Indlæg

Sådan høster og gemmer du tomatfrø

FRØTAGNING OG FERMENTERING

Gem egne frø til næste år

Tomatsæsonen er godt i gang. Hos os betyder det, at der er mange tomatsorter der skal smages og bedømmes – og så skal der tages frø af de bedste tomatsorter, eller sorter som vi ønsker at dyrke igen.

Det er nemt og hyggeligt at klargøre tomatfrø, og kræver ingen som helst forkundskaber.

Gennem tiden har vi gjort os nogle erfaringer og har eksperimenteret med forskellige måder at gemme frø på.

I denne artikel, kan du læse mere om
  • Hvilke type tomater er velegnet at tage frø fra
  • Hvilke tomater er egnet til at tage frø fra
  • Høst af tomatfrø – uden fermentering – fordele og ulemper
  • Høst af tomatfrø – med fermentering – fordele og ulemper
  • Varmtvandsmetode – afsvampning af frø
  • Tørring af tomatfrø
  • Vores tips til fermentering

Forberedelse og vigtige noter

Før eller samtidig med du går i gang med at gemme frø, er det vigtigt at du får skrevet dine noter om sorten ned, og din bedømmelse af sorten. Har du lyst til at dyrke sorten igen, kan informationer om hvor dyrkede du sorten, hvor yderig den var, om den blev dyrket i jorden eller kapilærkasse osv. Alle disse detaljer har betydning dels for den smag du oplever tomaterne har, men også i forhold til ydeevne og trivsel, informationer som komme dig (og andre) til gavn senere. Af erfaring ved vi, at detaljerne hurtigt går i glemmebogen. Personligt gemmer vi oplysningerne sammen med informationer om sorten, på Tomatdatabasen.dk. Så har vi altid alle vigtige informationer samlet, samme sted, hvor alle interesserede kan læse med. Det giver et hurtigt, let og godt overblik. På Tomatdatabasen.dk, kan du dele din bedømmelser af tomatsorterne og du kan – lige som os, oprette din egen personlige liste, med dine egne private noter.  Kom igang lige her

Når du har skrevet dine noter og bedømmelser, er det en god ide at overveje og forberede opbevaring af frøene, når de er tørret godt og grundigt.
Du kan skrive direkte på frøposen eller du kan printe gratis planteskilte/etiketter fra vores hjemmeside, som allerede indeholder en del af de informationer du har brug for.
Etiketterne kan du printe ud i forskellige størrelser, også en der passer til de gode kvalitets GRIPPIE zip-poser og de fine manilla frø poser/kuverter. Etiketterne kan du printe ud og lægge i zip-posen eller lime på forsiden. Smukt og informativt.
Læs mere om hvordan du kan printe etiketter til dine frøposer her

Hvilke type tomater, er velegnet til at tage frø fra

Inden du går i gang med at tage frø, er det godt at kende til om tomatsorten er en F1 hybrid eller en frøkonstant sort. Du kan læse mere om betegnelserne lige her.

Vi anbefaler at du alene tager frø af sorter der er frøkonstante, hvis du vil være sikker på at få tomater, der ligner den du tog frøene fra, når du efterfølgende dyrker frøene.

Undgå at tage frø fra tomater der er købt i supermarked eller feriedestinationer for at undgå spredning af den meget frygtede ToBRFV-sygdom. Læs mere om den alvorlige tomatsygdom her.

Hvilke tomater, er velegnede til at gemme frø fra

De tomater du tager frø fra skal være sunde, raske og det samme gælder den eller de planter du tager tomaterne fra, og så skal tomaten være godt moden – gerne lidt overmoden.

Tager du frø fra umodne grønne tomater, så vil frøene, ligesom tomaten, være umoden og du vil ikke få frø der er spiredygtige.

Klargøring af tomatfrø

Der er flere forskellige måder du kan høste og behandle tomatfrø på, når du har taget dem fra tomaten, der er forskellige holdninger og meninger om de forskellige metoder. De to mest udbredte måde blandt hobbydyrkere er nok tørring af tomatfrø på papir eller fermentering af tomatfrø, og efterfølgende tørring

Der er fordele og ulemper ved begge metoder, det kan du læse mere om herunder

Tørring af tomatfrø på papir (uden fermentering)- fordele og ulemper
Tørring af tomatfrø på papir, går i al sin enkelthed ud på, at du skraber frøene ud af tomaten og gemmer dem på et stykke papir. Nogen renser frøene i en skål, så frugtkød og urenheder kommer væk, andre maser blot frøene ud af tomaten og over på køkkenrulle, serviet og lign.. Efter en uges tid eller mere, afhængigt af forholdene, vil frøene være så tørre, at de kan pakkes væk og gemmes.

