Nyhedsbreve fra Tomatdatabasen

Nyhedsbrev Januar 2023

Herfra Tomatdatabasen.dk, vil Lars og jeg vil ønske dig et GODT NYTÅR!

Tak til dig, som læser med for første gang – og til dig, som er en trofast læser.

Her i den første uge af  2023, hvor vi ser frem til et år, som vi håber bliver ikke mindre end fantastisk, får du årets første nyhedsbrev.
Det er nu snart tre år siden, vi bød velkommen til vores web-shop – som et forsøg.

I den tid der er gået, har vi vi alle, på en eller anden måde først stiftet bekendtskab med Corona, restriktioner og i året der er gået, efterdønningerne efter Corona, stigende inflation, og en økonomi der er under pres ikke mindst grundet stigning i energi og fødevarepriser.
Det har ikke ligefrem været en ønskestart for vores lille web-shop.
Trods de udfordringer, er der sket en masse hos Tomatdatabasen.dk, som hele tiden udvikler sig. Vi har ambitioner og drives af stor nysgerrig, vilje og lyst til at fortsætte med at dele vores viden og erfaringer, og tilbyde produkter af en høj kvalitet, i vores webshop.
Vi er enormt stolte over, at vi nytårsaften kunne løfte hænderne i vejret, skåle og fejre, at vores lille web-shop igen har klaret sig godt, krisen til trods.
Det skylder vi dig, og vores mange andre gode og loyale kunder, en stor TAK.!

 

     

Nyheder fra os – og en rabatkode til dig
Som du måske læste på FB/Instagram den anden dag, så har Lars og jeg et ønske om i højere grad at blive så selvforsynende med grønt, bær og frugt, som det er muligt og giver mening.
Vi har altid været optaget af at producere og gøre tingene selv.
Jeg er overbevist om, at kimen til min interesse for at dyrke selv, råvarer og lave mad fra bunden og eksperimentere, blev sået, da jeg var ganske lille og er præget af mine bedsteforældres og forældres livsstil og holdning til mad og fødevarer.

Min morfar, moster & onkel var fiskere, og derfor var der næsten altid fisk på menuen, når jeg besøgte mine bedsteforældre. Min mormor tilberedte al mad fra bunden, og her blev der brugt grøntsager, bær og frugt som de dyrkede i deres kolonihave, hvor de også boede halvdelen af året.
Min farfar var gartner og også han dyrkede frugt, grøntsager og havde masser af bærbuske i hans kolonihave i Hareskovby, hvor han også boede halvdelen af året.

I mit barndomshjem havde vi selvfølgelig også køkkenhave, bærbuske og frugttræer – ligesom mine bedsteforældre havde. Der blev opsamlet regnvand til vanding, og i baghaven var en kompostbunke og en kompostbeholder til grøntaffald, græsafklip, haveaffald der blev både varm- og koldkomposteret.
Som barn tjente jeg lidt lommepenge ved at luge ukrudt i køkkenhaven, og fik lov at have mit eget lille stykke jord, hvor jeg dyrkede radiser, ærter og kartofler. Senere fik jeg lov at lave mit eget drivhus, hvor jeg dyrkede mine egne tomater.
Min mor lærte mig om insekter, jord, kompost, biodiversitet, og jeg tror at mine bedsteforældres og forældres haveinteresse har smittet af. Som barn sankede jeg i naturen, både hyld, bær, mirabeller, hyben, æbler og nødder og gik på pære og blommerov i nabohaver.  :0)

Den viden og erfaring jeg har fået gennem min barndom, har jeg igennem de sidste 25 år videreudviklet sammen med Lars. Vi startede, hvor det hele begyndte for mig, i min barndomshave, hvor også fotoene her, stammer fra.
Det var her, vores første rigtige drivhus blev sat op, vi startede med at have bier og dyrkede jorden og hvor børnene har leget under rabarber og frugttræernes skygger.

Lars er  mindst ligeså nysgerrig som jeg, og har en meget stor lyst til at gøre tingene selv og fra bunden. Flere af de ting, som mine forældre og bedsteforældre eksperimenterede med, har vi taget op – både syltning, bagning, saft, henkogning, hjemmebryg og meget mere.
Vi  laver vores egen eddike med eddikemor,  i perioder laver vi ost, pølser og andre røgvarer, samler svampe, laver krydderier – og selvfølgelig en masse ting med tomater og chilier :0). Vi gør det sammen, og vi gør det fordi vi synes det er sjovt og meningsfyldt for os. Tiden har dog ikke altid været til at kunne nå alt det, vi gerne vil.

De seneste år, har vi haft stort ønske om at anlægge en køkkenhave. Nu, hvor vi er ved at afslutte de første store etaper af renoveringen af vores hus, er tiden til det.
Det varer ikke længe, før vi begynder at skabe plads til det i vores have. Vi har taget det første skridt, og udvalgt sorter vi har lyst til at dyrke.

Vi har nøje udvalgt mere end 30 forskellige frøsorter, både krydderurter, rodfrugter, bladgrøntsager, melon og agurk, spiselige blomster og bivenlige planter.

Vi er faktisk gået skridtet videre, og købt lidt flere frø, end vi selv skal bruge – og dem kan du nu købe i vores web-shop.

Måske du har det ligesom os, at i år skal det være – nu skal der flere grøntsager og krydderurter i haven.?

Hvis du har lyst til at slå os følge, og prøve nogle af de nye spændende sorter vi har indkøbt, så får du – som læser af vores nyhedsbrev 10% rabat, som fratrækkes, når du bruger koden ‘Buzz10’. Tilbuddet gælder så længe lager haves.

Er der sorter du savner, som du godt kunne tænke dig, var at finde i web-shoppen, så vil vi rigtig gerne høre fra dig, skriv endelig til os på info@tomatdatabasen.dk – eller direkte til Lars, på lars@tomatdatabasen.dk.

Lars og jeg sender dig vores varmeste tanker, tak for at støtte os – tak fordi du tror på os, bakker os op, bruger Tomatdatabasen.dk, følger os på Facebook og Instagram – tak fordi du gør det muligt for os, at fortsætte med vores web-shop endnu et år.

Af hjertet tak.

Vi glæder os til 2023!

De varmeste nytårshilsener
Lars & Tina,  Tomatdatabasen.dk

/2 Kommentarer/af

Nyhedsbrev Efterår 2021

Så er vi endelig tilbage!

Siden sidst – og lidt tanker om årets tomatsæson, og hvad du kan læse om i dette nyhedsbrev

Efteråret er godt igang, men selvom det regner og rusker udenfor, så er det ikke noget der bider på tomatplanterne i vores drivhuse. De fortsætter ufortrødent at give tomater, ganske vist ikke lige så mange som tidligere, men stadig nok til at vi kan henkoge, og lege i køkkenet og få lidt forråd til vinteren.

Indtil september måned, var det faktisk ikke noget vi troede vi kom til i år.  Tomatmæssigt har det for os været et virkeligt udfordrende og ringe år, udbyttemæssigt. Vi har haft lækkert lækkert vejr, men i forhold til tomatdyrkning, så har det været et koldt forår. Så fik vi ganske meget varme og ingen regn, efterfulgt af en august som bare har været kold, solfattig og med rigtig meget regn/skybrud. Det har været den koldeste august i mange år. Iflg. DMI var middeltemperaturen for august 15,7 – og sidste år var den 18,2. De lavere temperaturer og fraværet af sol, har i den grad haft indflydelse på årets tomatsæson og resulteret i en meget sen og faktisk også sparsom høst. Måske du oplever det anderledes? Det kan meget vel være, for dykker man ned i DMI’s sammendrag for eksempelvis august 2021, så er det ganske tydeligt at vejret i den grad har været ganske forskelligt, afhængigt af hvor i landet man bor. Men ligesom vi tænkte at der nok ikke rigtig blev tomater hverken til at tage frø af eller til at kunne eksperimentere i køkkenet, lysnede det her i september. Ja, faktisk er vores høst først rigtig gået igang i september. Meget ulig andre år, har det betydet at vi har haft enormt travlt med at høste, tage foto, skrive beskrivelser, bedømme tomaterne, fermentere frø og testspire. Vi har nået langt de fleste sorter, nogen er glippet – og andre er faktisk ved først at modne her sidst i oktober. Vi venter faktisk rigtig lang tid med at rydde planter væk på friland, og tømme vores drivhus og gøre dem rent, for der er den del sorter der faktisk yder indtil den første frost, og så længe jeg kan hente egne tomater i haven, så foretrækker jeg det.

Selvom det er efterår, så er det slet ikke slut med at høste endnu. Vi henter både æbler i haven, chilier og tomater på friland, og tomater og agurker i drivhuset. For et par dage siden, hentede jeg adskillige kilo “Deep Space”. Jeg må sige at jeg er vildt imponeret over den! Den yder ekstremt godt, og længe, og der hænger stadigvæk en masse grønne tomater på planten. Hver dag modner der 3-4 stykker. Selvom det er oktober, så har de stadigvæk en helt fantastisk smag! Nogen blev nydt direkte fra planten, resten brugte vi til Hot Tomat Ketchup og til Chutney – opskrifterne finder du længere nede i nyhedsbrevet.  Nogen af vores sorter sætter tomater, som slet ikke kan nå at modne – men det er heller ikke meningen. Så længe planterne producerer grønne tomater der er friske og fine, så får de lov – og giver os mulighed for at forlænge høsten – med grønne tomater. Grønne tomater kan ganske let forvandles til kulinariske lækkerier, der kan nydes i de kolde, mørke vintermåneder.

I weekenden blev en portion grønne tomater forvandlet til syltede grønne tomater, denne gang med frisk ingefær og kanelstænger, og 3-4 store tomater af sorten Aurea blev brugt til vores tomatæblemos med kanel. – også den opskrift kan du også finde længere nede i nyhedsbrevet.

Vi får løbende spændende spørgsmål i vores indbakke, og de spørgsmål vi har fået flest af de seneste uger, har handlet om om høst af tomatfrø, fermentering, opbevaring mv. Selvom vi har svaret på spørgsmålene i private mails, så tænker vi at der måske er flere der går og har de samme spørgsmål, og derfor har vi taget det med her i nyhedsbrevet.

Når efteråret melder sig, dukker der naturligvis spørgsmål omkring modning af tomater op, og ikke mindst høst af frø. Der er ingen tvivl om at tomater der modnet på planten, smager anderledes end tomater der er modnet på køkkenbordet. – Men kan man høste frø fra begge- og hvad med kvaliteten af frøene? – Kan man høste frø fra grønne tomater?
Hvilke faktorer har betydning for om frøet inde i tomaten er egnet til at gemme? Hvad stiller man op med frø der er begyndt at spire inde i tomaten eller frø der er begyndt at spire under fermentering? Hvordan opbevares frøene, når de er tørret?  Vi har dykket ned i litteraturen og spurgt eksperter til råds – og svarene får du også i dette nyhedsbrev.

I løbet af sæsonen har som vanligt dyrket en hel del tomatsorter – lige i nærheden af 200 sorter og ganske mange af dem, er røget lige ind på vores keeper liste.
Som lovet deler vi  vores bedømmelser af nogle af årets sorter. I vores Brochure_2021_Tomatdatabasen får du en oversigt over lige knap 100 af vores sorter, krydret med lidt info om vækst, om de skal knibes eller ej og vores bedømmelse. Vi håber den  kan inspirere når næste års tomatsorter skal udvælges. Mange flere kommer løbende i november og december på vores webshop.

Hvis du har nogen kommentarer eller spørgsmål, så skriv endelig til os på tina@tomatdatabasen.dk.

Vi gør os umage for at nyhedsbrevet skal bringe dig værdi, så derfor vil vi rigtig gerne høre fra dig,  hvad du synes kunne være spændende at høre om de næste måneder.

Alle emner og forslag bliver læst nøje, og modtages med glæde. Skriv meget gerne til os på
tina@tomatdatabasen.dk.

Tak fordi du læser med!

Tina & Lars

Tomatdatabasen.dk

=======================

EFTERÅRS NYHEDSBREV

Dette kan du læse om i dette nyhedsbrev:

Skriv dine erfaringer og noter ned – og del din bedømmelse
Bortskaffelse af tomatplanter – genbrug eller egen have
Rengøring af drivhus og tomatclips etc.
Høst af frø fra supermarkedet, tomater fra umodne tomater og tomater der er modnet på køkkenbordet
Opbevaring af høstede frø
Opskrifter på lækkerier – udviklet og afprøvet af Tomatdatabasen.dk

 

Skriv dine erfaringer og noter ned – og del din bedømmelse

Hvis ikke du allerede har nedfældet dine erfaringer, bedømmelse af sorten og vurdering af smag, er det en god ide at få det gjort nu, mens det stadig er frisk i erindring. Gem dine noter et sted, hvor du altid har adgang til dem og de er lette at finde f.eks. på Tomatdatabasen.dk, hvor du kan skrive dine egne personlige noter til hver sort ligesom du kan skrive din bedømmelse af sorten, som dels kan være en hjælp til dig selv og hjælp til andre, når der skal vælges nye tomatsorter.
Vi har selv flere hundrede planter hvert år, og løbende gennem sæsonen skriver vi noter såsom hvor sorten er dyrket, hvor den blev dyrket, hvordan vejret var, evt. udfordringer. Når man har dyrket tomater gennem nogle år, kan det være svært at huske hvorfor det var at man synes nogen sorter var særlig gode, eller ikke fungerede. Lige om lidt, når vi skal igang med at planlægge den næste tomatsæson og udvælge tomatsorter, synes vi personligt at det er en god hjælp at kunne læse om andres erfaringer, bedømmelse af smag osv. Ved at dele din bedømmelse på Tomatdatabasen.dk, hjælper du ikke blot dig selv, men også andre tomatdyrkere.

Du kan oprette kommentarer på dine egne lister (de kan kun ses af dig) – og de noter du skriver løbende (logbogsnoter) gemmes på den liste, hvor du har oprettet dem.
På Tomatdatabasen.dk giver vi dig mulighed  for at samle alle dine noter et sted- online!

Når du er oprettet som bruger på Tomatdatabasen.dk (det er gratis) har du mulighed for at oprette dine helt egne lister/oversigter over tomater, f.eks. en liste over de tomatsorter, du har dyrket i år, eller dem du synes er super gode, eller lave en liste med de spændende sorter du har set andre har, og som du vil være sikker på at du ikke glemmer navnet på. Med Tomatdatabasen kan du hurtigt få overblik og styr på alle dine tomatsorter eller tomatplanter.

Ved at bruge Tomatdatabasen slipper du for selv at finde informationer og foto om sorten, og taste det ind i excel. eller word. Her har vi gjort arbejdet for dig. Med ganske få skridt, kan du oprette dine egne lister, som du let vedligeholder og dermed får mere tid til andre ting.

 

Bortskaffelse af tomatplanter og dårlige tomater

I denne tid er der mange der er begyndt at rydde drivhuset for tomatplanter, og flere har spurgt om det er en god ide at kompostere tomatplanterne og nedfalds/dårlige/syge tomater i egen have, eller om det skal sendes på genbrugspladsen – og i såfald om det skal i restaffald eller haveaffald.

Generelt er vi tilhænger af, at beholde haveaffald i haven og genbruge den. Før man komposterer tomatplanter og tomater, er det værd at overveje hvilke risici der kan være ved det.

Vores erfaring er, at tomatplanter og tomater, meget nemt – især i efteråret, rammes af skimmel, vira, bakterier og forskellige skadedyr.

Vi er overbeviste om, at svampesporer mv. fra syge planter ikke bliver nedbrudt fuldstændigt i komposten, da temperaturen i komposten slet ikke bliver høj nok til at slå det ihjel. Resultatet er at svampesporer og skadedyr istedet kan opformeres og viderføres i den færdige kompost. Med andre ord, er det vores frygt, at “dyrke” og sprede sygdom og skadedyr i haven, hvis vi komposterer vores tomatplanter og skimmelramte tomater og efterfølgende bruger komposten i haven og drivhuset. Nogle skadedyr kan overvintre i planterester, i stænglerne og visne blade og kan gå i dvale, og overleve selv en vinter med hård frost. Men har vi en mild vinter, kan det måske bidrage til give problemer tidligt, næste år.

Men hvorfor ikke smide de raske planter i komposten….. eller dem som bare er visne. Her må vil tilstå, at vi faktisk ikke med det blotte øje, kan se om en plante er vissen eller den er fyldt med skadedyr. Nogle skadedyr er så mikroskopiske små, at de er usynlige for det blotte øje.

Personligt komposterer vi hverken tomat/chili planter eller skadet/dårlige tomater men vælger at kører dem på genbrugspladsen, hvor de bliver omdannet til kompost.

Men er det nu også en god ide? Kan man ikke risikere at der er skimmelsporer, bakterier eller skadedyr der ikke er blevet nedbrudt under komposteringen, som man så henter hjem til sin egen have om foråret?

Vi har kontaktet Vestforbrændingen, som står for den genbrugsplads som vi er tilknyttet, og spurgt indtil komposteringsprocessen og hvad vi som haveejere skal gøre med vores tomatplanter som kan være sygdomsramte.

Koordinator Line Skovrider-Ruminski hos Vestforbrædningen, svarer i en mail følgende:

“Nedbrydningsprocessen, når haveaffald omdannes til kompost på store anlæg, er grundigt overvåget, og der bliver målt på en lang række parametre undervejs i processerne. Temperaturen kan nå op over 70 grader, og derfor vil fx snegleæg, svampesporer etc. blive nedbrudt undervejs. Planter og planterester med plantesygdomme skal derfor afleveres sammen med øvrigt haveaffald.”

Hvad gør du med dine tomatplanter fra haven og drivhuset, og hvad er dine erfaringer?

 

Rengøring af drivhus – og tomatclips mv.

Når drivhuset er ryddet for planter, er det et godt tidspunkt at foretage en grundig rengøring af drivhus, potter og krukker. Planterester, mos og ukrudt kan give f.eks. skadedyr gode overvintringsmuligheder og øge chancen for et tidligt og heftigt udbrud, næste sæson hvor der måske ikke er tilstrækkeligt med nyttedyr til at holde dem nede. En grundig rengøring af drivhuset, er for os et af efterårets/vinterens vigtigste opgaver.
Her kan du læse  vores tanker og hvad vi gør omkring rengøring af drivhus her i efteråret/vinteren – og her kan du læse om vores erfaringer – og vores test af brun sæbe, algefri N og højtryksrenser.

