Indlæg

Billedguide til udplantning – uden ukrudtsdug

Udplantning kan foregå på mange forskellige måder. Herunder kan du se en metode som vi har gode erfaringer med, og er den måde vi vælger at udplanter på, hvert år.

Sådan forbereder vi os til udplantning

  • Vi afventer til temperaturen er optimal – både luften (dag og nat) samt i jorden
  • Inden udplantning, gennemvandes jorden
  • Vi vælger at udplante på en overskyet og kølig dag (og den næste lille uges tid)
  • Dette bruger vi til udplantning: Stolpebor, målebånd og markeringspinde
  • Vi udvælger de tomater der skal udplantes: Kun tomater der har synlige blomsterknopper, plantes ud
  • Jutesnor og opbindingsclips gøres klar
  • Vandkande klargøres
  • Planteskilte klargøres



Billedguide og tip til udplantning

  1. Udvælg en dag/periode hvor vejrudsigten lover overskyet og køligt vejr.
  2. Forberedelse er det halve arbejde, find alt hvad du skal bruge frem. Vi bruger markeringspinde, murbor samt målebånd. Derudover har vi vandkande klar, opbindingssnor samt planteskilt.
  3. Læg målebåndet på jorden.
  4. Sæt en markering hver 40 cm.
  5. Brug murboret til at lave et dybt hul – hullet skal være så dybt så kun den øverste del af planten stikker op.
  6. Sæt en markeringspind i midten, så du ved hvor center er og kan placere planten ca. midt i.
  7. Placer planterne så det er mest hensigtsmæssigt.
  8. Vi vælger kun at udplante tomatplanter der har begyndende eller synlige blomsterklaser.
  9. Før vi udplanter, har vi sørget for at vande tomatplanterne godt og grundigt, så de ikke fra start er i vandmangel. Dernæst fylder vi plantehullet med vand.
  10. Planten placeres så planten er dybt nede, men så højt oppe, at der ikke er risiko for at de første tomatklaser rammer jorden. Sørg for at heller ikke plantens nederste blade rammer jorden.
  11. Dæk med jord. Vand, så jorden kan fordele sig omkring planten.
  12. Hæng jutesnor op, og sæt tomatclips om planten. Planteskilt sættes på snoren i en passende højde.

Planlægning af udplantning

I de første år hvor vi dyrkede tomater, kom vi nok til (måske som mange andre) at dyrke alt for mange tomater, på for lidt plads i drivhuset, og havde heller ikke den store viden eller erfaring med at dyrke tomater på friland, i ampel eller i krukke i vindueskarmen.

Vi har efterhånden fået både mere viden, erfaring og lært vigtigheden af at bruge tid på at placere tomaterne de rigtige steder. Vores erfaring er, at det både giver en bedre udnyttelse af pladsen, i højere grad tilgodeser de enkelte sorters behov og et bedre udbytte.

Her får du vores 4 tips til udplantning og placering af sorter

Før vi overhovedet tænker på at plante ud, laver vi en oversigt over sorterne, og placerer dem i forskellige kategorier:

Gruppe 1: Sorter (fortrinsvis indeterminante)

  • der giver store tomater
  • der giver sene modne tomater
  • der kræver høj varme for udvikling.

Disse sorter kan med fordel dyrkes i drivhus

Gruppe 2: Indeterminante sorter,

  • der giver små tomater
  • der modner tidligt eller mellem sæson
  • er kulderesistente og/eller har høj sygdomsresistens

– samt

  • sorter fra Tomato Dwarf Project
  • sorter med determinant eller semi-determinant vækst.

Disse sorter, har vi god erfaring med at dyrke på friland, på beskyttede voksesteder

Gruppe 3:  Ampel sorter.
Sorter som har en hængende vækstform og som generelt er lidt “vilde” kan med fordel hænges op.

Gruppe 4:  Micro-mini dwarfs.
Et fællestræk for disse sorter er, at de ikke bliver så store/høje, og kan dyrkes i en potte i vindueskarmen.

Har du andre tip til at placere tomatplanter, så del dem endelig i kommentarfeltet.

, ,

Dyrkning af tomater i murerspande – skal – skal ikke?

Da jeg var ung studerende, og blev undervist om fødevareteknologi og fødevaresikkerhed, blev vi også undervist i brug af plastic produkter i forbindelse med fødevareproduktion, fødevaretilberedning og opbevaring af fødevarer.
Jeg husker vores underviser gjorde det meget tydeligt, at plastik kan indeholde et væld af kemiske stoffer både lim, trykfarve, overfladebehandlingsmidler og blødgørende midler. De kemiske stoffer kan afgives fra emballagen til fødevaren og kan få betydning for både fødevaren, vores sundhed og miljøet. Af den årsag, blev det gang på gang fremhævet, at plast skal anvendes til det formål, det er produceret til. Det samme budskab kan man læse på Miljø- og Fødevareministeriet hjemmeside.(8) Læs mere om emballage og fødevarer her.

