Vandingsanlæg- tip til problemløsning
Bruger du vandingsanlæg til drivhuset, er det super vigtigt at du dagligt checker om anlægget fungerer, især hvis du bruger kalkholdigt vand.
Der er mange ting, der kan få anlægget til at køre på nedsat kraft, eller helt stoppe blandt andet
- Luft
- Urenheder/jord i anlægget
- Tilkalkning
Vandmangel kan være katastrofalt for dine planter, især i den varmeste tid.
Her er tip til hvordan du hurtigt kan løse ovenstående problemer
Luft i anlægget
Det er meget almindeligt at der kan opstå luft i systemet, som gør at vandet ikke kan løbe.
For at få luften væk, er det nødvendigt at sørge for at luften kommer væk.
Er det et enkelt sted, kan du bruge en sprøjte, og suge luft ud indtil der kommer vand til syne.Kommer der ikke vand ud, nogen som helst steder, så er det vigtigt i første omgang at checke om vandtilførslen er blokeret. Er der ikke problemer her, ja – så kan du tage tuden af anlægget og simpelthen puste luft ind i systemet, så luften kommer ud af de små rør, og giver passage til vandet.
Urenheder/jord i anlægget.
Det kan ske fra tid til anden, at der kommer lidt urenheder/jord i anlægget, som kan tilstoppe og lukke af for vandtilføreslen.
Det kan næsten være en umulig opgave at få ud. Vi har dog gode erfaringer med ”akvarie-metoden” – simpelthen at tage tuden af anlægget, sætte hånden for hullet som en tragt- og så suge indtil vandet flyder igen. Vær forsigtig, så du ikke får en masse ubehageligt i munden. Metoden er super effektiv og hurtig
Tilkalkning
Bruger du kalkholdigt vand til dit anlæg, vil du formentlig fra tid til anden opleve at slangerne kalker til. Med en lille kødnål, kan du rense de små slanger for kalk. En bedre løsning er at bruge blødt vand. Vores anlæg er tilsluttet en regnvandsopsamler, hvilket løser problemet for os.
Skriv en kommentar
Skriv gerne en kommentarDu er velkommen til at bidrage!