Når drivhuset rengøres, er det en god ide samtidig at indsamle tomatclips, tomatstammestøtter, eller klasestøtter, og gøre dem grundigt rent. Personligt vasker vi dem først grundigt af med lidt sæbe. Derefter skylles de i rent vand, før de til sidst skylles i lidt rodalon, før de bliver lagt til tørre.  Derefter tørres clipsene og gemmes væk til næste år. Efterlades de udenfor, kan de over tid blive sprøde, og knække  – ligesom du kender det fra tøjklemmer af plastik.

 

 

Høst af frø fra supermarkedet, tomater fra umodne tomater og tomater der er modnet på køkkenbordet

Har du fundet en tomat, som du synes særlig godt om og gerne vil dyrke eller dyrke igen, så kan det være en god ide at gemme frø af den.
Det er kun frø fra tomatsorter der er frøkonstante, du kan være sikker på giver de samme tomater, som den du har spist. Frø af hybrider, som ofte bærer betegnelsen “F1, F2” –  giver sædvanligvis ikke de samme tomater –  det samme gælder tomater købt i et supermarked.

De frø du tager fra tomaterne, skal være modne. Med andre ord, tomatfrø er ikke modne og levedygtige, før tomaten er moden – så du kan ikke bruge frø fra grønne umodne tomater. Iflg. litteraturen (Benton Jones) skal de tomater man vælger at tage frø af være godt modne, gerne overmodne. Ofte vil spisekvaliteten på disse tomater kunne opleves som nedsat, men frøene derimod vil være helt perfekte til at gemme.

Her i efteråret er der god grund til at være ekstra opmærksom hvis du høster frø og sikre dig at du kun tager frø fra tomater som er raske. Har du ikke nået at høste frø, eller er din fermentering gået galt, og har du kun grønne umodne tomater tilbage på planten, så kan du sagtens lægge tomaten til modning indendørs når den har fået lidt farve, og høste frø fra den, når den er fuldt moden. Iflg. Reinhard Kraft, har det ingen betydning for kvaliteten af de høstede frø om de kommer fra en tomatplante eller en tomat som har modnet færdigt indendørs.

Tag kun frø af tomater, som er raske og se efter om der er nogen er frøene der er begyndt at spire inden i tomaten. Frø som allerede er spiret – enten inden i tomaten eller ved fermentering kan du sagtens dyrke – men ikke tørre og gemme.

 

Opbevaring af tomatfrø

Gennem årene har jeg prøvet forskellige måder at gemme frø på, både på servietter, kuverter, små pilleæsker, glas og zip-poser.
Før vi sådan gik rigtigt all-in på tomatdyrkning, blev tomatfrøene gemt i hvad jeg lige havde af tom emballage og i frimærke- og møntposer.
Til vores eget brug, har vi tidligere opbevaret vores frø i kælderen eller et andet tørt sted. Nogen gange har vi dyrket frø der var meget gamle, i år har vi dyrket frø fra en frøpose der stod 2007 på, og frøene spirede ganske fint.
I vores have, står der flere selvplantede tomatplanter. Det er fra frø, som har været udsat for varme, og hård frost – og er alligevel spiret.
Med andre ord, frø kan overleve ganske meget, blive opbevaret på mange forskellige måder og være på alder med en rigtig god årgangsvin – og alligevel have en god spireevne.

Men hvordan og hvor er det bedst at opbevare sine tomatfrø? Kan du opbevare dem i bunden af garderobeskabet, i kælderen eller fryseren?
Hvilke faktorer skal du være opmærksom på, og hvorfor? Hvad siger litteraturen?
Alt sammen får du svar på herunder:

Når frøet er tørret, det kan tage en lille uges tid optil 3-4 uger, afhængigt af forholdene – ligger det i dvale og venter på at de rette omstændigheder skal indfinde sig, så det kan spire. Frøet kræver fugt og varme for at spire. Ved at opbevare frø i tørre og kølige omgivelser, kan frøet vedblive med at være i dvale tilstand. Udsættes frø for fugt, kan der ske flere ting – dels kan frøene begynde at spire, men de kan faktisk også begynde at rådne. Det er vores erfaring, at det især er i selve tørringsprocessen at der skal udvises særlig opmærksomhed. Hvis frø tørres i omgivelser der er varme og fugtige, kan frøene dels spire og de kan rådne, især hvis der ikke er tilstækkelig med luftventilation og frøene ligger klumpet sammen.

Når man gemmer frø som er blevet fermenteret, så er den gele-hinde som omslutter frøet, blevet fjernet. Dens funktion er blandt andet at hæmme frøets spiringsevne. Ved fermentering, fjernes netop denne hinde og dermed er frøets “beskyttelse” fjernet. Det betyder at frøet er meget mere følsomt for ydre påvirkning. Derfor er det ekstra vigtigt, at være opmærksom på selve tørringsprocessen.

Det ultimative vigtigeste ved at gemme frø, er at frøene får lov at tørre helt, før de pakkes væk- særligt hvis de bliver opbevaret i glas eller andre lufttætte beholdere, hvor fugten ikke kan komme væk. Det kan være en fordel at sørge for at frøene kan skilles helt fra hinanden, det gør både opbevaring lettere, og sikre også at der ikke sidder en rest fugt sammen med evt. papir. Er der en rest fugt, så kan det skabe mug og råd og ødelægge samtlige frø i beholderen.

Hvordan ved man, om frøene er tørre nok til at blive pakket væk?
Frø der er helt tørre er hårde og er lette at skille ad – jeg plejer at sige, at frøene skal helst føles lidt sesam frø og ikke som bløde solsikkekerner. Når man er kommet så langt, at frøene er lagt til tørre, så gælder det om at udvise tålmodighed lidt tid endnu, og ikke pakke dem ned for hurtigt.

Skal frø opbevares i køleskab eller fryser
I Norge ligger Nordens største genbank Nordgen. Her opbevares frø under kontrollerede forhold ved meget lave temperaturer.
Derved kan frøenes holdbarhed forlænges ganske betydelig. Ved korrekt håndtering, tørring og opbevaring kan de iflg. Tomato Dwarf Project – holde optil 8 år. (se video https://youtu.be/22jTcGaA0Jc)
I litteraturen nævnes det, at hvis du opbevarer dine frø i fryseren, så er det vigtigt at lade dem tø op ved stuetemperatur før du åbner posen, så fugten omkring posen, ikke finder vej ind til frøene.
Jeg har ikke stødt på noget sted i litteraturen, der nævner opbevaring af frø i køleskab.

