Micro tomater – 7 bud på micro tomater, der kan dyrkes i vindueskarmen

Jeg er vild med micro tomatsorterne, – ja,  både deres vækstform, deres bittesmå blade, mini blomster og miniature tomater! De er utrolig nemme at dyrke, de passer næsten sig selv, og kan dyrkes næsten hvor som helst. Dertil kommer at de er virkelige dekorative, kan stå på et bord, i en vindueskarm og sprede tomatduft.  Pt. har vi en del forskellige sorter vi er igang med at forspirrer blandt andet Tiny Tim, Kitchen Mini,  Curly Kaley, Koralik, Micro Tom, Venus og Lille Lise.

Tiny Tim

En sort der er velegnet til potter og vindueskarme. Giver et stort udbytte af små søde tomater. Tiny Tim er en lav busktomat på 25-35 cm i højden, som bærer massevis af bittesmå, meget smagfulde røde tomater, der modner til en dyb rød farve.

Kitchen Mini

Sorten er udviklet af Gartneri Nældbakken og var tiltænkt som en tomat der kunne dyrkes hele året- i vindueskarmen og give friske gode tomater. Planten er kraftig, robust og giver godt. Meget dekorativ

Curly Kaley

Denne micro dværgsort minder om en lille bonsai træ. Den har et pudsigt udseende – som er lidt grønkålagtig. Producerer små røde tomater med en rigtig god smag. En oplagt sort at dyrke i potte.

Koralik

Koralik er en skøn lille tomatsort af typen determinant, der blot bliver 20-25 cm i højden.

Giver utrolig mange meget røde runde tomater over en lang periode. Den har en kraftig vækst og breder sig gerne, hvis den får lov. En sort som gør sig ganske godt også på friland, i krukker og i ampel.

Micro Tom

En kompakt mini dværg tomatsort der giver tidlige runde røde tomater med en vægt på ca. 10g. Menes at være den mindste sort i verden.

Venus 

Producerer runde orange små tomater, med en sød og frugtaftig smag, og er velegnat til at snacke eller til salat

Lille Lise

Lille Lise hører til gruppen af mini dværg tomater. Væksten er kompakt og determinant, og da den er ganske lille i højdevæksten er den derfor velegnet til at dyrke steder med lidt plads, eller i en krukke. Tomaterne er små, røde og runde der er gode som snack og madpakke tomater.

Lille Lise er udvalgt og navngivet af Tony Bülow.

Du kan finde mere  inspiration på Tomatdatabasen – og se de mange forskellige micro – og dværg tomatsorter.

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv gerne en kommentar
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar