Vandkrævende tomatplanter – opsamling af  regnvand

Vand skal der til – og meget af det, især i højsommeren og perioder med hedebølge, er der brug for utrolig store mængder vand, for at holde plænen og planterne i bedene, pæne og i live.

Dyrker du tomater enten i drivhus eller på friland, så er behovet for vand, endnu større. Tomatplanter har brug for rigtig meget vand for at kunne vokse, udvikle tomater og ikke mindst til at afkøle sig selv.

Tomater  er generelt meget vandkrævende og dyrkes de i drivhus eller et andet sted hvor temperaturen kan være meget høj, har de et stærkt øget vandbehov, da de faktisk bruger 2/3 del af det optagne vand, til at køle blade og frugter.
Det kan blive til adskillige liter vand, i løbet af en sæson. Personligt bruger vi flere tusinde liter vand til vores drivhuse og tomatbede. Rent vand er en ressource vi skal værne om, derfor er det meningsfuldt for os, at bruge de naturlige kilder til vand, regnvandet – både til havevanding og til vanding af vores køkkenhave, krukker og drivhuse.
Opsamling af regnvand, synes vi, ikke alene er fornuftigt rent miljømæssigt, men det bidrager også væsentligt til, at holde vandregningen nede.

Men er det nu også en god ide, at bruge regnvand til dyrkning af tomater? Er der forskel på om man bruger regnvand eller hane vand når man dyrker i krukker eller i jorden i drivhuset? Har pH-værdien i regnvand en betydning, og hvorfor? Kan man opsamle regnvand fra alle overflader/tage? Kan man bruge regnvand til at overbruse planterne med?

Spørgsmålene stod i kø, da vi skulle til at sætte ny regnvandstank op.

I artiklen her, har jeg forsøgt at samle lidt af den viden, jeg har fundet på området. Informationer stammer fra Bolius Videncenter, Fødevarestyrelsen, Miljøstyrelsen/Miljø og Fødevareministeriet, rapport fra WHO, ligesom chefkonsulent fra HOFOR har været behjælpelig. Tak for det!

Artiklen bliver løbende opdateret, som vi får ny og relevant viden.

Er du interesseret i vand og vandkvalitet, så er der masser af god information og oplysninger på HOFOR.dk, side, ligesom du kan læse mere om vandkvalitet hos dit lokale vandværk og hos Geus

Regnvand, hanevand og pH-værdi

Det er ikke helt ligegyldigt, om du vander med vand fra vandhanen eller bruge regnvand, når du dyrket tomater.

Regnvand er blødt, indeholder ikke kalk og pH-værdien vil være et sted mellem ca. 4-5.5 – som betegnes surt.

Det er ofte noget som surbundsplanter trives ved, men tomatplanter skal helst dyrkes i jord hvor pH-værdien er mellem 6,5 (sandjord) og 7,5 (lerjord).

Da postevand har en pH værdi på ca. 7  som er udtryk for en neutral pH værdi, så er postevand vældig egnet til at vande med – og regnvand mindre egnet.
Det er surhedsgraden i vand, og siden i jorden, der har betydning for tilgængelighed og optagelse af næringsstoffer for planten.

(Bemærk at pH værdien i vandhanevandet kan ligge mellem 7-8,5, f.eks. så kan det læses i rapport fra vores lokale vandværk, at pH-værdien ved sidste måling i januar 2022, var en pH på 7,8. Det kan have betydning for dig, som dyrker hydroponisk.)

Dyrkning af tomater i plantesække eller krukker – og brug af regnvand til vanding

Når vi dyrker tomater i krukker, hvor planterne typisk står i plantejord, og da vi stort set udelukkende bruger regnvand til at vande vores tomatplanter med, kræver det ekstra opmærksomhed af os, for at bevare planternes trivsel og sundhed.
Ofte er det nødvendigt at gøde planter i krukker, og hængeampler, da planten ellers kan mangle vigtige næringsstoffer, som måske ikke er tilstede i tilstrækkeligt omfang i plantejorden. For at planten kan optage gødningen, er det nødvendigt at pH-værdien er hensigtsmæssig. Her har vandet der vandes med, en betydning.

Når vi dyrker i krukker/ampeller (og plantesække) så har vi gjort for vane at

• Skift mellem at vande med regnvand og postevand, og gøder kun når vi bruger postevand
• Blande postevand og regnvand, så bliver vandet mere kalkholdigt, og pH-værdien øges. Er pH-værdien for lav/for høj kan det have betydning for plantens optagelse af næringsstoffer.