Vi opbevarer vores frø i et tørt rum, med stabil kølig temperatur og hvor vi har klimaanlæg til at sørge for en tilpas luftfugtighed og temperatur. Vi opbevarer frøene i lufttætte poser, for at sikre at de indre forhold forbliver intakte. I litteraturen synes der at være stor enighed om at de tørre frø, skal opbevares et køligt, tørt sted og i en lufttæt beholder. Jeg har spurgt Reinhard Kraft til råds, og han skriver at han opbevarer frøene ved en temperatur der er mellem ca. 10-20 grader, og hans erfaring er, at de bevarer spireevnen op til 10 år, afhængigt af tomatsort.

 

 

Opskrifter

 

Deep Space tomat & dadel chutney med stjerneanis

Ingredienser:
4 løg, hakket i tern
4 fed hvidløg, hakket fint
1 spsk. Stjerneanis, stødt i en morter
2 hele øko kanelstænger
½ spsk. Koriander, stødt
En nip flagesalt – måske fra en dansk ø
200 g Rørssukker, økologisk
2 dl Æbleeddike, måske en eddike du har lavet selv, med en eddikemor
100 g Dadler, af den lækreste kvalitet, befriet fra sten og skåret i grove tern
1 kg af de skønneste hjemmedyrkede tomater – vi har brugt Deep Space, men du kan bruge en anden sort der er kødrig. Rengør tomaterne og skær dem i grove tern

 

 

Sådan gør du:
Sautér løg og hvidløg i lidt god olie.
Tilsæt krydderierne – og nyd duften der breder sig.
Den økologiske rørsukker tilsættes, mens varmen skrues ned og du kan nyde duften og synet af løg der karmelliserer!
Eddiken tilsætter du – sammen med dine hjemmedyrkede tomater og dadler
Imens du lader chutneyen småsimre små 15-20 minutter, klargør du de glas der skal bruges
Når tiden er nået, smager du chutneyen til med f.eks. lidt ekstra eddike, måske lidt mere sukker og salt – som du synes den behøver.
Lad det koge lidt længere, efter du evt. har suppleret med ekstra smagsgivere.
Hæld chutneyen på rengjorte glas, sørg for at de bobler når du hælder på.

Velbekomme!

 

Deep Space tomat chutney med hjemmedyrkede lækre peberfrugter, og evt. chili

Ingredienser:
3 stk. Godt modne peberfrugter, f.eks. fra egen avl – skåret i tern
3 stk Danske løg, måske netop optaget fra egen muld. De skønne løg, skærer du i smalle både
2. Spsk Ingefær, økologisk – revet groft
Skallen fra 1-2 økologiske Lime – samt ditto citroner, revet fint
2. spsk Koriander, stødt – blandet med 1 spsk. Kanel – også stødt
600 g Lækre Deep Space tomater, skåret i tern (ps. her kan du gemme kernerne så du kan dyrke sorten igen næste år)
100 g Brun økologisk rørsukker
1 dl Æbleeddike
½ dl Hvidvinseddike
En smule chili – hvis du ønsker den HOT!

Sådan gør du:
Kom eddike, sukker, koriander og kanel i en gryde og kog op. Tilsæt tomater og peberfrugt, sammen med de øvrige ingredienser: citron, lime, løg, ingefær.
Lad herlighederne passe sig selv en god halv time, ved god varme og med låg.
Klargør imens passende glas.
Nyd chutneyen, mens den endnu er varm, og hæld det som er i overskud, på glas du har rengjort.
Sørg for at chutneyen bobler, når du hælder på glas.

Nyd chutneyen til vinterens simreretter.

Velbekomme!

 

HOT Ketchup – med de bedste røde tomater og chilier fra haven! – og (egne) æbler 

Ingredienser:
2 æbler  fra æbletræet i haven, hvis du har – rengjorte og hakket i tern
9 modne tomater der er kødrige, f.eks. Deep Space eller Drapee (bemærk Drapee er gul!), hakket i tern. Her kan det være en fordel at gemme kernerne
2 store økologiske løg, gerne hjemmedyrket, – rengjorte og skåret i tern
4 spsk Olivenolie, af en god kvalitet
1-2 gode chilier, med den styrke du foretrækker – når de er hakket fint, skal der være ca. 2- 2½ tsk
1 dl god æbleeddike
4 spsk økologisk rørsukker

Sådan gør du:
Kom tomaterne i en gryde og lad dem koge lidt ind.
Æbler og løg steget klare i lidt olie, i en gryde
I gryden med æbler og løg, tilsættes tomaterne og chili  lad det koge den tid, det tager at drikke en god kop kaffe /the (ca. 5-7 minutter)
Tilsæt sukker og eddike, og lad det småsimre nogle minutter, mens du klargøre passende glas
Efter endnu 5 minutter kan du med fordel bruge en stavblender i gryden og blende massen til den er ensartet.
Smag til med chili – og salt.
Når den har en passende smag, kommer du det på glas, mens det endnu bobler.

Velbekomme!

Syltede grønne tomater med ingefær og kanel

Her har vi genbrugt opskriften som vi har delt tidligere, og erstattet vanillastænger og kardemomme med hel kanelstang og et stykke frisk ingefær i skiver.
Du kan lege med andre ingredienser, og fremtrylle dine helt egne varianter.
Del gerne dine eksperimenter med os! Vi vil nyde at se hvad du finder på!

 

 

 

 

 

 

Tomatdatabasens tomatæblemos

 

Så kom den endelig! Den længe ventede opskrift på Tomatdatabasens tomatæblemos!

Beslutter du dig for at prøve den, så hører vi gerne dine kommentarer! God fornøjelse.

 

Ingredienser:

1 hel kanelstang

Hent alle de nedfaldsæbler i haven du kan, eller få fra en nabo. Alternativt kan du bruge en pose købe æbler, gerne madæbler.
Mængden af æbler er ikke vigtig, bare der er nok til en stor gryde, når æblerne er rengjorte og skåret i tern.

Pluk ca. 1 kg grønne umodne tomater, vask dem og prikle dem med en gaffel eller kødnål. Tilbered dem, som du ville, hvis du skulle lave vanillasyltede grønne tomater. Du finder opskriften her på Tomatdatabasen.dk. Når du har lavet en portion grønne syltede tomater, tager du dem op af lagen og stiller væk. Lagen skal du gemme og genbruge!

Sådan gør du:
Tilbered først en omgang syltede grønne tomater – gerne med vanilla. Gem tomaterne for sig og væden for sig.
Kog æblerne ved svag varme i væden fra de syltede grønne tomater.
Når æblerne er begyndt at blive bløde, tilsættes de grønne tomater du startede med at lave.
Kog æbler og tomater sammen, indtil massen har den konsistens du bryder dig om. Vi kan godt lide at mosen har struktur og moser den med en gammeldags kartoffelmoser.
Smag mosen til, og tilsæt evt. lidt økologisk rørsukker, hvis du synes mosen er for syrlig.
Fjern kanelstangen, og kom tomatæblemosen på rengjorte og klargjorte glas – sørg for at mosen koger, når du hælder på glas.

Nu er mosen klar til brug  – enten til varm æblekage eller andre skønne retter, hvor der kan anvendes æblemos.

 

Velbekomme!

/0 Kommentarer/af

Nyhedsbrev august

Vi er nået til august, den sidste sommermåned, og den første af forhåbentlig flere høstmåneder, afhængigt af hvornår du har sået, plantet ud og hvilke sorter du dyrker.

Nogen har høstet længe, andre er så småt begyndt at få modne tomater og flere venter tålmodigt på at høsten rigtig skal gå igang.

Hvornår modner tomaterne – og hvorfor er der så få tomater på planterne i år?

Flere har skrevet og fortalt, at de endnu kun har høstet få tomater, eller slet ikke  og at der  er betydeligt færre tomater end tidligere år, og spørger hvorfor.

Der kan der være flere gode grunde til, ofte kan årsagen skyldes at det kan være sorter som modner relativt sent, men det kan også skyldes vejret og sygdom.

Vejrets betydning for modning

For at en tomat kan blive udviklet skal tomatplanten først udvikle blomster, som dernæst skal åbne sig, frigive pollen og bestøves.

Tomater er selvbestøvende, men for at bestøvning kan finde sted, kræver det, at dag- og nattemperaturen skal være inden for et bestemt temperaturområde, som iflg. Benton Jones ikke må være hhv. under 18,3 grader og over 29.4 grader, og nattetemperaturen skal være højere end 13 grader og lavere end 24. . Vi har denne sommer haft meget høje varmegrader udenfor og mange med drivhuse har sikkert også været udfordret og kæmpet med holde temperaturen i drivhuset på passende niveau. Netop de meget høje drivhustemperaturer kan resultere i manglende bestøvning, som kan ses i form at blomsterne visner og falder af, og være forklaringen, eller en del af forklaringen, på, at planterne bærer færre tomater. Vi er nu inde i en mere kølig periode, og netop det kan gøre en kæmpe forskel for bestøvning og dannelse af tomater. Bestøvningen kan påvirkes og fremmes ved at ryste planten og sørge for at der er tilpas luftcirkulation eller simpelthen ved at bruge humlebier. Dårlige lysforhold, samt stress f.eks. grundet utilstrækkelige vækstforhold eller sygdom, kan også resultere i at blomsterne ikke udvikler sig, det samme gælder iflg. Benton Jones, hvis planterne står for tæt.

Tomatsorter har forskellige modningstidspunkter – DTM

En anden betydende faktor, er som sagt sorten – og tomatsorter har forskellige DTM. Tomatplanten gennemgår i løbet af deres DTM fem udviklingstrin fra frø til moden tomat, og hver stadie har en estimeret varighed.

DTM (dage til modning/Days to Maturity) kan variere fra 45 dage, for de hurtigeste – til +100dage for de meget sene sorter. Mange sorter vil kunne give modne tomater efter ca. 70-80 dage. Det er informationer der ofte er at se på udenlandske hjemmesider. På Tomatdatabasen.dk, bruger vi betegnelserne “Meget tidlig”, “tidlig”, “mellem”, “sen” og “meget sen”, som kan give et fingerpeg om, hvornår man sædvanligvis kan forvente modne tomater. Læs mere om DTM, hvordan vi bruger DTM på Tomatdatabasen.dk, de fem stadier og hvordan du kan bruge tallene i forhold til planlægning af din tomatsæson.


Hvordan kan man se om tomaten er moden?

Sædvanligvis vil man tænke at det er nemt at se. Tomater jo er røde når de er modne – men det gælder jo kun for røde tomatsorter. Uanset hvilken farve tomaten har som moden, så kan det optimale tidspunkt for hvornår den enkelte sort er akkurat moden, og ikke lige vipper over, og er overmoden, være lidt vanskelig at finde, specielt hvis det er en tomatsort man ikke har dyrket før – og ofte er det en fordel ikke at lade det komme an på farven alene. Nogen sorter er modne og bedst lige før de har skiftet farve helt, sådan har jeg det f.eks. med Green Tiger fra Artisan og flere heirloom sorter. Her kan du læse mere og få  tips om modning, turbo-modning  og høst af tomaterne.

Smag og konsistens af tomater, og hvilke faktorer der har betydning

Følger du os på Facebook, så har du måske set vores opslag vedr. smagsløse og melede tomater. Netop smag er et højaktuelt emne, her hvor høsten er så småt igang eller på vej, og tomaterne skal bedømmes.

Når alt kommer til alt, så er smagen ret afgørende for de fleste, og en vigtig faktor når næste års tomatsorter skal udvælges. Vi håber du har lyst til at dele dine erfaringer på Tomatdatabasen.dk hvor du under den enkelte tomatsort kan skrive din personlige bedømmelse. Nederst i nyhedsbrevet finder du links til hvordan du skriver en bedømmelse på Tomatdatabasen.dk – og vi har også tilføjet andre nyttige links vedr. brug af Tomatdatabasen.dk.

Har du lyst til læse mere om smag, næringsstoffer og brug af tomater, så følg med på vores blog de næste måneder, hvor vi har planer at dykke lidt mere ned i netop disse emner.

Samtidig – når du jeg har dig, vil jeg spørge dig, om din hjælp. Det vil være en stor hjælp for os, hvis du vil tage foto af dine modne tomater, der kan bruges på Tomatdatabasen.dk.  Du kan sagtens tage med din mobil og sende til os. Tag et foto af planteskiltet og derefter af tomaten – og send det til os på tina@tomatdatabasen.dk – så vil vi lægge det op så hurtigt vi kan, med fotokredit til dig, naturligvis.

Sygdom og andre problemer med tomatplanter og tomater – hjælp til diagnostisering

Selvom vi har høstet de første tomater ganske tidligt, så venter den gode tomathøst stadig på sig. Det er på mange måder en svær sæson, da vejret mildest talt har været meget besynderligt. Det har været fantastisk varmt og solrigt meget længe, efterfulgt af et varmt, fugtigt  vejr og med ekstremt meget regn. De seneste dage har det været temmelig blæsende og ustadigt vejr. Vejret har givet udfordringer flere steder – ikke mindst med begrænset frugtdannelse, men også sygdom og skadedyr plager mange.

De konstant høje temperaturer både nat og dag, som vi har haft gennem en længere periode, kan være stressende for tomatplanterne. For høje temperaturer kan resultere i at blomster ikke bliver bestøvet, der sættes ingen frugt, bladene krøller eller visner nemt – planten er med andre ord i undtagelsestilstand. Det er vores erfaring, at tomatplanter der er udsat for stress, er mere sårbare overfor sygdom og skadedyr. Som nævnt tidligere, kan en reduceret tomathøst også skyldes sygdom eller skadedyrsangreb.

Uanset hvor mange års erfaring man har, og selvom man gør alt “rigtigt”, så er det næsten sikkert at du før eller siden vil opleve at få skadedyr eller sygdomme, det er en del af det at dyrke tomater. En del af de insekter som vi betegner som skadedyr, findes i naturen, og netop varmt vejr giver dem ekstra gode livsbetingelser og får antallet til at eksplodere. Vejret kan vi ikke gøre så meget ved, men sygdom og skadedyr kan man i mange tilfælde sætte ind overfor, og når man at behandle i tide, kan det lykkes at redde de fleste planter, og alligevel få lidt modne tomater. Men det kræver at man ved hvad man står overfor.

Vi får ofte tilsendt foto, og spurgt om vi kan  hjælpe med at finde ud af hvad der er galt med tomater eller dele af tomatplanten. Nogen gange er der tale om angreb af bladlus, mellus, griffelråd og andet, som vi har erfaring med, og kan identificere. Men både på foto og ved fysisk undersøgelse af planten, kan det være overordentligt svært både at spotte men ikke mindst korrekt identificere sygdoms- eller skadedyrsangreb, da symptomerne kan ligne hinanden, og svære at adskille fra hinanden. Som eksempel er korrekt diagnose af misfarvning af blade – både små gulige og brune markeringer, der kan være mere eller mindre udbredt både på de enkelte blade som hele planten. Blanchard, som står bag flere bøger om tomatsygdomme, nævner mere end 40 mulige årsager til det – lige fra bakterier, virus, til forgiftning og skadedyr – og måden at håndtere det på, afhænger af årsag. Er der tale om skadedyr – kan en metode være den mest velegnede – er der tale om virus eller forgiftning, er det sandsynligt, at der skal en anden metode til. Det er med andre ord ganske afgørende at finde ud af, hvad der er galt og hvad der forårsager det, før man griber til handling.

En metode der måske kan hjælpe med at diagnostisere hvad der er galt, er ved en systematisk gennemgang af planten. Med inspiration fra Blanchard, har vi udarbejdet et lille hjælpeværktøj, som du måske kan bruge. I vores pdf får du tip til hvordan du øger chancen for korrekt identifikation af de problemer du har, gennem en systematisk gennemgang. Pdf’en får du her i version 1.0, har du forslag til forbedringer, eller har du kommentarer, vil vi meget gerne høre fra dig på tina@tomatdatabasen.dk.

Gem egne frø til næste år

Er du gået igang med at høste tomater, kan det være du har lyst til at gemme frø fra de bedste sorter, så du kan dyrke dem igen til næste år. Vi anbefaler at du alene tager frø af sorter der er frøkonstante, hvis du vil være sikker på at få den samme sort, når du dyrker frøene. Det er ikke alle sorter der er velegnet til at gemme frø af. Læs mere og få vores tip til frøtagning her .

Når frøene er tørret godt og grundigt, så husk endelig at skrive tydeligt alle de informationer om sorten, som er nødvendigt.

Du kan skrive dem direkte på frøposen eller du kan printe gratis planteskilte/etiketter fra vores hjemmeside, som allerede indeholder en del af de informationer du har brug for.  Etiketterne kan du printe ud i forskellige størrelser, også en der passer til de gode kvalititets GRIPPIE zip-poser. Etiketterne kan du printe ud og lægge i zip-posen.

Kan du bedre lidt at opbevare dine frø i  de fine manilla frø poser/kuverter, så kan du vælge at printe etiketterne ud i en lidt større størrelse, og lime på forsiden. Smukt og informativt.

Læs mere om hvordan du kan printe etiketter, herunder

Få styr på dine frø og sorter

Når du begynder at gemme frø, kan det samtidig være en god anledning at få styr på dine noter og indsamle de informationer om dine tomatsorter og dine erfaringer og observationer du har gjort dig, gennem sæsonen.

På Tomatdatabasen.dk giver vi dig mulighed  for at samle alle dine noter et sted- online!

Når du er oprettet som bruger på Tomatdatabasen.dk (det er gratis) har du mulighed for at oprette dine helt egne lister/oversigter over tomater, f.eks. en liste over de tomatsorter, du har dyrket i år, eller dem du synes er super gode, eller lave en liste med de spændende sorter du har set andre har, og som du vil være sikker på at du ikke glemmer navnet på. Med Tomatdatabasen kan du hurtigt få overblik og styr på alle dine tomatsorter eller tomatplanter.

Ved at bruge Tomatdatabasen slipper du for selv at finde informationer og foto om sorten, og taste det ind i excel. eller word. Her har vi gjort arbejdet for dig. Med ganske få skridt, kan du oprette dine egne lister, som du let vedligeholder og dermed får mere tid til andre ting.

Er der IKKE foto på den sort, du har dyrket og har frø til – så tag et par gode foto fra forskellige vinkler – du kan blot bruge din mobil til at tage dem med. Lige så snart du har taget fotoet, så send dem afsted i en mail til os på Tina@tomatdatabasen.dk – så vil vi lægge dem op på sorten.

