog, i et regneark, eller bruge Tomatdatabasen.dk, hvor du ganske gratis, kan skrive dine noter ind.
Nogle af de vækstfaktorer der har betydning er
Vækstfaktorerne er indbyrdes forbundet, og påvirker hinanden sådan, at hvis der er underskud eller overskud af en eller flere faktorer, så påvirker det de øvrige. Vækstfaktorerne har forskellig betydning, alt efter hvilket stadie af tomatens udvikling der er tale om – et eksempel på det er lys. Det kan du læse mere om herunder.
Lad os starte med at kigge på temperatur
Temperatur
Står planten varmt, men uden tilstrækkeligt lys, kan det resultere i lange ranglede planter.
Selvom tomatplanter ligesom chiliplanter generelt set er varmeelskende, så kan det også blive for varmt. Bliver temperaturen for høj, så kan det få betydning for båden pollen og blomstring – det kan du læse mere om her
Det er vigtigt at være opmærksom på, ikke mindst når der skal plantes ud. På bloggen kan du læse mere om betydning af jord og lufttemperaturer ved udplantning, og hvilke konsekvenser det kan få, hvis temperaturen er for lav eller høj. Læs mere om opvarmning af jorden her
Fugtighed er, ligesom varme, livsnødvendigt for både frø og plante, herunder får du svar på hvordan.
Fugtighed – både luft og jord
Fugtighed – både i luften og i jorden er af stor betydning for både spiring af frøet og for frøets overlevelse og fortsatte vækst og sundhed.
Når frøet er spiret, er det vigtigt at luftfugtigheden omkring spiren ikke er for høj, men tilstrækkeligt til at frøet kan komme af med sin frøskal. Er luftfugtigheden for lav, så kan frøet have svært ved at komme af med skallen, og planten går til. Har du planter der har svært ved at komme af med frøkapslen, er der råd at hente – læs mere her.
Det er vigtigt at planten aldrig tørster. Den må gerne tørre let ud, men hvis planten mangler vand, så vil de spalteåbninger der sidder på bladene på planten lukke sig, og standse plantens optag af CO2. CO2 indgår i fotosyntesen, og dermed vækst. Hvis fugtigheden omkring rødderne er for lav, – bare 25% for lavt – så påvirker det planten og det kan resultere i færre blomster og frugter, og højere forekomst af BER (Blossom End Rot), iflg. Benton Jones.
Om for høj fugtighed omkring plantens rødder, siger Benton Jones, at det ikke alene resulterer i dårlig vækst, men også senere blomstring, færre blomster og reduceret udbytte samt øget forekomst af problemer med tomaterne blandt andet BER (blossom end rot)
Videre siger Benton Jones, at selv en plante i god vækst kan visne, hvis den ikke kan trække tilstrækkelig med vand op via rødderne – det kan f.eks. opstå når temperaturen i jorden er under 20 grader eller at omgivelserne omkring rodzonen er fortrinsvis anerob. Rødder har brug for luft for at fungere, så mangel på ilt vil resultere i at rødderne ikke udvikler sig, og dør.
Lys
Når tomatfrøene sættes til spiring, har de på ingen måde brug for lys. Men lys bliver til gengæld en afgørende og kritisk faktor, når først frøene er spiret!
Her 1.april er der ca. 13t mellem solopgang og solnedgang. Når vi kommer et par uger længere ind i april, rammer vi de magiske 14 timer.
Vælger du at bruge tilskudslys, kan du med fordel have lyset tændt når strømmen er billigst. Der er intet nævnt i litteraturen, at de 14 timer skal være fortløbende. Og det er iflg. LeHouillier heller ikke nødvendigt at have lyset tændt 24 timer i døgnet. Planterne har brug for hvile. Ca. 14 timers lys er passende, og et et minimum. Undersøgelser har vist, at der ikke er noget at vinde, ved at give planterne mere end 14-20 timer, og der derimod kan være risiko for at bladene lider overlast, hvis de får lys i mere end 20 timer. Her kan du læse mere om hvordan vi bruger vækstlys og differentierer det i forhold til planternes vækstfaser.
