The Dwarf Tomato Project

Kender du The Dwarf Tomato Project?

Vidste du at der er tomatsorter som ikke bliver så høje, og som ikke nødvendigvis behøver at få fjernet sideskud (som du kender fra de determinante sorter) – og som samtidig yder godt og over en lang periode (som du kender det fra de indeterminante sorter)?

Disse sorter er specielt udviklet af medlemmer af The Dwarf Tomato Project, og udmærker sig ved at have en mere kompakt vækst, i forhold til ikke-dværgsorter. Det er vigtigt at være opmærksom på, at dværgsorterne typisk ikke er micro-sorter, men heller ikke så pladskrævende som normale sorter, og egner sig derfor godt til drivhuse med begrænset plads.

Vi har efterhånden dyrket flere forskellige sorter fra projektet, både på friland, i plantesæk i drivhus, direkte i jorden i drivhuset og i krukker.

Generelt er det vores erfaring, at sorterne trives bedst med at have rigtig god plads til rødderne. De planter som blev dyrket på friland, eller hvor vi havde kun 1-2 plante pr. plantesæk (50l), udviklede sig bedst og med mest udbytte. Det er også vores erfaring, at det er sorter som holder rigtig meget af blive dyrket et beskyttet og varmt voksested.

Dwarf sorterne kan have forskellige vækstformer og hvad angår knibning af de sorter der har en indeterminant vækst, så er der mange holdninger til om de skal knibes eller ej.

Vi kigger vi på den enkelte sort og vurderer om det giver mening at knibe eller ej. Vi dyrker som regel med 2-3 hovedstammer og ikke mere end det. Mange af de sorter vi har dyrket, har givet ganske stort udbytte og med store tomater, og vi binder dem altid op, og sørge for at stænglerne bliver godt støttet, så de kan bære vægten af tomaterne, – det gælder både på friland og i drivhus. De sorter som vi har dyrket, har næsten alle været ganske kraftige, fyldige og med en ganske stor bladvækst, som iøvrigt give en god beskyttelse mod solskoldning af tomaterne.

Fotoet her er taget umiddelbart efter udplantning, og i løbet af sommeren, voksede de helt op til toppen af vinduet.

denne oversigt har vi samlet en del af de sorter der indgår i the Dwarf Tomato Project.

Du kan læse mere om projektet her

(Sidst opdateret 1.4.2021)

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv gerne en kommentar
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar