Udvælgelse af tomatsorter

Sådan udvælger vi tomatersorter til tomatsæson 2019

Vi har netop taget afsked med januar, og tager idag hul på den sidste vintermåned. I haven ligger stadig et fint lag sne og selvom der endnu er et par uger til foråret,  er vi så småt gået igang med at udvælge de tomatsorter vi vil dyrke i år.
Man siger man skal prøve noget 10.000 gange før man bliver rigtig god til det. Måske det er forklaringen på, at vi stadig synes det er rigtig svært at vælge tomatsorter – og især at skulle begrænse sig.

Jeg indrømmer det blankt – jeg er vild med tomater,og jeg er frygtelig nem at friste og jeg har så utrolig svært ved at skulle begrænse mig! Jeg bliver så inspireret af at se andres foto og læse beskrivelser, og ikke mindst læse om andres erfaringer både på Instagram og Tomatdatabasen.
Hver gang jeg støder på en sort som jeg synes er spændende, så ryger den på vores ønskeliste på Tomatdatabasen. Det er nemt at samle dem her, og så risikerer vi ikke at miste oversigten, hvis vi havde skrevet det på papir. Ønskesedlen bliver hele tiden udvidet lige indtil februar, hvor vi begynder at gøre klar og udvælger sorter.

Sorter til tomatsæson 2019

Vores ønskeseddel over tomatsorter til Tomatsæson 2019

Sidste år havde vi flere end 140 tomat planter,  i år har vi besluttet at skære drastisk ned. Det skyldes nu ikke svigtende tomat interesse, men derimod vores beslutning om at realisere et ønske vi har haft længe, nemlig at gå Caminoen i sensommeren. Det betyder at vi vil bruge en del af vores fritid i 2019 på at vandre, og får mindre tid til at passe tomaterne. Så i år har vi valgt at dyrke lidt færre tomatsorter. Vi glæder os rigtig meget – både til Caminoen men også til den kommende tomatsæson.

Forberedelserne til tomatsæson 2019 begyndte faktisk da tomatsæson 2018 stadig var i fuld gang. Mens det var højsommer begyndte ønskelisten til den kommende tomatsæson så småt at tage form. De første sorter på listen er enten sorter som andre har fortalt om, eller sorter der ikke var plads til at dyrke forgående sæson. Det er så skønt med den liste, for det er ligesom med ønskelisten til jul, man må ønske hvad som helst, der er ingen som helst begræsninger. Løbende kommer flere sorter til, og det kulminerer i efterås- og vintermånederne i forbindelse med frøbytte. Mere om det senere. Da vi kun har en lille have, og et enkelt drivhus, kan vi ikke dyrke alle de skønne sorter som vi har lyst til.  Januar måned er den tid på året, som jeg på mange måder synes er én af de hårdeste at komme igennem. En af årsagerne er, at det er den tid på året, hvor vores brutto ønskeliste skal gennemgåes og vi skal igennem den hårde proces at vælge tomatsorter til – og fra! Det sidste er det sværeste, og jeg vil prøve at forklare hvordan vi gør og hvilke kriterier vi vælger ud fra. Senere følger en opdatering med oversigt over, hvilke tomater vi har valgt til – og hvilke vi har valgt fra og hvorfor.

VALG AF TOMATSORTER

Det er slet ikke en nem opgave at vælge tomatsorter til den kommende sæson, når der er flere tusinde forskellige sorter. Vi er efterhånden blevet meget selektive når årets sorter skal udvælges, for skal en sort gøre sig forhåbning om at få en af de eftertragede og få pladser enten i drivhuset eller på friland, så skal den kunne noget særligt. Vi dyrker på friland – både direkte i jorden, i krukker og ampel og derudover har vi et mindre uopvarmet drivhus, hvor vi udplanter vores tomater, når jordtemperaturen er høj nok, og faren for nattefrost er ovre.  Men tilbage til valg af tomatsorterne. Det er nemt at lade sig forføre og forblænde af alle de smukke tomatsorter, mange som byder på helt fantastiske farvekombinationer & former. Når vi vælger tomatsorter er det ud fra flere forskellige kriterier hhv. smag, udseende, anvendelsesmuligheder og sortens egenskaber blandt andet sygdomsresistens. Herhjemme har vi vidt forskellig smag hvad angår tomater. Jeg er rigtig glad for syrlige, krydrede og kompleks smagende tomater, og bryder mig ikke om tomater der er for søde. Min mand og datter har det lige omvendt! De sorter som kunne være interessante alene grundet deres smag, giver vi farvekoden rød (for de søde) eller blå – for dem der har en krydret, syrlig eller kompleks smag.

De søde tomater:

Amys Sugar GemBelle ArlesienneRosy FallsSugar BabySungold Select IIAngora Super SweetChalck´s Early Jewel, Velvet Red og Grapplers Quest

– og de syrlige, krydrede eller kompleks smagende: Indigo Apple og Ananas Blau

Udover at dyrke tomater til salat og til at gå og snacke af, forsøger vi at blive så selvforsynende som overhovedet – primært med tomater.

Dertil kommer, at den ældste og yngste søn ikke er begejstret for friske tomater, men foretrækker det i madlavningen. Ikke alle tomater er velegnet til madlavning, henkogning, eller til at gemme, men dem som er, bliver markert med sort farve.