Dyrkning af tomater direkte i jorden – viden om regnvand vi fandt nyttig

I vores drivhus dyrker vi udelukkende tomater der står direkte i jorden. Vi bruger udelukkende regnvand som den eneste vandkilde og bruger løbende f.eks. græsafklip, bokashi, somme tider godt omsat gødning og gødning fra genbrugsstationen, til at berige jorden med vigtige næringsstoffer.

Selvom regnvandet har en lav pH, har det ikke den store betydning, da havejord – som  tommelfingerregel, indeholder masser af kalk og dermed bidrager til at jordens pH-værdi øges. Dog er det en tommelfingerregel, og foretager man jordskifte, som os – eller bruger spahgnum, husdyrgødning eller andet, kan det påvirke pH-værdien.

Før og efter vi foretager jordskifte, og inden vi udplanter vores tomater i drivhuset, tester vi pH-værdien i jorden for at undersøge om er behov for at øge eller sænke pH-værdien i jorden i forhold til, hvad der er optimalt for tomatplanterne.

Hvor kan regnvandet opsamles fra

Hvilke overflader er egnet til at opsamle regnvand fra? Er der nogen overflader/tagtyper der er decideret uegnet at opsamle regnvand fra?
Det satte vi os for at undersøge, og også hvilken evidens der ligger bag de eksisterende anbefalinger på området.

Vi har i foråret 2020 været i kontakt med Bolius Videncenter, Fødevarestyrelsen, Miljøstyrelsen/Miljø og Fødevareministeriet, samt blevet henvist til WHO´s rapport og retningslinjer om asbest i drikkevand og har læst rapporten fra Klimatilpasning om genbrug af regnvand.

Den megen litteratur som Miljøstyrelsen har henvist mig til, gav indtryk af, at der ikke er konsensus på området, og at der er forskellige vurderinger af hvilke tagtyper og overflader, der er egnet/uegnet til at opsamle regnvand fra og bruge til vanding af spiselige afgrøder. Det var ikke rigtig muligt for mig, at få et konkret svar fra myndighederne, dog var meldingen, at det ud fra et forsigtighedsprincip, var det bedst ikke at bruge regnvand fra asbesttage.

Da jeg stadig ikke havde fundet svar på mine spørgsmål, kontaktede jeg Jes Clauson-Kaas, chefkonsulent Plan- VS, Regn- og Spildevand, HOFOR som er en af forfatterne bag rapporten fra Klimatilpasning. Jeg forelagde ham, de oplysninger jeg havde fundet, og som jeg fandt var modstridende, for at høre hans kommentarer og anbefalinger på området.

Ifølge Hr. Clauson-Kass, er der ikke særlig meget forskning på området, og den viden man har, stammer hovedsageligt fra litteratursøgning samt udenlandsk forskning. Han fortalte at der er flere faktorer der kan have betydning for, hvorvidt opsamling af regnvand fra asbest tage, og tage med forskellig andre typer af belægning, kan udgøre en sundhedsmæssig risiko, når det bliver anvendt til vanding af spiselige afgrøder.

Forhold der kan have betydning er tagets alder, om der er brud i overfladen, og/eller det er blevet behandlet – f.eks. højtryksrenset og/eller malet – samt hvordan regnvandet bliver anvendt.

Rens vandet før brug – og vand kun jorden

Man kan sige at det regnvand der kommer fra oven er ens uanset hvor det lander. Det er vejen videre der kan give problemer. Regn opsamlet fra et tag kan dels kan indeholde partikler fra tagbelægningen og derudover er det iflg. Miljøstyrelsen fortrinsvis fugleklatter der bidrager til forurening. Men også andre dyr færdes på tagene som f.eks. katte, mår og gnavere. Alt dette vil blive blandet sammen nede i regntønden, hvorfor det er en god ide at have rensefilter på.

Hr. Clausaon-Kass fortalte, at der kunne opstå problemer når regnvand bliver brugt til at overbruse planter, da der kan efterlades partikler på overfladerne blandt andet på blade, tomater mv., når vandet fordampede. Partikler som kan være sundhedsskadelige at indånde og indtage. Derfor anbefales det, at når man bruger regnvand til vanding, især afgrøder der skal spises, er opmærksom på kun at vande jorden tæt ved planten og ikke ramme hverken plante eller tomater.

Det var for mig virkelig nyttig viden og giver så god mening.

Ud fra et forsigtighedsprincip, synes det at være rigtig fornuftigt at følge Fødevarestyrelsens anbefalinger og ikke opsamle og bruge vand fra tag eller overflader, der er af

• zink eller kobber
• eternit fra før 1988, grundet mulighed for asbestforekomst
• tagpap, der er ny (det første år efter det er lagt)
• tage der nyligt er blevet behandlet (højtryksrenset og/eller malet)

Flere gode råd fra Fødevarestyrelsen kan findes på kendkemien.dk

(Opdateret 17.2.2022)