,

Topbeskæring af tomatplanter

Derfor er det en god ide at topbeskære tomatplanterne

Selvom det stadig er sommer, og vi stadig kun skriver august, så er vi begyndt at tage toppen af flere af vores tomatplanter, i drivhuset – og kun i drivhuset og kun på de indeterminante sorter.

Men hvorfor nu det? Hvorfor ikke lade dem vokse og lade dem danne endnu flere tomatblomster og klaser?

Sagen er, at dagene er blevet kortere, det samme er antallet af lyse timer – og det har betydning for tomatplanterne.

Det tager to til tre måneder fra blomst til moden tomat,  og det betyder at de blomster der dannes på planten herefter og resten af sommeren, ikke kan nå at udvikle sig til modne tomater på planterne, på de sorter som giver store og/eller sene tomater.

Når vi tager toppen af tomatplanterne hjælper vi planten til at koncentrere sin energi til de tomater der er ved at udvikle sig og modne – og som iflg. blandet andet Benton Jones, vil betyde at tomaterne vil blive større, optil 20-30%.

På friland, hvor vi dyrker sorter der giver små og/eller tidlige/mellem sæson tomater, der napper vi slet ikke toppen, med lader dem vokse, da de hurtigere giver modne tomater, end de sorter vi har på friland.

Stadig er det kun de indeterminante sorter, hverken semi-determinante eller determinante, micro- eller mini kniber vi toppen på.

Sådan klipper du toppen

Der er forskellige måder at stande en plantes højdevækst – og det er faktisk det, topbeskæring handler om.

Nå vi topbeskærer planten, så finder vi en af de øverste blomsterklaser på planten, og tæller 2 bladsæt frem, og klipper planten her.

Som du kan se på foto 1,  så er der en stor blomsterklase til venstre.

På foto 2, ser du hvor Lars klipper, og foto 3, viser planten efter den er blevet topbeskåret.

Hvad taler imod at klippe toppen i start august?

Mister mulighed for ekstra tomtaer
For nogle år siden havde vi en meget meget lang sommer som betød at vi kunne høste modne tomater langt ind i oktober og frem til november. I det tilfælde, ville det have været ærgerligt at klippe toppen, og dermed gå glip af de ekstra tomter. Men det er ikke så tit, at vejret i Danmark er så varmt så længe. Det er aldrig helt til at vide, før vi er der. Så at klippe toppen i august, kan være lidt af et sats og en vurdering af, hvornår den første frost viser sig. Hvis du holder af at sylte grønne umodne tomater, så vil du formentlig få færre at sylte, hvis du klipper toppen i august.

Toppen som skyggegiver

Der er nogle der vælger at bevare toppen i drivhuset, alene fordi bladene kan virke som skyggegiver og holde temperaturen nede. Det kan være en god strategi, så længe at bladene ikke rører glasset og hvis der i øvrigt er en tilstrækkelig luftcirkulation.

Kilde:
J. B. Jones Jr. : Tomato Plant Culture; In the Field, Greenhouse, and Home Garden

/0 Kommentarer/af
,

Vejrets betydning for høst af tomater

Går du og undrer dig over, at høsten af tomater lader vente på sig, eller at du slet ikke har så mange tomater på dine planter, som du håbede eller forventede?

Vi glæder os alle sammen til at årets anstrengelser skal bære frugt, og vi kan høste en masse lækre tomater.  Ventetiden kan være lang, og det kan være ganske frustrerende at læse om alle dem som er i gang med at høste tomater og man selv ikke har høstet det store endnu.

Årsagen kan være vejret! Hvorfor og hvad der spiller ind, kan du læse mere om i herunder.

Selv om vi bor i et forholdsvis lille land, og der i virkeligheden er kort afstand fra den ene ende af landet til den anden, så kan der alligevel være meget store forskelle fra landsdel til landsdel, hvor meget sol, vind og regn vi får, og hvad temperaturen er.

Vi har denne sommer her hos os i Nordsjælland, haft meget høje varmegrader udenfor, flere dage som meteorologisk er defineret som hedebølge.
Mange som dyrker tomater i drivhuse eller andet beskyttet voksested, har sikkert også været udfordret og kæmpet med holde temperaturen og den relative luftfugtighed i drivhuset på passende niveau. Netop de meget høje drivhustemperaturer  og lave nattetemperaturer, kan resultere i manglende bestøvning. Det kan ses i form at blomsterne visner og falder af, og være forklaringen, eller en del af forklaringen, på, at planterne bærer færre tomater.

For at en tomat kan blive udviklet skal tomatplanten først udvikle blomster, som dernæst skal åbne sig, frigive pollen og bestøves.

Pollen er temperaturfølsom, hvilket betyder at det kun er virksomt nogle få dage, og kun under de rette temperaturforhold, som ideelt set ikke skal over 33 grader.

Bestøvning kræver at temperaturen er mindst 18.3 grader og højest 29,4 grader. Bestøvning kan ske, når nattemperaturen er mellem 13-24 grader og når dagtemperaturen er mellem 15,5 og 33 grader. Den optimale nattemperatur for bestøvning er mellem 20 og 24 grader.

Bare et par kølige nætter med lav temperatur, kan have betydning for både bestøvning og udvikling af tomater, der kan være forsinket.
Faktisk, så vil stor variation mellem dag og nattemperaturen også kunne have betydning for bestøvning.

 

Luftfugtighedens betydning for bestøvning
I drivhus og andre beskyttede steder, hvor man dyrker tomater, er også luftfugtigheden – den relative luftfugtighed, af stor betydning for vellykket bestøvning. Er den relative luftfugtighed over 80%, kan pollenkornene klæbe sig sammen i klumper, i stedet for at være individuelle korn. Er den relative luftfugtighed lavere end 60% i længere perioder kan de dele af tomatblomsten, hvor pollen skal klæbe sig til, udtørre. Den optimale relative luftfugtighed er 60- 70%.  Under ideelle forhold, sker befrugtningen 48 timer efter bestøvningen.

Her til højre  ser du en prognose fra DMI for den første periode i august. Som du kan se, har vi her i august har vi udsigt til flere meget varme dage, men også kølige nætter.

Når vi kommer nærmere weekenden, bliver temperaturen mere typisk dansk, mere kølig.  Netop det kan gøre en kæmpe forskel for bestøvning og dannelse af tomater.

Bestøvningen kan påvirkes og fremmes ved at ryste planten og sørge for at der er tilpas luftcirkulation, relativ luftfugtighed eller simpelthen ved at bruge humlebier.

Dårlige lysforhold, samt stress f.eks. grundet utilstrækkelige vækstforhold eller sygdom, kan også resultere i at blomsterne ikke udvikler sig, det samme gælder iflg. Benton Jones, hvis planterne står for tæt.

Kilder:
B. Jones Jr.: Tomato Plante Culture; In the Field, Greenhouse, and Home Garden

/0 Kommentarer/af

Vores tiltag i 2022 for at sænke relativ luftfugtighed og øge luftgennemstrømning i drivhuset (del 5)

Sygdom i vores hobbydrivhus er formentlig noget vi alle oplever før eller siden, i løbet af en sæson.

Der er mange faktorer der har indflydelse, og fremme af indeklimaet i drivhuset er noget vi er opmærksomme på, lang tid før vi planter ud og gennem hele sæsonen.

Her kan du læse de øvrige artikler i vores lille mini-serie om emnet
– del 1
– del 2
– del 3
– del 4

 

I 2022 eksperimenterer vi med forskellige tiltag, som supplement til, hvad vi allerede gør. Vores strategi er at holde planterne sunde og raske så langt hen på sæsonen som muligt, og udsætte det tidspunkt hvor der kommer sygdom, og forhåbenligt reducere omfanget af det. Herunder kan du læse og se hvilke focuspunkter vi har i år.

For at følge effekten af vores indsats, har vi denne sæson opsat forskellige sensorer som blandt andet måler og registrerer temperatur og relativ luftfugtighed døgnet rundt.
Når årets sæson er forbi, håber vi at have nok datamateriale til at kunne se sammenhænge og vurdere indsatsen, samt hvilke områder vi skal optimere næste år.

  • Afdækning af jord med ukrudtsdug ; skal holde på fugten, reducere fordampning, forhindre blade og plantedele at komme i kontakt med jorden, reducere ukrudt
  • Drypvandingsanlæg; reducerer området der vandes og dermed det område der kan ske fordampning fra, sikre jorden indeholder en passende mængde vand, forebygger vandsprøjt på planterne, tidsstyring af vand
  • Udluftning døgnet rundt; vi holder dørerne åbne døgnet rundt fra ca. Sankt Hans eller tidligere, afhængigt af vejret.
  • Fjernelse af glas i drivhuset ; vi fjerner glas i den øverste del af drivhuset, for at fugt kan slippe ud og ikke sætte sig på glas og overflader
  • Automatiske vinduer og Tvangsåbning af automatiske vinduer; automatiske vinduer åbner og lukker efter vejrforholdene. Dog holder vi dem tvangsåbne også om natten, for at øge mulighederne for at fugt kan slippe ud. Vi har anvendt rørskåle som vi har klippet i passende stykker. Rørskålene kan let adskillet på den lange side (se pil) og sættes omkring vinduesrammen. Det forhindre de automatiske vinduer i at lukke i ved køligt vejr og om natten. Det er utrolig nemt og hurtigt at  montere.
  • Luftcirkulation : vi har to ventilatorer kørende døgnet rundt, som skal hjælkpe  med:
    * at der ikke opstår stillestående luftlommer
    * fordeler varme og luft i drivhuset mere hensigtsmæssigt
    * sænker luftfugtigheden
    * bidrage til der ikke er fugtige overflader, ting eller planter
    * sørge for passende temperatur omkring blade og blomster.

 

 

/0 Kommentarer/af
,

Tips til sænkning af luftfugtighed og forebyggelse af sygdom i drivhus (del 4)

Sådan sænkes luftfugtighed og forebygges sygdom i drivhus (del 4)

Det er ikke nogen let opgave at kontrollere den relative luftfugtighed i vores hobbydrivhuse.

Læs mere om udluftning af hobbydrivhus her

Selvom der ikke er nogen nemme løsninger, så tilbyder litteraturen flere tiltag, som kan reducere den relative luftfugtighed, og holde overfladerne i drivhuset tørre.

Har man forhold til det, kan man installere et luft/varmeanlæg der kan varme og køle efter behov, og sørge for en passende luftcirkulation.

Har man ikke et sådan, kan følgende tiltag afhjælpe en vis omfang

  • Sørg for en lavere plantetæthed så der er en større vindgennemstrømning og bevægelse også mellem planterne og plantedelene. 
  • Uanset hvordan vejret er udenfor drivhuset, anbefales det at der er god luftcirkulation omkring tomatplanterne inden i drivhuset, og fra bunden af planterne og op gennem planten.
  • God/høj luftcirkulation kan moderere effekten af høj temperatur, da luftcirkulationen holder løvet køligt.
  • Oversprøjt ikke bladene med vand, og undgå der kommer vand på bladene, sænk temperaturen på anden vis, istedet for oversprøjte dem
  • Sæt vanding i system; vand tidligt på dagen, eller tidligt på aftenen – undgå at vande sent på dagen, det bidrager til at jorden kan tørre op, og sænker den relative luftfugtighed
  • Sørg for at fugt kan slippe ud gennem dører og vinduer, så ikke fugt samler sig på fladerne 

Derudover opfordrer Lynne Boddy, til at fjerne plantemateriale der er angrebet.

M. Marks opfordrer til at man ikke håndterer planter når de er fugtige af dug, regnvåde etc for at forhindre evt. spredning, og samtidig opfordres til at steriliserer værktøj der anvendes.

 

Kilde:

Snyder; Greenhouse Tomato Handbook
B. Aglave; Handbook of Plant Disease, Identification and Management
Ep Heuvelink (ed); Tomatoes
B. Jones; Plant Nutrition and Soil Fertility Manual
Jones; Agronomic Handbook; Management of Crops, Soils and Their Fertility
Jones; Tomato Plant Culture, In the Field, Greenhouse, and Home Garden
Blancard; Tomato Diseases, Identification, Biology and Control
Lynne Boddy; The Fungi
Williamson et al,  , Botrytis cinerea : the cause of grey mould disease, Molecular Plant PathologyVolume 8, Issue 5 p. 561-580
Michelle Marks, UV-Madisom Plant Pathology, Bacterial Spot of Tomato
B. Hudelson, Powdery Mildew (Vegetables),UW-Madison Plant Pathology
Botrytis spp, Svampe; Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Landbrugsstyrelsen
Gevens et al.Late Blight, UW-Madison Plant Pathology

 

/0 Kommentarer/af

Relativ luftfugtighed, evapotraspiration, kondens, bladtemperatur og tomatplanternes vandbehov : (del 3)

Du har formentlig hørt, at det er en rigtig god ide at øge luftgennemstrømningen i drivhuset, og lade døre og vinduer være åbne, døgnet rundt fra ca. Sankt Hans.
Hensigten er, at sænke mængden af fugt i drivhuset, ved at sørge for at fugten kan komme ud og ikke bliver i drivhuset, kondenserer og bidrager til fugtige overflader på på ting, bygning og planter, – som igen kan føre til sygdomsudvikling i drivhuset. Om aftenen når temperaturen falder og der er varmere indeni drivhuset, end udenfor, kan man se at der dannes kondens på glasset. Kondens dannes når den varme luft fra drivhuset møder den kolde overflade på glasset, og meget hurtigt bliver afkølet. Hvis luften ikke kan rumme mere fugt, hvis der i forvejen er en høj luftfugtighed, vil det betyde at overfladen bliver våd og at der måske drypper eller driver vand ned fra overfladerne. Udover sygdomsforebyggelse, er der flere og andre gode årsager til at sørge for god luftcirkulation og en hensigtsmæssig luftfugtighed, som har at gøre med plantes trivsel og og udvikling og med tomatplantens vandoptag.

Tomatplantens vandoptag afhænger af en række forhold og i litteraturen benyttes begreberne; evapotranspiration (der er et udtryk for den samlede fordampning fra jord og planter), evaporation (fordampning fra vandoverflader) og transpiration (fordampning fra planten – blade stængler og evt. rødder).  Her spiller temperaturen omkring bladene (som iflg. litteraturen ideelt set, helst skal ligge mellem 20-22grader), en afgørende rolle, da det har en direkte indflydelse på plantens vandoptag og tilførelse af næringsstoffer. Det er kombinationen af relativ luftfugtighed og plantens transpirationhastighed, der er afgørende for bladtemperaturen.

Hvordan hænger det nu sammen? – Det er måske lettest af forklare, hvis vi starter et helt andet sted – nemlig hos plantens rødder.

Vandets vej gennem planten starter ved rødderne, der “suger” vand fra jorden ved brug af osmose. Osmose er det samme princip som vi benytter os af, når f.eks. vi skal trække vandet ud af agurkerne, når vi laver tzatziki. Det gør vi jo ved at drysse salt på, som vil trække vandet ud. Sukker har samme effekt, f.eks. på jordbær. I plantens tilfælde er det blot rødderne som indeholder mere gødningssalte og sukker end vandet i jorden, og derved trækkes vandet ind i rødderne. Hvis man kommer til at overgøde planten, så vandet i jorden indeholder mere gødningssalt og sukker end rødderne, vil vandet i stedet trækkes ud af rødderne. Det kan være fatalt for planten.

Fra rødderne transporteres vandet gennem planten ved hjælp af forskellige mekanikker, og fordamper til sidst ud i luften – primært gennem bladene. Fordampning er en energikrævende proces, der forbruger varme. Derved vil plantens blade nedkøles – præcis som når vi mennesker sveder – og temperaturregulere sig selv. En anden vigtig funktion vandet har, er at trække næringsstoffer gennem planten. Jo højere fordampning planten har, jo mere vand – og dermed næringsstoffer – vil der passere op i planten. Her er lufttemperatur, og relativ luftfugtighed vigtige, da det har betydning for hvor meget vand og næringsstoffer planten optager, og varierer med temperatur, vindhastighed og relativ luftfugtighed.

Vandbehovet er størst når lufttemperaturen og luftbevægelse er høj, og den relative luftfugtighed er lav.
Til gengæld, når lufttemperaturen er lav, luftbevægelsen er lav og den relative luftfugtighed er høj, har tomatplanten et mindre vandbehov, dvs. planten trækker mindre vand op fra rødderne.
Transpirationshastigheden, – altså bevægelsen af vand gennem planten, falder, når den relative luftfugtighed er høj og stigende. Det vil sige at fordampningen er mindre, når luftfugtigheden er høj.
Planten har brug for kontinuerligt at få tilført både tilstrækkeligt med væske som næringsstoffer, og derfor er det vigtigt at der hele tiden er fordampning fra bladene.

Fordampningen henover døgnet ændrer sig blandt andet grundet ændringer i temperaturen.

Dvs. når det er køligt f.eks. om natten, fordamper der mindre fugt fra bladene, men planten trækker stadig væske op. Når der er fugt i bladene, som ikke fordamper, og der samtidig kommer mere væske til, så presses fugten – der allerede er i bladene, ud. Det er det som kan ses på dråber som af og til kan ses på bladkanterne – det er også det som betegnes “guttation”.

Læs de andre indlæg om emnet på bloggen her 

 

Kilde:

Snyder; Greenhouse Tomato Handbook
B. Aglave; Handbook of Plant Disease, Identification and Management
Ep Heuvelink (ed); Tomatoes
B. Jones; Plant Nutrition and Soil Fertility Manual
Jones; Agronomic Handbook; Management of Crops, Soils and Their Fertility
Jones; Tomato Plant Culture, In the Field, Greenhouse, and Home Garden
Blancard; Tomato Diseases, Identification, Biology and Control
Lynne Boddy; The Fungi
Williamson et al,  , Botrytis cinerea : the cause of grey mould disease, Molecular Plant PathologyVolume 8, Issue 5 p. 561-580
Michelle Marks, UV-Madisom Plant Pathology, Bacterial Spot of Tomato
B. Hudelson, Powdery Mildew (Vegetables),UW-Madison Plant Pathology
Botrytis spp, Svampe; Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Landbrugsstyrelsen
Gevens et al.Late Blight, UW-Madison Plant Pathology

/0 Kommentarer/af
,

Sygdomme/bakterier og svampe der kan udvikle sig ved høj luftfugtighed (del 2)

Sygdomme, bakterier og svampe kan udvikles og spredes når der er høj fugtighed i drivhuset. – Og angribe tomatplanterne.

Her til aften (mandag den. 24.7.2022) er der mere end 94% luftfugtighed udenfor iflg. DMI – og inde i drivhuset, er den endnu højere! Det har den faktisk været gentagne gange den sidste tid. Og problemerne begynder at vise sig. Det er vores erfaring at man nok ganske snart her i slut juli/start august skal i gang med at begrænse og forsinke sygdomsudbrud.

Måske du allerede har bemærket det. Jeg kan godt forstå, hvis du ikke har, for det kan være svært at spotte de første og tidlige tegn. Det kan være svage ændringer i farvenuancer på bladene, eller små pletter som ser uskyldige ud – ligesom du ser på fotoene her. Vender du bladet om, skal du være forberedt på, at der kan viser sig en ubehagelig sandhed – at planterne er angrebet, og du ser grå, sorte plamager på bagsiden af bladet. Kig på stænglerne – se om der er sorte plamager, hvor blade er blevet klippet af, eller hvor sideskud er knebet af, osv.

Det kan være usædvanligt svært at fastslå præcis hvad en tomatplante eller tomater fejler, da der kan være adskillige bakterier, svampe etc. som har mange af de samme symptomer og kan vise sig på nogenlunde samme måde – lidt ligesom når vi mennesker får sygdom. Hoste, snotnæse, og røde øjne, kan være tegn på influenza, men det kan også være tegn på overfølsomhed, allergi, dårligt indeklima og meget andet, og en kombination af flere bagvedliggende årsager.

Generelt er det vores anbefaling at tage en pose med når tomatplanterne tilses, og omgående fjerne plantedele, tomater eller hele planter, som er sygdomsramt. Hvor meget der skal fjernes afhænger af hvad problemet er og hvor omfattende det er. Det kan du læse mere om nedenfor.

Nogen anbefaler at kompostere tomatplanter eller grave dem ned i drivhuset når sæsonen er forbi.

Det er ikke en fremgangsmåde vi anbefaler. Hos os bortskaffes ALT plantemateriale både løbende, og når sæsonen er slut. Årsagen er at tomatplanter kan – også selvom det ikke umiddelbart kan ses med det blotte øje, være ramt at sygdom, bakterier, svampe og skadedyr som kan overleve i planterester og i jorden, og være kilde til problemer og sygdom næste sæson. Det kan du se et eksempel på her.

Vi har anskaffet os et lille forstørrelsesapparat, og det kan kan vise det, som vi IKKE kunne se FØR vi så det igennem forstørrelsesapparatet.

 

Herunder kan du læse om nogle af de udfordringer, sygdomme og problemer som for høj releativ luftfugtighed kan føre med sig:

Gråskimmel

Optræder når den relative luftfugtighed er højere end 90% og optimumtemperaturen er 20 grader. Gråskimmel siges at være en af de mest udbredte og ødelæggende svampesygdomme, som iøvrigt er et luftbåren plantepatogen. Botrytis Cinera, som forårsager gråskimmel ses tydeligt som et gråt og luft mycelium på overflade på plantedele, eller ved stængler hvor der er sår efter fjernelse af sideskud eller blade. Gråskimmel inficerer ofte planten gennem sår eller stressede planter, men kan også inficere raske planter, når der er høj luftfugtighed – og kan optræde når som helst på dyrkningssæsonen.

Fløjlsplet (Fulvia fulca) (Læs mere på bloggen om Fløjlsplet)

Optræder når luftfugtigheden er højere end 90%

Bakteriel plet (Bacterial spot – Bacterial speck)

Er et bakteriel patogen, kan trænge ind gennem planten gennem naturlige åbninger og sår. De kan spredes gennem vandsprøjt til sunde plantedele og andre planter, med ved at håndtere/arbejde med fugtige eller våde planter.

Kan få sygdom til at sprede sig ved høj relativ luftfugtighed.

Patogener kan overleve i plante og frugtrester, hvorfor det er vigtigt at bortskaffe planteaffald omgående og ikke spise berørt frugt, og ej heller bruge frøene derfra, da de kan være inficeret.
En plante med bakterieplet kan ikke reddes, og bør fjernes for at forhindre spredning til sunde planter.

Meldug

Meldug ses oftest først på plantedele som f.eks. blade og ligner at der er blevet drysset et hvidt pulver udover dem. Meldug er forårsaget af svampe, Sclerotinia sclerotiorum og Sclerotinia minor der overlever i planterester eller inficerede planter. Svampene er plantespecifikke dvs. den meldug der angriber dine stauder ikke er den samme som angriber f.eks. tomater. Meldug kan forårsage bladtab.

Udvikling og spredning af meldug fremskyndes ved moderat til høj luftfugtighed og temperaturer mellem 15-27 grader, og skygge. Det er forhold som er almindelige i mange drivhuse, og optræder ofte tidligere i drivhuse end på friland, hvor det sædvanligvis først ses sidst i dyrkningssæsonen. Svampesporer og svampe er følsom over for temperaturer på over 32 grader og direkte sollys.

Iflg. litteraturen anbefales det at man fjerner og bortskaffer alle plantedele og planterester på inficerede planter, da de ellers kan tjene som kilder til spredning af sporer, til næste sæson.

Septoria – bladplet

Er en almindelig svampesygdom, som viser sig først nederst på planten med pletter på blade og stængel. Septoria bladplet skyldes “Septoria lycopersici”, som overlever i planterester eller på inficerede planter.

De forhold der kan få sporer til at udvikle sig og sprede sig er, når den relative luftfugtighed har været mere end 85% -100% i mere end 5-48 timer, og temperaturen er mellem 20-25 grader. Sygdommen udvikler sig ofte først på de nederste blade, hvor fugtigheden ofte er højest. Svampen spredes med regnstænk til planterne.

Når først planten er angrebet er det yderst vanskeligt at bekæmpe sygdommen. Den kan bremses ved at fjerne inficerede plantedele, reducere luftfugtigheden og undgå at bladene bliver våde. Som ved andre svampesygdomme, anbefales det at alle plantedele fjernes og bortskaffes, så de ikke bliver kilder til spredning af sporer næste sæson.

“Late blight”

– eller senskimmel er forårsaget af den svampelignende vandskimmel P.infestas.

På tomater, fører senskimmel eller “Late Blight” ofte til store, indsunkne, gylde til chokoladebrune faste plamager på tomaterne. Dagtemperaturer mellem 15,5-21 grader og nattemperaturer på mellem 10-15,5 og relativ luftfugtighed mellem 90- 100% er ideelle forhold for udvikling og spredning af “late blight”. Kølige nætter, moderat varme dage med høj relativ luftfugtighed fremme udvikling – hvorimod høje temperaturer – omkring de 30 grader hæmmer. Fugt på planterne – bare få timer, kan være nok til at starte det.

Faktorer der kan fremme “Late Blight”  vækstforhold der er kølige, våde, har en høj relativ luftfugtighed og hvor plantetætheden er høj og tæt.

Har en plante fået “Late blight” eller viser symptomer på det, står den ikke til at redde. Berørte plante og plantedele skal fjernes og omgående placeres i poser, der bortskaffes. Inficerede plantedele bør ikke komposteres.

Sygdomme kan overleve via ukrudt og “frivillige” tomatplanter, dvs. de tomatplanter der dukker op af sig selv, hvorfor de bør bortskaffes.

BER – Griffelråd

Som nævnt i artiklen om “Blossom-End Rot” – eller griffelråd, så kan planter, som er udsat for høj relativ luftfugtighed, udvikle næringsstofsubalance som blandt andet kan betyde calcium mangel, og udvikling af BER. Benton Jones skriver, at høj relativ luftfugtighed kan sænke transport af calcium til plantevævet og skabe calciummangel.

Revner i tomater

Som nævnt i artiklen om “Revner i tomater”, kan høj relativ luftfugtighed bidraget til revner i tomater.

Læs mere om betydningen af luftfugtighed og relativ luftfugtighed her

Kilde:

Snyder; Greenhouse Tomato Handbook
B. Aglave; Handbook of Plant Disease, Identification and Management
Ep Heuvelink (ed); Tomatoes
B. Jones; Plant Nutrition and Soil Fertility Manual
Jones; Agronomic Handbook; Management of Crops, Soils and Their Fertility
Jones; Tomato Plant Culture, In the Field, Greenhouse, and Home Garden
Blancard; Tomato Diseases, Identification, Biology and Control
Lynne Boddy; The Fungi
Williamson et al,  , Botrytis cinerea : the cause of grey mould disease, Molecular Plant Pathology, Volume 8, Issue 5 p. 561-580
Michelle Marks, UV-Madisom Plant Pathology, Bacterial Spot of Tomato
B. Hudelson, Powdery Mildew (Vegetables),UW-Madison Plant Pathology
Botrytis spp, Svampe; Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Landbrugsstyrelsen
Gevens et al.Late Blight, UW-Madison Plant Pathology

/0 Kommentarer/af
,

Høj relativ luftfugtighed i drivhuset og sygdomsudvikling (del 1)

Det er vores erfaring, at dyrkning af tomater under glas, eller andet beskyttet sted, stiller store krav til både temperatur i luften både dag og nat, i jorden, luftfugtigheden og luftcirkulation. Det er alle forhold er har stor indflydelse på plantesundhed, udbyttet af tomater – ikke mindst for at forebygge, reducere eller forsinke problemer med sygdom, vækst af mikrosvampe, bakterier og skadedyr. Det er på ingen måder let, og kræver opmærksomhed og indsats hele sæsonen igennem.