Tomater der er velegnet til madlavning, henkogning, suppe og gemme

Anna´s Multiflora, Heinz 1370, Belive It or NotFiaschetto di ManduriaGoldmans Italian-AmericanCharlie ChaplinOslinye UshiYellow Fire og Yubileinyi Tarasenko

Sorter udviklet af blandt andet Blane Horton, Brad Gates, Reinhard Kraft, m.fl.

Vi har efterhånden dyrket en del sorter, deriblandt mange gode tomater, der er udviklet af blandt andet Brad Gates, Tom Wagner, Dean Slater, Artisan Seed, m.fl. Gennem frøbytte er vi så heldige at få nye spændende sorter de har udviklet, og kandidaterne til den kommende sæson får farven lilla.

Sorter udviklet af blandt andet Brad Gates, Blane Horton, Tom Wagner, Dean Slater, Ruslan Dukhov, Artisan Seed, Bill Jeffers

Ruslan Dukhov
Blue Pear og Vernisazh Rozovyi

Dean Slater
Deans Black Dwarf, Deans Green Dwarf, Pulsar og Siberian Tiger

Blane Horton
Long Tall Sally

Tom Wagner
Flanderns ContrastSky Reacher og Orange Ghabbana

Brad Gates
Kaleidoscopic JewelPineapple PigPink Berkeley Tie-Dye og Sweet Cream

Artisan Seeds/Mark McCaslin
TasteYellow Dragon og Maglia Rosa

Bill Jeffers
Wild Thyme Purple

Anna Jankowski – som er kendt for sine Kozula varianter
Kozula #132 – Zielone  & Kozula #137

Jeg har længe ønsket mig nogen af de fantastisk smukke og spændende sorter der er udviklet af Reinhard Kraft – blandt andet Great WhitexP20. I år blev det en mulighed. Reinhard Kraft, som kommer fra Tyskland, er den første som har udviklet hjerteformet GWR (green when ripe), chokoladefarvet og lilla hjerteformede tomater! Reinhard har sendt mig frø af flere af de sorter han har udviklet – blandt andet de tre hjerteformede tomater: Reinhard Kraft Green Heart Reinhards Chocolate Heart og Reinhards Purple Heart

GWR samt orange og gule tomatsorter

Vi er i løbet af de sidste par år blevet særlig glad for de gule/orange samt GWR tomater , som vi generelt set synes har en god smag, og derfor har vi udvalgt flere sorter som netop giver orange/gule tomater. De er markeret med gul farve.

De gule/orange tomatsorter er: Altai OrangeArmenian, Bychye Serdtse Oranzhevoe  Fox NoseOrange Russian 117Trjufel ZholtyRainbow Jazz HeartUssirijskiy Tigr, Gold Dust, Plan 9 from Outer of Space Zlatava og Alladins Lamp

GWR (Green When Ripe):  Musk Zebra Danish Selection, Green Gables  

Årets test tomatsorter

Vi er jo med i flere frøbreve og bytter frø med frøvenner både fra Danmark og fra mange forskellige lande. Det gør at vi får en masse spændende nye sorter, som der ikke altid er så meget information om, eller som bare er så anderledes,  smukke, har en særlig historie, eller beskrivelse, at de må prøves. Det kan også være sorter som vi hjælper andre med at dyrke og give feedback på. De nye spændende ukendte sorter er markeret med gråt.

Årets test tomater: Blood GulchChinese Black PearlDice´s Mysery BlackJoseph Lofthouse Landrace, Monkey Ass , Moonlight Mile F6, Pink Siberian Tiger, Königin der Nacht og Little Lucky Heart Garnet Kålbladet Spectrums Surpriz F6, samt Xanadu Surpriz Picasso

Ampel / Krukke tomater

Vores drivhus har begrænset plads, og derfor dyrker vi også tomater i ampel og højbede. Det er typisk sorter som har en determinant vækst og/eller er fra Tomato Dwarf Project. De sorter får faven brun.

Sorter der er velegnet til ampel/krukke: Anmore Dewdrops Anmore TresuresBlack DragonDitmarsherElfin  Freds Tie Dye, Sirjas LoveMountain PrincessOrange Pixie DWF, Rose Quartz Multiflora, Spanish Dancer og Scoresby Dwarf

Når vi har givet alle sorterne en farve, gør det udvælgelsen lettere. For faktum er at vi desværre maks. har plads til 40 sorter i vores drivhuse. Vi forventer at kunne have 3-6 sorter på friland i højbed og 3-4 sorter  i ampel. Det er sådan rundt regnet 50 sorter max! I skrivende stund har vi udvalgt 78 sorter  (opdateret: 27.2 – ca. 100 sorter)- der er altså en del der skal vælges fra. Det er altid en hård hård proces, da vi jo rigtig gerne vil dyrke dem alle!

Når vi skal vælge sorter fra, starter vi med at kigge på de sorter vi har dyrket før, og som er med på vores keeper liste – det var dem som vi havde markeret med orange. Dernæst kigger vi i hver gruppe – dvs. tomater med samme farvekode, og beslutter os hvor mange sorter, vi synes er passende inden for hver. Langsomt – men sikkert nærmer vi os den liste, der ender med at blive vores dyrkningsliste for sæson 2019. Det er en tidskrævende og langsommelig proces – men den virker for os.

Hvordan udvælger du de sorter du vil dyrke? Vi vil rigtig gerne høre hvilke overvejelser du gør – og skriv rigtig gerne om dine erfaringer i kommentarfeltet

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv gerne en kommentar
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar