Velkommen til Tomat-bloggen.
Sammen med min mand har jeg gennem de seneste ca. ti års tid, hvor vi har haft drivhus, dyrket både tomater og chilier – og det er tomaterne det handler om på denne blog.
Vi har gennem tiden gjort os nogen erfaringer, lært af andre, læst bøger om tomatdyrkning mv. for at blive klogere på hvordan vi producerer lækre, sunde og velsmagnede tomater.
Ligesom andre der har dyrket tomater, har vi også prøvet at få ranglede tomater, været i tvivl om gødning, oplevet tomaterne tabe blomster, visnede i utide, haft bladlus – og gjort en masse begynderfejl.
Vi har lært en masse og lærer stadig og er optaget af hvordan vi sikre tomaternes trivsel bedst muligt og få et godt udbytte – og hvordan vi kan undgå mistrivsel, sygdomme, skadedyr og problemer.
Der er mange meninger om tomatdyrkning. Der er ingen facitliste og der er ofte ikke kun eet rigtsig svar.
De artikler du finder her på siden, er udtryk for vores erfaringer og viden som hele tiden udvikler sig.
Du er velkommen til at læse med – og skriv gerne en kommentar.
God læselyst.!