Indlæg

Dyrkning i højbede på friland – determinate & semideterminante sorter.

Tomat sorter med determinant og semideterminant vækstform er vældig gode at dyrke i store krukker, da de ikke bliver så høje og ofte kan klare sig med en god solid bambuspind til støtte.

Ulempen med krukker er, at de ofte har en begrænset jordkapacitet, nemt udtørrer når det bliver varmt og dermed kræver hyppig vanding, og det er vores erfaring, at medmindre der er tale om store krukker, så har de tendens til at vælte i kraftigt blæsevejr.

I vores bestræbelser på at gøre vores tomatdyrkning så nemt som muligt, har vi i år valgt at satse på at dyrke tomater på en måde, der er lidt mindre pasningskrævende – på den lange bane. Alle vores krukker har vi stillet væk, og istedet har vi valgt at placere de determinante og semi-determinatne sorter i fire højbede, i vores forhave.

Det er vores erfaring, at selvom planterne ikke kræver den store opbinding, så er det en rigtig god ide at give dem støtte og stabilitet, da det ofte lunefulde danske vejr som til tider kan være med ganske kraftigt blæse- og regnvejr, kan ødelægge planterne.

I højbedet bruger vi kraftige bambuspinde og tomat”bure”, som vi har lavet af genbrugshavehegn.

Vi har valgt at sætte hver anden plante i tomatbur – og hver anden plante få støtte af en bambuspind. På den måde giver det ekstra plads og mulighed for støtte.

Tomatburene er sat godt ned i jorden, så de ikke vælter. Planterne står nu stabilt, uanset vejr og vind.

På bambuspindene har vi mulighed for at sætte jutesnor og binde op med tomatclips. Man kan både bruge jutesnor på bambuspindene eller sætte to tomtclips sammen – og så binde op. Det bruger vi både på friland og på vores tomatespalier.

De determinante og semi-determinante sorter skal ikke knibes, og de kan stå med en lidt mindre planteafstand her på friland, hvor det blæser – end det ville være tilfældet i drivhus, hvor der ofte er en mindre luftcirkulation.

Vi udplanter på samme måde, som vi gør i de højbede som vi bruger til indeterminante sorter.

 

Popup drivhus – et godt alternativ til drivhus

Har du ønske om at dyrke egne tomater, så behøver du ikke at forkaste drømmen, blot fordi du ikke har drivhus eller mulighed for at have et stående.

Selvom et drivhus er ret fantastisk til at dyrke tomater i, så kan mindre faktisk også gøre det.

For nogle år siden, boede vi et i lejet hus og havde i starten ikke mulighed for at sætte drivhus op. Istedet investede vi i et stort pop-up drivhus og satte det først på vores terrasse,  mens tomaterne var små – og siden flyttede vi dem ned i et lidt større pop-op, vi havde stillet i haven, op af hegnet til naboen.

Pop-up drivhusene kan fåes i alle mulige materialer, størrelser og prisklasser.
Vi valgte to forskellige modeller – en lille model hvor der kunne stå mange små planter – og en større model, hvor planterne kunne gro. Begge i den billige prisklasse.

For os, var det et ideel alternativ til drivhus, da selve konstruktionen er let, den kan let flyttes, den giver rigtig god udluftning, der bliver godt varmt, tillader nyttedyr fri adgang, planterne er beskyttet mod slagregn – og den grønne plastic forhindre tomaterne i at blive solskoldet.

En anden kæmpe fordel er, at når sæsonen er forbi, kan den pakkes ned.
Finder du ud af, at du har placeret pop-up drivhuset forkert i forhold til sol, skygge og vind – er det nemt at flytte det til en anden placering og teste den nye placering af.

Den sidste fordel er, at man man dyrke i krukker, jorden eller plantesæk – ligesom det passer og er muligt. Dyrker man i krukker og plantesæk og sætter det direkte oven på jorden, kan rødderne selv søge ned i jorden efter vand.

Vi har dyrket både tomater og chilier i vores popup drivhus, og med kæmpe kæmpe succes! Masser masser af sunde flotte robuste planter, og overflod af frugt.

Løsningen har også nogle ulemper!

En af de største ulemper er, at de er utrolige vindfølsomme og plastikken bliver mør/revner let især omkring syningerne. Vores har max. holdt i 2 år.
Rent æstetisk er de heller ikke kønne at have stående. Det er lidt dyrt at købe nyt, da de faktisk ikke er billige – heller ikke de billigeste modeller.
Desuden er en forstærkning af konstruktionen påkrævet, hvis man dyrker tomater der enten er yderige eller store, da stængerne ellers kan bøje eller knække under vægten af tomater.

Det første år vi boede i vores nuværende hus, brugte vi et pop-up drivhus til at dyrke chilier, og aldrig har vi haft større, sundere planter med et så enormt udbytte.

Har du erfaringer med pop-up drivhus – del dem gerne med os her i kommentarfeltet.

Kapilærkasser – fordele og ulemper

Der er mange måder at dyrke tomater på, og ligeså mange positive og negative erfaringer med forskellige dyrkningsmetoder.

