https://tomatdatabasen.dk/tomatdatabasen.dk/blog/wp-content/uploads/2021/05/microminidwarf_vaerdatvide.jpg10801080Tina LaugesenTina Laugesen2022-01-28 18:45:242022-01-28 19:11:30Micro & mini dværg tomater – værd at vide
https://tomatdatabasen.dk/tomatdatabasen.dk/blog/wp-content/uploads/2022/01/rengoringafminikap.jpg10801080Tina LaugesenTina Laugesen2022-01-26 10:28:172022-01-28 19:13:09Rengøring af minikap - vigtigt for at minimere skadedyr og uønskede mikroorgansimer
https://tomatdatabasen.dk/tomatdatabasen.dk/blog/wp-content/uploads/2022/01/chilier_vindueskarm.jpg10801080Tina LaugesenTina Laugesen2022-01-26 10:11:442023-01-06 10:59:38Forspiring af chilier - vores tip - del 1
Siden sidst – og lidt tanker om årets tomatsæson, og hvad du kan læse om i dette nyhedsbrev
Efteråret er godt igang, men selvom det regner og rusker udenfor, så er det ikke noget der bider på tomatplanterne i vores drivhuse. De fortsætter ufortrødent at give tomater, ganske vist ikke lige så mange som tidligere, men stadig nok til at vi kan henkoge, og lege i køkkenet og få lidt forråd til vinteren.
Indtil september måned, var det faktisk ikke noget vi troede vi kom til i år. Tomatmæssigt har det for os været et virkeligt udfordrende og ringe år, udbyttemæssigt. Vi har haft lækkert lækkert vejr, men i forhold til tomatdyrkning, så har det været et koldt forår. Så fik vi ganske meget varme og ingen regn, efterfulgt af en august som bare har været kold, solfattig og med rigtig meget regn/skybrud. Det har været den koldeste august i mange år. Iflg. DMI var middeltemperaturen for august 15,7 – og sidste år var den 18,2. De lavere temperaturer og fraværet af sol, har i den grad haft indflydelse på årets tomatsæson og resulteret i en meget sen og faktisk også sparsom høst. Måske du oplever det anderledes? Det kan meget vel være, for dykker man ned i DMI’s sammendrag for eksempelvis august 2021, så er det ganske tydeligt at vejret i den grad har været ganske forskelligt, afhængigt af hvor i landet man bor. Men ligesom vi tænkte at der nok ikke rigtig blev tomater hverken til at tage frø af eller til at kunne eksperimentere i køkkenet, lysnede det her i september. Ja, faktisk er vores høst først rigtig gået igang i september. Meget ulig andre år, har det betydet at vi har haft enormt travlt med at høste, tage foto, skrive beskrivelser, bedømme tomaterne, fermentere frø og testspire. Vi har nået langt de fleste sorter, nogen er glippet – og andre er faktisk ved først at modne her sidst i oktober. Vi venter faktisk rigtig lang tid med at rydde planter væk på friland, og tømme vores drivhus og gøre dem rent, for der er den del sorter der faktisk yder indtil den første frost, og så længe jeg kan hente egne tomater i haven, så foretrækker jeg det.
Selvom det er efterår, så er det slet ikke slut med at høste endnu. Vi henter både æbler i haven, chilier og tomater på friland, og tomater og agurker i drivhuset. For et par dage siden, hentede jeg adskillige kilo “Deep Space”. Jeg må sige at jeg er vildt imponeret over den! Den yder ekstremt godt, og længe, og der hænger stadigvæk en masse grønne tomater på planten. Hver dag modner der 3-4 stykker. Selvom det er oktober, så har de stadigvæk en helt fantastisk smag! Nogen blev nydt direkte fra planten, resten brugte vi til Hot Tomat Ketchup og til Chutney – opskrifterne finder du længere nede i nyhedsbrevet. Nogen af vores sorter sætter tomater, som slet ikke kan nå at modne – men det er heller ikke meningen. Så længe planterne producerer grønne tomater der er friske og fine, så får de lov – og giver os mulighed for at forlænge høsten – med grønne tomater. Grønne tomater kan ganske let forvandles til kulinariske lækkerier, der kan nydes i de kolde, mørke vintermåneder.
I weekenden blev en portion grønne tomater forvandlet til syltede grønne tomater, denne gang med frisk ingefær og kanelstænger, og 3-4 store tomater af sorten Aurea blev brugt til vores tomatæblemos med kanel. – også den opskrift kan du også finde længere nede i nyhedsbrevet.
Vi får løbende spændende spørgsmål i vores indbakke, og de spørgsmål vi har fået flest af de seneste uger, har handlet om om høst af tomatfrø, fermentering, opbevaring mv. Selvom vi har svaret på spørgsmålene i private mails, så tænker vi at der måske er flere der går og har de samme spørgsmål, og derfor har vi taget det med her i nyhedsbrevet.
Når efteråret melder sig, dukker der naturligvis spørgsmål omkring modning af tomater op, og ikke mindst høst af frø. Der er ingen tvivl om at tomater der modnet på planten, smager anderledes end tomater der er modnet på køkkenbordet. – Men kan man høste frø fra begge- og hvad med kvaliteten af frøene? – Kan man høste frø fra grønne tomater?
Hvilke faktorer har betydning for om frøet inde i tomaten er egnet til at gemme? Hvad stiller man op med frø der er begyndt at spire inde i tomaten eller frø der er begyndt at spire under fermentering? Hvordan opbevares frøene, når de er tørret? Vi har dykket ned i litteraturen og spurgt eksperter til råds – og svarene får du også i dette nyhedsbrev.
I løbet af sæsonen har som vanligt dyrket en hel del tomatsorter – lige i nærheden af 200 sorter og ganske mange af dem, er røget lige ind på vores keeper liste.
Som lovet deler vi vores bedømmelser af nogle af årets sorter. I vores Brochure_2021_Tomatdatabasen får du en oversigt over lige knap 100 af vores sorter, krydret med lidt info om vækst, om de skal knibes eller ej og vores bedømmelse. Vi håber den kan inspirere når næste års tomatsorter skal udvælges. Mange flere kommer løbende i november og december på vores webshop.
Hvis du har nogen kommentarer eller spørgsmål, så skriv endelig til os på tina@tomatdatabasen.dk.
Vi gør os umage for at nyhedsbrevet skal bringe dig værdi, så derfor vil vi rigtig gerne høre fra dig, hvad du synes kunne være spændende at høre om de næste måneder.
Alle emner og forslag bliver læst nøje, og modtages med glæde. Skriv meget gerne til os på tina@tomatdatabasen.dk.
Tak fordi du læser med!
Tina & Lars
Tomatdatabasen.dk
=======================
EFTERÅRS NYHEDSBREV
Dette kan du læse om i dette nyhedsbrev:
Skriv dine erfaringer og noter ned – og del din bedømmelse
Bortskaffelse af tomatplanter – genbrug eller egen have
Rengøring af drivhus og tomatclips etc.
Høst af frø fra supermarkedet, tomater fra umodne tomater og tomater der er modnet på køkkenbordet
Opbevaring af høstede frø
Opskrifter på lækkerier – udviklet og afprøvet af Tomatdatabasen.dk
Skriv dine erfaringer og noter ned – og del din bedømmelse
Hvis ikke du allerede har nedfældet dine erfaringer, bedømmelse af sorten og vurdering af smag, er det en god ide at få det gjort nu, mens det stadig er frisk i erindring. Gem dine noter et sted, hvor du altid har adgang til dem og de er lette at finde f.eks. på Tomatdatabasen.dk, hvor du kan skrive dine egne personlige noter til hver sort ligesom du kan skrive din bedømmelse af sorten, som dels kan være en hjælp til dig selv og hjælp til andre, når der skal vælges nye tomatsorter.
Vi har selv flere hundrede planter hvert år, og løbende gennem sæsonen skriver vi noter såsom hvor sorten er dyrket, hvor den blev dyrket, hvordan vejret var, evt. udfordringer. Når man har dyrket tomater gennem nogle år, kan det være svært at huske hvorfor det var at man synes nogen sorter var særlig gode, eller ikke fungerede. Lige om lidt, når vi skal igang med at planlægge den næste tomatsæson og udvælge tomatsorter, synes vi personligt at det er en god hjælp at kunne læse om andres erfaringer, bedømmelse af smag osv. Ved at dele din bedømmelse på Tomatdatabasen.dk, hjælper du ikke blot dig selv, men også andre tomatdyrkere.
Du kan oprette kommentarer på dine egne lister (de kan kun ses af dig) – og de noter du skriver løbende (logbogsnoter) gemmes på den liste, hvor du har oprettet dem.
På Tomatdatabasen.dk giver vi dig mulighed for at samle alle dine noter et sted- online!
Når du er oprettet som bruger på Tomatdatabasen.dk (det er gratis) har du mulighed for at oprette dine helt egne lister/oversigter over tomater, f.eks. en liste over de tomatsorter, du har dyrket i år, eller dem du synes er super gode, eller lave en liste med de spændende sorter du har set andre har, og som du vil være sikker på at du ikke glemmer navnet på. Med Tomatdatabasen kan du hurtigt få overblik og styr på alle dine tomatsorter eller tomatplanter.
Ved at bruge Tomatdatabasen slipper du for selv at finde informationer og foto om sorten, og taste det ind i excel. eller word. Her har vi gjort arbejdet for dig. Med ganske få skridt, kan du oprette dine egne lister, som du let vedligeholder og dermed får mere tid til andre ting.
Bortskaffelse af tomatplanter og dårlige tomater
I denne tid er der mange der er begyndt at rydde drivhuset for tomatplanter, og flere har spurgt om det er en god ide at kompostere tomatplanterne og nedfalds/dårlige/syge tomater i egen have, eller om det skal sendes på genbrugspladsen – og i såfald om det skal i restaffald eller haveaffald.
Generelt er vi tilhænger af, at beholde haveaffald i haven og genbruge den. Før man komposterer tomatplanter og tomater, er det værd at overveje hvilke risici der kan være ved det.
Vores erfaring er, at tomatplanter og tomater, meget nemt – især i efteråret, rammes af skimmel, vira, bakterier og forskellige skadedyr.
Vi er overbeviste om, at svampesporer mv. fra syge planter ikke bliver nedbrudt fuldstændigt i komposten, da temperaturen i komposten slet ikke bliver høj nok til at slå det ihjel. Resultatet er at svampesporer og skadedyr istedet kan opformeres og viderføres i den færdige kompost. Med andre ord, er det vores frygt, at “dyrke” og sprede sygdom og skadedyr i haven, hvis vi komposterer vores tomatplanter og skimmelramte tomater og efterfølgende bruger komposten i haven og drivhuset. Nogle skadedyr kan overvintre i planterester, i stænglerne og visne blade og kan gå i dvale, og overleve selv en vinter med hård frost. Men har vi en mild vinter, kan det måske bidrage til give problemer tidligt, næste år.
Men hvorfor ikke smide de raske planter i komposten….. eller dem som bare er visne. Her må vil tilstå, at vi faktisk ikke med det blotte øje, kan se om en plante er vissen eller den er fyldt med skadedyr. Nogle skadedyr er så mikroskopiske små, at de er usynlige for det blotte øje.
Personligt komposterer vi hverken tomat/chili planter eller skadet/dårlige tomater men vælger at kører dem på genbrugspladsen, hvor de bliver omdannet til kompost.
Men er det nu også en god ide? Kan man ikke risikere at der er skimmelsporer, bakterier eller skadedyr der ikke er blevet nedbrudt under komposteringen, som man så henter hjem til sin egen have om foråret?
Vi har kontaktet Vestforbrændingen, som står for den genbrugsplads som vi er tilknyttet, og spurgt indtil komposteringsprocessen og hvad vi som haveejere skal gøre med vores tomatplanter som kan være sygdomsramte.
Koordinator Line Skovrider-Ruminski hos Vestforbrædningen, svarer i en mail følgende:
“Nedbrydningsprocessen, når haveaffald omdannes til kompost på store anlæg, er grundigt overvåget, og der bliver målt på en lang række parametre undervejs i processerne. Temperaturen kan nå op over 70 grader, og derfor vil fx snegleæg, svampesporer etc. blive nedbrudt undervejs. Planter og planterester med plantesygdomme skal derfor afleveres sammen med øvrigt haveaffald.”
Hvad gør du med dine tomatplanter fra haven og drivhuset, og hvad er dine erfaringer?
Rengøring af drivhus – og tomatclips mv.
Når drivhuset er ryddet for planter, er det et godt tidspunkt at foretage en grundig rengøring af drivhus, potter og krukker. Planterester, mos og ukrudt kan give f.eks. skadedyr gode overvintringsmuligheder og øge chancen for et tidligt og heftigt udbrud, næste sæson hvor der måske ikke er tilstrækkeligt med nyttedyr til at holde dem nede. En grundig rengøring af drivhuset, er for os et af efterårets/vinterens vigtigste opgaver.
Her kan du læse vores tanker og hvad vi gør omkring rengøring af drivhus her i efteråret/vinteren – og her kan du læse om vores erfaringer – og vores test af brun sæbe, algefri N og højtryksrenser.
Når drivhuset rengøres, er det en god ide samtidig at indsamle tomatclips, tomatstammestøtter, eller klasestøtter, og gøre dem grundigt rent. Personligt vasker vi dem først grundigt af med lidt sæbe. Derefter skylles de i rent vand, før de til sidst skylles i lidt rodalon, før de bliver lagt til tørre. Derefter tørres clipsene og gemmes væk til næste år. Efterlades de udenfor, kan de over tid blive sprøde, og knække – ligesom du kender det fra tøjklemmer af plastik.
Høst af frø fra supermarkedet, tomater fra umodne tomater og tomater der er modnet på køkkenbordet
Har du fundet en tomat, som du synes særlig godt om og gerne vil dyrke eller dyrke igen, så kan det være en god ide at gemme frø af den.
Det er kun frø fra tomatsorter der er frøkonstante, du kan være sikker på giver de samme tomater, som den du har spist. Frø af hybrider, som ofte bærer betegnelsen “F1, F2” – giver sædvanligvis ikke de samme tomater – det samme gælder tomater købt i et supermarked.
De frø du tager fra tomaterne, skal være modne. Med andre ord, tomatfrø er ikke modne og levedygtige, før tomaten er moden – så du kan ikke bruge frø fra grønne umodne tomater. Iflg. litteraturen (Benton Jones) skal de tomater man vælger at tage frø af være godt modne, gerne overmodne. Ofte vil spisekvaliteten på disse tomater kunne opleves som nedsat, men frøene derimod vil være helt perfekte til at gemme.
Her i efteråret er der god grund til at være ekstra opmærksom hvis du høster frø og sikre dig at du kun tager frø fra tomater som er raske. Har du ikke nået at høste frø, eller er din fermentering gået galt, og har du kun grønne umodne tomater tilbage på planten, så kan du sagtens lægge tomaten til modning indendørs når den har fået lidt farve, og høste frø fra den, når den er fuldt moden. Iflg. Reinhard Kraft, har det ingen betydning for kvaliteten af de høstede frø om de kommer fra en tomatplante eller en tomat som har modnet færdigt indendørs.
Tag kun frø af tomater, som er raske og se efter om der er nogen er frøene der er begyndt at spire inden i tomaten. Frø som allerede er spiret – enten inden i tomaten eller ved fermentering kan du sagtens dyrke – men ikke tørre og gemme.
Opbevaring af tomatfrø
Gennem årene har jeg prøvet forskellige måder at gemme frø på, både på servietter, kuverter, små pilleæsker, glas og zip-poser.
Før vi sådan gik rigtigt all-in på tomatdyrkning, blev tomatfrøene gemt i hvad jeg lige havde af tom emballage og i frimærke- og møntposer.
Til vores eget brug, har vi tidligere opbevaret vores frø i kælderen eller et andet tørt sted. Nogen gange har vi dyrket frø der var meget gamle, i år har vi dyrket frø fra en frøpose der stod 2007 på, og frøene spirede ganske fint.
I vores have, står der flere selvplantede tomatplanter. Det er fra frø, som har været udsat for varme, og hård frost – og er alligevel spiret.
Med andre ord, frø kan overleve ganske meget, blive opbevaret på mange forskellige måder og være på alder med en rigtig god årgangsvin – og alligevel have en god spireevne.
Men hvordan og hvor er det bedst at opbevare sine tomatfrø? Kan du opbevare dem i bunden af garderobeskabet, i kælderen eller fryseren?
Hvilke faktorer skal du være opmærksom på, og hvorfor? Hvad siger litteraturen?
Alt sammen får du svar på herunder:
Når frøet er tørret, det kan tage en lille uges tid optil 3-4 uger, afhængigt af forholdene – ligger det i dvale og venter på at de rette omstændigheder skal indfinde sig, så det kan spire. Frøet kræver fugt og varme for at spire. Ved at opbevare frø i tørre og kølige omgivelser, kan frøet vedblive med at være i dvale tilstand. Udsættes frø for fugt, kan der ske flere ting – dels kan frøene begynde at spire, men de kan faktisk også begynde at rådne. Det er vores erfaring, at det især er i selve tørringsprocessen at der skal udvises særlig opmærksomhed. Hvis frø tørres i omgivelser der er varme og fugtige, kan frøene dels spire og de kan rådne, især hvis der ikke er tilstækkelig med luftventilation og frøene ligger klumpet sammen.
Når man gemmer frø som er blevet fermenteret, så er den gele-hinde som omslutter frøet, blevet fjernet. Dens funktion er blandt andet at hæmme frøets spiringsevne. Ved fermentering, fjernes netop denne hinde og dermed er frøets “beskyttelse” fjernet. Det betyder at frøet er meget mere følsomt for ydre påvirkning. Derfor er det ekstra vigtigt, at være opmærksom på selve tørringsprocessen.
Det ultimative vigtigeste ved at gemme frø, er at frøene får lov at tørre helt, før de pakkes væk- særligt hvis de bliver opbevaret i glas eller andre lufttætte beholdere, hvor fugten ikke kan komme væk. Det kan være en fordel at sørge for at frøene kan skilles helt fra hinanden, det gør både opbevaring lettere, og sikre også at der ikke sidder en rest fugt sammen med evt. papir. Er der en rest fugt, så kan det skabe mug og råd og ødelægge samtlige frø i beholderen.
Hvordan ved man, om frøene er tørre nok til at blive pakket væk?
Frø der er helt tørre er hårde og er lette at skille ad – jeg plejer at sige, at frøene skal helst føles lidt sesam frø og ikke som bløde solsikkekerner. Når man er kommet så langt, at frøene er lagt til tørre, så gælder det om at udvise tålmodighed lidt tid endnu, og ikke pakke dem ned for hurtigt.
Skal frø opbevares i køleskab eller fryser
I Norge ligger Nordens største genbank Nordgen. Her opbevares frø under kontrollerede forhold ved meget lave temperaturer.
Derved kan frøenes holdbarhed forlænges ganske betydelig. Ved korrekt håndtering, tørring og opbevaring kan de iflg. Tomato Dwarf Project – holde optil 8 år. (se video https://youtu.be/22jTcGaA0Jc)
I litteraturen nævnes det, at hvis du opbevarer dine frø i fryseren, så er det vigtigt at lade dem tø op ved stuetemperatur før du åbner posen, så fugten omkring posen, ikke finder vej ind til frøene.
Jeg har ikke stødt på noget sted i litteraturen, der nævner opbevaring af frø i køleskab.
Vi opbevarer vores frø i et tørt rum, med stabil kølig temperatur og hvor vi har klimaanlæg til at sørge for en tilpas luftfugtighed og temperatur. Vi opbevarer frøene i lufttætte poser, for at sikre at de indre forhold forbliver intakte. I litteraturen synes der at være stor enighed om at de tørre frø, skal opbevares et køligt, tørt sted og i en lufttæt beholder. Jeg har spurgt Reinhard Kraft til råds, og han skriver at han opbevarer frøene ved en temperatur der er mellem ca. 10-20 grader, og hans erfaring er, at de bevarer spireevnen op til 10 år, afhængigt af tomatsort.
Opskrifter
Deep Space tomat & dadel chutney med stjerneanis
Ingredienser: 4 løg, hakket i tern
4 fed hvidløg, hakket fint
1 spsk. Stjerneanis, stødt i en morter
2 hele øko kanelstænger
½ spsk. Koriander, stødt
En nip flagesalt – måske fra en dansk ø
200 g Rørssukker, økologisk
2 dl Æbleeddike, måske en eddike du har lavet selv, med en eddikemor
100 g Dadler, af den lækreste kvalitet, befriet fra sten og skåret i grove tern
1 kg af de skønneste hjemmedyrkede tomater – vi har brugt Deep Space, men du kan bruge en anden sort der er kødrig. Rengør tomaterne og skær dem i grove tern
Sådan gør du: Sautér løg og hvidløg i lidt god olie.
Tilsæt krydderierne – og nyd duften der breder sig.
Den økologiske rørsukker tilsættes, mens varmen skrues ned og du kan nyde duften og synet af løg der karmelliserer!
Eddiken tilsætter du – sammen med dine hjemmedyrkede tomater og dadler
Imens du lader chutneyen småsimre små 15-20 minutter, klargør du de glas der skal bruges
Når tiden er nået, smager du chutneyen til med f.eks. lidt ekstra eddike, måske lidt mere sukker og salt – som du synes den behøver.
Lad det koge lidt længere, efter du evt. har suppleret med ekstra smagsgivere.
Hæld chutneyen på rengjorte glas, sørg for at de bobler når du hælder på.
Velbekomme!
Deep Space tomat chutney med hjemmedyrkede lækre peberfrugter, og evt. chili
Ingredienser:
3 stk. Godt modne peberfrugter, f.eks. fra egen avl – skåret i tern
3 stk Danske løg, måske netop optaget fra egen muld. De skønne løg, skærer du i smalle både
2. Spsk Ingefær, økologisk – revet groft
Skallen fra 1-2 økologiske Lime – samt ditto citroner, revet fint
2. spsk Koriander, stødt – blandet med 1 spsk. Kanel – også stødt
600 g Lækre Deep Space tomater, skåret i tern (ps. her kan du gemme kernerne så du kan dyrke sorten igen næste år)
100 g Brun økologisk rørsukker
1 dl Æbleeddike
½ dl Hvidvinseddike
En smule chili – hvis du ønsker den HOT!
Sådan gør du: Kom eddike, sukker, koriander og kanel i en gryde og kog op. Tilsæt tomater og peberfrugt, sammen med de øvrige ingredienser: citron, lime, løg, ingefær.
Lad herlighederne passe sig selv en god halv time, ved god varme og med låg.
Klargør imens passende glas.
Nyd chutneyen, mens den endnu er varm, og hæld det som er i overskud, på glas du har rengjort.
Sørg for at chutneyen bobler, når du hælder på glas.
Nyd chutneyen til vinterens simreretter.
Velbekomme!
HOT Ketchup – med de bedste røde tomater og chilier fra haven! – og (egne) æbler
Ingredienser: 2 æbler fra æbletræet i haven, hvis du har – rengjorte og hakket i tern
9 modne tomater der er kødrige, f.eks. Deep Space eller Drapee (bemærk Drapee er gul!), hakket i tern. Her kan det være en fordel at gemme kernerne
2 store økologiske løg, gerne hjemmedyrket, – rengjorte og skåret i tern
4 spsk Olivenolie, af en god kvalitet
1-2 gode chilier, med den styrke du foretrækker – når de er hakket fint, skal der være ca. 2- 2½ tsk
1 dl god æbleeddike
4 spsk økologisk rørsukker
Sådan gør du:
Kom tomaterne i en gryde og lad dem koge lidt ind.
Æbler og løg steget klare i lidt olie, i en gryde
I gryden med æbler og løg, tilsættes tomaterne og chili lad det koge den tid, det tager at drikke en god kop kaffe /the (ca. 5-7 minutter)
Tilsæt sukker og eddike, og lad det småsimre nogle minutter, mens du klargøre passende glas
Efter endnu 5 minutter kan du med fordel bruge en stavblender i gryden og blende massen til den er ensartet.
Smag til med chili – og salt.
Når den har en passende smag, kommer du det på glas, mens det endnu bobler.
Velbekomme!
Syltede grønne tomater med ingefær og kanel
Her har vi genbrugt opskriften som vi har delt tidligere, og erstattet vanillastænger og kardemomme med hel kanelstang og et stykke frisk ingefær i skiver.
Du kan lege med andre ingredienser, og fremtrylle dine helt egne varianter.
Del gerne dine eksperimenter med os! Vi vil nyde at se hvad du finder på!
Tomatdatabasens tomatæblemos
Så kom den endelig! Den længe ventede opskrift på Tomatdatabasens tomatæblemos!
Beslutter du dig for at prøve den, så hører vi gerne dine kommentarer! God fornøjelse.
Ingredienser:
1 hel kanelstang
Hent alle de nedfaldsæbler i haven du kan, eller få fra en nabo. Alternativt kan du bruge en pose købe æbler, gerne madæbler.
Mængden af æbler er ikke vigtig, bare der er nok til en stor gryde, når æblerne er rengjorte og skåret i tern.
Pluk ca. 1 kg grønne umodne tomater, vask dem og prikle dem med en gaffel eller kødnål. Tilbered dem, som du ville, hvis du skulle lave vanillasyltede grønne tomater. Du finder opskriften her på Tomatdatabasen.dk. Når du har lavet en portion grønne syltede tomater, tager du dem op af lagen og stiller væk. Lagen skal du gemme og genbruge!
Sådan gør du: Tilbered først en omgang syltede grønne tomater – gerne med vanilla. Gem tomaterne for sig og væden for sig.
Kog æblerne ved svag varme i væden fra de syltede grønne tomater.
Når æblerne er begyndt at blive bløde, tilsættes de grønne tomater du startede med at lave.
Kog æbler og tomater sammen, indtil massen har den konsistens du bryder dig om. Vi kan godt lide at mosen har struktur og moser den med en gammeldags kartoffelmoser.
Smag mosen til, og tilsæt evt. lidt økologisk rørsukker, hvis du synes mosen er for syrlig.
Fjern kanelstangen, og kom tomatæblemosen på rengjorte og klargjorte glas – sørg for at mosen koger, når du hælder på glas.
Nu er mosen klar til brug – enten til varm æblekage eller andre skønne retter, hvor der kan anvendes æblemos.
Sædvanligvis anbefaler vi at nippe sideskud af, så hurtigt du ser dem, hvis du ikke har planer om at bruge sideskuddene til noget.
Vil du derimod skyde genvej til at få flere planter, som hurtigt blomstrer og giver tidlige tomater, så kan det være en ide at lade sideskuddene vokse til de er ca. 5-10 cm før du nipper dem af (er der en stilk, der er knækket af, kan du også bruge den, og lave en ny plante).
Når du har taget sideskuddet af, så skal det omgående i enten vand eller jord/stenuld. Derefter skal det have ro til at kunne danne gode fine og mange rødder.
Du kan vælge at sætte dem i vand, sætte dem i fugtig jord eller anvende stenuld.
Vi har i sommeren 2021, eksperimenteret med alle tre medier, det kan du læse mere om herunder.
Stiklingeformering i forskellige medier – vand, jord og stenuld
Vand
Når du bruger vand, er det vigtigt at bruge sideskud med en god længde, så der kan være et godt stykke under vand. Ved at lade dem stå og danne rødder i vand, kan du løbende følge med i, hvordan rodudviklingen går.
Vores erfaring er, at sideskud kan være for små eller let rådner, hvis man ikke er lidt opmærksom. Her er vores tip.
Sørg for at
det kun er stænglen og hverken blade eller hele planten der er dækket af vand
der er en tilpas mængde vand i – i forhold til sideskuddet størrelse
skyl stilken, og forny vandet – gerne dagligt
lad glasset og stilken stå i lyst vindue – men ikke for varmt
Jord
En anden metode er at sætte stiklingen direkte i fugtig jord. Igen er det vigtigt, at stiklingen er af en god længde, så ikke bladene rør jorden.
Vælger du at bruge den fremgangsmåde, så er det vigtigt at jorden hele tiden holdes fugtig – ikke våd. Sørg for at der er en passende mængde jord- og ikke for meget, så planten rådner.
Her har du ikke mulighed for at følge med i roddannelse, som med vand, men istedet må du holde øje med at sideskuddet vokser, får nye blade og blomster.
Stenuld
Vores fortrukne metode denne sommer er at lave nye planter med stenuld. Metoden giver mulighed for at følge med i roddannelsen, sideskuddet holdes hele tiden fugtigt og giver rødderne virkelig gode betingelser til roddannelse. Personligt synes vi roddannelsen sker hurtigere og er mere massiv med stenuld, end med fx. vand.
Når sideskuddet er klar til ompotning, sættes stiklingen med stenuld i den nye potte. Det er klart den metode, som vi synes er nemmest i en travl hverdag og som vi kun har gode erfaringer med, – og så lykkedes det for os hver gang, med stenuld.
Sådan gør vi – med stenuld
Tag sideskuddet og sæt i en “skive” stenuld og sørg for at det er gennemvandet. Vi laver hul hele vejen igennem stenulden, så et godt stykke af stammen er omgivet af materialet. Stenulden vil optaget vandet og sørge for at sideskuddet hele tiden holdes fugtigt – men uden at rådne. Denne metoder kræver ikke at sideskuddet skylles dagligt, og kan passe sig selv i flere dage.
Derudover giver materialet rødderne nogle rigtige gode vækstbetingelser.
Når du har sat sideskuddet i stenuldet, og vandet det godt (der må gerne være nogle cm. vand i overskud i beholderen, så sæt det køligt, lyst men uden direkte solskin, i den næste uges tid, indtil det har fået etableret fine rødder, og ompot planten.
Kig dagligt til den, især hvis det er meget varmt. Når du har ompottet planten, så sørg for at den også de næste 2 døgn, ikke bliver stresset af for høj varme og direkte sol. Herefter tilvænnes planten til direkte sollys. Vi starter med at sætte planten ud i morgen- og aftensol i et par dage, og derefter øges antallet af sol-timer. Det sikrer at planten ikke bliver solskoldet og får tid til at etablere sig uden at blive stresset.
Snart vil du kunne se at planten er i vækst, og der kommer hurtigt nye blomster.
August og september er sædvanligvis de store høst måneder i Danmark, når der dyrkes uden tilskudslys og på friland og drivhus. Og der er efter vores vurdering ingen supermarked tomater, der kan hamle op med den smag, som en friskplukket tomat fra egen have har. Det kræver stor styrke at modstå fristelsen til at skynde sig at plukke de første modne tomater. Om de modne tomater giver en formidabel smagsoplevelse – eller skuffer slemt med en dårlig smag, afhænger af flere faktorer. Det er nemlig ikke altid at de modne tomater er de tomater, som du synes smager bedst.
I denne artikel kan du finde svar på blandt andet
Hvilket tidspunkt er det mest optimal at høste tomaterne på?
Hvordan kan du genkende en tomat der er moden?
Hvilke faktorer har indflydelse på modning?
Kan tomater være modne selvom de er grønne omkring stilken/har grønne skuldre?
Hvordan ser du at Green-when-ripe (GWR-tomater er modne). ?
Kan man fremskynde modning?
Hvad stiller man op med tomater, der ikke når at modne?
Når tomater modner, gennemgår de en kompleks biokemisk proces der har betydning for en rækker stoffer i tomaten blandt andet ændring i klorofyl, stivelsesindhold, dannelse af ethylen, lycopenindhold, pH, ascorbinsyreindhold og sukkerstoffer samt dannelse af smag og aroma stoffer.
Det optimale tidspunkt at høste tomater på
Det optimale tidspunkt at høste tomater på, afhænger af flere faktorer. Tomaters modningsproces involverer en del forskellige ændringer som både er fysiske, kemiske, biokemiske og fysiologiske ændringer, som starter på planten og fortsætter efter den er plukket, og som i særlig grad påvirkes af ethylen. Der sker en langsom farveændring fra umoden grøn til grøn, og videre over i den eller de farver, som den modne tomat har. Under modning, sker der også en ændring af tomatens struktur og en række enzymer bidrager til at tomaten bliver mere blød. Endelig er der udvikling af smag, som vi ofte opfatter eller beskriver med begreber som sur, syrlig, sød samt aromastoffer, hvoraf der menes at være mere end 400.
Det optimale tidspunkt at høste tomater på, er påvirket af faktorer som; farve, struktur, smag og duft/aromastoffer, og det kan være meget subjektivt hvordan det opleves og vores personlige præferencer. Det er med andre ord hvordan du oplever og foretrækker konsistensen af tomaterne, smagen, duften og ikke mindst den mund-følelse du får, når du spiser den, der afgør hvornår det optimale tidspunkt er, for at høste tomater. Det kan være forskelligt fra sort til sort, og tidspunkt på sæsonen.
Sådan genkender du en moden tomat
De fleste vil nok mene, at når tomaterne er røde, så er de modne, men faktisk er de forhold der er nævnt ovenfor, værd
at være opmærksom på
a) Hvordan er tomatens farve. Har den den farve, der kan forventes som moden, eller er der uens farveudvikling.
Uens farveudvikling kan indikere at tomaten behøver et par dage mere for at blive helt moden.
Tomater gennemgår sædvanligvis et farveskifte fra grøn til moden. Det er netop det farveskifte der er interessant, da det kan give et fingerpeg om, hvornår tomaten er moden. Når tomaten er færdigudviklet, vil den have en grøn farve. Når den begynder at modne, kan du spotte de første farveændringer. Derefter vil farveændringere blive mere udbredt og måske kunne ses på 1/4 af tomaten. I de næste stadier, vil farveændringen blive mere og mere synlig over hele tomaten. Iflg. Benton Jones, går der ca. 10 dage fra frugten starter modning til den er fuldt moden, ved ca. 20 grader. Nogle tomater kan spises på næsten ethvert modningsstadie – eksempler på det er sorter fra Artisan – f.eks. deres Bumblebee-serie samt Blush.
b) Hvordan føles tomaten. Mærk på tomaten – føles den hård, fast eller blød. Et tomat der er fast og som giver let efter når du trykker på bunden, er som regel moden
c) Smag på dem – på forskellige modningsstadier. Det optimale høsttidspunkt er når du synes tomaterne har den smag, som du synes om. Personligt synes jeg bedst om tomater, der er lige akkurat modne, eller måske en smule undermodne. Andre foretrækker tomater der er fuldt modne. Det kan være en hårfin balance, da smagens udvikles i takt med udvikling. Får tomaterne lov til at sidde for længe og modne, kan det går ud over smagen, der kan opleves fad, decideret grim og også med en melet konsistens. Tomater der modne på planten kan opleves at have en anderledes og bedre smag, end tomater der modner på køkkenbordet.
Faktorer der har indflydelse på modning
Der er flere faktorer der har indflydelse på modning af tomaterne. Flere eksperter nævner blandt andet
a) Varme /temperatur (ikke sol)
Modning af tomater afhænger af varme – så selvom vi har nogle dage hvor det er overskyet, og regner – så vil tomaterne fortsætte med at modne, når der er varmt. Tomater er temperaturfølsomme og stopper med at modne når temperaturen er over 30 grader.
b) Energi
Ved at fjerne de nederste gamle sygdomsramte gule blade kan planten istedet bruge energi på at modne tomaterne. Hvis planten er tung af mange tomater, og det ikke ser ud til at den kan udvikle dem alle ordentligt, så overvej at skær de mindste fra.
c) Enzymer
Ved at udsætte de grønne umodne tomater for en bestemt mængde ethylen, ved en bestemt temperatur i kontrollerede omgivelser, kan modningsprocessen fremskyndes og ske inden for et par dage til lidt mere end en uge, iflg. Benton Jones.
Kan tomater være modne, selvom den øverste del er grøn
Hvis tomaterne har været udsat for direkte solskin, så kan det forårsage det som kaldes “grønne skuldre” – en tilstand som betyder, at planten ikke modner der.
Hvis tomater er grønne på den øverste del, så kan det også blot betyde at de ikke er helt modne og behøver et par dage ekstra.
Hvordan ser man om GWR tomater er modne?
GWR tomatsorter er sorter der vedbliver med at være grønne – også i moden tilstand. Dog er det værd at bemærke, at tomaterne ikke har den samme grønne farve, som vi kender fra umodne tomater. De er mere dybe, varme og har måske også en anelse gule nuancer, som du kan se her på fotoet af “Kiwi” – du kan læse mere om GWR sorter her.
Kan modning fremskyndes?
Iflg. Benton Jones, så kan modning af tomater fremskyndes blandt andet vha. af ethylen. Ethylen er en gasart der stimulerer frugtmodning, og som produceres af modne frugter. Vi har eksperimenteret med turbo-modning i vores drivhus, og fortsætter med at eksperimentere med det her i sæson 2021, i vores drivhus. Du kan se vores tidligere erfaringer her.
Hvad stiller man op med tomater, der ikke når at modne
Er der knækket grønne umodne tomater af din plante, eller står du med en masse umodne tomater når tomatsæsonen er ved at være forbi, så kan du med fordel gemme dem.
Umodne grønne tomater, kan gemmes over en meget lang periode, men både farve og smag vil være reduceret.
Tomaterne kan opbevares mørkt og køligt, i flere uger og langsomt modnes.
Grønne umodne tomater kan også anvendes til syltning og til mos til de skønneste desserter. Vi har brugt det både i fastelavnsboller, og til tomatæble-kage.
https://tomatdatabasen.dk/tomatdatabasen.dk/blog/wp-content/uploads/2021/07/modningaftomater.jpg10801080Tina LaugesenTina Laugesen2021-07-30 12:16:192021-08-03 18:10:34Det optimale tidspunkt at høste tomater
Vi er nået til august, den sidste sommermåned, og den første af forhåbentlig flere høstmåneder, afhængigt af hvornår du har sået, plantet ud og hvilke sorter du dyrker.
Nogen har høstet længe, andre er så småt begyndt at få modne tomater og flere venter tålmodigt på at høsten rigtig skal gå igang.
Hvornår modner tomaterne – og hvorfor er der så få tomater på planterne i år?
Flere har skrevet og fortalt, at de endnu kun har høstet få tomater, eller slet ikke og at der er betydeligt færre tomater end tidligere år, og spørger hvorfor.
Der kan der være flere gode grunde til, ofte kan årsagen skyldes at det kan være sorter som modner relativt sent, men det kan også skyldes vejret og sygdom.
Vejrets betydning for modning
For at en tomat kan blive udviklet skal tomatplanten først udvikle blomster, som dernæst skal åbne sig, frigive pollen og bestøves.
Tomater er selvbestøvende, men for at bestøvning kan finde sted, kræver det, at dag- og nattemperaturen skal være inden for et bestemt temperaturområde, som iflg. Benton Jones ikke må være hhv. under 18,3 grader og over 29.4 grader, og nattetemperaturen skal være højere end 13 grader og lavere end 24. . Vi har denne sommer haft meget høje varmegrader udenfor og mange med drivhuse har sikkert også været udfordret og kæmpet med holde temperaturen i drivhuset på passende niveau. Netop de meget høje drivhustemperaturer kan resultere i manglende bestøvning, som kan ses i form at blomsterne visner og falder af, og være forklaringen, eller en del af forklaringen, på, at planterne bærer færre tomater. Vi er nu inde i en mere kølig periode, og netop det kan gøre en kæmpe forskel for bestøvning og dannelse af tomater. Bestøvningen kan påvirkes og fremmes ved at ryste planten og sørge for at der er tilpas luftcirkulation eller simpelthen ved at bruge humlebier. Dårlige lysforhold, samt stress f.eks. grundet utilstrækkelige vækstforhold eller sygdom, kan også resultere i at blomsterne ikke udvikler sig, det samme gælder iflg. Benton Jones, hvis planterne står for tæt.
Tomatsorter har forskellige modningstidspunkter – DTM
En anden betydende faktor, er som sagt sorten – og tomatsorter har forskellige DTM. Tomatplanten gennemgår i løbet af deres DTM fem udviklingstrin fra frø til moden tomat, og hver stadie har en estimeret varighed.
DTM (dage til modning/Days to Maturity) kan variere fra 45 dage, for de hurtigeste – til +100dage for de meget sene sorter. Mange sorter vil kunne give modne tomater efter ca. 70-80 dage. Det er informationer der ofte er at se på udenlandske hjemmesider. På Tomatdatabasen.dk, bruger vi betegnelserne “Meget tidlig”, “tidlig”, “mellem”, “sen” og “meget sen”, som kan give et fingerpeg om, hvornår man sædvanligvis kan forvente modne tomater. Læs mere om DTM, hvordan vi bruger DTM på Tomatdatabasen.dk, de fem stadier og hvordan du kan bruge tallene i forhold til planlægning af din tomatsæson.
Hvordan kan man se om tomaten er moden?
Sædvanligvis vil man tænke at det er nemt at se. Tomater jo er røde når de er modne – men det gælder jo kun for røde tomatsorter. Uanset hvilken farve tomaten har som moden, så kan det optimale tidspunkt for hvornår den enkelte sort er akkurat moden, og ikke lige vipper over, og er overmoden, være lidt vanskelig at finde, specielt hvis det er en tomatsort man ikke har dyrket før – og ofte er det en fordel ikke at lade det komme an på farven alene. Nogen sorter er modne og bedst lige før de har skiftet farve helt, sådan har jeg det f.eks. med Green Tiger fra Artisan og flere heirloom sorter. Her kan du læse mere og få tips om modning, turbo-modning og høst af tomaterne.
Smag og konsistens af tomater, og hvilke faktorer der har betydning
Følger du os på Facebook, så har du måske set vores opslag vedr. smagsløse og melede tomater. Netop smag er et højaktuelt emne, her hvor høsten er så småt igang eller på vej, og tomaterne skal bedømmes.
Når alt kommer til alt, så er smagen ret afgørende for de fleste, og en vigtig faktor når næste års tomatsorter skal udvælges. Vi håber du har lyst til at dele dine erfaringer på Tomatdatabasen.dk hvor du under den enkelte tomatsort kan skrive din personlige bedømmelse. Nederst i nyhedsbrevet finder du links til hvordan du skriver en bedømmelse på Tomatdatabasen.dk – og vi har også tilføjet andre nyttige links vedr. brug af Tomatdatabasen.dk.
Har du lyst til læse mere om smag, næringsstoffer og brug af tomater, så følg med på vores blog de næste måneder, hvor vi har planer at dykke lidt mere ned i netop disse emner.
Samtidig – når du jeg har dig, vil jeg spørge dig, om din hjælp. Det vil være en stor hjælp for os, hvis du vil tage foto af dine modne tomater, der kan bruges på Tomatdatabasen.dk. Du kan sagtens tage med din mobil og sende til os. Tag et foto af planteskiltet og derefter af tomaten – og send det til os på tina@tomatdatabasen.dk – så vil vi lægge det op så hurtigt vi kan, med fotokredit til dig, naturligvis.
Sygdom og andre problemer med tomatplanter og tomater – hjælp til diagnostisering
Selvom vi har høstet de første tomater ganske tidligt, så venter den gode tomathøst stadig på sig. Det er på mange måder en svær sæson, da vejret mildest talt har været meget besynderligt. Det har været fantastisk varmt og solrigt meget længe, efterfulgt af et varmt, fugtigt vejr og med ekstremt meget regn. De seneste dage har det været temmelig blæsende og ustadigt vejr. Vejret har givet udfordringer flere steder – ikke mindst med begrænset frugtdannelse, men også sygdom og skadedyr plager mange.
De konstant høje temperaturer både nat og dag, som vi har haft gennem en længere periode, kan være stressende for tomatplanterne. For høje temperaturer kan resultere i at blomster ikke bliver bestøvet, der sættes ingen frugt, bladene krøller eller visner nemt – planten er med andre ord i undtagelsestilstand. Det er vores erfaring, at tomatplanter der er udsat for stress, er mere sårbare overfor sygdom og skadedyr. Som nævnt tidligere, kan en reduceret tomathøst også skyldes sygdom eller skadedyrsangreb.
Uanset hvor mange års erfaring man har, og selvom man gør alt “rigtigt”, så er det næsten sikkert at du før eller siden vil opleve at få skadedyr eller sygdomme, det er en del af det at dyrke tomater. En del af de insekter som vi betegner som skadedyr, findes i naturen, og netop varmt vejr giver dem ekstra gode livsbetingelser og får antallet til at eksplodere. Vejret kan vi ikke gøre så meget ved, men sygdom og skadedyr kan man i mange tilfælde sætte ind overfor, og når man at behandle i tide, kan det lykkes at redde de fleste planter, og alligevel få lidt modne tomater. Men det kræver at man ved hvad man står overfor.
Vi får ofte tilsendt foto, og spurgt om vi kan hjælpe med at finde ud af hvad der er galt med tomater eller dele af tomatplanten. Nogen gange er der tale om angreb af bladlus, mellus, griffelråd og andet, som vi har erfaring med, og kan identificere. Men både på foto og ved fysisk undersøgelse af planten, kan det være overordentligt svært både at spotte men ikke mindst korrekt identificere sygdoms- eller skadedyrsangreb, da symptomerne kan ligne hinanden, og svære at adskille fra hinanden. Som eksempel er korrekt diagnose af misfarvning af blade – både små gulige og brune markeringer, der kan være mere eller mindre udbredt både på de enkelte blade som hele planten. Blanchard, som står bag flere bøger om tomatsygdomme, nævner mere end 40 mulige årsager til det – lige fra bakterier, virus, til forgiftning og skadedyr – og måden at håndtere det på, afhænger af årsag. Er der tale om skadedyr – kan en metode være den mest velegnede – er der tale om virus eller forgiftning, er det sandsynligt, at der skal en anden metode til. Det er med andre ord ganske afgørende at finde ud af, hvad der er galt og hvad der forårsager det, før man griber til handling.
En metode der måske kan hjælpe med at diagnostisere hvad der er galt, er ved en systematisk gennemgang af planten. Med inspiration fra Blanchard, har vi udarbejdet et lille hjælpeværktøj, som du måske kan bruge. I vores pdf får du tip til hvordan du øger chancen for korrekt identifikation af de problemer du har, gennem en systematisk gennemgang. Pdf’en får du her i version 1.0, har du forslag til forbedringer, eller har du kommentarer, vil vi meget gerne høre fra dig på tina@tomatdatabasen.dk.
Gem egne frø til næste år
Er du gået igang med at høste tomater, kan det være du har lyst til at gemme frø fra de bedste sorter, så du kan dyrke dem igen til næste år. Vi anbefaler at du alene tager frø af sorter der er frøkonstante, hvis du vil være sikker på at få den samme sort, når du dyrker frøene. Det er ikke alle sorter der er velegnet til at gemme frø af. Læs mere og få vores tip til frøtagning her .
Når frøene er tørret godt og grundigt, så husk endelig at skrive tydeligt alle de informationer om sorten, som er nødvendigt.
Du kan skrive dem direkte på frøposen eller du kan printe gratis planteskilte/etiketter fra vores hjemmeside, som allerede indeholder en del af de informationer du har brug for. Etiketterne kan du printe ud i forskellige størrelser, også en der passer til de gode kvalititets GRIPPIE zip-poser. Etiketterne kan du printe ud og lægge i zip-posen.
Kan du bedre lidt at opbevare dine frø i de fine manilla frø poser/kuverter, så kan du vælge at printe etiketterne ud i en lidt større størrelse, og lime på forsiden. Smukt og informativt.
Læs mere om hvordan du kan printe etiketter, herunder
Få styr på dine frø og sorter
Når du begynder at gemme frø, kan det samtidig være en god anledning at få styr på dine noter og indsamle de informationer om dine tomatsorter og dine erfaringer og observationer du har gjort dig, gennem sæsonen.
Når du er oprettet som bruger på Tomatdatabasen.dk (det er gratis) har du mulighed for at oprette dine helt egne lister/oversigter over tomater, f.eks. en liste over de tomatsorter, du har dyrket i år, eller dem du synes er super gode, eller lave en liste med de spændende sorter du har set andre har, og som du vil være sikker på at du ikke glemmer navnet på. Med Tomatdatabasen kan du hurtigt få overblik og styr på alle dine tomatsorter eller tomatplanter.
Ved at bruge Tomatdatabasen slipper du for selv at finde informationer og foto om sorten, og taste det ind i excel. eller word. Her har vi gjort arbejdet for dig. Med ganske få skridt, kan du oprette dine egne lister, som du let vedligeholder og dermed får mere tid til andre ting.
Er der IKKE foto på den sort, du har dyrket og har frø til – så tag et par gode foto fra forskellige vinkler – du kan blot bruge din mobil til at tage dem med. Lige så snart du har taget fotoet, så send dem afsted i en mail til os på Tina@tomatdatabasen.dk – så vil vi lægge dem op på sorten.
Udover at få en flot oversigt over dine sorter, så har du også mulighed for at printe flotte og informative planteskilte ud – kvit og frit. Du kan vælge mellem flere forskellige størrelser og bruge til dine frøposer. Følg linkene herunder for at læse mere.
Her er lidt tip til hvordan du kan bruge mulighederne på Tomatdatabasen.dk
De sidste uger har vi været optaget af både skrivning af nyhedsbrev, udvikling af vores hjælpeværktøj og ikke mindst med søsætning af “Projekt efterårs tomat planter”. Formålet er at undersøge om og hvordan stiklingeformering kan bidrage til en forlængelse af høstperioden og dermed flere tomater. Projektet påbegyndte vi i starten af juli, da vi observerede at der var langt færre blomster/frugter på planterne end forventet. På daværende tidspunkt var der ikke udsigt til at det skønne vejr ville stoppe, og dermed var der risiko for at vi i slutningen af sæsonen slet ikke havde fået høstet nok tomater, set i et selvforsyningsperspektiv. Ved at lave stiklinger af vores eksisterende planter, er det vores forhåbning, at de nye planter hurtigt vil sætte blomster, og det kan bidrage til at vi får lidt flere tomater end der var udsigt til i juli, inden frosten sætter ind. DTM og kendskab til de fem stadier tomatplanterne går igennem fra frø til moden tomat, som omtalt tidligere, har været vigtig for projektes igangsætning.
Forløb:
Primo juli: Tog vi sideskud af nogle af vores sorter, som vi satte i hhv. vand, fugtig jord og stenuld.
Primo august: Sideskuddene har dannet rødder og de fleste er ompottet til små potter.
Indtil videre ser det lovende ud, flere af sideskuddene har allerede dannet blomsterknopper og blomster, og dem som er sat i potter gror godt og enkelte har tomater på vej.
Lykkes projektet, betyder det at vi har forkortet DTM med 4 uger.
Forventet modningstidspunkt er rent teoretisk, mellem 15.9 og 25.10 – afhængig af sort og vejrforhold.