Udover at få en flot oversigt over dine sorter, så har du også mulighed for at printe flotte og informative planteskilte ud – kvit og frit. Du kan vælge mellem flere forskellige størrelser og bruge til dine frøposer.  Følg linkene herunder for at læse mere.

Her er lidt tip til hvordan du kan bruge mulighederne på Tomatdatabasen.dk

Sådan opretter du dig som bruger på Tomatdatabasen.dk
Sådan opretter du lister og tilføjer sorter til dine lister
Sådan printer du etiketter og/eller planteskilte ud 
Sådan kan du bruge farvekoder f.eks. til at angive placering eller f.eks. dyrkningsår
Sådan opretter du et logbogsnotat
Sådan opretter du en kommentar
Logbogsnotat vs  kommentar – læs om forskellen her
Sådan skriver du en bedømmelse 


Projekt efterårs/vinter tomater

De sidste uger har vi været optaget af både skrivning af nyhedsbrev, udvikling af vores hjælpeværktøj og ikke mindst med søsætning af  “Projekt efterårs tomat planter”. Formålet er at undersøge om og hvordan stiklingeformering kan bidrage til en forlængelse af høstperioden og dermed flere tomater. Projektet påbegyndte vi i starten af juli, da vi observerede at der var langt færre blomster/frugter på planterne end forventet. På daværende tidspunkt var der ikke udsigt til at det skønne vejr ville stoppe, og dermed var der risiko for at vi i slutningen af sæsonen slet ikke havde fået høstet nok tomater, set i et selvforsyningsperspektiv. Ved at lave stiklinger af vores eksisterende planter, er det vores forhåbning, at de nye planter hurtigt vil sætte blomster, og det kan bidrage til at vi får lidt flere tomater end der var udsigt til i juli, inden frosten sætter ind. DTM og kendskab til de fem stadier tomatplanterne går igennem fra frø til moden tomat, som omtalt tidligere, har været vigtig for projektes igangsætning.

Forløb:

Primo juli: Tog vi sideskud af nogle af vores sorter, som vi satte i  hhv. vand, fugtig jord og stenuld.

Primo august: Sideskuddene har  dannet rødder og de fleste er ompottet til små potter.
Indtil videre ser det lovende ud, flere af sideskuddene har allerede dannet blomsterknopper og blomster, og dem som er sat i potter gror godt og enkelte har tomater på vej.

Lykkes projektet, betyder det at vi har forkortet DTM med 4 uger.

Forventet modningstidspunkt er rent teoretisk, mellem 15.9 og 25.10 – afhængig af sort og vejrforhold.

En vigtig faktor for at vores projekt kan lykkes er at vejret viser sig fra sin milde side, og leverer lunt og mildt efterårsvej til og med primo november. Kommer der frost, er planen at tage planterne ind i vores udestue og se om vi kan få det til at lykkedes.

Vi har testet flere forskellige måder at lave stiklinger på; vi har sat sideskuddet direkte i vand, direkte i jord – og endelig har vi sat dem i en stenuld. Stenuld har for os, været det absolut nemmeste og mest vellykkede. Du kan læse mere om hvordan vi laver nye planter med sideskud lige her.

Tid til at forspire vindueskarmstomater

Nogen har stueplanter i vindueskarmen, vi har tomatplanter.  I de kolde, kølige og blæsende efterårsmåneder, er det så hyggeligt med tomatplanter der lyser op, og ikke mindst skønt at have mulighed for at plukke lidt friske tomater. Hører du til dem, der holder af at forlænge tomatsæsonen med egne tomater, fra vindueskarmen, evt. suppleret med en smule tilskudslys, er det et godt tidspunkt at gå igang da der stadig er god varme og masser af naturligt lys, i en rum tid endnu, hvilket giver tomaterne en god vækststart.

Vælger du micro/dværg sorter som f.eks. Kitchen Mini, Blauen Zimmertomaten, Venus etc., kan du forvente tomater ca. 100 dage efter såning, tidligst. Sår du her i starten af august,  så kan du teoretisk set, plukke modne tomater i starten af november. Sår du omkring 10.9 – så er der modne tomater omkring juleaften.

Her hos os, har jeg for et par uger siden forspiret en del forskellige dværgsorter. Jeg er så glad for at vi har skiftet vores spirebakker ud med Minikap – det fungere så godt! Udover en rigtig god spiring, så er jordmængden rigtig god, der er hverken for meget eller for lidt – og vandingsdugen sørger for at planterne hele tiden er tilpas fugtige, uden at stå og soppe vand. Vi har blandet vermiculite og perlite i jorden og det bidrager til et godt rodmiljø. Øverst i potten har vi et lag vermiculite – det har vi rigtig gode erfaringer med, ikke mindst fordi det holder de små sorte fluer væk. De lange varme dage har virkelig sat skub i væksten, så meget at de faktisk allerede er ompottet første gang, og snart er klar til at blive ompottet for anden gang. Jeg er spændt på hvornår de første blomster og  modne tomater viser sig!

Har du lyst til at komme igang med forspiring af vindueskarm tomater, så finder du alt hvad du skal bruge til at komme igang, på vores web-shop – både minikap, perlite, vermiculite, skilte og frø. Foretrækker du at forespire og dyrke i biobriketter – så har vi også det.

Ideer, tema til næste nyhedsbrev

Snart går vi igang med at forberede september nyhedsbrevet.

Har du emner eller temaer du gerne vil høre mere om, så skriv endelig til os!

Tak for at du læser med!

Lars & Tina

Tomatdatabasen.dk

NB!  Nyt fra landbrugsstyrelsen – og nye regler fra 1.1.2022

Dyrker du økologisk, eller er interesseret i at læse om plantebeskyttelsesmidler, og godkendte gødningsstoffer, jordforbedringsmidler og næringsstoffer så er positivlisterne nu opdaterede.  Du kan læse nyheden lige her – eller nærlæse de nye regler på EU-kommisionens hjemmeside 

 

 

/0 Kommentarer/af

Nyhedsbrev – marts 2021

Kære med-tomatentusiast. Sikken dog skøn og solrig marts har været indtil nu! Vi kan virkelig mærke at interessen for at dyrke tomater er steget helt enormt, og vi er så glade for den tillid og opbakning vi mærker – ikke mindst alle de mails vi modtager med ønsker til sorter der skal tilføjes til Tomatdatabasen.dk

Læs mere
/0 Kommentarer/af