Vi har dyrket tomater i drivhus igennem mange mange år, og vækstbetingelserne – især indeklimaet – er et af de områder vi til stadighed har stort fokus på og arbejder intens for at optimere. Plantesundheden er afhængig af, at der blandt andet er en tilpas temperatur og luftfugtighed, som hverken må være for høj eller for lav.

Temperaturen er vi ved at have nogenlunde styr på, anderledes forholder det sig med at opnå og opretholde luftfugtigheden i drivhuset på et passende niveau.
Her i Danmark, hvor vejret er så omskifteligt, synes vi det er særligt udfordrende.

Relativ fugtighed i drivhuset

Det optimale relative fugtighedsniveau i drivhuset anbefales til at være mellem 60-80 procent, og varierer i forhold til temperaturen. 

For at forebygge sygdom, og f.eks. angreb af Botrytis Cinera og Erysiphye sp, anbefaler blandt andet Benton Jones følgende forhold mellem temperatur og relativ luftfugtighed, og at den relative luftfugtighed skal holdes under 90%.

Temperatur [°C] 10 16 20 30
Luftfugtighed [%] 65 76 82 90

Betydningen af luftfugtigheden udenfor – på den relative luftfugtighed i drivhuset

På DMI’s hjemmeside kan man se luftfugtigheden i det område man bor. Luftfugtigheden udenfor kan nemt været over 90%. Her på fotoet viser det temperatur, vind, nedbør og luftfugtighed målt i %, lørdag den 23.7, her hvor vi bor og det har indflydelse på den relative luftfugtighed i drivhuset.


Hvis mængden af fugt f.eks. i drivhuset er for højt, så giver det gode muligheder for sygdomme, bakterier og svampe for at udvikle sig og angribe tomatplanterne.

Luftfugtighed, absolut luftfugtighed og relativ luftfugtighed

Men hvad ligger der bag begrebet luftfugtighed, og hvorfor er der flere måder at udtrykke det på?

I bund og grund er det et udtryk for, at luften indeholder en mængde vand – lidt ligesom en badesvamp suger vand til sig.
Normalt kan man bare ikke se vandet i luften, men der findes instrumenter til at måle det med.

Den absolutte luftfugtighed angiver netop mængden af vand i luften – målt som gram vand der er i 1000 liter luft.

Ligesom badesvampen er der en grænse for hvor meget vand luften kan indeholde. Hvis der er for meget vand, “løber det ud” – det er det vi fx. kan se som tåge. Men i modsætning til badesvampen afhænger det maksimale vandindhold i luften, af luftens temperatur. Jo varmere luften er, jo mere vand kan den indeholde.

Nedenfor er nogle tal for, hvor meget vand luften maksimalt kan indeholde (absolut luftfugtighed) ved forskellige temperaturer:

Temperatur [°C] 0 10 15 20 25 30
Maksimal absolut luftfugtighed [g/m³]: 4,8 9,4 12,8 17,3 23,0 30,3

Det er her, begrebet den relative luftfugtighed [%rh] kommer ind.

100% luftfugtighed betyder simpelthen at luften indeholder den maksimale mængde vand ved den pågældende temperatur.
Eller hvis luften fx. er 15°C og indeholder 6,4 gram vand, vil den relative luftfugtighed være 50%.

Men det betyder også at hvis temperaturen falder, vil den relative luftfugtighed stige, ved samme mængde vand i luften. Lige ind til luftfugtigheden når 100%, hvor vandet vil “falde ud” – det kan man fx. se på vinduerne i drivhuset om aftenen, hvor temperaturen er faldet så meget, at den relative luftfugtighed er over 100%, der hvor luften møder vinduerne.

Omvendt ved et varmt drivhus:
Hvis luften udenfor er f.eks. 10 grader og DMI melder om en luftfugtighed på 90% – så vil luften indeholde 9,4×90/100 = 8,5 g vanddamp pr. m³ luft.
Når luften bliver trukket ind i drivhuset og varmes op til f.eks. 20 grader, så vil den relative luftfugtighed indenfor blive 100×8,5/17,3 – det svarer til  49,1%.
I drivhuset afgiver både jord og planter fugt, så den reelle luftfugtighed bliver højere.

Vi har gennem det meste af sæsonen målt den relative luftfugtighed i vores drivhus. Her til venstre ser du data fra DMI fredag den 22.7  fra kl. 11.00. Her står temperaturen angivet til 17 grader og luftfugtigheden på 74%. På vores måler i drivhuset, kunne vi aflæse at temperaturen i drivhuset 20 grader og den relative luftfugtighed 85%, altså en del højere end udenfor og faktisk en smule højere end Benton Jones anbefaler.

Når vi har så meget fokus på disse tal, så er det fordi at sygdomme, bakterier og svampe kan udvikles og spredes når der er høj fugtighed i drivhuset,og angribe tomatplanterne.

Billedet til højre viser måling af temperaturen og luftfugtigheden i vores store drivhus. Det ses tydeligt at luftfugtigheden ændrer sig modsat i forhold til temperaturen.

 

Vurdering og måling af relativ fugtighed i drivhuset

Hvad angår os mennesker, anbefaler Arbejdstilsynet at den relative luftfugtighed i bygninger er på mellem 25-60%, for at reducere/forbygge angreb og vækst af mikrosvampe, og husstøvmider som kan være sygdomsfremkaldende. Vi mennesker er ikke særlig gode til at fornemme eller føle hverken luftfugtighed eller ændringer af den, med mindre den bliver meget høj eller meget lav.
Tomater stiller andre krav til temperatur og relativ luftfugtighed, end vi mennesker.  Derfor er vores egen fornemmelse af fugtighed ikke velegnet til at bedømme fugtighed i f.eks. drivhuset. Så hvis man vil hvad den relative luftfugtighed er, vil der være behov for en mere præcis målemetode. For at få en fornemmelse af hvor stort problemet var i vores drivhus, opsatte vi en simpel billig fugtighedsopsamler. I løbet af kort tid, var der faktisk samlet sig ret meget vand i bunden af karet, hvilket overraskede os, og førte til at vi opsatte målere og etablerede luftcirkulation i drivhuset.

 

Læs med i løbet af ugen, når vi skriver om hvilke sygdomme/bakterier og svampe der kan udvikle sig ved høj luftfugtighed (del 2)

 

Kilde:

Snyder; Greenhouse Tomato Handbook
B. Aglave; Handbook of Plant Disease, Identification and Management
Ep Heuvelink (ed); Tomatoes
B. Jones; Plant Nutrition and Soil Fertility Manual
Jones; Agronomic Handbook; Management of Crops, Soils and Their Fertility
Jones; Tomato Plant Culture, In the Field, Greenhouse, and Home Garden
Blancard; Tomato Diseases, Identification, Biology and Control
Lynne Boddy; The Fungi
Williamson et al,  , Botrytis cinerea : the cause of grey mould disease, Molecular Plant PathologyVolume 8, Issue 5 p. 561-580
Michelle Marks, UV-Madisom Plant Pathology, Bacterial Spot of Tomato
B. Hudelson, Powdery Mildew (Vegetables),UW-Madison Plant Pathology
Botrytis spp, Svampe; Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Landbrugsstyrelsen
Gevens et al.Late Blight, UW-Madison Plant Pathology
https://www.indeklimaportalen.dk/luftkvalitet/toer_luft_sektion/toer_luft – sidst besøgt 22.7.2022
https://at.dk/arbejdsmiljoeproblemer/indeklima/saadan-haandterer-du-daarligt-indeklima/hvad-er-aarsagen-hvis-luften-foeles-toer/ – sidst besøgt 22.7.2022

/0 Kommentarer/af
, , ,

BER (Blossom-End-Rot) – eller på dansk: Griffelråd

Brune pletter i bunden af tomater kan være griffelråd, også kendt som BER (Blossom-End-Rot).

Navnet kan give indikation af, at der er tale om råd, men der er ikke tale om hverken svampeangreb eller bakterier, derimod angives det i litteraturen, at årsagerne skal findes i vækstforholdene, nærmere bestemt ubalance og stresstilstande. Det er med andre ord udtryk for en fysisk tilstand, og ikke forårsaget af sygdom, som sådan.

Hvordan ser BER ud
BER – eller griffelråd, viser sig i de tidlige stadier ved at frugten får lysebrune pletter, som kan være de første tegn på BER. Farven bliver gradvist mørkere, mere brun og siden sort.

Udvikler BER sig, kan området blive større, tomaten vil være indsunken omkring området, og overfladen virker læderagtig.

Sommetider optræder det alene inden i tomaten, som et sort område, uden at det er synligt uden på tomaten.

Hvor på tomaterne forekommer de og hvornår

BER kan opstå på hvilket som helst tidspunkt i tomatens udviklingstrin, dog synes det at optræde hyppigst når tomatplanten er i god frugtudvikling og tomaterne er halvejs eller næsten moden.

BER optræder ofte efter en periode med varmt og tørt vejr.

Hvad kan det skyldes

Tilstanden skyldes flere forhold, oftest forstyrrelse i plantens næringsstofoptagelse af calcium, grundet mangelfuld og/eller utilstrækkelig optagelse og transport af calcium fra plantes rødder – koblet med stresstilstand.

Dvs. der kan sagtens være tilstrækkelig med calcium tilstede, men optagelsen af calcium er forstyrret og utilstrækkelig.

Flere forhold kan forårsage det, blandt andet vandstress,  hurtig plantevækst, høj temperatur, høj luftfugtighed, næringsstofubalance, utilstrækkelig rodmasse og rodskader.

BER ses ofte på tomater, hvor tomatplanten er udplantet tidligt i jord, der ikke er tilstrækkelig opvarmet. Det kan komme til udtryk meget senere, når planten producerer tomater.

Udover de nævnte forhold, er der iflg. litteraturen også nogle typer/sorter der er mere følsomme end andre, blandt andet store aflange tomater.

Hvad skal man gøre med tomater der viser tegn på BER

Tomater der viser tegn på BER bør kasseres, da det er meget almindeligt at svampe og bakterier vil angribe frugt, som er ramt af BER.

BER smitter ikke.

Hvordan forhindres BER

BER kan forebygges i et vis omfang, ved at være opmærksom på blandt andet jordforholdene, lufttemperatur, jordtemperatur ved udplantning, pH (som er mellem 6,5-6.8) , passende relativ luftfugtighed dvs. hverken for lav eller høj, luftcirkulation, jordens struktur og beskaffenhed, jordfugtighed og afdækning af jorden samt næringsstofbalance. I litteraturen anbefales det at undgå store udsving i både fugtighed, vandtilførsel og temperatur.

Derudover peger Blancard på at være opmærksom på ikke at beskadige rødderne og sørge for at der er en passende balance mellem bladmasse og frugtmasse på planterne.

Endelig, kan BER forhindres ved at vælge tomatsorter der har en høj modstandskraft overfor udvikling af BER.

Udgivet: 4.7.2022

Kilder:

Benton Jones ; Tomato Plant Culture, In the Field, Greenhouse, and Home Garden
D. Blancard ; Tomato Diseases, Identification, Biology and Control
Linn, M.B ; Tomato diseases & insect pests
B. Aglave ; Handbook of Plant Disease
Snyder;  Greenhouse Tomato Handbook
E. Heuvelink (ed); Tomatoes

/0 Kommentarer/af

Placering af drivhus – vores erfaringer

I vores tidligere blogindlæg, kunne du læse om valg af drivhus, om størrelse og valg af materialer.

I dette blogindlæg vil vi dele vores erfaringer om placering af drivhus, og hvilke faktorer der er vigtige at tage højde for og hvorfor.

Hvert år, er der mange der oplever at deres drivhuse bliver ødelagt af blæst og storm. Det er synd og skam, og til stor ærgelse og irritation, der giver meget ekstra arbejde og unødige ugifter, hvis drivhuset skal genetableres.

Når vejrfænomener rammer Danmark, krydser vi fingre for, at vores drivhuse går fri. Når det går særlig slemt for sig, kan ingen vide sig sikker. Men det behøver ikke at gå så galt.
Det er vores erfaring, at når man ved at være opmærksom, være omhyggelig og nøje udvælge det sted hvor drivhuset placeres, så kan risikoen for at drivhuset ryger i en storm, reduceres betragteligt, og at man måske slipper med at det kun er et par glas der ryger.

Før du sætter dit drivhus op, kan vi anbefale at du tester placeringen med et pop-up drivhus så du kan få erfaringer med hvordan solen bevæger sig i løbet af dagen, og hvor udsat pop-up drivhuset er når det blæser.
Det er noget vi selv har gjort, og har god erfaring med.

Du kan også bruge nogen af de gratis muligheder, som findes på nettet.

Solens bane
Du kan på boligsiden boliga få god hjælp, da du via deres kortfunktion og deres værktøj (markeret her på billedet til venstre) kan sætte en markør på det sted hvor du bor, og se hvordan solen bevæger sig dagen igennem.
De tidspunkter, vi vil anbefale dig at notere dig, er hvor solen står op, hvor den står ved middagstid, hvor den stå højest og ikke mindst – hvor solen går ned.

Det er vigtigt information, da du, når du kender solens bane, kan placere drivhuset, så solen rammer de lange sider, når solen står op og solen går ned – og står på den korteste side, når solen står højest.

Årsagen til det er, at temperaturen i drivhuset kan blive utrolig højt, specielt midt på sommeren og når det er hedebølge. Ved at placere de korte sider af drivhuset, mod solen, når den står højst, så kan det bidrage til at varmen ikke bliver ekstrem højt. Ved at placere de lange sider, når solen står op og går ned, så hjælper det dels til at varme drivhuset op, og få fugten til at fordampe, i de tidlige morgentimer, uden at planterne bliver unødigt overbelastet.

Når du har gjort dig erfaringer med hvordan solens bane er, og vurderet mulighederne for at give drivhuset læ, så er en anden vigtig faktor, at være opmærksom på nedbør, og risikoen for oversvømmelse ved voldsom regn.

På Boliga side, kan du se hvor der er risiko for oversvømmelse, ved ekstremt nedbør, og du kan vælge mellem forskellig nedbørsmængder. Det er værd at have med i betragtning, så du ikke får sat dit drivhus, et sted hvor der er risiko for at dit drivhus kommer til at stå under vand.

Vind – afbøjning/bremsning af vind
Hvert år kommer der flere gange i løbet af både forår, sommer og efterår, flere kraftige blæste og endda også storme.
En måde at beskytte drivhuset på, er ved at have øje for hvilke muligheder der er for at bøje/bremse vinden, inden den når drivhuset.

Læ kan skabes både af faste murer, men også af beplantning i form af hæk, træer og buske. Formålet er at vinden blive bøjet af, eller farten bliver reduceret.

I vores have, har vi placeret vores drivhuse i forhold til både solens bane og i forhold til hvor vi har mulighed for at beskytte drivhuset mod voldsomt vejr. Det ene drivhus står i et hjørne af haven, hvor der er hæk på to sider af drivhuset, og på den trejde side er der træer og buske

Vores andet drivhus, er placeret i den anden ende af haven, hvor den står i læ af vores skur bagtil, og hvor der på den ene langside står hæk og den anden langside siden står to meget store buske.

Skråt bagved er der også buske, som du kan se her. Placeringen her er ideel, da drivhuset dels står i læ, væk fra høje træer, står så det ikke bliver oversvømmet når vi får skybrud – og sidst med ikke mindst, bliver ramt at solens stråler, på de rette flader – på de mest hensigtsmæssige tidspunkter.

Vores nye drivhus, skal placeres her og ad væggen. Foran er en hæk- og på siden er der også hæk og en stor stedsegrøn. På den anden side, kommer der til at vokse clematis.
Placeringen har vi testet gennem to år – først med popup-drivhus, hvor vi dyrkede chilier og dernæst et år hvor vi dyrkede tomater i højbed.

Måske du allerede har bemærket, at der ikke er nogen høje træer i nærheden af drivhusene.
Tidligere havde vi meget store træer, hvilket gav udfordringer både med knækkede grene og ikke mindst en masse blade, samt insekter og bladlus der faldt ned. Istedet har vi valgt at sætte nogle æbletræer som ikke bliver så voldsomme i højden og et stykke væk fra drivhusene.

Vi har haft det store drivhus i ca. 15 år, og i den tid har vi mistet et par drivhusglas, og det var hverken til vind eller vejr, men til tomater, der sad i klemme og revende glasset.

I dette blogindlæg har vi delt nogen af vores erfaringer med placering af drivhus.
Del gerne dine erfaringer i kommentarfeltet.

 

 

 

 

 

/0 Kommentarer/af
,

DRIVHUS – gavl/vægmodel

Hvorfor væg/gavl model

Der kan være mange gode årsager til at vælge et drivhus – som væg/gavl model, dvs. at det er monteret op af en form for fast væg. Ligesom du kan se det her.

En væg/gavl model, kan også være det rette at sætte op f.eks. ved  en garage, skur, side eller gavl af hus, eller måske på en altan.

Vores første drivhus var monteret op til garagen og mod plankeværk. Og vores kommende vægdrivhus, bliver placeret op af vores husgavl.

Hvorfor har vi denne gang har valgt et vægdrivhus og ikke fritstående?

Først og fremmest skyldes det, at vi har ønsker et drivhus, på siden af vores hus, hvor der ikke er så meget plads, men hvor der til gengæld er virkelig god sol, og masser af læ.
Vi har de sidste par år testet brugbarheden af placeringen først med et popup drivhus hvor vi dyrkede chilier, og dernæst højbed med tomater. Lige på dette sted, fungerer det så godt at dyrke både tomater og chiler.
Valget faldt på et væg-/galv drivhus, da vi ikke kunne finde et fristående drivhus, der havde de mål, som vi ønskede.
Dernæst havde vi ønske om at bruge mindst mulig plads, og ville gerne have et så stort indgangs/åbningsparti som muligt – og åbning placeret på siden og ikke i den ene ende, så vi tog mindst mulig plads fra vores køkkenhave.

Lige så snart vores nye drivhus ankommer, skal vi nok opdatere med foto og flere detaljer.

Fordele ved et vægdrivhus
For os, så er fordelene ved et vægdrivhus, at vi først og fremmest kan udnytte en meget varm og solrig plads i haven, hvor der ikke er plads til et fritstående drivhus.
I løbet af dagen varmes husmuren ganske meget op, og afgives i løbet af aften og nattetimerne og bidrager til at holde temperaturen oppe i drivhuset.
Med placering op af en væg – her vores gavl, så står det godt beskyttet mod blæst.


Ulemper ved et vægdrivhus

Plads – eller mangel på samme til både at dyrke i og opholde sig i, kan være en ulempe når der vælges væg-/gavl drivhus.

Men det afhænger rigtig meget af hvilken type og model der vælges. Idag kan der fås vægdrivhuse der arealmæssigt matcher næsten ethvert fritstående drivhus.

/0 Kommentarer/af
,

Vandingsanlæg- tip til problemløsning

Bruger du vandingsanlæg til drivhuset, er det super vigtigt at du dagligt checker om anlægget fungerer, især hvis du bruger kalkholdigt vand.

Der er mange ting, der kan få anlægget til at køre på nedsat kraft, eller helt stoppe blandt andet

  • Luft
  • Urenheder/jord i anlægget
  • Tilkalkning

Vandmangel kan være katastrofalt for dine planter, især i den varmeste tid.

Her er tip til hvordan du hurtigt kan løse ovenstående problemer

Luft i anlægget

Det er meget almindeligt at der kan opstå luft i systemet, som gør at vandet ikke kan løbe.

For at få luften væk, er det nødvendigt at sørge for at luften kommer væk.

Er det et enkelt sted, kan du bruge en sprøjte, og suge luft ud indtil der kommer vand til syne.Kommer der ikke vand ud, nogen som helst steder, så er det vigtigt i første omgang at checke om vandtilførslen er blokeret. Er der ikke problemer her, ja – så kan du tage tuden af anlægget og simpelthen puste luft ind i systemet, så luften kommer ud af de små rør, og giver passage til vandet.

Urenheder/jord i anlægget.

Det kan ske fra tid til anden, at der kommer lidt urenheder/jord i anlægget, som kan tilstoppe og lukke af for vandtilføreslen.

Det kan næsten være en umulig opgave at få ud. Vi har dog gode erfaringer med ”akvarie-metoden” – simpelthen at tage tuden af anlægget, sætte hånden for hullet som en tragt- og så suge indtil vandet flyder igen. Vær forsigtig, så du ikke får en masse ubehageligt i munden. Metoden er super effektiv og hurtig

Tilkalkning

Bruger du kalkholdigt vand til dit anlæg, vil du formentlig fra tid til anden opleve at slangerne kalker til. Med en lille kødnål, kan du rense de små slanger for kalk. En bedre løsning er at bruge blødt vand. Vores anlæg er tilsluttet en regnvandsopsamler, hvilket løser problemet for os.

/0 Kommentarer/af
, ,

Sådan har du styr på dine tomatplanter- hele sæsonen

Vi har nok alle sammen oplevet det, skilte der blevet ”væk”, enten fordi et par små søde hænder gerne ville hjælpe med at samle dem ind, hunden der nappede dem, de blæste væk eller blev ødelagt af vind og vejr. Du kan let og enkelt sikre at dine skilte bliver hvor de skal være – hele sæsonen.

Sådan sikrer du, at  dine planteskilte holder hele sæsonen

1) Print planteskilte på Tomatdatabasen.dk. Laminér skiltene, lav huller i og sæt dem op med en tomatclips. Så kan du løbende flytte dem efter behov, og de er nemme at tage ned når sæsonen er forbi. Vi har købt en billig lamineringsmaskine og lamineringsfolie. Istedet for lamineringsmaskine kan du istedet bruge Zipposer med hul i.

Vores erfaring er, at de laminerede skilte holder hele sæsonen. For os fungerer det rigtigt godt at have både foto af sorten samt informationer om f.eks. vækstform, lige ved hånden og ved tomaten. Så er det nemt og hurtigt at se om sorten skal knibes eller ej.

2) Lav en visuel planteoversigt. Med små foto af alle dine sorter, har du hele tiden et godt overblik over hvilke sorter du dyrker hvor. Du kan gøre det hurtigt og nemt, ved at printe planteskilte ud fra Tomatdatabasen.dk, og så sætte dem på et stykke papir. Sker der ændringer, kan du nemt sætte et nyt foto på, og din oversigt vil hele tiden være up-to-date. Du kan også bruge haveplanen til at skrive små noter, som du bagefter tastet ind på Tomatdatabasen.dk, så du har alle dine noter samlet, og sammen med dine lister.

I vores Tomatdyrknings årshjul, finder du links til hvordan du laver personlige lister, planteskilte og meget mere.

/0 Kommentarer/af

Opvarmning af jorden

Selvom luften kan være ganske rar og lun, så kan der gå ganske lang tid, før jorden er opvarmet tilstrækkeligt til at det for os, er fornuftigt at plante tomatplanterne ud.

Tomater trives bedst når jorden i det øverste lag er mellem 16-21 grader. Selvom planten godt kan overleve lavere temperaturer, så skal temperaturen være 21 grader eller over, før at tomatplanten kan udvikle et godt og kraftigt rodnet.

Her i foråret 2022 har jorden været kold temmelig længe og ifølge Landbrugsinfo så er jordtemperaturen i vores del af landet (Græsted) i underkanten af 10 grader her i slutningen april (ca. 9 grader 22.4.2022)

I drivhuset er jorden ved at blive lidt lunere, og selvom vi godt kunne plante ud når vi rammer den magiske nedre grænse på 16 grader, foretrækker vi at venter, til vi er tættere på de 21 grader før vi planter ud.

Med nogle få, billige tiltag er det dog muligt at opvarme jorden og dermed får temperaturen nogle grader op.

I 2021 testede vi, hvilken effekt afdækning af jorden i drivhuset kan have.


 

Sådan gjorde vi

I den ene del af drivhuset, lod vi jorden været uafdækket, og i den anden side af drivhuset

  1. lagde vi klar plast direkte ovenpå jorden, og
  2. gravede vi en rende i jorden, dækkede det med græsafklip og ovenpå lagde vi klar plast.

I kanten af plastikstykket lagde vi lidt jord, for at holde på plastikken.

 

 

 

 

 

 

 


Start 16. maj

Jordtemperaturen – uden afdækning er – ca. 15 grader

16.5 – start på test, med græsafklip og klar plast som jordafdækning

Jordtemperaturen – uden afdækning og med græs er – ca. 15 grader

 

 

 

 

 

 

 

 

 


20. maj måles igen

Jordtemperaturen i jorden der hvor jorden ikke har været afdækket – er stadig 20.5 – ca. 15 grader
Jordtemperaturen i jorden der hvor jorden har været dækket med plast – er ca. 18 grader – dvs. en temperatur stigning på ca. 3 grader
Jordtemperaturen i jorden der hvor jorden har været dækket med græs og plast – er ca. 21 grader – dvs. en temperaturstigning på ca. 6 grader

 

Vores lille uvidenskabelige undersøgelse har vist:

Klar plast på jord, der i forvejen er opvarmet til 15 grader, kan øge temperaturen med flere grader – i vores test, ca. 3 grader.

Jord, der er opvarmet til 15 grader, og som dækkes med græsafklip og klar plast, kan øge temperaturen med adskillige grader – i vores test 6 grader

At temperaturen i jord der ikke af afdækket – i disse få dage, ikke er ændret og at jord der ikke afdækkes, meget langsomt bliver opvarmet

Over længere tid, forventer vi at det er muligt at opvarme jorden yderligere.

På de få dage har vi opnået en øgning af jordtemperaturen på mellem 3 og 6 grader – mest med græs og plast.

Afdækning af jorden kan, øge jordtemperaturen betydeligt og dermed fremme tidspunktet hvor der kan udplantes direkte i jorden i drivhuset.

Vores lille test har vist os, at det giver god mening at afdække jorden. Græs afklip har desuden den fordel, at den giver næring og struktur til jorden, og ikke mindst føde til mikroorganismer i jorden.

Kilde: J. Benton Jones Jr. Tomato Plant Culture: In the Field, Greenhouse, and Home Garden, Second Edition

/0 Kommentarer/af

Drypvandingsanlæg

I dette indlæg kan du læse om

  • hvorfor bruge drypvandingsanlæg – et hyppigt stillet spørgsmål
  • hvordan vores drypvandingsanlæg fungerer
  • hvilke fordele der er ved at bruge drypvandingsanlæg

Hvorfor bruge drypvandingsanlæg?

Hvorfor bruge drypvandingsanlæg– og hvorfor pludselig vande oppefra? Det er blot et af de spørgsmål vi har modtager omkring vanding i drivhus. Har du – ligesom os – indtil udplantning, udelukkende vandet nedefra, kan det virke lidt pudsigt, at det nu er en god ide at vande ovenfra.

Ideelt set, vil det være fordelagtigt at fortsætte med at vande nedefra, da tomatplanten bliver stimuleret til at danne flere rødder og sende rødderne ud og ned i jordens dybere jordlag, for at finde væske. Dette bidrager til et større rodnet. Jo større rodnet, jo bedre er planten i stand til at optage den jordvæske og dermed også næringsstoffer som er så livsnødvendige for planten.

Når vi dyrker i drivhus, skaber vi kunstige levevilkår og der er behov for andre løsninger – her er drypvanding en af dem. Men før vi går videre til hvordan drypvandingsanlægget virker, så lad os for et øjeblik lige kigge på hvordan tomater der dyrkes direkte i jorden, på friland – får dækket vandbehovet.

Tomater, som dyrkes på friland vil her i Danmark, jævnlig blive udsat for regnvejr. Regnen vil blive optaget i jordens forskellige lag, og planterne vil have mulighed for at optage den væske der er i jorden. I mellem der kommer regn, vil rødderne søge efter væske i dybere jordlag og planten vil – med mindre vi har en længerevarende hedebølge – optage vand og næringsstoffer via jordvæsken . Så på sin vis, bliver planterne ”vandet nedefra”. I det beskyttede miljø i drivhuset, kan man enten vælge at vande manuelt med vandkande, vandslange eller med drypvandingsanlæg.




Sådan fungerer vores drypvandingsanlæg

Vores drypvandingsanlæg består af en lille beholder, der er forbundet med en slange til vores regnvandstank. Beholderen sørger for at vandet opvarmes til temperaturen i drivhuset, og er udstyret med en mekanisme der gør, at den jævnligt den en til to liter ud til planterne. hyppigheden afgøres af hvad vi har indstillet den til, og hvor varmt der er i drivhuset. Herfra løber vandet i tre hovedledninger – en i hver side af drivhuset, samt en lang i midten af drivhuset.

På hovedledningerne er der flere små tynde ledninger/slanger som holdes på plads af et lille jordspyd, hvorfra vandet drypper ned til de enkelte planter.

Et drypvandingsanlæg kan – alt afhængigt af hvordan det er indstillet – sørge for at tomatplanterne får en passende og kontinuerlig vandtilførsel.

På vores er der mulighed for også at tilføre gødning via en hvid plastbeholder, det er dog ikke noget vi benytter os af, da vi dyrker direkte i jorden. Hvis vi dyrkede i plantesække, ville vi tilføre gødning på denne måde.

Drypvandingsanlægget er tændt og vi regulerer løbende mængden i forhold til vejret, planternes vækst og årstiden. Når det er varmt, og planterne er i god vækst, skruer vi anlægget typisk op på et højt volume. Når vejret er køligt, skruer vi tilsvarende ned.

Har vi en normal sensommer, så slukkes drypvandingsanlægget for at reducere forekomsten af fugt og sygdom, som ofte kan være udfordring sidst på sensommeren.

Fordelen ved at anvende drypvandingsanlæg er at det

  • Forebygger pludselig plantedød, som kan opstå med vanding med haveslange, hvis der sker en pludselig overvanding
  • Sikrer en passende og løbende vanding, også når man ikke er hjemme
  • Forebygger at planternes blade bliver våde, som det kan ske ved manuel vanding
  • Reducerer fugtigheden i drivhuset, da det kun er et lille område som bliver fugtigt og dermed ikke hele jorden
  • Muligt at skrue op og ned for vandtilførslen
/0 Kommentarer/af

Billedguide til udplantning – uden ukrudtsdug

Udplantning kan foregå på mange forskellige måder. Herunder kan du se en metode som vi har gode erfaringer med, og er den måde vi vælger at udplanter på, hvert år.

Sådan forbereder vi os til udplantning

  • Vi afventer til temperaturen er optimal – både luften (dag og nat) samt i jorden
  • Inden udplantning, gennemvandes jorden
  • Vi vælger at udplante på en overskyet og kølig dag (og den næste lille uges tid)
  • Dette bruger vi til udplantning: Stolpebor, målebånd og markeringspinde
  • Vi udvælger de tomater der skal udplantes: Kun tomater der har synlige blomsterknopper, plantes ud
  • Jutesnor og opbindingsclips gøres klar
  • Vandkande klargøres
  • Planteskilte klargøres



Billedguide og tip til udplantning

  1. Udvælg en dag/periode hvor vejrudsigten lover overskyet og køligt vejr.
  2. Forberedelse er det halve arbejde, find alt hvad du skal bruge frem. Vi bruger markeringspinde, murbor samt målebånd. Derudover har vi vandkande klar, opbindingssnor samt planteskilt.
  3. Læg målebåndet på jorden.
  4. Sæt en markering hver 40 cm.
  5. Brug murboret til at lave et dybt hul – hullet skal være så dybt så kun den øverste del af planten stikker op.
  6. Sæt en markeringspind i midten, så du ved hvor center er og kan placere planten ca. midt i.
  7. Placer planterne så det er mest hensigtsmæssigt.
  8. Vi vælger kun at udplante tomatplanter der har begyndende eller synlige blomsterklaser.
  9. Før vi udplanter, har vi sørget for at vande tomatplanterne godt og grundigt, så de ikke fra start er i vandmangel. Dernæst fylder vi plantehullet med vand.
  10. Planten placeres så planten er dybt nede, men så højt oppe, at der ikke er risiko for at de første tomatklaser rammer jorden. Sørg for at heller ikke plantens nederste blade rammer jorden.
  11. Dæk med jord. Vand, så jorden kan fordele sig omkring planten.
  12. Hæng jutesnor op, og sæt tomatclips om planten. Planteskilt sættes på snoren i en passende højde.
/0 Kommentarer/af

Planlægning af udplantning

I de første år hvor vi dyrkede tomater, kom vi nok til (måske som mange andre) at dyrke alt for mange tomater, på for lidt plads i drivhuset, og havde heller ikke den store viden eller erfaring med at dyrke tomater på friland, i ampel eller i krukke i vindueskarmen.

Vi har efterhånden fået både mere viden, erfaring og lært vigtigheden af at bruge tid på at placere tomaterne de rigtige steder. Vores erfaring er, at det både giver en bedre udnyttelse af pladsen, i højere grad tilgodeser de enkelte sorters behov og et bedre udbytte.

Her får du vores 4 tips til udplantning og placering af sorter

Før vi overhovedet tænker på at plante ud, laver vi en oversigt over sorterne, og placerer dem i forskellige kategorier:

Gruppe 1: Sorter (fortrinsvis indeterminante)

  • der giver store tomater
  • der giver sene modne tomater
  • der kræver høj varme for udvikling.

Disse sorter kan med fordel dyrkes i drivhus

Gruppe 2: Indeterminante sorter,

  • der giver små tomater
  • der modner tidligt eller mellem sæson
  • er kulderesistente og/eller har høj sygdomsresistens

– samt

  • sorter fra Tomato Dwarf Project
  • sorter med determinant eller semi-determinant vækst.

Disse sorter, har vi god erfaring med at dyrke på friland, på beskyttede voksesteder

Gruppe 3:  Ampel sorter.
Sorter som har en hængende vækstform og som generelt er lidt “vilde” kan med fordel hænges op.

Gruppe 4:  Micro-mini dwarfs.
Et fællestræk for disse sorter er, at de ikke bliver så store/høje, og kan dyrkes i en potte i vindueskarmen.

Har du andre tip til at placere tomatplanter, så del dem endelig i kommentarfeltet.

/0 Kommentarer/af

Udskiftning af jord i drivhuset – sådan gøres det lidt lettere





Udskiftning af jorden i drivhuset kan være noget af en slidsom affære! Den første del med at fjerne jorden, er slet ikke så krævende da jorden er tør og let. Det er straks en anden sag at få jord ind igen.Men det behøver slet ikke være så tungt og besværligt, som vi tidligere har gjort det til. Istedet for at skulle skovle jorden to gange – først op i trillebøren og så ud af trillebøren igen, kan man nøjes med blot den ene gang – op.

Her får du vores tip, til hvordan du kommer lidt nemmere igennem. 

Har du en trillebør, så fyld den med den jord, der skal i drivhuset.
Løft trillebørnes ben forsigtigt over drivhusrammen.
Stil dig foran trillebøren, og løft så i støttepinden til håndtagene rammer jorden. En del af jorden vil ryge ud.
Vip børen forover – og tøm børen.

Nu kan du skubbe jorden hen hvor den skal være – og samtidig har du sparet lidt på de tunge akavede løft.

Har du et fif du har lyst til at dele, så brug endelig kommentarfeltet.

/0 Kommentarer/af
,

Brug af bokashi/jordfabrik i drivhuset – hvilken pH værdi har det?