Vi lærte at plastic der er produceret med et specifik formål, anvendelse eller brugsområde for øje, er produceret af stoffer og er behandlet og fremstillet på en måde, der gør at de kan modstå de belastninger som de bliver udsat for, eller kan påtænkes/forudsiges at blive udsat for. F.eks. er de små husholdningsaffaldsposer fremstillet til at opbevare fødevareaffald og emballage fra husholdningen, og ikke til opbevaring af fødevarer.(8) Affaldsposer kan være fremstillet af materialer, der kan afgive skadelige stoffer til fødevarer.(3) Hvad angår murerspande, murerbaljer mv. er de fremstillet, så de både kvalitetsmæssigt og teknisk er passende til brug inden for byggebranchen, hvor spandene f.eks. kan blive udsat for tryk, syre, store temperaturforskelle, skarpe genstande mv. De er ikke produceret med henblik på at blive brugt til at dyrke tomater. Men har det en betydning – og i givet fald hvilken? Det satte jeg mig for at undersøge.

Når vi køber tomater, eller tomatprodukter i supermarkedet er det en fødevare, der er underlagt krav om fødevaresikkerhed. Når vi hjemme i køkkenet, skære tomater ud på skærebrædt, pakker tomaterne ind i kølepose eller ligger dem i fryseren i en frysepose eller anden plastmateriale, så er det stadigvæk en fødevare, og de ting vi anvender i køkkenet, er omfattet af regler og lovgivning.

Fødevaresikkerhed & plast

Det er sådan, at plast der anvendes til f.eks. fødevarer skal være fremstillet af og på en måde der sikre, at der ikke overføres materialer til fødevaren på en uacceptabel måde (migration).(5)

Dvs. at materialer der er i kontakt med fødevarer, ikke må frigive stoffer som er toksiske (giftige) eller har uønskede migrationsegenskaber. Sagt på en anden måde, så må materialer der er i kontakt med fødevarer ikke kunne frigive uønskede stoffer til fødevaren, der kan ændre fødevarens sammensætning(1), udgør en sundhedsrisiko(5) herunder er kræftfremkaldende eller reproduktionstoksiske/hormonforstyrrende(1).

De plastbaserede materialer vi typisk bruger i husholdningen er blandt andet affaldsposer, spækbræt, engangshandsker, husholdningsfilm, opbevaringsemballage, isterningebakker/poser, køle/fryseposer. Disse produkter kunne tidligere indeholde ftalater.

Ftalater kan anvendes til at gøre PVC plast, blødt(7)(2). Der er forskellige typer af ftalater blandt andet DIDP, DBP, DINP, DEHP OG BBP(7). Fælles for dem er blandt andet, at de kan være hormonforstyrrende(7) og de kemiske stoffer kan afgives og overføres til de fødevarer, de er i kontakt med(2). Derfor skal plastmaterialer der anvendes til fødevarer, være godkendt så de overholder de fastsatte grænseværdier(2)(7). Det gælder f.eks. husholdningsfilm, engangshandsker, køle – og fryseposer. Plast (og andre genstande, beholdere mv) skal som udgangspunkt være mærket med glas- og gaffelsymbolet, der angiver at de er egnede til kontakt med fødevarer(3).

I Danmark har vi specifikke regler som omfatter alle fødevarekontaktmaterialer(4)(9), reglerne gælder produkter der er fremstillet i EU.(4) Det er materialer og genstande der er BESTEMT til at komme i kontakt med fødevarer, der er regulereret af lovgivningen(10). Alle produkter der er fremstillet i EU skal overholde samme regler(6). Virksomheder der producerer, importerer og engrosforhandler fødevarekontaktmaterialer skal sikre sig, at kravene i lovgivningen på området, overholdes(7)(8).

Her kan du læse mere om miljø – og kvalitetsmærker til plastikprodukter

 

Fødevaresikkerhed, tomatdyrkning og murerspande/baljer

Når det handler om fødevarer, så er der inden for EU ret klare krav til de produkter, som er produceret til at kommer i kontakt med fødevarer.

Men hvilke krav er der til plasticprodukter, som f.eks. sorte murerspande som mange bruger til dyrkning af f.eks. tomater.

Iflg. mailkorrespondance med Plastindustrien, Brancheforeningen for danske plastvirksomheder, Miljøkonsulent Anders Kildegaard Knudsen, så skal al plast, der er egnet til at komme i kontakt med fødevare, være fødevaregodkendt og bære kniv og gaffel symbolet. Her er det værd at bemærke, at murerspande og murerbaljer og andre materialer der er populære at anvende til dyrkning af grøntsager, ikke er produceret med dyrkning af grøntsager for øje, og er måske heller ikke produceret i Danmark eller inden for EU, og underlagt vores retningslinier.