Da jeg var barn, var det en metode jeg selv benyttede. Dels kendte jeg ikke til andre, og dels var det enkelt og let. Det krævede blot et stykke papir!

Metoden har dog sine ulemper.

Bakterie-, virus- og svampeinfektioner, kan overføres gennem frø. Frø der ikke behandles eller fermenteres kan altså være bærer af sygdom, som både kan sidde i frøet, uden på frøet og i det beskyttede gelelag, som omgiver hvert frø. Det er ikke noget som forsvinder selvom frøet tørrer.

Derudover er der det rent praktiske med at indsamle og opbevare frø, som sidder fast på f.eks. et stykke køkkenrulle. Tit og ofte kan noget af papiret sidde fast på frøene, hvilket selvfølgelig ikke er så pænt, men også kan gøre det lidt besværligt både at skille frøene ad og gemme dem f.eks. i en pose, især hvis der er mange frø, som alle har papir på sig.

Den anden metode, er fermentering – og er også vores foretrukne metode, uanset hvor mange frø vi skal gemme, selvom det er en lidt mere omstændig og til tider kan være lidt ubekvem, ikke mindst grundet gener fra evt. lugt og insekter.

Fermentering af tomatfrø og efterfølgende tørring – fordele og ulemper

Fermentering af tomatfrø er noget mere tidskrævende, besværligt end den første metode – og kræver at du holder øje med frøene, og får dem tørret i tide, da frøene nemt kan begynde at spire, når de fermenteres.

En anden – og for os, meget væsentlig ulempe er, at det er både pladskrævende at have mange glas stående med tomatfrø der fermenterer. Det lugter og det tiltrækker fluer/insekter i løbet af ingen tid og kræver daglig opsyn og du er meget meget omhyggelig når du noterer navn – både på papir, glas og når du renser og tørrer frøene.

Vi anbefaler altid, at man fermenterer udenfor, for netop at undgå både lugt og irriterende fluer. Har du først fået fluer ind i køkkenet, kan det tage noget tid, før du er af med dem igen.

Når vi alligevel vælger at fermentere alle vores frø, så er det fordi at fermenteringsprocessen bidrager til at fjerne den beskyttende gele som omgiver tomatfrøet, og bidrager til at fjerne evt. patogener som kunne sidde på eller omkring frøet. Når frøene er tørre, er de nemme at adskille og opbevare.

Derudover er det nemt at fermentere en stor portion frø på en gang.

Sådan fermenterer vi tomatfrø

Hygiejne og struktur er vigtig når du fermenterer tomatfrø, ikke mindst hvis du skal tage frø af flere sorter og bruger resterne af tomatfrøene til madlavning.

Det bruger vi:

  • Glas – vi er selv glade for at bruge snapseglas – til at fermentere frø i
  • Vandfast tusch
  • Beholder med låg – til resten af tomaterne, som vi skal bruge til madlavning
  • Ske (rengøres mellem hver sort)
  • Kniv (rengøres mellem hver sort)
  • Skærebræt (rengøres mellem hver sort)

Udvælg og vask de tomater, der skal tages frø fra. Vær omhyggelig og sørg for kun at arbejde med en sort ad gangen. Kig tomaterne efter for sygdom og brug kun frø fra tomater der er raske. Skriv sortsnavn på glasset. Vi sætter altid glasset på et stykke kaffefilter, hvor navnet også står på – en ekstra sikkerhedsforanstaltning.

Fjern stilken og skær tomaterne over i halve eller kvarte – hvad der passer dig bedst. Skrab frøene over i glasset. Hvis der kommer meget frugtkød med, eller der er mange frø, så kommer vi frøene i en skål og pisker med et piskeris, så frøene kan blive adskilt fra frugtkødet. Frugtkødet fisker vi op, og frøene kommer over i glasset.

Rør rundt i glasset og sørg for at der ikke sidder frø op af siden af glasset. Hvis der er få frø og/eller tomatsaft i glasset, kan der tilsættes 1 teske vand, så ikke væsken når at fordampe, før fermenteringen er gennemført.

Stil glasset et lunt sted – dog ikke i direkte sollys. Og lad det fermentere. Varigheden afhænger af, temperatur og hvor meget tomatsaft der er med. Fermentering af frø– altså gæringsprocessen medvirker til at opløse den gelemasse som er omkring frøene og derudover sikres at der ikke udvikles bakterier eller sygdomme som kan angribe frøene.