Her kan du se hvordan dagslængden varierer henover året
Dyrkningsmedium
Som vi har skrevet om tidligere, så er dyrkningsmediet af stor betydning. Udover at den giver planten noget at fæstne sine rødder til, så har det også andre og vigtige funktioner bl.a. at sikre at planten bliver forsynet med de næringsstoffer, ilt og vand, den har brug for. Du kan læse mere om dyrkningsmedier her.
Ilt og luftcirkulation
Tomatplanter har det ligesom os mennesker. De har brug for ilt og at luften udskiftes løbende. Det gælder både den del af planten som er over jorden, og rødderne i jorden.
Rødderne henter ilt fra luftlommer i vækstmediet. Er vækstmediet for tungt og kompakt, så kan planten rent faktisk drukne grundet iltmangel.
Over jorden og omkring planten er det vigtigt at der er luftcirkulation. Luftcirkulationen bidrager til at niveauet af CO2 ikke bliver for lavt. CO2 har betydning for fotosyntesen, og blandt andet derfor er det vigtigt, at der hele tiden er rigeligt. Indenfor er det vigtigt at lufte ud, og evt. bruge en luftblæser omkring planterne. I drivhuset er det vigtigt at lufte ud flere gange dagligt. På friland, er det intet problem, da planterne får masser af ilt og luftcirkulation hele tiden.
En anden grund til at luftcirkulation er så vigtig, er at det bidrager til dels at nedsætte luftfugtigheden omkring planten, som har betydning for plantens sundhedstilstand.
Er luftfugtigheden for høj så er der en meget lille fordampning fra planten. Når der er en lille fordampning fra planten så betyder det at planten trækker meget lidt vand. Når planten trækker mindre vand op, får den også mindre gødning.
Planter har brug for at stå et sted, hvor der sker en løbende luftudskiftning. Det gælder inde som ude. Planterne skal heller ikke stå et sted, hvor der er kraftig blæst, og blæst hele tiden, da luften kan køle planterne kraftigt ned. Du kan læse mere om udluftning her.
Næringsstoffer
Ligesom vi mennesker har brug for en lang række forskellige næringsstoffer for at udvikle os og fungere optimalt så har tomatplanter også brug for at få tilført en lang række forskellige næringsstoffer, også kaldet makro og mikronæringsstoffer. Planten har ikke brug for lige store mængder af begge, og behovet for næringsstoffer ændre sig også gennem plantes livscyklus.
Næringsstofferne har betydning for enzymdannelse i planten, vækst, dannelse af fotosyntese, hvordan planten optager og omsætter kvælstof, dannelse af pollen, dannelse og transport af energi i planten. Alle næringsstofferne er vigtige og lige så vigtigt er det, at det er i de rette mængder, på det rette tidspunkt. Både for lidt og for meget påvirker plantens trivsel og udvikling.
Der kan være stor forskel på flydende gødning og hvor stor mængde du skal bruge pr. gang. Nogle af produkterne skal du bruge den samme mængde af hver gang du gøder, andre skal du ændre i mængde, afhængigt af hvilket stadie planten er i.
Bruger du vækstmedier med ingen gødning tilsat, er det nødvendigt at give planterne gødning, tidligt. Bruger du vækstmedier der er ganske let gødet, er det i den første tid, alt rigeligt i forhold til spirens behov. Bruger du vækstmedier der er gødet mere, end f.eks. så-og priklejord, så kan du risikere at brænde rødderne af og planten får for meget gødning. Når planten er i god vækst, og bruger du vækstmedier der er let gødet, er det nødvendigt løbende at tilføre gødning, i forhold til plantens behov.
NPK – Nitrogen, Fosfor og kalium er vigtige næringsstoffer på tomatplanterne. På mange gødningsprodukter kan man se tal som fx. 3-1-12 – det angiver andelen af hhv. NPK. Gødning kan være uorganisk og organisk. Begge har sine fordele og ulemper. Emnet er stort og komplekst, og er et emne vi vil gå mere i dybden med, på et senere tidspunkt.
Udendørs er det nemt og en fordel at tilføre organisk gødning såsom godt omsat husdyrgødning, hjemmelavet kompost, græsafklip. Organisk gødning har den fordel, at den bidrager til at skabe struktur i jorden, optager og afgiver vand, og afgiver næringsstoffer over tid. Det er vigtigt at bruge godt omsat gødning, da frisk gødning kan svitse/brænde rødderne af.
Indenfor og indtil udplantning, kan der f.eks. bruges flydende gødning. Der er afsindig mange produkter at vælge imellem, og det kan være svært at finde ud af, hvad man skal bruge. Det vil vi ikke komme yderligere ind på her. Et af de spørgsmål som vi ofte bliver stillet vedr. gødning er hvor ofte og hvor meget man skal gøde. Her må vi henvise til producentens anvisninger.
Nogen foretrækker at give gødning hver anden gang de vander. Personligt foretrækker vi at give gødning med hver vanding. På den måde glemmer vi ikke at gøde, eller kommer til at gøde for meget. Samtidig sikre vi at planten hele tiden får den mængde gødning, den har brug for, i forhold til sin vækstfase.
OBS! Vi vil stærkt fraråde at dyrke frø, der er taget fra fra købetomater i supermarked, eller fra tomater fra ferierejser e.lign grundet risiko for den meget alvorlige tomatvirus! I Danmark har vi pt. INGEN FOREKOMST af sygdommen (se kortet her), og sådan skal det gerne vedblive at være. Læs mere om ToBrfv her.
Eazyplug
Eazyplug er et af de mange forskellige typer dyrkningsmedier der er velegnet til at forspire i.
Vi har testet dem her i 2022, hvor vi har forspiret tomater i Eazyplugs i vores XL Drivhus, som de passer perfekt ned i.
Herunder kan du læse om de fordele og ulemper, vi har oplevet
Fordele:
Ulemper
Grodan cubes
Grodan cubes
er et vækstmedie, som vi er blevet særdeles glade for at bruge. Vi har testet forskellige stenuldsprodukter et par år, og her i 2022, har vi testet de små grodan cubes. Herunder kan du læse om de fordele og ulemper, som vi har erfaret.
Grodan cubes kan bruges både til de planter der skal udplantes i drivhus og friland, men i særdeles egner de sig perfekt til dyrkning af tomater i grotelt, hvor vi ønsker et jordfrit miljø.
Fordele
Ulempe
Ikke biologisk nedbrydeligt
Ingen mikro-makro næringsstoffer i mediet
Biobriketter
Biobriketter, er et populært dyrkningsmedie og ikke uden grund.
Vi har testet biobriketter både til forspiring og prikling, af både tomater og chilier.
Herunder kan du læse om de fordele og ulemper, vi har oplevet. Vi har generelt gode erfaringer med at bruge bio-briketter i minidrivhus. Især synes vi de er geniale, når vi forspirer med zipposer, da biobriketten har en lille hul, hvor spirer passer ned i
Fordele
Ulempe
Bio-briketterne vi forhandler fra Weibull, er fremstillet af kokosfibre.
Dyrkningsmedier
Dyrkningsmedier/vækstmedier
Skal du igang med at forspire tomater eller er dine tomatfrø spiret og skal du til at prikle eller ompotte dem, skal du beslutte dig for, hvilket dyrkningsmedie du vil bruge- dvs. hvad dine frø eller planter skal fortsætte deres vækst i.
Det er vores erfaring, at spiring af frø samt planternes fortsatte vækst og udvikling, afhænger ganske meget af det materiale – dvs. det dyrknings-/vækstmedie, de vokser i. Det bekræftes vi også i, i litteraturen blandt andet hos Benton Jones.
Iflg. Benton Jones, så er plantes rodsystem, ikke kun bestemt af plantens gener, og størrelsen på planten, men stærkt af dets omgivelser – dvs. struktur og sammensætning af vækstmedie, herunder om vækstmediet er anaerob eller aerob, pH-værdi, EC, næringsstoffer i vækstmediet, fugt og temperatur.
Her kan du læse vores blogindlæg der omhandler vækstmedier og jordforbedringsprodukter, vi har testet
Biobriketter
Grodan cubes
Eazy-plugs
Vermiculite
Perlite
Sammenligning af vermiculite og perlite
Dyrkningsmedie eller vækstmedie er en fælles betegnelse for forskellige former for materiale, som der kan dyrkes i. Det kan være jord fx. plantesæk, spaghnum, sand, kokos, stenuld og forskellige former for vækst/gro materialer som f.eks. så-priklejord, biobriketter og eazyplugs
Vi har testet flere forskellige vækstmedier, og her på bloggen vil vil dele vores erfaringer med grodan, biobriketter, så-priklejord, eazyplugs og plantesæk.
I vores optik, så bliver hele den kommende tomatsæson så at sige grundlagt/funderet når tomaterne skal forspires, og prikles, derfor al mulig grund til at give tomaterne de bedste betingelser fra start, og ikke gå på kompromis med kvaliteten af vækstmedie.
I dette blogindlæg, vil vi se nærmere på hvad et godt vækstmedie er, hvilket er tæt knyttet til vækstmediets funktion. Vi håber det kan bidrage til at gøre det nemmere for dig, at finde det rette vækstmedie
Det idelle dyrkningsmedie
Der er mange forskellige typer af vækstmedier på markedet,men hvilket vækst medie er det idelle at bruge til såning, prikling og ompotning af tomatplanter.?
For at kunne besvare det spørgsmål, er det vigtigt først at kigge på, hvilke funktioner vækstmediet har, før det giver mening at kigget på dets egnethed i forhold til henholdsvis forspiring af tomater, prikling og ompotning af de små planter
Vækstmediets funktion & egnethed
Overordnet set, så er vækstmedies funktion, at give planten mulighed for at kunne stå fast, optage en tilpas mængde af både ilt, vand og næringsstoffer.
Det er vækstmediets sammensætning der er bestemmende for hvor egnet mediet er, dvs. hvor let det er for plantens rødder at udvikle sig, og optage vand, ilt og næringsstoffer.
Forskellige planter har forskellige vækstbetingelser det er kendt for kaktus, surbundsplanter, citrus, orkideer osv. Dyrker du citrus, så vil du sikkert gerne sørge for at din plante er i god vækst, så den kan blomstrer og producerer citroner. Dertil er det nødvendigt at citrusplanten vokser i specielt citrus/middelhavsjord og får tilskud af særlig citusgødning, for at give planten de bedste vækstbetingelser. Det samme gør sig gældende for tomatplanter. De rette betingelser, har stor betydning for den fortsatte vækst og hvordan planten klarer sig på længere sigt.
Når du skal vælge vækstmedie/dyrkningsmedie til dine tomater, er det mest optimalt at vælge et “svampet” medie. Hvad mener jeg så med det og hvorfor er det vigtigt?
Kigger vi på svampene helt tæt på, så kan du se, at de indeholder en masse små porrer – eller huller.
Hullerne – eller porrerne i de to svampe er forskellige størrelse – den sorte svamp har små porrer – og den grønne har større porrer – og det har betydning.
Jo størrer porrerne er, jo størrer hulrum og jo mere ilt er der i mediet. Men jo størrer porrerne er, desto mindre er dets evne også til at optage og fastholde vand.
For små huller, kan også være et problem. Hvordan kan det være? Jo, den måde som planten skaffer sig vand, er ved at suge det ud af mediets porrer – altså hullerne/mellemrummene i mediet.
Den kraft som planten kan bruge på at få vandet ud, er begrænset, og derfor kræver det, at vandet er tilgængeligt for planten, med det tryk som planten kan suge med.
Kræver det et højere tryk end planten kan klare, så kan planten altså lide af vandmangel, selvom der ER vand tilstede.
Med andre ord, hvis porrerne er for små, så kan vandet være vanskeligere at få fat på for planten,da det kræver mere tryk at få ud, end planten kan honorere. Konsekvensen er, at planten kan dø af vandmangel, selvom der faktisk er vand tilstede.
Det er altså bedre at vælge vækstmedier hvor porrerne er en mellemstørrelse, da det er nemmere for planten at få fat i vandet, og hvor der er et mere luft og øget luftskifte.
Netop det her med luft/ilt er ganske afgørende, for planten har – udover vand – også brug for ilt. Hvis plantens rødder i længere tid står i vand, så drukner rødderne.
Hvis planten hele tiden står i våd jord/vækstmedie bliver rodnettet ikke så veludviklet, hvilket kan give problemer senere hen, f.eks. når det er hedebølge og planten har brug for at kunne trække vand op fra dybereliggende jordlag.
