Vi har efterhånden dyrket tomater i mange år, og hvert år observeret hvordan tomatplanter tilpasser sig omgivelserne. Er der varmt og underskud af lys, bliver tomaterne lange og ranglede. Er der køligt og lyst, så har de større tendens til at blive tæt på jordoverfladen, hvor der er varmest,og vil have en kort og mere kraftig vækstform. Rikke, min søde planteven skrev den anden dag, at hun simpelthen kunne se hvilken forskel temperatur og lys havde på planternes udvikling. De planter som stod køligt, med lys, beskrev hun som langt mere robuste.

Planternes reaktioner på ydre forhold, hvad enten det er kortvarigt eller varige ændringer, har forskellige betegnelser – er såkaldte  ‘ismer, hhv. tropisme, fototropisme og geotropisme, og er et utroligt spændende, men også meget omfattende område. Meget kort og forenklet har vi lært:

Plantebevægelse: Tropisme og fototropisme

Mange af vores tomatplanter har stået køligt og med vækstlys, og de er forholdsvis små og kompakte. Samme oplevelse har Rikke, som har skrevet til os og fortalt, at hun ser tydelig forskel på de planter hun dyrkede sidste år, uden vækstlys og som stod i stuen, og dem hun har i år, som står under vækstlys og mere køligt, og Rikke beskriver planterne som mere robuste og kraftige.

For at kunne vise, hvordan planter reagerer på lys, har vi stillet nogle af vores planter i vores stue, hvor der er god varme og hvor de står i vindueskarmen og får den mængde lys, som årstiden byder på.

Som du kan se her, så reagerer planterne på deres vækstbetingelser ved at være lange og ranglede. Varmen får dem til at vokse, men da sollyset slet ikke kan tilgodese planternes behov, vil de strække sig efter lyset og bliver lange og ranglede. Bemærk at planterne bøjer sig mod lyset. Når en tomatplante ændrer “bevægelse” – dvs. bøjer sig lyset – så betegnes det som en ydre påvirkning og kaldes tropisme. Vendes tomatplanten, vil tomatplanten reagere, og bevæge sig modsat – mod lyset igen. Får planterne lys fra en stærk lyskilde som kommer oppefra, så kan vi se, at de har en mere kompakt og lige vækst.

Hvis planten derimod ændrer sin “vækst” grundet ydre mere varige påvirkninger, f.eks. lys der alene kommer fra én retning, som vi kender det, når tomaterne begynder at vokse skråt mod lyset – så betegnes det fototropisme, og forekommer da der sker en ændring i planternes væksthormoner, ved at der på spirens skyggeside kommer en øget koncentration af plantehormonet auxin.

Plantehormonerne, de såkaldte phytohormoner, er naturligt forekommende i planterne, produceres i forskellige dele af planten, og transporteres rundt, hvor de dels fungerer som budbringere og dels indvirker på forskellig vis og kan igangsætte en kædereaktion. Cytokininerne, f.eks. har betydning for udviklingen af ​​rodorganismen, Auxinerne regulerer ​​​​plantens længdevækst og hæmmer andre områder f.eks. bladtab. Ligesom hos os mennesker, så er det tale om et kompliceret system og indbyrdes påvirkning, der helst skal være i balance.

Geotropisme

Geotropisme, til gengæld, handler om plantens reaktion på tyngdekraften. Hvis du har dyrket tomat omvendt i en potte, har du sikkert oplevet hvordan tomatplanten trodser tyngdekraften og selvom den hænger med hovedet nedad, ja så insisterer tomatplantens stængler på at vokse opad. Det er også tyngdekraften, og dens indvirkning på tomatplanterne vi udnytter, når vi i løbet af sommeren, nedsænker de indeterminante sorter, og enten lægger eller begraver stænglen vandret, da stænglerne vil vende sig og vokse opad.

Det er altså tomatplanternes registrering og reaktion på ændring af ydre påvirkninger i kortere eller længere tid, som resulterer i at planterne bevæger sig midlertidigt eller forsøger at tilpasse sin vækst efter forholdene, f.eks. ved at strække sig efter lys.