Placering af drivhus – vores erfaringer
I vores tidligere blogindlæg, kunne du læse om valg af drivhus, om størrelse og valg af materialer.
I dette blogindlæg vil vi dele vores erfaringer om placering af drivhus, og hvilke faktorer der er vigtige at tage højde for og hvorfor.
Hvert år, er der mange der oplever at deres drivhuse bliver ødelagt af blæst og storm. Det er synd og skam, og til stor ærgelse og irritation, der giver meget ekstra arbejde og unødige ugifter, hvis drivhuset skal genetableres.
Når vejrfænomener rammer Danmark, krydser vi fingre for, at vores drivhuse går fri. Når det går særlig slemt for sig, kan ingen vide sig sikker. Men det behøver ikke at gå så galt.
Det er vores erfaring, at når man ved at være opmærksom, være omhyggelig og nøje udvælge det sted hvor drivhuset placeres, så kan risikoen for at drivhuset ryger i en storm, reduceres betragteligt, og at man måske slipper med at det kun er et par glas der ryger.
Før du sætter dit drivhus op, kan vi anbefale at du tester placeringen med et pop-up drivhus så du kan få erfaringer med hvordan solen bevæger sig i løbet af dagen, og hvor udsat pop-up drivhuset er når det blæser.
Det er noget vi selv har gjort, og har god erfaring med.
Du kan også bruge nogen af de gratis muligheder, som findes på nettet.
Solens bane
Du kan på boligsiden boliga få god hjælp, da du via deres kortfunktion og deres værktøj (markeret her på billedet til venstre) kan sætte en markør på det sted hvor du bor, og se hvordan solen bevæger sig dagen igennem.
De tidspunkter, vi vil anbefale dig at notere dig, er hvor solen står op, hvor den står ved middagstid, hvor den stå højest og ikke mindst – hvor solen går ned.
Det er vigtigt information, da du, når du kender solens bane, kan placere drivhuset, så solen rammer de lange sider, når solen står op og solen går ned – og står på den korteste side, når solen står højest.
Årsagen til det er, at temperaturen i drivhuset kan blive utrolig højt, specielt midt på sommeren og når det er hedebølge. Ved at placere de korte sider af drivhuset, mod solen, når den står højst, så kan det bidrage til at varmen ikke bliver ekstrem højt. Ved at placere de lange sider, når solen står op og går ned, så hjælper det dels til at varme drivhuset op, og få fugten til at fordampe, i de tidlige morgentimer, uden at planterne bliver unødigt overbelastet.
Når du har gjort dig erfaringer med hvordan solens bane er, og vurderet mulighederne for at give drivhuset læ, så er en anden vigtig faktor, at være opmærksom på nedbør, og risikoen for oversvømmelse ved voldsom regn.
På Boliga side, kan du se hvor der er risiko for oversvømmelse, ved ekstremt nedbør, og du kan vælge mellem forskellig nedbørsmængder. Det er værd at have med i betragtning, så du ikke får sat dit drivhus, et sted hvor der er risiko for at dit drivhus kommer til at stå under vand.
Vind – afbøjning/bremsning af vind
Hvert år kommer der flere gange i løbet af både forår, sommer og efterår, flere kraftige blæste og endda også storme.
En måde at beskytte drivhuset på, er ved at have øje for hvilke muligheder der er for at bøje/bremse vinden, inden den når drivhuset.
Læ kan skabes både af faste murer, men også af beplantning i form af hæk, træer og buske. Formålet er at vinden blive bøjet af, eller farten bliver reduceret.
I vores have, har vi placeret vores drivhuse i forhold til både solens bane og i forhold til hvor vi har mulighed for at beskytte drivhuset mod voldsomt vejr. Det ene drivhus står i et hjørne af haven, hvor der er hæk på to sider af drivhuset, og på den trejde side er der træer og buske
Vores andet drivhus, er placeret i den anden ende af haven, hvor den står i læ af vores skur bagtil, og hvor der på den ene langside står hæk og den anden langside siden står to meget store buske.
Skråt bagved er der også buske, som du kan se her. Placeringen her er ideel, da drivhuset dels står i læ, væk fra høje træer, står så det ikke bliver oversvømmet når vi får skybrud – og sidst med ikke mindst, bliver ramt at solens stråler, på de rette flader – på de mest hensigtsmæssige tidspunkter.
Vores nye drivhus, skal placeres her og ad væggen. Foran er en hæk- og på siden er der også hæk og en stor stedsegrøn. På den anden side, kommer der til at vokse clematis.
Placeringen har vi testet gennem to år – først med popup-drivhus, hvor vi dyrkede chilier og dernæst et år hvor vi dyrkede tomater i højbed.
Måske du allerede har bemærket, at der ikke er nogen høje træer i nærheden af drivhusene.
Tidligere havde vi meget store træer, hvilket gav udfordringer både med knækkede grene og ikke mindst en masse blade, samt insekter og bladlus der faldt ned. Istedet har vi valgt at sætte nogle æbletræer som ikke bliver så voldsomme i højden og et stykke væk fra drivhusene.
Vi har haft det store drivhus i ca. 15 år, og i den tid har vi mistet et par drivhusglas, og det var hverken til vind eller vejr, men til tomater, der sad i klemme og revende glasset.
I dette blogindlæg har vi delt nogen af vores erfaringer med placering af drivhus.
Del gerne dine erfaringer i kommentarfeltet.
Skriv en kommentar
Skriv gerne en kommentarDu er velkommen til at bidrage!