Tomatplanter kan, hvis det har mulighed for det, sende sine rødder ned til 1.5 meter.
Vækstmediet har desuden en vigtig funktion i forhold til næringsstoffer, og skal både kunne optage, fastholde og afgive næringsstoffer til planten.
Endelig er vækstmediets pH-værdi væsentlig. Tomatplanter vokser bedst i vækstmedier der iflg. Benton Jones, har en pH-værdi på mellem 5.5-6.8 – og optimalt 6.2-6.5.
Hvis vandet i jorden er højere end 6.8, vil det få indflydelse på tilgængeligheden og optagelsen af en række vigtige næringsstoffer. Som vi læser litteraturen, er det mere vigtigt at pH-værdien er rimelige stabil, dvs. omkring 6-7, end at pH-værdien hele tiden ændre sig fra lav til høj.
Opsummeret, så skal vækst- eller dyrkningsmedie sørge for at planten står stabilt, kan fæsne sine rødderne til, tilgodese plantens behov for både vand, ilt og optagelse af næringsstoffer gennem hele plantens livscyklus, og med de varierende behov – fra frø til høst
Det ideelle dyrkningsmedie er med andre ord et medie med
: passende størrelse porrer
: god evne til at optage vand
: god evne til at fastholde vand
: god evne til at dræne overskydende vand fra
: en stabil og fast struktur
: godt og tilstrækkeligt indhold der gør det muligt for at der kan ske luftskifte
: evne til at optage fastholde og afgive næringsstoffer
: frit for ønsket bakterier svampe og sygdomme
: god mulighed for at kontrollere og regulere næringsstof indhold og pH
For at optimere vækstmediet så kan der tilsættes forskellige jordforbedringsmidler f.eks. perlite og vermiculite, som netop kan forbedre vækstmediets vand-luft ratio, dvs. gør vækstmediet mere luftigt og bidrager samtidig til at opsuge og afgive vand og næringsstoffer.
Den magiske forvandling
Den magiske forvandling fra frø til tomatspire
Hver eneste gang tomatfrø spirer, sker det alene fordi der er visse vækstbetingelser der er opfyldt, og frøets behov for både varme, ilt, fugt og et let adgang til lys, bliver tilgodeset.
For at det tørrede tomatfrø, som du ser her, kan spire og vokse, så er det fordi at frøet består af en række forskellige bestanddele, der alle har bestemt opgaver og funktioner, som i samspil med ydre forhold, igangsætter en lang række processer.
Når vi høster og tørrer frø fra tomater, så er det for at sænke vandindholdet i frøet, og dermed øge holdbarheden og bringe frøet i spiringsdvale.
Hårdheden på skallen bidrager til at beskytte det indre af af frøet både mod udefra påvirkninger f.eks. hårdt pres, og kulde.
Når frøet efter en lang vinter findes frem, og er istand til at spire under de rette forudsætninger, så skyldes det, at frøet kan bruge af den næring, der findes under skallen.
Kunne vi kigge inden i frøet, så vil vi kunne se frøets forskellige bestanddele, som alle har vigtige funktioner for at spiringsprocessen kan forløbe optimalt, når ydre forhold er optimale.
Men hvilke betingelser skal være tilstede for at springsbetingelserne er optimale?, og hvad sker der i selve spiringsprocessen?
Forspirer du med zip-pose, så har du mulighed for første række at beskue hele den fantastiske proces der forløber.
Når frøet placeres på et stykke fugtig medie f.eks. vat, og lægges varmt, i en lukket zippose, et mørkt sted, så er alle betingelserne for at frøet kan spire, tilstede
I zip-posen skabes et fugtigt miljø, som blandt andet påvirke dannelse af plantehormoner og enzymer, der får frøet til at svulme op og spiren kan trænger igennem først skallen og siden vækstmediet.
Inden i den lukkede zip-pose er der ilt, og faktisk tilstrækkeligt til, at frøet kan ånde.
Mange frø kræver lys, for at spire, det kender vi fra karsefrø – andre skal være dækket af jord, for at spire. Tomatfrø spirer bedst i mørke, nogen er mindre følsomme for lys end andre, og nogen tomatsorter vil slet ikke spire, hvis der er lys.
Nu hvor alle betingelserne for at igangsætte spiring er tilstede, er det blot at væbne sig med tålmodighed og se de første tegn.
Udover at optage vand, så sikre kimroden også at frøkimen – altså resten af frøet, har de rette livsbetingelser for vækst.
Det næste du ser, er kimstænglen. Det er den som sørger for at frøet kan bryde igennem vækstmediet og op til lyset.
Selve frøskallen kan være længe om at slippe spiren, for at beskytte kimknoppen. I zip-posen hvor der er fugtigt, vil frøskallen hurtigt slippen kimknoppen og ret hurtigt vil du se, to blade, der hurtig foldes ud og er klar til at optage fotosyntese, som er afgørende for den videre vækst. De første blade kaldes kimbladene.
På youtube kan du se en lille film, der viser processen
Når du forspirer tomater, så hjælper du frøet med at få en nemmere spiring, hvis du blot dykker den en smule ned i vækstmediet – eller ligger den ovenpå og strøer et lagt vermiculite henover.
Vermiculite bidrager til at holde frøet både varmt og fugtigt, og gør det lettere for frøet at komme op i lyset.
Forspirer du ikke med zip-pose, men direkte i så-priklejord eller andet medie, så kan det tage lidt længere tid, før du ser spiren, afhængigt af hvor dybt du har lagt frøet.
Har du tomatspirer hvor frøkapslen sidder fast, så er det vigtigt at hjælpe planten, så ikke spiren går til – læs mere på bloggen, hvordan du kan give “førstehjælp” til frø med frøkapsel, der sidder fast.
Grotelt – valg af grotelt, fordele og ulemper
Anskaffelse af drivhus – og vores drivhus erfaringer
DRIVHUS – fritstående, 1 stort eller flere små – fordele og ulemper
DRIVHUS – gavl/vægmodel
Der kan være mange gode årsager til at vælge et drivhus – som væg/gavl model, dvs. at det er monteret op af en form for fast væg. Ligesom du kan se det her.
En væg/gavl model, kan også være det rette at sætte op f.eks. ved en garage, skur, side eller gavl af hus, eller måske på en altan.
Vores første drivhus var monteret op til garagen og mod plankeværk. Og vores kommende vægdrivhus, bliver placeret op af vores husgavl.
Hvorfor har vi denne gang har valgt et vægdrivhus og ikke fritstående?
Først og fremmest skyldes det, at vi har ønsker et drivhus, på siden af vores hus, hvor der ikke er så meget plads, men hvor der til gengæld er virkelig god sol, og masser af læ.
Vi har de sidste par år testet brugbarheden af placeringen først med et popup drivhus hvor vi dyrkede chilier, og dernæst højbed med tomater. Lige på dette sted, fungerer det så godt at dyrke både tomater og chiler.
Valget faldt på et væg-/galv drivhus, da vi ikke kunne finde et fristående drivhus, der havde de mål, som vi ønskede.
Dernæst havde vi ønske om at bruge mindst mulig plads, og ville gerne have et så stort indgangs/åbningsparti som muligt – og åbning placeret på siden og ikke i den ene ende, så vi tog mindst mulig plads fra vores køkkenhave.
Lige så snart vores nye drivhus ankommer, skal vi nok opdatere med foto og flere detaljer.
Fordele ved et vægdrivhus
For os, så er fordelene ved et vægdrivhus, at vi først og fremmest kan udnytte en meget varm og solrig plads i haven, hvor der ikke er plads til et fritstående drivhus.
I løbet af dagen varmes husmuren ganske meget op, og afgives i løbet af aften og nattetimerne og bidrager til at holde temperaturen oppe i drivhuset.
Med placering op af en væg – her vores gavl, så står det godt beskyttet mod blæst.
Ulemper ved et vægdrivhus
Plads – eller mangel på samme til både at dyrke i og opholde sig i, kan være en ulempe når der vælges væg-/gavl drivhus.
Men det afhænger rigtig meget af hvilken type og model der vælges. Idag kan der fås vægdrivhuse der arealmæssigt matcher næsten ethvert fritstående drivhus.
Materiale valg – skelet til drivhus
Udformning af drivhus
Dør / Åbning
Højde/sokkel – fundament
Materiale valg – rude/vinduer