Check glassene dagligt. Vi rører dagligt rundt i glasset, men du kan lade være og vente på at der kommer belægning på overfladen og der begynder at lugte.I litteraturen anbefales det at lade frøene stå og fermentere i tre dage. Andre anbefaler op til 5 dage.

Når fermenteringen er gennemført, renses frøene. Tag forsigtigt muglaget væk med en ske eller gaffel og hæld så meget væske væk du kan, uden at der kommer frø med. Vi hælder frøene i en skål, tilsætter vand og pisker med et piskeris et par minutter. De levedygtige frø vil falde til bunds, og urenheder og andre rester vil kunne ses flyde rundt i overfladen, og fjernes. Processen gentages et par gange, indtil vandet og frøene synes at være helt rene.

Øverst i glasset – i muglaget ligger der sandsynligvis nogen tomatfrø. Det er de frø som ikke er levedygtige.

Frøene hældes over i en sigte med meget små huller, så små, at frøene ikke kan komme igennem, og skylles igen.

Herefter bredes de ud på kaffefiltre. Vi bruger to kaffefiltre og breder frøene ud, så de ligger spredt og i et lag. Skulle der være frø der er sorte/misfarvede eller være andre urenheder, så fjerner du dem. Navnet på tomatsorten skrives på kaffefiltret, og kaffefiltret ligges væk til tørring.

Bord, spækbræt, kniv, skål, piskeris og ske rengøres før næste sort fermenteres

Vandbehandling – dampbehandling og afsvampning af frø

I 1880’erne opfandt J.L. Jensen varmtvandsmetoden, som var en metode til at behandle frø, løg og kartofler, så svampesygdomme kunne bekæmpes eller forebygges. I dansksproget litteratur har jeg ikke set afsvampning omtalt i forbindelse med tomatfrø. Benton Jones omtaler i en af sine bøger varmtvandsmetoden. Her beskrives hvordan frø bliver behandlet med 50 grader varmt vand i 25 minutter og derefter i 55,5 grader i 30 minutter, for at dræbe organismer der er forårsage visse bakterielle – og svampe sygdomme.
Vi har ikke selv testet metoden, har du erfaringer eller mere viden så del det gerne i kommentarsporet.

Tørring af frø

Sørg for at der ikke er fugtigt, men at der er en passende luftcirkulation og varme- mellem 20-30 grader, hvor frøene skal tørre. Efter 1-2 uger, afhængigt af forholdene burde frøene være så tørre at du kan , at de kan fjernes fra kaffefiltret og pakkes væk.
Bemærk at frøene nu er lidt lodne.
Frø der er tørret færdige, er nemme at skille ad mellem to fingre, føles som frø og er ikke bløde som f.eks. solsikkekerner..
Sørg for at frøene er gennemtørre før du evt. hældes over i en pose. Bare et par fugtige frø kan få alle frøene til at rådne.

Tomatfrøene opbevares bedst tørt, mørkt og køligt og har en holdbarhed op til flere år.
Jo varmere der er hvor de opbevares – jo kortere holdbarhed. Opbevares frøene køligt f.eks. i køleskab forlænges holdbarheden.
Tomatfrøs spireevne falder over tid og ældre frø som er en 4-5 år gamle kan have en dårlig spireevne.
Så høst gerne frø hvert år af sorten, for at sikre at du hele tiden har friske frø.

Vores tips

Vi har de seneste år eksperimenteret med forskellige måder at fermentere på, og ikke mindst med og uden tilsætning af vand og forskellige mængder – som der anbefales i litteraturen.
Her i 2022 har vi opdateret artiklen og du får her også vores tip til fermentering

1) Brug små glas

I vores tidligere video, blandede vi meget vand i glassene. Idag anvender vi mindre glas, faktisk snapseglas og kommer ikke vand i glassene, medmindre der ikke er noget tomatsaft. Hvis der er meget væske, eller der er blandet meget vand sammen med frø og tomatsaft, så vil processen tage længere tid.
Hvis glasset er for stort i forhold til mængden af frø/saft – så udtørrer det hurtigere. Små glas fylder mindre, både at have stående, når de skal i opvaskemaskinen og opbevares fra år til år.

2) Fermenter over flere gange

Det vi har lært er, at det er en fordel ikke at fermentere alle frøene fra en sort på en gang, men at fordele det over flere gange, da der kan ske fejl og frø kan begynde at spire. Sker det, vil det være ærgeligt om alle frøene gik tabt. Ved at høste og gemme frø løbende, også fra samme sort, er tabet knap så stort, hvis det skulle mislykkes en enkelt gang.