Fra vores synspunkt, så er den rette dyrkningsmetode, den metode som dels passer ind i din hverdag, som er mulig og ikke mindst er realistik at passe hele tomatsæsonen igennem.

I dette blogindlæg vil vi dele vores erfaringer med brug af kapilærkasser – også kaldet selvvandingskasser.

Indledningsvis vil vi kort fortælle hvad en kapilær/selvvandingskasse er, og fungerer – dernæst vil vi skitsere de fordele og ulemper der er, som vi oplever det.
Afslutningsvis vil vi fortælle hvorfor vi har foræret vores kapilærkasser væk.

Selvvandingskasser- kort fortalt

En af de mest almindelige og populærer selvvandingskasser er de hvide flamingokasser, som består af en bund – som fungerer som vandbeholder – og et låg, der sædvanligvis indeholder tre rør.
Kapilærkasserne kan købes fra ca. 40 kr. og opefter afhængigt af mærke. Personligt har vi ikke oplevet nogen forskel på de billige og de dyre – vi har haft begge.
Mange steder kan der tilkøbes vandingsposer til kapilærkasserne, hvilket måske kan bidrage til en lettere rengøring. Vi har aldrig fundet det nødvendigt.

 

 

 

 

Man bruger typisk selvvandingskasserne sammen med en plantesæk der placeres vandret ovenpå.

Afhængigt af hvilke afgrøder du dyrker, kan du bruge 1-2 eller 3 af rørerne. Ofte bruger man det rør i midten – eller de yderste rør.

Systemet fungerer sådan, at noget af jorden fra plantesækken fyldes i røret, der leder ned i vandbeholderen, og derved suger vand op til plantesækken.

Konkret fungerer det sådan, at man placerer plantesækken ovenpå kassen. Ud for de huller, man ønsker at benytte (der er ofte markeret runde huller i plantesækken), skæres der hul. Tag den ene hånd ned i plantesækken og mærk efter hvor hullet til røret er, og prik med fingene hul, i plantesækkes bund. Gør hullet lidt større og sørg for at hullet bliver fyldt op med jord. Gentag processen for hvert hul.

Når alle hullerne er fyldt op med jord, så skal vandbeholderen fyldes op med vand. Det sker typisk gennem et lille hul, på en af siderne.

 

Tip: For at give plantesækken ekstra mulighed for at komme af med overskydende vand, er det en god ide at prikkel hul i undersiden af plantesækken, før du ligger den ovenpå selvvandingskassen. Det kan du f.eks. gøre med en gaffel eller lign.

Tip : Læg en lille plastickugle eller andet i hullet, så du kan se når vandstanden sænker sig og blier lav.


Fordele ved kapilærkasser:

1) mulighed for at dyrke tomater hvor som helst f.eks. i et drivhus med fast gulv, terrasse, altan mv.

2) mulighed for at tage væk nogle dage, uden at skulle bekymre sig om, at planterne har nok vand, selv i varme perioder

3) ved at bruge plantesække, skal der ikke tænkes på at udskifte jord- du udskifter blot plantesækken hvert år

4) du kan bruge fast gødning (piller etc.) eller flydende – hvad du foretrækker.

Tip : Giv din planter mere jord at vokse i – brug 2 plantesække oven på hinanden – husk at sørge for at klippe hul i mellem dem.


Ulemper ved kapilærkasser:

1) har du et lavt drivhus, optager kapilærpladsen meget plads i højden

2) kapilærkasser kan varierer stærkt i pris – fra 40 kr til 100 kr. stykket.

3) det kan være vanskeligt at se den aktuelle vandbeholdning

4) du skal sørge for at vand i starten, til planterne har sat sig og selv kan hente vand.

5) det kan være vanskeligt at dosere korrekt mængde gødning

6) rent æstetisk, er kapilærkasser ikke så kønne at have stående

7) snegle og andre smådyr holder af at bo både under plasticen på plantesækken, under og omkring plantesæk og kapilærkasse

8) det kan være svært at holde ukrudt væk, hvis kapilærkassen står op mod drivhusvæg

9) vores erfaring er bedømmelse er, at planter der er dyrket i plantesæk/kapilærkasser på ingen måde kan måle sig med tilsvarende der er dyrke i jorden – hvad angår smag og ydeevne.

Derfor bruger vi ikke længere kapilærkasser

For os, synes vi at ulemperne ved at dyrke i kapilærkasser langt overstiger fordelene. Noget af det vigtigeste for os er,  at vores tomatdyrkning passer til vores hverdag, livsstil og er så let, simpel og selvpassende som muligt – og samtidig sikre at planterne trives bedst muligt og både udbytte og smag er i top.

Vi har gode erfaringer med at dyrke direkte i jorden, og det er for os den mindst problematiske måde at dyrke tomater, der tilmed er den mindst tidskrævende, letteste at passe i hverdagen. Dertil kommer at vi ønsker mere plads til tomaterne og at slippe for at skulle købe plantesække hvert år.

Del gerne dine erfaringer med kapilærkasser i kommentarfeltet