af: Mette Brødsgaard Dahl
“Min opskrift” på selvvandingspotter
Jeg har forsøgt, om jeg kunne kreere en forståelig fotoserie af, hvordan jeg lavede et selvvandingssystem sidste år. Det fungerer simpelthen bare så godt
Jeg har brugt kapillærkasser i rigtig mange år, og har egentlig også altid syntes fint nok om det..
Men så, så jeg en der lavede dette spandesystem sidste år, det syntes jeg da så ret spændende ud, og fik lyst til at prøve, så lavede jeg min egen version med det jeg kunne få fat i (det meste gratis).
Og jeg har aldrig haft noget der fungerede så godt før. … jeg blev så begejstret at jeg gav alle mine kapillærkasser væk
Jeg bruger det til mine tomater og agurker.
På denne måde synes jeg det er nemmere med hver enkelt plante. Fx hvis en plante bliver syg eller skal flyttes af en eller anden grund, det gør du jo bare ikke lige med en kapillærkasse..
Og har man lavet det én gang, har man jo de fleste ting til genbrug i årene efter. Det er ikke ret mange nye ting jeg skal have fat i, end jeg plejer. Det er jord, det skal vi jo næsten alle have igen, og friske væger, men de (hunde)tæpper koster ikke mange kr. i jysk, og der kan laves rigtig mange af sådan et stort tæppe.
Dette system er kommet for at blive hos mig.
Jeg bruger store spande til vandet, mener de er ca. 20 L.
Det er vigtigt, at overløbshullet er i samme højde, som det spanden med planten skal stå på, for ikke at rødderne står og sopper i vand, for så rådner de.
Man kan bruge hvad man har til at stille plantespanden på, bare de er lige høje, så den øverste spand står lige. Fx. løb jeg tør for sten, så jeg brugte urtepotter og plastbøtter (med huller i, så vandet kan komme ind og ud).
Hullerne i denne plantespand er lavet med en vinkelsliber. Jeg gik senere over til et hulbor, da jeg syntes det var nemmere at arbejde med en boremaskine.
Spandene er foriøvrigt gratis fra den lokale Brugs. Jeg ved at man også kan spøge sin pizzamand om han har nogle. Dem jeg har er vel ca. på 10-20 L. De er alle høje og slanke spande, så de fylder ikke den nederste spand ud.
Jeg klipper vægerne i trekanter, fordi jeg synes denne facon passer godt til systemet. Den spidse ende kommer ned i vandet, og den brede ende ”omfavner” plantens rodsystem, så der er mest mulig overflade at suge væske op fra. Der er god mulighed for at plante dybt.
Når planten er blevet bosat i spanden, og rodsystemet er blevet krammet med vægerne og jord er kommet på, er plantespanden klar til at blive placeret ovenpå stenene (eller hvad man bruger).
Hvis den skal bo i drivhuset, behøves der ikke flere ting, da man jo har sin opbinding i drivhuset.
Hvis planten skal bo udenfor, sætter jeg et bur ovenpå.Buret er lavet af havehegn. Dette er 80 cm. Jeg bruger to bure ovenpå hinanden. De bliver stripset sammen
Her kan man se planterne stå oven på stenene. Vandet bliver nogen gange lidt grønt, men det har ingen betydning for planterne.
Her et kik ind i drivhuset. Alle tomaterne der står ude ved siderne, og agurker i midten. Agurkerne får lov til at vokse helt op og så bliver de viklet om buret på vej nedad igen, på den måde kan man få høje/lange agurkeplanter. Man kan også sno agurkeplanten rundt om buret på ydersiden på vej op, så bliver den endnu længere.
Tomaterne står ikke i bure, da jeg har opbinding med plastkæder. Agurkerne er alle i bure, da jeg har haft spindemider nogle år, og så er det rart at kunne fjerne planterne.
Plus at jeg har haft andre tomatplanter sat ind i drivhuset hvis agurkerne har været gået til.
Alle burene får støtte foroven, så de ikke vælter når det blæser. Men det er ikke nødvendigt at binde planterne op, de får perfekt støtte i buret.
Som sagt, så er jeg så begejstret for dette system, at det er det jeg vil bruge fremover, da det bare fungerer super godt.