For snart 1½ år siden fik jeg bokashi startsæt i fødseldagsgave. Det har været brugt flittigt lige siden.

Alt der har været velegnet til at komme i bokashi-spandene er kommet i. Når spandende har fermenteret færdigt, er den fermenterede masse løbende blevet gravnet ned i vores højbede, dækket af 40-50 cm. jord.

I takt med at det ene højbed var fyldt, blev det næste taget i brug. I år har vi brugt 6 højbede som jordfabrikker.
De fire højbede skal der vokse tomater i, senere på sæsonen – de to andre har hele tiden været øremærket til brug i vores drivhus, når vi skiftede det øverste lag jord.

Hver eneste år måler vi pH-værdien i jorden i vores drivhus. pH-værdien er vigtig, både for høj og for lav, kan have betydning for tomatplanternes trivsel og udvikling.

Når man laver sin egen jordfabrik og bruger bokashi, er det ikke til at vide, hvordan pH-værdien er, medmindre man måler den. Vi har været meget spændte på at finde ud af, om – og på hvilken måde bokashi har indflydelse på jordens pH-værdi.

Herunder kan du se resultatet af vores måling – som er udført efter producentens anvisning.

Værdien ligger mellem 5.5 og 7 – og er altså helt perfekt!

Hvad gør vi med jorden fra drivhuset – som vi fjerner?
Jorden fra drivhuset genbruges (når den er renset for ukrudt) rundt omkring i haven, hvor der er behov for lidt ekstra jord f.eks. omkring vores store buske, under hækken og til at udbedre huller i græsplænen.

Bruger du jordfabrik, og har du testet pH-værdien, så del gerne dine resultater med os her

/0 Kommentarer/af
, ,

Bokashi – vores erfaringer

Bokashi-kompostering – sammen med traditionel kompostering er en fantastisk, bæredygtig og meningsfuld måde, at omdanne have – & køkkenafaffald til gødning til din have.
Istedet for at komme det i grønt-affaldsspanden, kan det istedet – på kort tid – blive omdannet til et næringsrigt materiale du kan genanvende til f.eks. din køkkenhave og ikke mindst dine tomater.

De erfaringer vi har gjort os det seneste år, og alt det vi løbende gør os af erfaringer, vil vi dele her på siden.

Men lad mig først tage dig med tilbage til dengang jeg var en stor pige, og jeg havde bygget mit eget drivhus.
Min mor var passioneret have-menneske, og alt vores haveaffald blev samlet sammen og komposteret som varm-kompostering. Vi havde flere kompostbeholdere som blev omstukket, og en gang om året, så blev de tømt ud i vores køkkenhave.
Jeg havde mit eget stykke jord, og mit drivhus, hvor jeg dyrkede tomater, ærter og alt mulig andet.
Kompostering er noget jeg har med mig fra barnsben, og jeg har lært, at langt det meste haveaffald kan genanvendes og gøre nytte i haven.
Da vi flyttede til Nordsjælland, var det også det mest naturlige for os at fortsætte med. Alle blade, græsafklip mv. blev samlet sammen og når det var tilstrækkeligt nedbrudt, blev det lagt ud i have, hvor det kunne gøre nytte.
Da vi boede med skoven til nabo, var det udelukkende haveaffald vi komposterende – hønsene fik alt det andet.

Idag er vi flyttet til en almindelig villahave,  hønsene har vi desværre ikke mere, og vi er istedet blevet udstyret med en kæmpe stor grønt-skraldespand der bliver hentet hver anden uge.

Siden vi flyttede ind, har det ærget mig voldsomt at smide køkkenaffald ud, der kunne genanvendes.  Jeg manglede blot en sikker og effektiv metode.

Da jeg fik kendskab til bokashi-kompostering, blev min nysgerrighed vagt.

Sidste år var jeg så heldig at få et Bokashi-sæt i gave af mine børn. Det har været flittigt brugt lige siden.

Bokashi kompostering er endnu en metode til kompostering, men til forskel fra en kompostbunke i haven, som man måske har i et højbed eller lignende, som ikke kræver noget særligt for at blive etableret, så kræver bokashi-kompostering specielt udstyr og materiale.
En anden kæmpe forskel, som vi ser det er, at hvor traditionel kompostering er en langvarig proces, så er Bokashi-kompostering en proces der kræver ganske få uger.
Der er lidt forskellige holdninger og informationer om hvor længe det er, fra 10 – 21 dage, før ens køkkenaffald er omdannet til et materiale der er egnet til at arbejde videre med.

Hvordan fungerer Bokashi-kompostering

Bokashi-kompostering stammer fra Japan, og ordet er japansk og betyder noget i retning af “gæret organisk materiale”.
Metoden går i al sin enkelthed ud på, at man lægger alle sit madaffald (frugt, kød, grøntsager, brød, theblade mv.) ned i Bokashi-spanden, tilsætter et specielt kompostgær – hvilket man gør lagvis, og derefter sættes låg på. Låget skal kun løftes, når du skal tilsætte affald, og for at trykke massen sammen.

Når låget er sættes på, er det vigtigt at sørge for at presse overskydende luft ud. Processen er til forskel for komposteringen i haven, anaerob, dvs. uden ilt. I spanden begynder blandingen at fermentere og i løbet af en 3 ugers tid, kan blandingen nedgraves i et bed, eller jordfabrik, hvor resten af nedbrydningen foregår. Lidt forenklet kan man sige, at Bokashi er en fermentering/gæringsproces som ikke kræver ilt, hvorimod en traditionel kompostering er en proces der kræver ilt, og er en aerob proces.

I Bokashi-spanden er der væske, som dels er i de madvarer du tilsætter og som dels dannes. Væsken drænes af, nederst fra spanden, hvor der er en hane. Det er vigtigt løbende at dræne det fra, da vi af erfaring ved, at der ellers kan udvikles en meget grim lugt.
Væsken du dræner fra, kan du med omtanke bruge til gødning – det er dog meget meget stærkt og skal fortyndes ganske meget. Det siges at væsken hører til noget af det mest næringsrige du kan give til dine planter som gødning. Men hvordan nu med pH-værdien?
Det er faktisk ikke til at sige, da materialet man kommer i spanden varierer og det samme gør koncentrationen af den væske der drænes fra.

Kompostgæren består af hvedeklid/hvedekim kombineret med melasse og EM (effektive mikroorganismer). Det er netop kombination af mikroorganismer og klid/melasse der gør forskellen, har vi erfaret.
Vi har forsøgt at anvende hvedekild alene, men det havde absolut igen effekt. Vi er nu gået over til at bruge kompostgær igen, da vi har erfaret at det er det, der skal til.

Hvordan graves Bokashi-materialet ned – og hvor

Når bokashi-spanden er fyldt, skal den stå nogle uger (vist nok 3) før den skal graves ned.
Vi har et højbed, som vi bruger som jordfabrik.
Først graver vi et hul i den ene side af bedet – faktisk så dybt at der kan komme mindst 20 cm jord ovenpå.
Indholdet af bokashispanden hældes ud – og evt. store stykker hakkes over med en spande, og fordeles.

Hullet dækkes af jord, og vi har gjort det som en vane, at lave en lille forhøjning, så vi ved at her har vi gravet noget ned.

Det medvirker også til at lugten af fermenterede madvarer kommer så dybt ned, at vores katte ikke er interesseret i at grave.

Hvordan bruger vi det omsatte bokashi-materiale?/jordfabrik

Vi bruger vores jordfabrik til jordforbedring i vores drivhus – og til at optimere vores plantesække.

Det havde vi gode erfaringer med sidste år, og faktisk har vi ikke haft så sunde planter, som siden vi begyndte at supplere med næringsrig jord, fra vores jordfabrik

Fordele/ulemper ved bokashi

Fordele

Bokashi-kompostering giver mulighed for, hele året, at genanvende køkkenaffald på en måde, som ikke tiltrække skadedyr.
Der kræves blot et par spande, som kan stå næsten hvor som helst
Hver 3 uge, graves indholdet af bokashi-spandende ned i jordfabrikken, og inden for yderligere et par uger, er næsten alt færdig komposteret.
Bokashi-væsken kan bruges, enten som næringsrig tilskud til planter i haven, nogen fortæller endda, at de bruger det som afløbsrens, når de har for meget.

Ulemper

Bokashi-komposteringen er ikke færdigt, når det kommer ud af spanden, men skal i en jordfabrik for at blive brugbart. Det kan altså ikke bruges direkte i haven.
Det kræver en særlig spand, og kompostgær.
Om vinteren, når jorden er frosset, kræver det en ekstra opbevaringsmulighed fx. en klodskasse der kan lukkes tæt, indtil materialet kan graves ned.

Hvor kan man købe bokashi-sæt

Der findes rigtig mange steder på nettet hvor du kan købe bokashi, og prisen varierer fra sted til sted.

Selve kompost-gæren kan du i øjeblikket købe på vores web-shop.

Disclaimer

Denne artikel er IKKE en reklame for et bestemt Bokashi-mærke/produkt, men vores egen ærlige mening. Alle vores produkter er købt og betalt af os.

/0 Kommentarer/af