Murespande, murebaljer og andre plastmaterialer der bruges til at dyrke afgrøder der kan spises, kan være fremstillet af forskellige plastmaterialer. Flere og flere plastprodukter er efterhånden mærket, så man kan se hvilket materiale de er lavet af. Det er ikke alle murespande der har sådan et mærke og et tal. Står der ”3” er den produceret af PVC – PolyVinylChlorid(12) som både kan være hårdt og blødt. Den bløde PVC kan ikke genbruges(11) og kan udgøre en risiko for mennesker og miljø(12), da de kan indeholde ftalater(15)(16). Ifølge PVC Informationsrådet, ”så har de problematiske ftalater en tendens til at migrere ud af produkterne under brug”(13).

Dog har danske firmaer ifølge PVC Informationsrådet, for længst udfaset de hormonforstyrrende ftalater, og det samme gælder stort set også i Europa. Fra 2020 er EU-landene blevet enige om helt at stoppe for import til EU af varer med problematiske ftalater(13).

Står der ”2” er spanden udviklet af PE-HD – PolyEthylen, som er udviklet af hård plast. Læs mere om plast og mærker her . PE beskrives at være en af de mest miljøvenlige plasttyper(14).

Her kan du se en oversigt over mærkningstyper på plast

Populære produkter at dyrke tomater i – og deres plastnummer

Herunder kan du se flere forskellige plastprodukter, som vi har erfaret er populærer at plante i.

Her er en guide til mærkning af plast og hvilke der kan genanvendes

Produkter med plastmærke 04 (Polyethylen med lav massefylde – LDPE)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Produkter med plastmærke Glas og gaffelmærke & 05 (PP – Polypropylen)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sorte 12l murespande

Der er flere forskellige typer på markedet – nogle er udarbejdet af genanvendeligt materiale – andre ikke.

 

 

 

 

 

 

 

 

Dyrker du grøntsager og andre afgrøder som f.eks. tomater i beholdere der oprindeligt ikke er produceret til at dyrke i, så opfordrer Anders Kildegaard Knudsen til at bruge sin sunde fornuft og skriver videre ”Hvis du vælger produkter lavet i EU, samt undgår stærkt lugtende produkter, er du på rimelig sikker grund”.

Min lille uvidenskabelige undersøgelse har vist, at vælger man at anvende murespande/baljer/plast opbevaringskasser etc. til at dyrke spiselige afgrøder, så er det en rigtig god ide at orientere sig om hvilken type plast der er anvendt, og vælge produkter der er mærket og som ikke udgør en risiko for hverken miljø eller mennesker.

Selvom vi dyrker tomater direkte i jorden, i højbede og krukker og ikke i sorte murespande, så var det alligevel rart at se, at de spande vi har stående, som jeg bruger til at fragte haveaffald i til genbrugsstationen, bærer tallet og teksten 2 – PE-HD.

Overvejer du at dyrke i spande/beholdere af plastic, og foretrækker at dyrke i beholdere der er godkendt til at komme i kontakt med fødevarer, så kan du se efter glas & gaffel symbolet.

Vil du minimere kontakten mellem jorden og den beholder du bruger f.eks. murespand, så kan du med fordel bruge Root Pouch – plantepotte.

 

 

 

 

Her kan du se en oversigt over mærkning af plasttyper og deres betydning

Vil du vide mere om plastic og plastik produkternes miljøpåvirkning, så er der meget mere viden hos Miljøministeriet – Det nationale plastcenter

 

Artiklen er opdateret 24.2.2022

Kilder – alle besøgt 27.5.2020:

(1) https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Vær%20opmærksom%20på%20ftalater%20i%20emballage.aspx
(2) https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Hvilken-emballage-maa-bruges-til-hvilke-foedevarer.aspx
(3) https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/lovstof/Sider/Fødevarekontaktmaterialer.aspx
(4) http://www.efsa.europa.eu/en/topics/topic/food-contact-materials
(5) https://ec.europa.eu/food/safety/chemical_safety/food_contact_materials/legislation_en
(6) http://www.efsa.europa.eu/en/news/faq-phthalates-plastic-food-contact-materials
(7) https://www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevarer/Fodevarekontaktmaterialer/Sider/default.aspx
(8) https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/lovstof/Sider/Fødevarekontaktmaterialer.aspx
(9) https://ec.europa.eu/food/sites/food/files/safety/docs/cs_fcm_legis_pm-guidance_brochure_dani.pdf
(10) https://www.foedevarestyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/Kemi%20og%20foedevarekvalitet/FKM/Grænsedragning.pdf
(11) https://www.affald.dk/da/7-10/plast/artikler/152-pvc-7-10.html
(12) https://www2.mst.dk/udgiv/Publikationer/2001/87-7972-007-1/pdf/87-7972-008-0.pdf
(13) https://pvc.dk/om-pvc/ofte-stillede-spoergsmaal-om-pvc/
(14) https://www.danskplast.dk/materialer-miljoe/
(15) https://mst.dk/kemi/kemikalier/fokus-paa-saerlige-stoffer/ftalater/
(16) https://mst.dk/kemi/kemikalier/fokus-paa-saerlige-stoffer/