3) Hold dagligt opsyn

Hvis der er meget væske, eller der er blandet meget vand sammen med frø og tomatsaft, så vil processen tage længere tid. Går der mange dage eller er det for varmt, er der risiko for at frøen begynder at spire i glasset. Frø der er spiret, skal kasseres, da de ikke længere er spiredygtige. Vores erfaring er, at jo varmere det er – jo hurtigere går det – det må blot ikke være for varmt. Nogen lader glassene stå urørt – vi rører rundt eller banker glassene dagligt – de levedygtige frø, vil falde til bunds.

Kilder:
C. LeHouillier; Epic Tomatoes
J. Benton Jones Jr.; Tomato Plant Culture
S. van Heusden and P. Lindhout i: -Tomatoes (ed) Ep Heuvelink

Den magiske forvandling

Den magiske forvandling fra frø til tomatspire

Hver eneste gang tomatfrø spirer, sker det alene fordi der er visse vækstbetingelser der er opfyldt, og frøets behov for både varme, ilt, fugt og et let adgang til lys, bliver tilgodeset.

For at det tørrede tomatfrø, som du ser her, kan spire og vokse, så er det fordi at frøet består af en række forskellige bestanddele, der alle har bestemt opgaver og funktioner, som i samspil med ydre forhold, igangsætter en lang række processer.

Kigger man på frøet udefra, så består den af en fast og hård skal, og en behåret/lodden overside.

Når vi høster og tørrer frø fra tomater, så er det for at sænke vandindholdet i frøet, og dermed øge holdbarheden og bringe frøet i spiringsdvale.
Hårdheden på skallen bidrager til at beskytte det indre af af frøet både mod udefra påvirkninger f.eks. hårdt pres, og kulde.

Når frøet efter en lang vinter findes frem, og er istand til at spire under de rette forudsætninger, så skyldes det, at frøet kan bruge af den næring, der findes under skallen.

Kunne vi kigge inden i frøet, så vil vi kunne se frøets forskellige bestanddele, som alle har vigtige funktioner for at spiringsprocessen kan forløbe optimalt, når ydre forhold er optimale.

Men hvilke betingelser skal være tilstede for at springsbetingelserne er optimale?, og hvad sker der i selve spiringsprocessen?

Forspirer du med zip-pose, så har du mulighed for første række at beskue hele den fantastiske proces der forløber.

Når frøet placeres på et stykke fugtig medie f.eks. vat, og lægges varmt, i en lukket zippose, et mørkt sted, så er alle betingelserne for at frøet kan spire, tilstede

I zip-posen skabes et fugtigt miljø, som blandt andet påvirke dannelse af plantehormoner og enzymer, der får frøet til at svulme op og spiren kan trænger igennem først skallen og siden vækstmediet.

For at processen kan forløbe, kræver det varme. Tomater kan spirer ved en ret lav temperatur, men spirer bedst over 20 grader, og optimalt med stuetemperatur. Frø af chiliplanter, skal have højere temperatur, for at spire. Iflg. Benton Jones, så kan man forvente at frøet spirer i løbet af 14 dage, ved 15 grader, ca. 8 dages tid ved 20 grader, og ca. 6 dage, ved 25-30grader. Det er ikke lufttemperatur der er tale om her, men temperaturen omkring frøet.

Inden i den lukkede zip-pose er der ilt, og faktisk tilstrækkeligt til, at frøet kan ånde.

Mange frø kræver lys, for at spire, det kender vi fra karsefrø – andre skal være dækket af jord, for at spire. Tomatfrø spirer bedst i mørke, nogen er mindre følsomme for lys end andre, og nogen tomatsorter vil slet ikke spire, hvis der er lys.

Nu hvor alle betingelserne for at igangsætte spiring er tilstede, er det blot at væbne sig med tålmodighed og se de første tegn.

Et af de første tegn på, at der begynder at ske noget, er at frøet svulmer op, som du måske kan ane her på fotoet. Det er frøets kimrod i frøkimen der varetager den funktion. Det er også kimroden som er det første der kommer ud af skallen. – Måske du kan se den?
Udover at optage vand, så sikre kimroden også at frøkimen – altså resten af frøet, har de rette livsbetingelser for vækst.
Det næste du ser, er kimstænglen. Det er den som sørger for at frøet kan bryde igennem vækstmediet og op til lyset.

Selve frøskallen kan være længe om at slippe spiren, for at beskytte kimknoppen. I zip-posen hvor der er fugtigt, vil frøskallen hurtigt slippen kimknoppen og ret hurtigt vil du se, to blade, der hurtig foldes ud og er klar til at optage fotosyntese, som er afgørende for den videre vækst. De første blade kaldes kimbladene.

Nu går væksten hurtigt, og planten udvikler sig både opadtil og nedadtil hvor den danner rodhår.

youtube kan du se en lille film, der viser processen

Når du forspirer tomater, så hjælper du frøet med at få en nemmere spiring, hvis du blot dykker den en smule ned i vækstmediet – eller ligger den ovenpå og strøer et lagt vermiculite henover.

Vermiculite bidrager til at holde frøet både varmt og fugtigt, og gør det lettere for frøet at komme op i lyset.

Forspirer du ikke med zip-pose, men direkte i så-priklejord eller andet medie, så kan det tage lidt længere tid, før du ser spiren, afhængigt af hvor dybt du har lagt frøet.

Har du tomatspirer hvor frøkapslen sidder fast, så er det vigtigt at hjælpe planten, så ikke spiren går til – læs mere på bloggen, hvordan du kan give “førstehjælp” til frø med frøkapsel, der sidder fast.

 

Frø der ikke vil spire – tip til hvordan du kan give din frø førstehjælp

Måske du allerede har læst vores artikel, der omhandler frø der ikke vil spire, og hvilke årsager der kan være til det.
F.eks. at:

  • Der er for meget jord omkring frøene
  • Temperaturen i jorden er uhensigtsmæssig
  • Jorden er alt for våd

Når der er for meget jord omkring frøene, kan omgivelserne i potte være så kolde og våde at det forhindre frøene i at spire – og måske endda rådner.

Men der kan faktisk også være andre forklaringer…

  • Vandes frøene oppefra, så kan vandet/strålen presse frøene længere ned i jorden, og så langt ned, at frøet har svært ved at komme op.
  • Er jorden for fugtig, kan det give grobund for svampe, bakterier og ikke mindst larver – hvilket tilsammen kan bidrage til at frøene ikke spirer.

Så selvom du har levedygtige frø, og synes du behandler dem ens, så kan det være små forskelle som gør hele forskellen.

Førstehjælp til frø der ikke vil spire

Oplever du at dine frø ikke vil spire, så kan du prøve at give dem FØRSTEHJÆLP, ved at ændre de vækstforhold som frøene har.

Her får du tre tip til FØRSTEHJÆLP:

  1. Flyt jorden med frøene til en lav beholder og strø jorden ud i et tyndt lag
  2. Hold lidt tilbage med vanding
  3. Tilfør lidt perlite til jorden og vermiculite på toppen, for at forbedre jorden

Vi har teste metoden herhjemme, med god succes. Her på fotoene ser du frø som ikke spirede hos os. Efter de fik FØRSTEHJÆLP begyndte de at spire på et par dage.

Held og lykke med din spiring og førstehjælp.

, ,

Gamle frø- kan de spire?

I min frøkasse har jeg frø der er mange år gamle, nogle er tilbage fra 2014, og 2016.

Hvad stiller man op med de gamle frø, kan de bruges – eller skal de bare kasseres?

Selvom tomatfrø er meget gamle, så er der stadig en chance for at de kan spire, hvis de vel at mærke er fermenteret forinden, tørret grundigt og opbevaret hensigtsmæssigt. Spireevnen reduceres med tiden, og det er formentlig heller ikke alle frø der stadig spirer – men det er muligt.

Det er ikke alene alder der kan have en betydning for et frøs spireevne. Andre faktorer der har betydning er hvordan frøet er blevet gemt og opbevaret.


Hvordan vækker man gamle frø fra deres tornerosesøvn?

Vores egne erfaringer er, at frø kan spire hvis de holdes tilstrækkelige fugtige, og opbevares ved en stabil varme- og nogen gange i meget lang tid. Vi bruger samme metode, som når vi testspirer frø – vi kommer frøene i en zip-pose med et godt fugtigt stykke vat, og opbevarer dem nær en varmekilde. Ved nogle af de ældste frø, er der gået flere uger- men det er lykkes.

Jeg har kigget lidt i nogle gamle bøger og rundt på nettet for at se om der var andre måder at vække frø til live på, og her foreslås at lægge tomatfrøene i blød i vand, lidt på samme måde som man gør med ærter, og dagligt rører lidt rundt og i øvrigt holde dem varme og fugtige, og derefter lægge dem i jord.

Har du prøvet at vække gamle frø til live, så del gerne dine erfaringer i kommentarfeltet.

(Sidst redigeret 15.2.2022)