Du har formentlig hørt, at det er en rigtig god ide at øge luftgennemstrømningen i drivhuset, og lade døre og vinduer være åbne, døgnet rundt fra ca. Sankt Hans.
Hensigten er, at sænke mængden af fugt i drivhuset, ved at sørge for at fugten kan komme ud og ikke bliver i drivhuset, kondenserer og bidrager til fugtige overflader på på ting, bygning og planter, – som igen kan føre til sygdomsudvikling i drivhuset. Om aftenen når temperaturen falder og der er varmere indeni drivhuset, end udenfor, kan man se at der dannes kondens på glasset. Kondens dannes når den varme luft fra drivhuset møder den kolde overflade på glasset, og meget hurtigt bliver afkølet. Hvis luften ikke kan rumme mere fugt, hvis der i forvejen er en høj luftfugtighed, vil det betyde at overfladen bliver våd og at der måske drypper eller driver vand ned fra overfladerne. Udover sygdomsforebyggelse, er der flere og andre gode årsager til at sørge for god luftcirkulation og en hensigtsmæssig luftfugtighed, som har at gøre med plantes trivsel og og udvikling og med tomatplantens vandoptag.

Tomatplantens vandoptag afhænger af en række forhold og i litteraturen benyttes begreberne; evapotranspiration (der er et udtryk for den samlede fordampning fra jord og planter), evaporation (fordampning fra vandoverflader) og transpiration (fordampning fra planten – blade stængler og evt. rødder).  Her spiller temperaturen omkring bladene (som iflg. litteraturen ideelt set, helst skal ligge mellem 20-22grader), en afgørende rolle, da det har en direkte indflydelse på plantens vandoptag og tilførelse af næringsstoffer. Det er kombinationen af relativ luftfugtighed og plantens transpirationhastighed, der er afgørende for bladtemperaturen.

Hvordan hænger det nu sammen? – Det er måske lettest af forklare, hvis vi starter et helt andet sted – nemlig hos plantens rødder.

Vandets vej gennem planten starter ved rødderne, der “suger” vand fra jorden ved brug af osmose. Osmose er det samme princip som vi benytter os af, når f.eks. vi skal trække vandet ud af agurkerne, når vi laver tzatziki. Det gør vi jo ved at drysse salt på, som vil trække vandet ud. Sukker har samme effekt, f.eks. på jordbær. I plantens tilfælde er det blot rødderne som indeholder mere gødningssalte og sukker end vandet i jorden, og derved trækkes vandet ind i rødderne. Hvis man kommer til at overgøde planten, så vandet i jorden indeholder mere gødningssalt og sukker end rødderne, vil vandet i stedet trækkes ud af rødderne. Det kan være fatalt for planten.

Fra rødderne transporteres vandet gennem planten ved hjælp af forskellige mekanikker, og fordamper til sidst ud i luften – primært gennem bladene. Fordampning er en energikrævende proces, der forbruger varme. Derved vil plantens blade nedkøles – præcis som når vi mennesker sveder – og temperaturregulere sig selv. En anden vigtig funktion vandet har, er at trække næringsstoffer gennem planten. Jo højere fordampning planten har, jo mere vand – og dermed næringsstoffer – vil der passere op i planten. Her er lufttemperatur, og relativ luftfugtighed vigtige, da det har betydning for hvor meget vand og næringsstoffer planten optager, og varierer med temperatur, vindhastighed og relativ luftfugtighed.

Vandbehovet er størst når lufttemperaturen og luftbevægelse er høj, og den relative luftfugtighed er lav.
Til gengæld, når lufttemperaturen er lav, luftbevægelsen er lav og den relative luftfugtighed er høj, har tomatplanten et mindre vandbehov, dvs. planten trækker mindre vand op fra rødderne.
Transpirationshastigheden, – altså bevægelsen af vand gennem planten, falder, når den relative luftfugtighed er høj og stigende. Det vil sige at fordampningen er mindre, når luftfugtigheden er høj.
Planten har brug for kontinuerligt at få tilført både tilstrækkeligt med væske som næringsstoffer, og derfor er det vigtigt at der hele tiden er fordampning fra bladene.

Fordampningen henover døgnet ændrer sig blandt andet grundet ændringer i temperaturen.

Dvs. når det er køligt f.eks. om natten, fordamper der mindre fugt fra bladene, men planten trækker stadig væske op. Når der er fugt i bladene, som ikke fordamper, og der samtidig kommer mere væske til, så presses fugten – der allerede er i bladene, ud. Det er det som kan ses på dråber som af og til kan ses på bladkanterne – det er også det som betegnes “guttation”.

Læs de andre indlæg om emnet på bloggen her 

Kilde:

Snyder; Greenhouse Tomato Handbook
B. Aglave; Handbook of Plant Disease, Identification and Management
Ep Heuvelink (ed); Tomatoes
B. Jones; Plant Nutrition and Soil Fertility Manual
Jones; Agronomic Handbook; Management of Crops, Soils and Their Fertility
Jones; Tomato Plant Culture, In the Field, Greenhouse, and Home Garden
Blancard; Tomato Diseases, Identification, Biology and Control
Lynne Boddy; The Fungi
Williamson et al,  , Botrytis cinerea : the cause of grey mould disease, Molecular Plant PathologyVolume 8, Issue 5 p. 561-580
Michelle Marks, UV-Madisom Plant Pathology, Bacterial Spot of Tomato
B. Hudelson, Powdery Mildew (Vegetables),UW-Madison Plant Pathology
Botrytis spp, Svampe; Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Landbrugsstyrelsen
Gevens et al.Late Blight, UW-Madison Plant Pathology