En vigtig faktor for at vores projekt kan lykkes er at vejret viser sig fra sin milde side, og leverer lunt og mildt efterårsvej til og med primo november. Kommer der frost, er planen at tage planterne ind i vores udestue og se om vi kan få det til at lykkedes.
Vi har testet flere forskellige måder at lave stiklinger på; vi har sat sideskuddet direkte i vand, direkte i jord – og endelig har vi sat dem i en stenuld. Stenuld har for os, været det absolut nemmeste og mest vellykkede. Du kan læse mere om hvordan vi laver nye planter med sideskud lige her.
Tid til at forspire vindueskarmstomater
Nogen har stueplanter i vindueskarmen, vi har tomatplanter. I de kolde, kølige og blæsende efterårsmåneder, er det så hyggeligt med tomatplanter der lyser op, og ikke mindst skønt at have mulighed for at plukke lidt friske tomater. Hører du til dem, der holder af at forlænge tomatsæsonen med egne tomater, fra vindueskarmen, evt. suppleret med en smule tilskudslys, er det et godt tidspunkt at gå igang da der stadig er god varme og masser af naturligt lys, i en rum tid endnu, hvilket giver tomaterne en god vækststart.
Vælger du micro/dværg sorter som f.eks. Kitchen Mini, Blauen Zimmertomaten, Venus etc., kan du forvente tomater ca. 100 dage efter såning, tidligst. Sår du her i starten af august, så kan du teoretisk set, plukke modne tomater i starten af november. Sår du omkring 10.9 – så er der modne tomater omkring juleaften.
Her hos os, har jeg for et par uger siden forspiret en del forskellige dværgsorter. Jeg er så glad for at vi har skiftet vores spirebakker ud med Minikap – det fungere så godt! Udover en rigtig god spiring, så er jordmængden rigtig god, der er hverken for meget eller for lidt – og vandingsdugen sørger for at planterne hele tiden er tilpas fugtige, uden at stå og soppe vand. Vi har blandet vermiculite og perlite i jorden og det bidrager til et godt rodmiljø. Øverst i potten har vi et lag vermiculite – det har vi rigtig gode erfaringer med, ikke mindst fordi det holder de små sorte fluer væk. De lange varme dage har virkelig sat skub i væksten, så meget at de faktisk allerede er ompottet første gang, og snart er klar til at blive ompottet for anden gang. Jeg er spændt på hvornår de første blomster og modne tomater viser sig!
Har du lyst til at komme igang med forspiring af vindueskarm tomater, så finder du alt hvad du skal bruge til at komme igang, på vores web-shop – både minikap, perlite, vermiculite, skilte og frø. Foretrækker du at forespire og dyrke i biobriketter – så har vi også det.
Ideer, tema til næste nyhedsbrev
Snart går vi igang med at forberede september nyhedsbrevet.
Har du emner eller temaer du gerne vil høre mere om, så skriv endelig til os!
Tak for at du læser med!
Lars & Tina
Tomatdatabasen.dk
NB! Nyt fra landbrugsstyrelsen – og nye regler fra 1.1.2022
Dyrker du økologisk, eller er interesseret i at læse om plantebeskyttelsesmidler, og godkendte gødningsstoffer, jordforbedringsmidler og næringsstoffer så er positivlisterne nu opdaterede. Du kan læse nyheden lige her – eller nærlæse de nye regler på EU-kommisionens hjemmeside
Bruger du vandingsanlæg til drivhuset, er det super vigtigt at du dagligt checker om anlægget fungerer, især hvis du bruger kalkholdigt vand.
Der er mange ting, der kan få anlægget til at køre på nedsat kraft, eller helt stoppe blandt andet
Luft
Urenheder/jord i anlægget
Tilkalkning
Vandmangel kan være katastrofalt for dine planter, især i den varmeste tid.
Her er tip til hvordan du hurtigt kan løse ovenstående problemer
Luft i anlægget
Det er meget almindeligt at der kan opstå luft i systemet, som gør at vandet ikke kan løbe.
For at få luften væk, er det nødvendigt at sørge for at luften kommer væk.
Er det et enkelt sted, kan du bruge en sprøjte, og suge luft ud indtil der kommer vand til syne.Kommer der ikke vand ud, nogen som helst steder, så er det vigtigt i første omgang at checke om vandtilførslen er blokeret. Er der ikke problemer her, ja – så kan du tage tuden af anlægget og simpelthen puste luft ind i systemet, så luften kommer ud af de små rør, og giver passage til vandet.
Urenheder/jord i anlægget.
Det kan ske fra tid til anden, at der kommer lidt urenheder/jord i anlægget, som kan tilstoppe og lukke af for vandtilføreslen.
Det kan næsten være en umulig opgave at få ud. Vi har dog gode erfaringer med ”akvarie-metoden” – simpelthen at tage tuden af anlægget, sætte hånden for hullet som en tragt- og så suge indtil vandet flyder igen. Vær forsigtig, så du ikke får en masse ubehageligt i munden. Metoden er super effektiv og hurtig
Tilkalkning
Bruger du kalkholdigt vand til dit anlæg, vil du formentlig fra tid til anden opleve at slangerne kalker til. Med en lille kødnål, kan du rense de små slanger for kalk. En bedre løsning er at bruge blødt vand. Vores anlæg er tilsluttet en regnvandsopsamler, hvilket løser problemet for os.
https://tomatdatabasen.dk/tomatdatabasen.dk/blog/wp-content/uploads/2021/06/tud-vandingsanlaeg-min-1.png10801080Tina LaugesenTina Laugesen2021-06-15 18:15:032021-06-16 20:43:27Vandingsanlæg- tip til problemløsning
Vi har nok alle sammen oplevet det, skilte der blevet ”væk”, enten fordi et par små søde hænder gerne ville hjælpe med at samle dem ind, hunden der nappede dem, de blæste væk eller blev ødelagt af vind og vejr. Du kan let og enkelt sikre at dine skilte bliver hvor de skal være – hele sæsonen.
Sådan sikrer du, at dine planteskilte holder hele sæsonen
1) Print planteskilte på Tomatdatabasen.dk. Laminér skiltene, lav huller i og sæt dem op med en tomatclips. Så kan du løbende flytte dem efter behov, og de er nemme at tage ned når sæsonen er forbi. Vi har købt en billig lamineringsmaskine og lamineringsfolie. Istedet for lamineringsmaskine kan du istedet bruge Zipposer med hul i.
Vores erfaring er, at de laminerede skilte holder hele sæsonen. For os fungerer det rigtigt godt at have både foto af sorten samt informationer om f.eks. vækstform, lige ved hånden og ved tomaten. Så er det nemt og hurtigt at se om sorten skal knibes eller ej.
2) Lav en visuel planteoversigt. Med små foto af alle dine sorter, har du hele tiden et godt overblik over hvilke sorter du dyrker hvor. Du kan gøre det hurtigt og nemt, ved at printe planteskilte ud fra Tomatdatabasen.dk, og så sætte dem på et stykke papir. Sker der ændringer, kan du nemt sætte et nyt foto på, og din oversigt vil hele tiden være up-to-date. Du kan også bruge haveplanen til at skrive små noter, som du bagefter tastet ind på Tomatdatabasen.dk, så du har alle dine noter samlet, og sammen med dine lister.
I vores Tomatdyrknings årshjul, finder du links til hvordan du laver personlige lister, planteskilte og meget mere.
https://tomatdatabasen.dk/tomatdatabasen.dk/blog/wp-content/uploads/2021/06/haveplan.png10801080Tina LaugesenTina Laugesen2021-06-15 18:14:132021-06-16 20:52:29Sådan har du styr på dine tomatplanter- hele sæsonen
Jeg har altid været fascineret af de flotte hængeampeler med tomater, jeg har set rundt omkring.
Vi har i flere år, også haft et par stykker hængende. Jeg synes ofte det er ganske svært at holde dem pæne og fugtige sommeren igennem. Udfordringen med hængeampler er ofte, at rumfanget er meget lille, dvs. de kan rumme meget lidt vand, og tørrer derfor nemt ud, især i varme perioder.
Tidligere har vi løst problemet, ved at vælge at bruge en stor bred og dyb potte, som vi har lavet huller i og sat kæder i. En løsning som har været fin, men som ikke har løst vandingsudfordringen, når vi f.eks. er ude og vandre en weekend.
Vi har længe været på udkig efter en ampel, der var selvvandende. Vi har endelig fundet en model, som vi skal teste i år.
I dette indlæg vil vi vise hvordan vi planter ud i hængeampel.
Dette brugte vi:
Hængeample, med tragt og vandbeholder
Opbindingskæder
Dug & vandmåtte
Snor
Sådan forberedes hængeamplen
Vores hængeampel har en vandbeholder og vandet kommer fra beholderen til amplen, vha. et lille rør, med et stykke stof i.
Stoffet skal rulles tyndt og placeres i tragten og tragten placeres i hullet i midten af amplen. Da amplen bliver rigtig tung, kan det være en fordel at sætte amplen henover en stor spand, mens man arbejder med den.
Plantedugen bredes ud over amplen, så der dækker både op af siderne og et godt stykke ned af siderne, ca. 10 cm. Ovenpå plantedugen placeres vandmåtten, med den hvide side opad, og der hældes en smule jord i og lidt gødning. Vi har valgt at tilsætte en håndfuld økologisk langtidsvirkende pilleteret gødning. Herefter fyldes amplen op med jord.
For at holde dugen på plads, bindes den fast med snor, som bindes fast omkring underkanten af amplen.
Den del af vandingsdugen der hænger ned af siden foldes op over kanten af amplen og ned i siden – der skal ca. være 10 cm. Er der mere end det – klippes det overskydende af . Dugen dækkes af jord.
Herefter laves hul i dugen, hvor hullerne til kædeophænget er i amplen, og kæden monteres.
På dette tidspunkt er det en god ide, at hænge amplen op, det sted den skal være og sørge for at den er monteret på en måde der er solidt. Vi har valgt at hænge den op i ekstra kraftig jutesnor.
Udplantning i hængeampel
Ideen med en hængeampel, er at tomatplanter med en hængende vækstform, kan hænge ud og ned – uden at ramme jorden. Ved udplantningen er det derfor nødvendigt at plantens stamme stadig er blød, fleksibel og bøjelig.
Hvis planten har stået med støtte, inden den bliver plantet ud, kan hovedstammen være blevet fast, ufleksibel og knækker nemt, hvis den bliver udplantet i hængeampel og pludselig mister sin støtte.
Der er dog en lille ”work-around”, som kan forsøges, og det er at sætte plante skråt og dybt. Sørg for at så meget af stænglen ligger skråt og ned under jorden, og kun den øverste del hænger ud over. Herved danner planten nye rødder på stænglen under jorden, og i takt med at planten vokser og får sideskud, vil du automatisk hænge ud over amplen. Planter du flere planter sammen, sættes de sådan, at rødderne vendes modsat hinanden, og i hver side.
Vores planter var bløde, bøjelige, og har kun haft en smule støtte. De blev plantet en smule skråt og dybt, så de kan hænge ud over kanten
Vand grundigt efter tilplantning
Når amplen er tilplantet vandes grundigt. Overskydende vand vil løbe ud af siden.
Når jorden er godt fugtig, fyldes vandbeholderen op, på sættes på.
https://tomatdatabasen.dk/tomatdatabasen.dk/blog/wp-content/uploads/2021/06/ampel-med-plante-min-1.png10801080Tina LaugesenTina Laugesen2021-06-15 18:11:572021-06-16 22:00:41Udplantning og dyrkning af tomater i hængeample
Har du fulgt med her på siden, så husker du måske at jeg for et par år siden, var så heldig, at jeg fik mulighed for at lave en midlertidig tomatmark i haven, et sted hvor vi senere skulle lave terrasse.
Det var et fantastisk tomatår, og vi fik ekstremt mange tomater.
I år har jeg pludselig fået muligheden for at lave en tomat”mark” igen, da vi har besluttet at fremrygge vores omlægning af forhaven til nu, istedet for til efteråret.
Herunder kan du se hvordan vores forhave på en lille uges tid, blev forvandlet til en ”tomatmark”.
Sådan gjorde vi
Eksisterende bede, træer mv. blev fjernet, det øverste lag græs blev fjernet og jorden blev jævnet ud.
Derefter blev længden og bredden af tomatbedet målt ud, og placering af stolper blev markeret. Afstanden mellem rækkerne, svarer til afstanden mellem stolebenene.
Der blev gravet dybe huller til pælene, og vi endte med at sætte en i hver ende, og en i mindten.
Jorden blev løsnet i ca. 1½ spadestiks dybde.
Derefter blev der lavet dybe plantehuller med et pælebor.
Stolperne blev sat og vi satte brædder op på hver side til at støtte – ligesom vi også har gjort til vores højbede.
Med pælebor blev der lavet dybe huller til tomatplanterne – med nogenlunde lige stor afstand.
Sådan plantede vi ud:
Hvert enkelt plantehul blev tilpasset til den tomatplante, der skal stå der. Til de meget høje planter, gravede vi et dybere hul, så en del af stænglen kkunne komme ned under jorden. Den del af stænglen der er under jorden, vi efter nogen tid, danne rødder. Da vi ikke har nået at jordforbedre stykket, valgte vi at tilsætte perlite i hullerne, samt bruge jord fra plantesæk, blandet med overskydende jord fra vores bed.
Planterne blev sænket ned i plantehullerne, og herefter fyldte vi hullet op med vand. Da vandet var opsuget, fyldte vi op med vand igen, samt halvt op med jord, så jorden kan fordele sig ordenligt omkring planten.
Da vandet var suget op, fyldt vi resten af jorden på, og vandede igen.
Da alle planter var udplantet, hængte vi jutesnore op, og monterede tomatclips, tomatklasebeskyttere og stammestøtter (faktisk alt hvad der er i et et tomat opbindingskit).
Tomat sorter med determinant og semideterminant vækstform er vældig gode at dyrke i store krukker, da de ikke bliver så høje og ofte kan klare sig med en god solid bambuspind til støtte.
Ulempen med krukker er, at de ofte har en begrænset jordkapacitet, nemt udtørrer når det bliver varmt og dermed kræver hyppig vanding, og det er vores erfaring, at medmindre der er tale om store krukker, så har de tendens til at vælte i kraftigt blæsevejr.
I vores bestræbelser på at gøre vores tomatdyrkning så nemt som muligt, har vi i år valgt at satse på at dyrke tomater på en måde, der er lidt mindre pasningskrævende – på den lange bane. Alle vores krukker har vi stillet væk, og istedet har vi valgt at placere de determinante og semi-determinatne sorter i fire højbede, i vores forhave.
Det er vores erfaring, at selvom planterne ikke kræver den store opbinding, så er det en rigtig god ide at give dem støtte og stabilitet, da det ofte lunefulde danske vejr som til tider kan være med ganske kraftigt blæse- og regnvejr, kan ødelægge planterne.
I højbedet bruger vi kraftige bambuspinde og tomat”bure”, som vi har lavet af genbrugshavehegn.
Vi har valgt at sætte hver anden plante i tomatbur – og hver anden plante få støtte af en bambuspind. På den måde giver det ekstra plads og mulighed for støtte.
Tomatburene er sat godt ned i jorden, så de ikke vælter. Planterne står nu stabilt, uanset vejr og vind.
På bambuspindene har vi mulighed for at sætte jutesnor og binde op med tomatclips. Man kan både bruge jutesnor på bambuspindene eller sætte to tomtclips sammen – og så binde op. Det bruger vi både på friland og på vores tomatespalier.
De determinante og semi-determinante sorter skal ikke knibes, og de kan stå med en lidt mindre planteafstand her på friland, hvor det blæser – end det ville være tilfældet i drivhus, hvor der ofte er en mindre luftcirkulation.
Plantesække kan fås i alle mulige kvaliteter og priserne kan også variere ganske meget afhængigt om det skal være 40 eller 50 l- øko eller den billigste. Det kan hurtigt blive en halvdyr fornøjelse, hvis man udelukkende bruger plantesække til at dyrke i.
Med få midler, kan du selv forvandle en budget plantesæk til en næringsrig luksus plantesæk med øget jordvolume – næsten gratis.
Det brugte vi:
Plantesæk
Græsafklip
Overskudsjord fra haven, jordfabrik
Kompost fra genbrug
Saks
Sådan gjorde vi
Først rystede vi posen grundigt så jorden i plantesækken var løs.
Næsten hele forsiden af plantesækken blev fjernet.
½ af jorden blev fjernet og fyldt op i en trillebør.
Jorden i trillebøren blev blandet med jord fra vores jordfabrik, kompost samt græs.
Jordblandingen i trillebøren, blev fyldt tilbage i plantesækken, hvor det blev blandet med det øvrige.
Med disse få og billige tiltag, forøgede vi ikke blot mængden af jord i plantesækken, men jorden i plantesækken fik en helt anden lækker krumme og struktur.
I stedet for at fjerne forsiden af plantesækken, kan du i stedet vælge at sætte den på højkant og åbne siden.
Og så følge trin 3-5. Så kan jordvolumen øges endnu mere. Det er super velegnet når man har høje planter der har brug for at blive plantet dybt.
Her i disse sække er der næsten dobbelt så meget jord i, som der var oprindeligt.
https://tomatdatabasen.dk/tomatdatabasen.dk/blog/wp-content/uploads/2021/06/plantesaek_friland_min.jpg10801080Tina LaugesenTina Laugesen2021-06-15 18:08:082022-04-22 21:10:07Sådan forvandler du en budget plantesæk til en luksus plantesæk
Selvom luften kan være ganske rar og lun, så kan der gå ganske lang tid, før jorden er opvarmet tilstrækkeligt til at det for os, er fornuftigt at plante tomatplanterne ud.
Tomater trives bedst når jorden i det øverste lag er mellem 16-21 grader. Selvom planten godt kan overleve lavere temperaturer, så skal temperaturen være 21 grader eller over, før at tomatplanten kan udvikle et godt og kraftigt rodnet.
Her i foråret 2022 har jorden været kold temmelig længe og ifølge Landbrugsinfo så er jordtemperaturen i vores del af landet (Græsted) i underkanten af 10 grader her i slutningen april (ca. 9 grader 22.4.2022)
I drivhuset er jorden ved at blive lidt lunere, og selvom vi godt kunne plante ud når vi rammer den magiske nedre grænse på 16 grader, foretrækker vi at venter, til vi er tættere på de 21 grader før vi planter ud.
Med nogle få, billige tiltag er det dog muligt at opvarme jorden og dermed får temperaturen nogle grader op.
I 2021 testede vi, hvilken effekt afdækning af jorden i drivhuset kan have.
Sådan gjorde vi
I den ene del af drivhuset, lod vi jorden været uafdækket, og i den anden side af drivhuset
lagde vi klar plast direkte ovenpå jorden, og
gravede vi en rende i jorden, dækkede det med græsafklip og ovenpå lagde vi klar plast.
I kanten af plastikstykket lagde vi lidt jord, for at holde på plastikken.
Start 16. maj
20. maj måles igen
Vores lille uvidenskabelige undersøgelse har vist:
Klar plast på jord, der i forvejen er opvarmet til 15 grader, kan øge temperaturen med flere grader – i vores test, ca. 3 grader.
Jord, der er opvarmet til 15 grader, og som dækkes med græsafklip og klar plast, kan øge temperaturen med adskillige grader – i vores test 6 grader
At temperaturen i jord der ikke af afdækket – i disse få dage, ikke er ændret og at jord der ikke afdækkes, meget langsomt bliver opvarmet
Over længere tid, forventer vi at det er muligt at opvarme jorden yderligere.
På de få dage har vi opnået en øgning af jordtemperaturen på mellem 3 og 6 grader – mest med græs og plast.
Afdækning af jorden kan, øge jordtemperaturen betydeligt og dermed fremme tidspunktet hvor der kan udplantes direkte i jorden i drivhuset.
Vores lille test har vist os, at det giver god mening at afdække jorden. Græs afklip har desuden den fordel, at den giver næring og struktur til jorden, og ikke mindst føde til mikroorganismer i jorden.
Kilde: J. Benton Jones Jr. Tomato Plant Culture: In the Field, Greenhouse, and Home Garden, Second Edition
hvorfor bruge drypvandingsanlæg – et hyppigt stillet spørgsmål
hvordan vores drypvandingsanlæg fungerer
hvilke fordele der er ved at bruge drypvandingsanlæg
Hvorfor bruge drypvandingsanlæg?
Hvorfor bruge drypvandingsanlæg– og hvorfor pludselig vande oppefra? Det er blot et af de spørgsmål vi har modtager omkring vanding i drivhus. Har du – ligesom os – indtil udplantning, udelukkende vandet nedefra, kan det virke lidt pudsigt, at det nu er en god ide at vande ovenfra.
Ideelt set, vil det være fordelagtigt at fortsætte med at vande nedefra, da tomatplanten bliver stimuleret til at danne flere rødder og sende rødderne ud og ned i jordens dybere jordlag, for at finde væske. Dette bidrager til et større rodnet. Jo større rodnet, jo bedre er planten i stand til at optage den jordvæske og dermed også næringsstoffer som er så livsnødvendige for planten.
Når vi dyrker i drivhus, skaber vi kunstige levevilkår og der er behov for andre løsninger – her er drypvanding en af dem. Men før vi går videre til hvordan drypvandingsanlægget virker, så lad os for et øjeblik lige kigge på hvordan tomater der dyrkes direkte i jorden, på friland – får dækket vandbehovet.
Tomater, som dyrkes på friland vil her i Danmark, jævnlig blive udsat for regnvejr. Regnen vil blive optaget i jordens forskellige lag, og planterne vil have mulighed for at optage den væske der er i jorden. I mellem der kommer regn, vil rødderne søge efter væske i dybere jordlag og planten vil – med mindre vi har en længerevarende hedebølge – optage vand og næringsstoffer via jordvæsken . Så på sin vis, bliver planterne ”vandet nedefra”. I det beskyttede miljø i drivhuset, kan man enten vælge at vande manuelt med vandkande, vandslange eller med drypvandingsanlæg.
Sådan fungerer vores drypvandingsanlæg
Vores drypvandingsanlæg består af en lille beholder, der er forbundet med en slange til vores regnvandstank. Beholderen sørger for at vandet opvarmes til temperaturen i drivhuset, og er udstyret med en mekanisme der gør, at den jævnligt den en til to liter ud til planterne. hyppigheden afgøres af hvad vi har indstillet den til, og hvor varmt der er i drivhuset. Herfra løber vandet i tre hovedledninger – en i hver side af drivhuset, samt en lang i midten af drivhuset.
På hovedledningerne er der flere små tynde ledninger/slanger som holdes på plads af et lille jordspyd, hvorfra vandet drypper ned til de enkelte planter.
Et drypvandingsanlæg kan – alt afhængigt af hvordan det er indstillet – sørge for at tomatplanterne får en passende og kontinuerlig vandtilførsel.
På vores er der mulighed for også at tilføre gødning via en hvid plastbeholder, det er dog ikke noget vi benytter os af, da vi dyrker direkte i jorden. Hvis vi dyrkede i plantesække, ville vi tilføre gødning på denne måde.
Drypvandingsanlægget er tændt og vi regulerer løbende mængden i forhold til vejret, planternes vækst og årstiden. Når det er varmt, og planterne er i god vækst, skruer vi anlægget typisk op på et højt volume. Når vejret er køligt, skruer vi tilsvarende ned.
Har vi en normal sensommer, så slukkes drypvandingsanlægget for at reducere forekomsten af fugt og sygdom, som ofte kan være udfordring sidst på sensommeren.
Fordelen ved at anvende drypvandingsanlæg er at det
Forebygger pludselig plantedød, som kan opstå med vanding med haveslange, hvis der sker en pludselig overvanding
Sikrer en passende og løbende vanding, også når man ikke er hjemme
Forebygger at planternes blade bliver våde, som det kan ske ved manuel vanding
Reducerer fugtigheden i drivhuset, da det kun er et lille område som bliver fugtigt og dermed ikke hele jorden
Har du også undret dig over hvad ”sæson” eller betegnelsen DTM/Antal dage betyder, og hvad du kan bruge det til, så får du svaret her.
DTM er en forkortelse af Days to Maturity / dage til modning.
Tallet er en cirka angivelse af hvor længe der går, fra tomatplanten er udplantet, til de første modne tomater kan nydes. Det er altså fra udplantningstidspunktet, der tælles.
Tallet bruges til at angive om planten er meget tidlig, tidlig, mellem sæson, sen eller meget sen. Men det er vigtigt at bemærke at det er et ca. tal. Ofte vil der være angivet en tidsperiode f.eks. 70-90 DTM/Antal dage – det er simpelthen udtryk for at der kan være store forskelle som afhænger af blandt andet dyrkningsforhold, tidszone mv
Men hvad kan du bruge DTM/antal dage til?
Personligt bruger vi informationen som et fingerpeg om, hvordan vi skal planlægge vores forspiring og hvilke sorter der skal dyrkes på friland eller drivhus.
I Danmark, hvor vi sædvanligvis har en kort sæson, kan det være ganske svært at opnå en tilstrækkelig lang stabil varm periode, som mange tomatsorter, der producerer meget store tomater, har brug for. Ved at forspire disse sorter ganske tidligt, og dyrke dem i drivhus, er det faktisk muligt at få et rimeligt til ganske godt udbytte af de store og sene sorter.
Nogen steder angives modningstidspunktet som tidlig, mellem og sen – som for de tidligste er 50 dage og de seneste 95 dage. Andre inddeler det på en anden måde – meget tidlig (45-50 dage) til sen (85-95 dage). Benton Jones foreslår følgende inddeling:
Meget tidligt: 45-50 dage
Tidlig: 50-60 dage
Mellem : 70-80 dage
Sen : 85-95 dage.
Der er altså forskellige måder at inddele DTM på, afhængigt af kilden og om DTM beregnes fra såning eller udplantning. Udplantes direkte i jorden, kan tallene på ingen måde bruges.
Her er nogle af de tal vi bruger på Tomatdatabasen.dk, til at angive sæson
DTM/Antal dage – vi beregner fra stadie 1 – altså fra omplantning. Tallene er ikke eksakte, men skal ses som et estimat.
Op til 55: Meget tidlig
56 – 68: Tidlig
69 – 80: Mellem
81 – 99: Sen
Mere end 99: Meget sen
Iflg. Benton Jones, som har skrevet flere gedigne værker omkring tomatdyrkning, kan væksten deles ind i fem perioder, som hver især har forskellige længder
Stadie 0: Fra såning til de første kimblade, og roddannelse : 25-35 dage (ca. 3½-5 uger) Stadie 1: Vegetativ stadie, fra de er omplantet til vækstmedie til den første blomst åbner : 20-25 dage (ca. 3-3,5 uge) Stadie 2: Blomstringsperiode : 20-30 dage (ca. 3-4 uger) Stadie 3: Frugtdannelse : 20-30 dage (ca. 3-4 uger) Stadie 4: Modningsperiode : 15-20 dage (ca. 2-3 uger)
Ialt : 100-140 dage (14½- 20 uger)
Hvordan kan du anvende disse tal?
En god tommelfingerregel er at regne 20 uger – eller ca. 4.5 måned frem, fra det tidspunkt du sår på.
Sår du 1. marts – kan du begynde at høste fra ca. juli, eller måske tidligere – afhængig af sort.
Du kan bruge tallene til at planlægge din tomatsæson, og så dine frø lidt forskudt, sådan at du får modne tomater, hen over hele sæsonen og ikke alle på en gang. Bemærk at tidspunktet kan variere og afhænger af faktorer som temperatur (for høj eller for lav der blandt andet har betydning for bestøvning af blomsterne på tomatplanten, spiringshastighed mv.), og kan kun bruges som en ca. angivelse.
https://tomatdatabasen.dk/tomatdatabasen.dk/blog/wp-content/uploads/2021/05/SASAEON_DTM.png10801080Tina LaugesenTina Laugesen2021-05-21 23:26:322022-07-04 15:31:39DTM - det betyder forkortelsen
Udplantning kan foregå på mange forskellige måder. Herunder kan du se en metode som vi har gode erfaringer med, og er den måde vi vælger at udplanter på, hvert år.
Sådan forbereder vi os til udplantning
Vi afventer til temperaturen er optimal – både luften (dag og nat) samt i jorden
Inden udplantning, gennemvandes jorden
Vi vælger at udplante på en overskyet og kølig dag (og den næste lille uges tid)
Dette bruger vi til udplantning: Stolpebor, målebånd og markeringspinde
Vi udvælger de tomater der skal udplantes: Kun tomater der har synlige blomsterknopper, plantes ud
Jutesnor og opbindingsclips gøres klar
Vandkande klargøres
Planteskilte klargøres
Billedguide og tip til udplantning
Udvælg en dag/periode hvor vejrudsigten lover overskyet og køligt vejr.
Forberedelse er det halve arbejde, find alt hvad du skal bruge frem. Vi bruger markeringspinde, murbor samt målebånd. Derudover har vi vandkande klar, opbindingssnor samt planteskilt.
Læg målebåndet på jorden.
Sæt en markering hver 40 cm.
Brug murboret til at lave et dybt hul – hullet skal være så dybt så kun den øverste del af planten stikker op.
Sæt en markeringspind i midten, så du ved hvor center er og kan placere planten ca. midt i.
Placer planterne så det er mest hensigtsmæssigt.
Vi vælger kun at udplante tomatplanter der har begyndende eller synlige blomsterklaser.
Før vi udplanter, har vi sørget for at vande tomatplanterne godt og grundigt, så de ikke fra start er i vandmangel. Dernæst fylder vi plantehullet med vand.
Planten placeres så planten er dybt nede, men så højt oppe, at der ikke er risiko for at de første tomatklaser rammer jorden. Sørg for at heller ikke plantens nederste blade rammer jorden.
Dæk med jord. Vand, så jorden kan fordele sig omkring planten.
Hæng jutesnor op, og sæt tomatclips om planten. Planteskilt sættes på snoren i en passende højde.
https://tomatdatabasen.dk/tomatdatabasen.dk/blog/wp-content/uploads/2021/05/BILLEDEGUUIDE01.png10801080Tina LaugesenTina Laugesen2021-05-21 23:14:522022-04-27 18:35:48Billedguide til udplantning - uden ukrudtsdug
I de første år hvor vi dyrkede tomater, kom vi nok til (måske som mange andre) at dyrke alt for mange tomater, på for lidt plads i drivhuset, og havde heller ikke den store viden eller erfaring med at dyrke tomater på friland, i ampel eller i krukke i vindueskarmen.
Vi har efterhånden fået både mere viden, erfaring og lært vigtigheden af at bruge tid på at placere tomaterne de rigtige steder. Vores erfaring er, at det både giver en bedre udnyttelse af pladsen, i højere grad tilgodeser de enkelte sorters behov og et bedre udbytte.
Her får du vores 4 tips til udplantning og placering af sorter
Før vi overhovedet tænker på at plante ud, laver vi en oversigt over sorterne, og placerer dem i forskellige kategorier:
Gruppe 1: Sorter (fortrinsvis indeterminante)
der giver store tomater
der giver sene modne tomater
der kræver høj varme for udvikling.
Disse sorter kan med fordel dyrkes i drivhus
Gruppe 2: Indeterminante sorter,
der giver små tomater
der modner tidligt eller mellem sæson
er kulderesistente og/eller har høj sygdomsresistens
– samt
sorter fra Tomato Dwarf Project
sorter med determinant eller semi-determinant vækst.
Disse sorter, har vi god erfaring med at dyrke på friland, på beskyttede voksesteder
Gruppe 3: Ampel sorter. Sorter som har en hængende vækstform og som generelt er lidt “vilde” kan med fordel hænges op.
Gruppe 4: Micro-mini dwarfs. Et fællestræk for disse sorter er, at de ikke bliver så store/høje, og kan dyrkes i en potte i vindueskarmen.
Har du andre tip til at placere tomatplanter, så del dem endelig i kommentarfeltet.
https://tomatdatabasen.dk/tomatdatabasen.dk/blog/wp-content/uploads/2021/04/tomatbur2.png10801080Tina LaugesenTina Laugesen2021-04-29 11:58:272021-04-29 12:31:45Sådan kan du give støtte til dine tomatplanter i højbede og i krukker
Udskiftning af jorden i drivhuset kan være noget af en slidsom affære! Den første del med at fjerne jorden, er slet ikke så krævende da jorden er tør og let. Det er straks en anden sag at få jord ind igen.Men det behøver slet ikke være så tungt og besværligt, som vi tidligere har gjort det til. Istedet for at skulle skovle jorden to gange – først op i trillebøren og så ud af trillebøren igen, kan man nøjes med blot den ene gang – op.
Her får du vores tip, til hvordan du kommer lidt nemmere igennem.
Har du en trillebør, så fyld den med den jord, der skal i drivhuset.
Løft trillebørnes ben forsigtigt over drivhusrammen.
Stil dig foran trillebøren, og løft så i støttepinden til håndtagene rammer jorden. En del af jorden vil ryge ud.
Vip børen forover – og tøm børen.
Nu kan du skubbe jorden hen hvor den skal være – og samtidig har du sparet lidt på de tunge akavede løft.
Har du et fif du har lyst til at dele, så brug endelig kommentarfeltet.
https://tomatdatabasen.dk/tomatdatabasen.dk/blog/wp-content/uploads/2041/04/t1.png10801080Tina LaugesenTina Laugesen2021-04-23 14:51:212022-04-22 15:53:25Udskiftning af jord i drivhuset - sådan gøres det lidt lettere
For snart 1½ år siden fik jeg bokashi startsæt i fødseldagsgave. Det har været brugt flittigt lige siden.
Alt der har været velegnet til at komme i bokashi-spandene er kommet i. Når spandende har fermenteret færdigt, er den fermenterede masse løbende blevet gravnet ned i vores højbede, dækket af 40-50 cm. jord.
I takt med at det ene højbed var fyldt, blev det næste taget i brug. I år har vi brugt 6 højbede som jordfabrikker.
De fire højbede skal der vokse tomater i, senere på sæsonen – de to andre har hele tiden været øremærket til brug i vores drivhus, når vi skiftede det øverste lag jord.
Hver eneste år måler vi pH-værdien i jorden i vores drivhus. pH-værdien er vigtig, både for høj og for lav, kan have betydning for tomatplanternes trivsel og udvikling.
Når man laver sin egen jordfabrik og bruger bokashi, er det ikke til at vide, hvordan pH-værdien er, medmindre man måler den. Vi har været meget spændte på at finde ud af, om – og på hvilken måde bokashi har indflydelse på jordens pH-værdi.
Herunder kan du se resultatet af vores måling – som er udført efter producentens anvisning.
Værdien ligger mellem 5.5 og 7 – og er altså helt perfekt!
Hvad gør vi med jorden fra drivhuset – som vi fjerner?
Jorden fra drivhuset genbruges (når den er renset for ukrudt) rundt omkring i haven, hvor der er behov for lidt ekstra jord f.eks. omkring vores store buske, under hækken og til at udbedre huller i græsplænen.
Bruger du jordfabrik, og har du testet pH-værdien, så del gerne dine resultater med os her
Har du ønske om at dyrke egne tomater, så behøver du ikke at forkaste drømmen, blot fordi du ikke har drivhus eller mulighed for at have et stående.
Selvom et drivhus er ret fantastisk til at dyrke tomater i, så kan mindre faktisk også gøre det.
For nogle år siden, boede vi et i lejet hus og havde i starten ikke mulighed for at sætte drivhus op. Istedet investede vi i et stort pop-up drivhus og satte det først på vores terrasse, mens tomaterne var små – og siden flyttede vi dem ned i et lidt større pop-op, vi havde stillet i haven, op af hegnet til naboen.
Pop-up drivhusene kan fåes i alle mulige materialer, størrelser og prisklasser.
Vi valgte to forskellige modeller – en lille model hvor der kunne stå mange små planter – og en større model, hvor planterne kunne gro. Begge i den billige prisklasse.
For os, var det et ideel alternativ til drivhus, da selve konstruktionen er let, den kan let flyttes, den giver rigtig god udluftning, der bliver godt varmt, tillader nyttedyr fri adgang, planterne er beskyttet mod slagregn – og den grønne plastic forhindre tomaterne i at blive solskoldet.
En anden kæmpe fordel er, at når sæsonen er forbi, kan den pakkes ned.
Finder du ud af, at du har placeret pop-up drivhuset forkert i forhold til sol, skygge og vind – er det nemt at flytte det til en anden placering og teste den nye placering af.
Den sidste fordel er, at man man dyrke i krukker, jorden eller plantesæk – ligesom det passer og er muligt. Dyrker man i krukker og plantesæk og sætter det direkte oven på jorden, kan rødderne selv søge ned i jorden efter vand.
Vi har dyrket både tomater og chilier i vores popup drivhus, og med kæmpe kæmpe succes! Masser masser af sunde flotte robuste planter, og overflod af frugt.
Løsningen har også nogle ulemper!
En af de største ulemper er, at de er utrolige vindfølsomme og plastikken bliver mør/revner let især omkring syningerne. Vores har max. holdt i 2 år.
Rent æstetisk er de heller ikke kønne at have stående. Det er lidt dyrt at købe nyt, da de faktisk ikke er billige – heller ikke de billigeste modeller.
Desuden er en forstærkning af konstruktionen påkrævet, hvis man dyrker tomater der enten er yderige eller store, da stængerne ellers kan bøje eller knække under vægten af tomater.
Det første år vi boede i vores nuværende hus, brugte vi et pop-up drivhus til at dyrke chilier, og aldrig har vi haft større, sundere planter med et så enormt udbytte.
Har du erfaringer med pop-up drivhus – del dem gerne med os her i kommentarfeltet.
https://tomatdatabasen.dk/tomatdatabasen.dk/blog/wp-content/uploads/2041/04/popup.png10801080Tina LaugesenTina Laugesen2021-04-23 14:38:152021-04-23 14:39:22Popup drivhus - et godt alternativ til drivhus
Der er mange måder at dyrke tomater på, og ligeså mange positive og negative erfaringer med forskellige dyrkningsmetoder.
Fra vores synspunkt, så er den rette dyrkningsmetode, den metode som dels passer ind i din hverdag, som er mulig og ikke mindst er realistik at passe hele tomatsæsonen igennem.
I dette blogindlæg vil vi dele vores erfaringer med brug af kapilærkasser – også kaldet selvvandingskasser.
Indledningsvis vil vi kort fortælle hvad en kapilær/selvvandingskasse er, og fungerer – dernæst vil vi skitsere de fordele og ulemper der er, som vi oplever det.
Afslutningsvis vil vi fortælle hvorfor vi har foræret vores kapilærkasser væk.
Selvvandingskasser- kort fortalt
En af de mest almindelige og populærer selvvandingskasser er de hvide flamingokasser, som består af en bund – som fungerer som vandbeholder – og et låg, der sædvanligvis indeholder tre rør.
Kapilærkasserne kan købes fra ca. 40 kr. og opefter afhængigt af mærke. Personligt har vi ikke oplevet nogen forskel på de billige og de dyre – vi har haft begge.
Mange steder kan der tilkøbes vandingsposer til kapilærkasserne, hvilket måske kan bidrage til en lettere rengøring. Vi har aldrig fundet det nødvendigt.
Man bruger typisk selvvandingskasserne sammen med en plantesæk der placeres vandret ovenpå.
Afhængigt af hvilke afgrøder du dyrker, kan du bruge 1-2 eller 3 af rørerne. Ofte bruger man det rør i midten – eller de yderste rør.
Systemet fungerer sådan, at noget af jorden fra plantesækken fyldes i røret, der leder ned i vandbeholderen, og derved suger vand op til plantesækken.
Konkret fungerer det sådan, at man placerer plantesækken ovenpå kassen. Ud for de huller, man ønsker at benytte (der er ofte markeret runde huller i plantesækken), skæres der hul. Tag den ene hånd ned i plantesækken og mærk efter hvor hullet til røret er, og prik med fingene hul, i plantesækkes bund. Gør hullet lidt større og sørg for at hullet bliver fyldt op med jord. Gentag processen for hvert hul.
Når alle hullerne er fyldt op med jord, så skal vandbeholderen fyldes op med vand. Det sker typisk gennem et lille hul, på en af siderne.
Tip: For at give plantesækken ekstra mulighed for at komme af med overskydende vand, er det en god ide at prikkel hul i undersiden af plantesækken, før du ligger den ovenpå selvvandingskassen. Det kan du f.eks. gøre med en gaffel eller lign.
Tip : Læg en lille plastickugle eller andet i hullet, så du kan se når vandstanden sænker sig og blier lav.
Fordele ved kapilærkasser:
1) mulighed for at dyrke tomater hvor som helst f.eks. i et drivhus med fast gulv, terrasse, altan mv.
2) mulighed for at tage væk nogle dage, uden at skulle bekymre sig om, at planterne har nok vand, selv i varme perioder
3) ved at bruge plantesække, skal der ikke tænkes på at udskifte jord- du udskifter blot plantesækken hvert år
4) du kan bruge fast gødning (piller etc.) eller flydende – hvad du foretrækker.
Tip : Giv din planter mere jord at vokse i – brug 2 plantesække oven på hinanden – husk at sørge for at klippe hul i mellem dem.
Ulemper ved kapilærkasser:
1) har du et lavt drivhus, optager kapilærpladsen meget plads i højden
2) kapilærkasser kan varierer stærkt i pris – fra 40 kr til 100 kr. stykket.
3) det kan være vanskeligt at se den aktuelle vandbeholdning
4) du skal sørge for at vand i starten, til planterne har sat sig og selv kan hente vand.
5) det kan være vanskeligt at dosere korrekt mængde gødning
6) rent æstetisk, er kapilærkasser ikke så kønne at have stående
7) snegle og andre smådyr holder af at bo både under plasticen på plantesækken, under og omkring plantesæk og kapilærkasse
8) det kan være svært at holde ukrudt væk, hvis kapilærkassen står op mod drivhusvæg
9) vores erfaring er bedømmelse er, at planter der er dyrket i plantesæk/kapilærkasser på ingen måde kan måle sig med tilsvarende der er dyrke i jorden – hvad angår smag og ydeevne.
Derfor bruger vi ikke længere kapilærkasser
For os, synes vi at ulemperne ved at dyrke i kapilærkasser langt overstiger fordelene. Noget af det vigtigeste for os er, at vores tomatdyrkning passer til vores hverdag, livsstil og er så let, simpel og selvpassende som muligt – og samtidig sikre at planterne trives bedst muligt og både udbytte og smag er i top.
Vi har gode erfaringer med at dyrke direkte i jorden, og det er for os den mindst problematiske måde at dyrke tomater, der tilmed er den mindst tidskrævende, letteste at passe i hverdagen. Dertil kommer at vi ønsker mere plads til tomaterne og at slippe for at skulle købe plantesække hvert år.
Del gerne dine erfaringer med kapilærkasser i kommentarfeltet
Forspiring ved hjælp af zip-metoden er efterhånden en af vores foretrukne måder at forspire på. Det er der rigtig mange gode årsager til.
Dels er det vores erfaring, at forspiringen går meget hurtigere, det er virkelig pladsbesparende og de spirede frø kan ompottes til det medie man ønsker.
Sidst men ikke mindst, synes planterne vækstmæssigt at få et forspring, sammenlignet med frø som ikke er spiret med zip-metoden.
Vi har gennem flere år testet forskellige “mini-drivhus” systemer, blandt andet IKEAS væksthus, WinDuo samt Minikap.
Nogle af de egenskaber og kvaliteter, der er vigtige for os er,
cellernes størrelser
størrelsen på hullet, nederst i cellen
holdbart materiale, der kan genbruges gennem mange år
rummer et stort antal celler, der kan forspires/plantes i
er “selvpassende” dvs. skal have en vandbeholder
vandbeholderen skal være nemt at fylde med vand, og som er rummelig
skal have låg med luftcirkulationshuller
nem ompotning, og mulighed for kun at vælge de planter der skal ompottes
nem at rengøre
stabilitet – står fast
Både sidste år og i år har vi testet Minikap, og i dette blogindlæg vil vi dele vores erfaringer og vurdering af egnetheden, i forhold til vores behov og ønsker, som skitseret ovenfor. Desuden har vi undersøgt, om og evt. hvilken forskel der er på så frø direkte i minikap og ligge frø i minikap, der lige akkurat er spiret.
I alle cellerne har vi anvendt så-prikeljord iblandet perlite og alle har fået drysset et tyndt lag vermiculite på toppen, efter frøene er blevet lagt.
Vi har testet en masse sorter, her har vi udvalgt at vise resultaterne for to – Freds Tie-Dye og Lucky Tiger.
Med lad os starte med at se lidt nærmere på minikappen.
Sådan er minikappen konstrueret:
Minikappen er konstrueret af flamingo og består af : en vandbeholder, en plantehylde, vandingsdug, plantebakke og et låg med ventilationshuller – og er med andre ord et selvvandende mini-drivhus. Vandet suges op fra vandbeholderen, via vandingsdugen. Vandbeholderen kan fyldes op via en lille revne på siden.
Mini-kappen rummer 60 celler, som hver især ikke er særlig store, men har en passende størrelse, i forhold til at det er frø og spirer, der skal vokse i dem. Hullet i bunden er lige så stort som selve cellen, men da plantedugen ligger som bund, medvirker det til at give en fast bund, og intet jord eller andet falder gennem hullet.
Der følger en anvisning med mini-kappen der beskriver hvordan den bruges.: Kort sagt placeres plantehylden ovenpå vandbeholderen. Vandingsdugen placeres på plantehylden, så enderne går ned i vandbeholderen. Ovenpå vandingsdugen sættes plantebakken som fyldes med det vækstmedie man ønsker at anvende – i vores tilfælde, så- og priklejord. Når frøene er lagt i jorden, fyldes vand op i vandbeholderen via hullet i siden og låget sættes ovenpå. Herefter er det blot at vente med tålmodighed på, at de første spirer viser sig.
Her nedenfor, kan du læse mere om vores erfaringer med hhv. spiring med frø direkte på jorden og forspiring vha. af zip-pose, hvor frøene efterfølgende blev flyttet til minikappen.
Erfaring med forspiring – direkte i minikap
Sådan gjorde vi:
På jorden lagde vi frøene, og henover lagde vi et tyndt lag vermiculite, og vandede efterfølgende.
4. april : Frøene (Freds Tie-Dye) frø blev lagt oven på jorden
10. april : Frøene spirede og er kommet frem med to blade
21. april : Planten har 2 sæt blade, og er stadig ganske små
Erfaring med prikling af spirer – fra zippose til minikap
Sådan gjorde vi: Frøene lagde vi til forspiring i zip-pose – på et stykke vat.
Da frøene (Lucky Tiger) lige nøjagtig var spiret, blev de lagt i minikappen og trykkede vattet forsigtigt ned mod jorden.
4.april : Frø lagt oven på jord og drysset med vermiculite
6.april : Frø og blade er vokset op og blade foldet ud
21. april : Planterne er mere end klar til prikling.
Kommentarer:
Der er, som forventet, forskel på om frøene lægges i cellerne fra frø eller om de lægges i, netop når de er spiret. Men når man tænker på, at frøene der er lagt på vat, kun lige netop er spiret, så er det virkelig meget stor forskel på de planter der er blevet lagt som frø og dem som kommer fra zip-posen. Så stor forskel, havde jeg ikke forventet.
Vi har påfyldt vand et par gange, men ellers har mini-kappen fået lov at passe sig selv. Kassen står stabil og fast. Låget har små huller, og bidrager til at fugt kan komme ud.
Ved ompotning, har vi kunne rykke plantebakken ud, og nemt kunne skubbe enkelte planter op, uden at indvirkede på de øvrige.
Vi havde en minikap stående fra sidste år, og den helt fin og intakt, desuden er den meget nem at rengøre.
Det er til dato, den mest vellykkede, nemmeste forspiring vi har haft. Minikappen har vist sig at kunne opfylde vores krav og behov.
Hvad der overrasker er, at ALLE frø der er lagt fra zipposen var kommet op allerede 9. april og er godt langt i væksten – som du kan se af fotoet fra 21. april.
For os, er det en rigtig god kombination – zip-poser og minikap.
Derved bruger vi kun plads på de frø/sorter som er spiret og det virker til at væksten går meget hurtigere når de ligger på vattet fra zip-posen oven på jorden og dækkes af et tyndt lagt vermiculite.
Det er helt sikkert en metode vi vil bruge fremadrettet.
Kender du til andre og lignende systemer, som du synes vi skal teste, så skriv gerne til os på tina@tomatdatabasen.dk
https://tomatdatabasen.dk/tomatdatabasen.dk/blog/wp-content/uploads/2051/04/minikap1.png10801080Tina LaugesenTina Laugesen2021-04-23 14:16:132022-04-22 21:17:18Forspiring – med brug af minikap
Har du forspiret tomatfrø løbende siden marts, står du sikkert ligesom os, med en masse planter, der er på forskellige udviklingsstadier.
Nogle har du måske pottet om, og andre er ved at være klar – måske planterne er klar til at blive pottet om, igen.
Der kan være mange spørgsmål der trænger sig på.
Her i vores Q&A – pasning af små tomatplanter, kan du finde svar på nogle hyppigt stillede spørgsmål.
https://tomatdatabasen.dk/tomatdatabasen.dk/blog/wp-content/uploads/2051/04/QANDA.png10801080Tina LaugesenTina Laugesen2021-04-23 14:06:112021-04-23 14:07:00🍅 Q & A - pasning af små tomatplanter
“Jeg har lige ompottet mine tomatplanter, de vokser næsten ikke og har næsten ikke noget rodnet. Kan tomatplanter være dovne” – sådan skrev en tomatentuasiast til os på mail.
Tomater og agurker hører til gruppen af planter, som sædvanligvis vokser meget hurtigt. Når en plante i flere uger stagnere i vækst, giver det anledning til undren og bekymring.
Der kan være mange årsager til at tomatplanter ikke vokser, og som tidligere nævnt kan for meget, kold og/eller våd jord bidrage til reduceret vækst.
Men årsagen kan faktisk også være en anden, nemlig at du har ”trænet” dine planter til at være dovne. Hvordan kan man det?
Ofte er det et spørgsmål om forkælelse, at planterne fra de er helt små tilvænnes til at få vand ovenfra og rigeligt af det. Det er faktisk lidt af en bjørnetjeneste at gøre planterne. Årsagen er, at tomatplantens rødder vil søge hen hvor der er vand. Er der konstant vand og rigeligt af den, fx i overfladen, så stimuleres planten ikke til at danne flere rødder og sende dem ud og ned i potten for at finde vand. Rødderne søger hen, hvor vandet er.
Resultatet er, at planten ikke udvikler et godt, og stort rodnet – og med et lille rodnet, kan planten have svært ved at optage den mængde væske og de næringsstoffer den har brug for.
Især på varme dage kan det være et problem, da planten har brug for at køle sig, og trække vand op, via rødderne, men et uunderudviklet rodnet kan faktisk betyde at planten ikke kan suge nok vand op i forhold til behovet, og planten vil mangle vand og tørste – selvom jorden er våd.
Sådan ”træner” du dine tomatplanter
Problemet med reduceret/mangelfuldt udviklet rodnet er nemt at styre uden om.
Ved at være en smule tilbageholdende med at vande i vækstfasen, så vil planten blive stimuleret til at sende rødderne ud i potten, for at søge efter vand.
Personligt vander vi ikke hver dag, men vander når vi kan se at planterne så småt begynder at hænge. Derudover anvender vi perlite og vermiculite i potterne. Begge bidrager til et bedre miljø i jorden, dræner og opsuger vand, og afgiver det til planterne når de har behov.
https://tomatdatabasen.dk/tomatdatabasen.dk/blog/wp-content/uploads/2021/04/lillekimplante.png10801080Tina LaugesenTina Laugesen2021-04-23 14:00:402021-04-23 13:59:13Kan tomatplanter være dovne – mine planter vokser ikke og har næsten intet rodnet
Blade der falder af, krøller, hænger, bliver gule, får pletter – rødder der er brune, jord der lugter – er blot nogle af de signaler som kan fortælle at tomatplanten mistrives.
Sådan kan du genkende en tomatplante der er i god trivsel
Bruger du daglit lidt tid på at se til dine tomatplanter, vil du hurtigt lære planternes “sprog” at kende og være i stand til at bemærke og aflæse forandringer med blade, blomstering, lugt fra jord, rødder og produktion af tomater, og kan hurtigere sætte ind, hvis det er nødvendigt.
Kig på farverne, plantes udtryk/udseende – både selve stænglerne, blade, rødder og blomsterne – og senere også selve tomaterne.
Stængler og blade
Hvis planten er i god trivsel, vil stænglen være kraftspændte – det samme vil gælde bladene, som vil have en fin farve. Når jeg ikke siger grøn farve, så er det fordi at nogle tomatsorter har farveaftegninger på både blade og stængler, som afviger fra grøn. Nogle sorter har blade der har forskellige farvenuancer herunder også lyserød – både på blade og stængler. Det er ikke sygdom – men blot sådan planten skal se ud.
Bladenes grønne nuance kan også variere fra tomatsort til tomatsort. Det er ændringer i den sædvanlige farvenuance, der er vigtig at bemærke – også om bladene ligefrem bliver gullige. Ligesom farven på tomatplanten og dens blade, er en god informationskilde der kan fortælle dig, om plantens trivsel, så er det vigtigt at vide, at formen og selve udseende af bladene kan også forandre sig.
Hvis en tomatplante normalt har glatte blade der strutter fint ud fra stænglen, og pludselig krøller bladene sammen eller bladene hænger slapt ned – så er det også tegn på, at noget er galt. Bemærk at nogle sorter skal have mørkegrønne, kraftige blade – andre mere lyse, og grå – nogle er behårede og andre er krøllede som grønkål, og andre er mere af den hængende type. Det er altså afvigelserne for den enkelte sort, der er værd at bemærke.
Rødder
Det er i tiden inden til endelig udplantning, at det er en god ide at se hvordan rødderne udvikler sig. En oplagt mulighed for det, er når du ompotter. Hvordan ser rodnettet ud? Er det lille og sparsomt – eller er det forgrenet og veludviklet? Hvordan ser rødderne ud – er de “tørre” eller fedtede, slimede – er der brune, og lugter? En plante i god trivsel, vil udvikle et godt komplekst rodnet, bestående af nogle kraftige og fine rødder som er lyse og er “tørre”.
Blomster
Bemærk om planten sætter blomster, eller og de visner og falder af – det er signaler om, at der er noget som ikke er i balance.
Det er vores erfaring, at planter der er i mistrivsel, hurtigt også får flere andre problemer, og er mere modtagelig overfor sygdomsangreb.
Årsagerne til mistrivsel hos tomaterne kan skyldes en enkelt faktor, men kan også skyldes flere og mere komplekse årsager.
Nogle af de forhold der kan give problemer og mistrivsel er blandt andet
– svampe og/eller bakterier
– skadedyr
– uhensigtmæssig temperatur både nede i potten og den den omgivende temperatur
– lysforhold
– vand
– gødning
– dyrkningsmedie
Oplever du planter der mistrives, så er første skridt at undersøge vækstbetingelserne og få rettet op på f.eks. under/overvanding, temperatur, lys, næringsstofbalance mv.
https://tomatdatabasen.dk/tomatdatabasen.dk/blog/wp-content/uploads/2041/04/blad011.png10801080Tina LaugesenTina Laugesen2021-04-23 13:38:552021-04-23 15:10:53Sådan ser du om dine planter er i trivsel
Måske du allerede har læst vores artikel, der omhandler frø der ikke vil spire, og hvilke årsager der kan være til det.
F.eks. at:
Der er for meget jord omkring frøene
Temperaturen i jorden er uhensigtsmæssig
Jorden er alt for våd
Når der er for meget jord omkring frøene, kan omgivelserne i potte være så kolde og våde at det forhindre frøene i at spire – og måske endda rådner.
Men der kan faktisk også være andre forklaringer…
Vandes frøene oppefra, så kan vandet/strålen presse frøene længere ned i jorden, og så langt ned, at frøet har svært ved at komme op.
Er jorden for fugtig, kan det give grobund for svampe, bakterier og ikke mindst larver – hvilket tilsammen kan bidrage til at frøene ikke spirer.
Så selvom du har levedygtige frø, og synes du behandler dem ens, så kan det være små forskelle som gør hele forskellen.
Førstehjælp til frø der ikke vil spire
Oplever du at dine frø ikke vil spire, så kan du prøve at give dem FØRSTEHJÆLP, ved at ændre de vækstforhold som frøene har.
Her får du tre tip til FØRSTEHJÆLP:
Flyt jorden med frøene til en lav beholder og strø jorden ud i et tyndt lag
Hold lidt tilbage med vanding
Tilfør lidt perlite til jorden og vermiculite på toppen, for at forbedre jorden
Vi har teste metoden herhjemme, med god succes. Her på fotoene ser du frø som ikke spirede hos os. Efter de fik FØRSTEHJÆLP begyndte de at spire på et par dage.
https://tomatdatabasen.dk/tomatdatabasen.dk/blog/wp-content/uploads/2051/04/forstehjaelp.png10801080Tina LaugesenTina Laugesen2021-04-23 13:33:412021-04-23 13:33:05Frø der ikke vil spire – tip til hvordan du kan give din frø førstehjælp
Vanding er nok en af de discipliner vedrørende tomatdyrkning, der kræver mest opmærksomhed. Både for lidt og for meget kan være fatalt.
Planten kan kun optage og opbevare en vis mængde væske, og hvad der er derudover – er i overskud. Det kan planten ikke optage. Er jorden vedvarende for våd, kan planten simpelthen drukne.
Vandet er vigtigt for blandt andet fotosyntese (sammen med luft og lys), altså den proces som har at gøre med plantens vækst, vand tjener også til afkøling af planten.
Vandet optages via rødderne, via stænglerne og transporteres videre ud og rundt i planten, også til plantens blade hvor der også sker fordampning.
Den fordampning der sker, gennem plantens blade er påvirket af forhold som temperatur, lysforhold, fugtighed og luftcirkulation/frisk luft.
Der er med andre ord, masser af forhold der er betydende for, hvilket vandbehov planterne har.
Hvor ofte, hvor meget og hvordan skal man vande tomatplanter
Det er ikke muligt at sige noget præcist om hvor ofte, du skal vande dine tomatplanter.
Men der er et par fif som du kan bruge, til at finde ud af, om dine planter har brug for vand.
Løft på potten, er potten tung eller let? Hvis potten er tung, har planten ofte tilstrækkeligt med vand
Stik en finger ned i det øverste lag i potten, hvis den føles våd/fugtig, har plante ofte vand nok.
Hold øje med bladene på tomatplanten, begynder de at hænge, kan det være tegn på at planten har fået for meget vand (hold igen med vandet) eller er i vandmangel og trænger til vand.
Kig til dine planter dagligt, og i varme dage flere gange om dagen for at se om de trænger til vand.
Giv planterne den mængde vand de har behov for, når de har behov og vand planter der er i vækst, nedefra.
https://tomatdatabasen.dk/tomatdatabasen.dk/blog/wp-content/uploads/2051/04/vanding1.png10801080Tina LaugesenTina Laugesen2021-04-23 12:41:472021-04-23 12:43:21Hvor meget vand skal mine tomatplanter have
Jeg ved, at det vil være rart, hvis der var nogle helt klare retningslinier man kunne læne sig op af, men mht. gødning så er der mange meninger og holdninger til både hvor meget, hvor lidt, hvor ofte og med hvad.
Jeg vil i dette indlæg ikke omtale specifikke produkter, men alene dele den måde vi gør det på, hvorfor og hvilke resultater vi har.
Mht. gødning, er det værd at bemærke, at der er nye regler om gødning på vej
Her handler det alene om gødning af små tomatplanter, der står indendørs i jord. Tomatplanter der dyrkes hydroponisk, eller i andre vækstmedier berøres ikke.
Tidligere gødede vi ikke vores tomatplanter, før vi plantede ud. Den strategi, har vi måtte ændre efter vi har optimeret vækstbetingelserne for vores tomatplanter.
Til alle vores tomatplanter som dyrkes i jord, bruger vi så- og priklejord ved prikling og ompotning. I så-og priklejorden er der tilsat en smule gødning, og det skulle være nok til at dække planternes behov i 2- 3 uger.
Det passer rigtig fint med, at vi som regel ompotter ca. hver 3 uge. Dvs. at planterne hele tiden bliver ompottet til jord, der er let gødet.
Ved 2-3 ompotning, hvor planterne er i god vækst og efterhånden har fået en god størrelse, (eller før, hvis vi begynder at se mangelsymptomer), tilsætter vi gødning. Tidligere brugte vi økologisk gødning i pilleform, i jorden. Nu giver vi flydende gødning, der er fremstillet til danske forhold, og hvor vi kan give den enkelte plante præcis den mængde gødning den har brug for, i forhold til dens vækstfase. Det giver god mening for os, at planter på forskelligt udviklingsstadie, har brug for forskellig mængde gødning. Vi vælger at gøde hvergang, så planterne hele tiden får en stabil gødning, istedet for meget, engang imellem. Det synes vi giver os en god føling med planternes trivsel, gødningsbehov og hjælper til at vi undgår at overgøde., fine planter.
https://tomatdatabasen.dk/tomatdatabasen.dk/blog/wp-content/uploads/2020/07/IMG_2707.jpg1000667Tina LaugesenTina Laugesen2021-04-23 12:11:402022-03-31 16:01:09Hvornår skal små tomatplanter gødes - og hvor meget
Ved at sætte planten dybt ved ompotning, stimuleres rodvækst, stammen bliver tykkere og planten bliver mere robust og kan bedre holde sig selv
Den del af plantens stængel der kommer under jord, vil danne rødder og bidrage til et større rodnet
Har du tomatplanter som efterhånden er blevet store, og har vanskeligt ved at stå oprejst, kan du sagtens give plante noget støtte, en pind og binde dem op.
Personligt gør vi det ikke. I vores måde at dyrke tomater på, stræber vi efter at udvikle planter der er robuste, har en tyk stamme og kan holde sig selv, indtil de skal plantes ud.
Hvordan får man robuste tomatplanter, der kan holde sig selv?
Robuste tomatplanter med tyk stamme, kan fremmes ved at ompotte ofte, og hver gang placere planten dybt, så noget af stænglen kommer ned i potten. Som du kan se her på fotoet, så vil det stimulre til at planten begynder at sætte rødder ud fra stænglen. Derved udvikles rodnettet og stænglen kan vokse sig tykkere og stærkere – og derved være bedre i stand til at holde sig selv.
Sædvanligvis giver vi først planerne støtte, når vi skal igang med at afhærde dem, og begynder at bære dem ind og ud, så ikke vindstød kommer til at knække planterne. Vi gør det også, hvis vejret viser sig fra sin lunefulde side, så der går lang tid før vi kommer til at plante ud. Der kan det være nødvendigt at give planterne støtte. Det gør vi i form af en bambuspind, hvor vi binder snor fast oppe og nede – og sætter clips på snoren som derefter kan lukkes omkring planten, eller blot binder nogle store løse løkker, der er nemme at tage af, når de skal plantes ud.
Har du lange ranglede små planter, der kræver støtte, kan en bambuspind være for voldsom. Her kan du bruge en lang grillpind som du sætter et stykke væk fra planten, og forsigtigt binder noget snor omkring. Sørg for at det ikke sidder for stramt og det er nemt at få af, når du skal potte om eller plante ud.
Lys er ekstremt vigtigt for tomatplantens udvikling og vækst.
Lys er en nødvendig og livskrævende ressource, der giver planten energi til fotosyntese. Lysets betydning kan inddeles i både lysintensitet/kvalitet og længden af lysperioden.
Dette indlæg omhandler alene længden af lysperioden.
Der er mange meninger og holdninger til, hvor meget lys planter har behov for. Hvad der synes at være mere enighed om er, at lysbehovet spiller tæt sammen med både temperatur og tomatplanternes vækststadie. Jo varmere det er, jo mere lys har planterne behov for – og at planter har forskelligt behov afhængigt af om det er små spirer, små tomatplanter, eller tomatplanter der er i blomstring og igang med frugtsætning. Ovenstående vil vi komme mere i dybden med, i et kommende indlæg.
Sådan gør vi:
Vi har tomatplanter stående på forskelligt vækststadie, og de får lys fra vinduerne og om nødvendigt også tilskudslys i de tidlige og sene timer.
De planter som er små – får lys 14-16 timer, – de planter der er i vækstfase (er ompottet første gang) – prøver vi at give 18 timers lys.
Dem der er i god vækst og synes at være på vej til blomstringsfasen – får kun det sollys, som vinduerne kan tilbyde – og vil være de samme antal lystimer, de vil få, når de udplantes.
Men hvorfor ikke give lys 24 timer i døgnet, vil det ikke kunne fremme væksten?
Her synes der er være forskellige opfattelser. Flere steder i litteraturen nævnes, at tomatplanter har brug for en hvileperiode (mørke) for at kunne vokse, og at en uendelig mængde lys kan forstyrre plantens vækst og blomstersætning.
Iflg. flere forskningsartikler, afhænger længden af lys timer af flere faktorer, både lyskvalitet samt temperatur. Det er med andre ord svært at finde et entydigt svar.
Indtil vi har evidens for at en anden praksis har betydning og på hvilken måde, så står planterne op når vi gør – og går i ”seng” – når vi gør.
Ifølge litteraturen så har tomatplanter brug for at luften omkring dem fornyes, da frisk luft er vigtigt for blandt andet fotosyntese, og derudover vil luftcirkulation/vind stimulere planten til at danne flere rødder.
Tomatplanter bruger den omgivende luft til at vokse, og tomatplanter er meget følsomme overfor CO₂ indholdet i luften omkring planten. CO₂ er den kemiske betegnelse for kuldioxid, som også kaldes carbondioxid.
Tomatplanterne har brug for kuldioxid, vand og lys til fotosyntese.
Hastigheden af fotosyntesen påvirkes af flere faktorer omkring tomatplanten
Temperaturer
CO₂ niveauet i luften omkring planten
Lysintensitet
Lyskvalitet
CO₂ måles i ppm (parts per million, dvs. antallet af CO₂-molekyler blandt luftmolekyler). Luftens CO₂ koncentration udenfor, er omkring 400 ppm, og indenfor er den typisk højere, og ofte mellem 500 til 2500 ppm.
Står tomatplanterne i et rum hvor luftcirkulationen er lav, så kan indholdet af CO₂ i luften være for høj.
En CO₂ koncentration der er højere end 2000 kan være skadelige – ligefrem giftige for planter. For høje niveauer af CO₂ kan også medføre deformitet i tomatplanternes udvikling, tomatblomster som falder af. Ved niveauer på over 1000ppm, vil nye blade have en reduceret evne til fotosyntese.
Luft derfor godt ud der hvor planterne står. Det er nemlig ikke nok at planterne har varme, lys og vand, hvis ikke også de får frisk luft. Du kan med fordel supplere med en lille blæser og blæse omkring planterne.
Udluftning flere gange i løbet af døgnet, og også inden sengetid, er både godt for dig og tomatplanterne.
Udover at give luftcirkulation, så vil blæsten bidrage til at planten holder sig tættere jordoverfladen (der er varmere), udvikler flere rødder og dermed bliver mere robust, stærk og kompakt.
https://tomatdatabasen.dk/tomatdatabasen.dk/blog/wp-content/uploads/2051/04/udluftning.png10801080Tina LaugesenTina Laugesen2021-04-23 09:02:492021-04-23 09:03:08Luft ud - udluftning er både godt for dig, indeklimaet og dine tomatplanter
Ompotning er altid kilden til lidt nervøsitet herhjemme. Af erfaring ved vi, at ikke alle planter overlever ompotning, at de simpelthen får et chok.
Men behøver det være sådan – kan man ompotte uden at udsætte planterne for unødvendig overbelastning?
For at komme et svar nærmere, er det nødvendigt at se på hvad der kan være årsag til at ellers fine raske planter, dør ved ompotning.
En af årsagerne kan skyldes underudviklet rodnet. Ompottes en plante, som har et meget sparsomt rodnet i for meget jord, så er plantens rødder slet ikke udviklet tilstrækkeligt til at kunne opsuge den nødvendige mængde vand gennem rødderne. Er jorden for våd, kold – vil der være mangel på ilt, og planten kan faktisk drukne.
En anden årsag kan være beskadigede rødder – som igen hæmmer vandoptagelse.
Et første tegn på at planten ikke kan optage nok vand, er gule blade og blade der afstødes (falder af).
Hvordan øges chancerne for en vellykket ompotning?
Sådan gør vi:
Nogle planter er fra naturen side skrøbelige, og ikke alle planter kan reddes. Når det er sagt er der her nogle tips til, hvordan du kan øges chancerne for en vellykket ompotning.
Når du har priklet, så kan du med fordel vente med at potte om til en større potte til planten har nået at udvikle et fint forgrenet rodnet.
Vælg en potte, som kun er en smule større, end den som planten kommer fra og sæt planten dybt, så en god del af stænglen kommer under jorden, det stimulere planten til at danne flere rødder, fra stammen.
Sørg for at potten har gode drænhuller, brug gerne perlite i jorden til jordforbedring. Det bidrager til en mere luftig struktur, og at jorden ikke bliver for kompakt og våd.
Sørg for at planten ikke lider tørst, før du ompotter. Vand gerne inden ompotning – og efter – men ikke for meget.
Prøv at forstyrre plantens rødder mindst muligt. Det er næsten umuligt at ompotte uden at knække de fineste rødder. Ved at vælge en potte der er højere, end den planten kom fra, kan planten stort set flyttes over, uden den store skade på rødderne.
Giv planten et par dages rekreationsophold i skygge og med lavere temperaturer. Planten har brug for at komme sig, og ikke blive stresset af for meget varme & sol. Et par dage med skygge og lidt lavere temperatur, hjælper planten til at komme i form igen.
https://tomatdatabasen.dk/tomatdatabasen.dk/blog/wp-content/uploads/2020/04/dyrkmedos.png10801080Tina LaugesenTina Laugesen2021-04-23 08:53:192021-04-23 08:53:28Hvordan ompotter jeg uden at planterne får et chok
https://tomatdatabasen.dk/tomatdatabasen.dk/blog/wp-content/uploads/2051/04/14.png10801080Tina LaugesenTina Laugesen2021-04-23 08:31:592021-04-23 08:34:08Rengøring af drivhus – TEST af brun sæbe og AlgeFri N
Herhjemme er hjemmelavet pizza, burgere i høj kurs – og i særlig grad hjemmelavet lasagne der er produceret med gode råvarer.
Jeg er ret kræsen og kritisk overfor hvad jeg vil spise og bruge af råvarer i min mad, og er helt sikkert præget af at have en baggrund inden for kost, ernæring og sundhed.
For mig, er det afgørende at bruge gode råvarer, og gerne råvarer vi selv har dyrket eller fremstillet fra bunden. Hvert år bliver vi spurgt hvorfor vi dyrker så mange tomater, om vi overhovedet kan nå at spise dem. Faktisk hænder det nogen år, at vi løber tør for egne tomater, før tomatsæsonen starter igen, særligt de år hvor det har været en kold sommer uden megen sol.
Forklaringen er, at jeg er vild med tomater i næsten alle afskygninger, og skal jeg bruge tomater i madlavningen, så skal det være af egen avl.
Vi har et særligt forrådsrum, som bugner af tomatsauce og henkogte tomater. Også fryseren bliver godt fyldt op hvis vi løber tør for glas.
Hvis du først een gang har fremstillet din egen tomatsauce, tomatsuppe og puré, så er du ikke et øjeblik i tvivl.
Det er i detaljen at forskellen ligger – og hos os, er den hjemmelavede tomatsaucen mindst ligeså vigtig, som de øvrige ingredienser.
Mange har det sådan, at det er lige præcis saucen som er med til at løfte maden smagsmæssigt og med til at give den helt særlig smag, der gør en stor forskel – og er en forskel der kan smages!
Sagen er, at det ikke er alle tomater der er lige velegnet til tomatsauce og som kan bidrage med den helt rette smag.
Skal du dyrke tomater der er særlig velegnet til sauce, pure og henkogning så skal du kigge efter de sorter som er kødrige, med et højt tørstofindhold.
Det er typisk de italienske tomatsorter som Napoli a Fiaschetto, San Marzano – men også sorter som Viagra, Cows Tits, Costoluto Fiorentino og Costuluto Genovese, har vi erfaring med er rigtig gode.
Er du parat til at prøve noget nyt f.eks. en gul tomatsauce, så kan Anna Herman, Banana Legs være gode bud.
Her på denne oversigt har vi samlet et udvalg af tomatsorter, der er særlig egnet til madlavning, henkogning og sauce.
Fælles for dem er, at de alle har fået en bedømmelse på 3 eller derover på Tomatdatabasen.dk
https://tomatdatabasen.dk/tomatdatabasen.dk/blog/wp-content/uploads/2030/02/tomatsauce.png10801080Tina LaugesenTina Laugesen2021-03-18 11:02:492021-03-18 11:01:57Tomatsauce - til din hjemmelavede lasagne, burger, spaghetti, madtærte eller pizza...en forskel der kan smages
Kære med-tomatentusiast. Sikken dog skøn og solrig marts har været indtil nu! Vi kan virkelig mærke at interessen for at dyrke tomater er steget helt enormt, og vi er så glade for den tillid og opbakning vi mærker – ikke mindst alle de mails vi modtager med ønsker til sorter der skal tilføjes til Tomatdatabasen.dk
Wuhuu – det er snart ved at være tid til at forspire tomatfrø!
Nu handler det om at
-> give frøene en god start, så de kan spire
-> passe spirerne, indtil de har udviklet sig til fine planter, der kan udplantes i maj/juni.
Her får du vores tips til at få succes med forspiring – og når spirerne er kommet op, ja så gælder det om at have fokus på spirernes trivsel og sundhed, det kan du læse mere om HER
Sådan giver du frøene en god start!
Den første udfordring vi som hobby tomatavlere står overfor er at få frøene til at spire, og fremme en god spiringsproces.
1) Lav planteoversigt og gør planteskilte klar
Før vi overhovedet begynder at putte frø i vores dyrkningsmedie (jord, perlite, kokos) så starter vi ud med at lave en oversigt over alle vores sorter, på Tomatdatabasen. Vi bruger listen både til de løbende noter om sorterne, f.eks. hvornår de er sat til forspiring, hvornår planterne ompottes, udplantes mv. . Vi bruger også listen når vi høster tomater, og skriver noter om smag, og erfaringer med sorten, hvor den er vokset osv. Når listen er klar, printer vi planteskilte direkte fra Tomatdatabasen.dk, som vi skal bruge når planterne udplantes. Til vores forspiringsbakker bruger vi skilte med sortsnavnet præget på skiltet. Du kan lave dine egne DIY-skilte eller købe blanke skilte og skrive på dem med en god tusch. Sørg for at du bruger et skilt, der kan følge med planten ud i haven eller drivhuset og som evt. også kan hænges på planten, så du er sikker på at dine skilte ikke bliver forbyttet.
2) Vælg det rette forspiringssted.
Når tomatfrø skal forspire, vil de gerne have det lunt og fugtigt – dog uden der er for fugtigt. Det betyder med andre ord, at det sted du vælger både skal have en passende temperatur, og rummet skal ikke være for fugtigt, men med en god luftcirkulation. Er der for koldt/varmt og fugtigt uden tilstrækkelig luftcirkulation, giver det gode vækstbetingelser for at der kan udvikle sig uønsket svampevækst, og at frøene enten ikke spirer eller rådner. Har du stabil gulvvarme, der er tændt hele tiden, kan du bruge det – ellers er en varmemåtte en god hjælp.
Spirebakker til grodan og lign.
3) Klargør spirebakker, såmedier og jordforbedringsmarteriale
Der er mange forskellige spirebakker på markedet. Vi er blevet ret glade for at forspire med minikap (og bruger zip-metoden) og små drivhuse. Vælg den der passer til dine behov og ønsker. Du kan læse mere om valg af forspiringsbeholder her
Her er et par hurtige fif:
Sørg for at der er hul i bunden af pottere så overskydende vand kan løbe fra.
Brug ganske små potter, frø og spirer har ikke brug for særlig meget jord, når de skal spire.
Vælg et egnet forspiringsmedie – vælg dyrkningsmedier der er “rent” og med et tilpas pH-niveau, så rødderne ikke brænder af.
4) Placer planteskiltet omhyggeligt og hold frøposerne adskilt
Før vi overhovedet tager frøene ud af posen, sikrer vi os, at navnet på planteskiltet og frøposen er identisk, og placerer planteskiltet der hvor frøene skal i. Når frøene er lagt i jorden, lægges posen væk. Vi har kun den pose fremme, vi skal bruge, så vi ikke risikerer at blande frø eller poser sammen.
5) Så frøene
Når vi forspirer i jord, sætter vi gerne 3-4 frø i potten, med god afstand til hinanden. Ved at forspire 3-4 frø i hver potte, så har vi mulighed for at vælge de spirer der er stærkest til, og vi har også mulighed for at have ekstra spirer, hvis nogle af planterne går til undervejs. Jorden vi bruger til forspiring, er en god så-og priklejord, som vi har blandet sammen med vermiculite og perlite. Her kan du læse mere om valg af så-og priklejord.
Du kan også forspire UDEN jord – f.eks. med vat eller stenuld
Når vi forspirer i grodan, er det altid max, 2-3 frø, da det er frø af ampel type, eller dværgtype, hvor vi alligevel senere vil plante dem tæt sammen. Vi ligger frøene ovenpå jorden, og bruger spidsen af en blyant til at prikke dem ned i en passende dybde, som blot er en lille smule nede. Kommer de for dybt ned, kan det betyde at frøene er meget lang tid om at spire, og de i værste fald går til undervejs.
6) Brug et uorganisk materiale som jorddække
Øverst ligger vi et lag Vermiculite. Vermiculite bidrager til gode vækstbetingelser og det er vores erfaring at det reducerer muligheden for at få sorte fluer, når det øverste lag består af et ikke organisk materiale.
7) Dæk af og stil væk
Når du er færdig med at så, skal du sikre dig , at der kan komme cirkulation til frøene f.eks. ved at lægge noget husholdningsfilm let over jorden eller dække af med låg med ventilationshuller. Vi har efterhånden skiftet næsten alle vores forspiringsbakker ud, med Minikap og små drivhuse og synes det fungerer super godt, da de dels har låg, giver mulighed for ventilation, en passende størrelse, og kan genbruges år efter år. Når jorden er dækket til, skal spirebakken stilles varmt.
Derfor bruger vi vermiculite til forspiring
Vi bruger vermiculite til forspiring, når vi bruger så- og priklejord til forspiring. Det vermiculite kan gøre, er at bidrage til optimere forspiringen ved at give frøene endnu bedre vækstbetingelser, både som frø og i kim-stadiet.
Uanset hvor god din så- og priklejord er, så kan en for tung, kold, våd, iltfattig eller tør jord reducere eller ligefrem hæmme spiring af levedygtige frø.
Det er i første omgang vigtigt at sørge for at frøet har de mest optimale vækstbetingelser, for at kunne spire og siden udvikle sig og danne et godt og sundt rodnet. Det er netop her vi kan se at vermiculite gør en forskel. Vermiculites styrke er at optage vand og næringsstoffer, holde på det i lang tid og derefter frigive det i takt med at jorden begynder at tørre ud. Derudover bidrager det til en mere ensartet temperatur.
Med andre ord, så bidrager vermiculite til at jorden omkring frøet er fugtigt uden at det er for vådt og koldt.
Hvad er vermiculite
Vermiculite er magnesium-aluminium-jern-silikat (en stenart), et helt naturligt mineralprodukt, der udvindes af jorden og derefter bearbejdes til et jordforbedringsmateriale, gennem knusning og opvarmning ved ekstrem høje temperaturer, hvorved ekspanderer.
Expansionen skaber en masse luftporer i materialet, og det er disse, der giver Vermiculite dets mange gode egenskaber, som høj isoleringevne, enorm vandkapacitet o.s.v.
Vermiculite er tørrede flager der er gyldne, har nærmest en ”glimmer” overflade, der binder væske og fungerer lidt som en absorberende svamp.
Vermiculite er luftfrit, næsten støvfrit og et rent produkt uden kemikalier, og har en pH-værdi på 7.0
Hvordan er holdbarheden af vermiculite
Vermiculite er en stenart, og det nedbrydes ikke, og kan bruges igen og igen.
Vermiculite – værn mod sørgemyg og snegle
Vådt organisk materiale er som skabt til sørgemyg og sørgemyg er virkelig et af de små irriterende insekter, vi gerne vil undgå, da det i værste fald kan betyde plantedød. Du kan læse mere om sørgemyg her. Ved at bruge et ikke-organisk materiale øverst i potten, vanskeliggøres sørgemyggens mulighed for at etablere sig. Læs mere om at skabe en barriere for sørgemyg her.
Vi har erfaret, at snegle ikke bryder sig vermiculite og derved kan bidrage til forebyggelse af snegleangreb.
Hvilke ulemper er der ved vermiculite
En af Vermiculites fordele er faktisk også en af de største ulemper – nemlig evnen til at opsuge og tilbageholde vand og det – hvis det bruges alene i jorden, bidrager til en mere iltfattig jord, der kan kvæle planterødderne. Derfor bruger vi vermiculite øverst i plantebakkerne ved forspiring, som toplag ovenpå frøene, og derved skaber gode vækstbetingelser til frøene. Da frøenes rødder vokser nedad, vælger vi at bruge så- og priklejord iblandet Perlite, da Perlite netop kan bidrage til gode vækstbetingelser for rødderne både hos små kimplanter, voksende tomatplanter og ved udplantning.
Når årets tomatsorter skal udvælges, opstår spørgsmålet om man skal vælge sorter der er hybrid (ofte betegnet F1), frøkonstante eller heirloom.
Før du beslutter dig, er her lidt informationer om deres styrker og svagheder.
Hybrider
(ofte betegnet med F og herefter et nummer fx F1)
Hybrid-sorter er sorter der er udviklet af to eller flere tomatsorter, der hver især har forskellige karakteristika, som man forsøger at kombinere. Med hybriden, søger man at kombinere de bedste egenskaber fra flere sorter.
Hybrid-sorter er ofte kommercielle sorter, som anvendes blandt andet i gartnerier, hvor det er vigtigt at producere ensartede tomater.
Styrker ved hybrid-sorter
Sikkerhed
Når man dyrker F1 sorter, er det forbundet med en vis tryghed og sikkerhed, at de tomater man får fra planterne, er ens fra år til år.
Ydeevne
Mange hybrid-sorter er udviklet med en høj produktivitet for øje og mange vil mene, at ydeevnen er bedre end hos mange heirloom sorter.
Resistens- & robusthed
Hybrid-sorter er ofte udviklet til at have en høj modstandskraft overfor udvikling af sygdomme, og være stabile sorter, selv i det meget foranderlige vejr vi har i Danmark.
Holdbarhed
Hybrid-sorter har ofte en god og lang holdbarhed efter plukning
Svagheder ved hybrid-sorter
Smag
Mange mener, at hybrid-sorter er mindre smagfulde end de frøkonstante og heirloom
Mulighed for selvforsyning – gemme frø
Har du forelsket dig i en hybrid sort, og ønsker at dyrke den hvert år, så skal du købe nye frø hver gang.
Gemmer du frø fra en hybridsort, kan du nemlig ikke være sikker på at de planter og tomater du får, har de samme gode egenskaber, som fra F1 generationen.
Her er en eksempler på de hybrid-sorter der har fået de bedste anmeldelser på Tomatdatabasen.dk
Heirloom sorter er tomatsorter der er blevet dyrket gennem mange generationer, og er stabile.
Nogen sorter, kan dateres flere hundrede år tilbage, og nogle gemmer på fascinerende historier.
Hvonår en tomatsort kan betragtes som en heirloom, er der forskellige informationer om. Nogen steder står angivet, at sorten skal kunne dokumenteres at have været dyrket og været stabil i mindst 50 år.
Andre steder benyttes andre kriterier, blandt andet at sorten skal være mindst 100 år gammel, og skal være givet videre i arv – inden for en familie eller lokalsamfund.
Videre står der nogen steder, at uanset hvor gammel en sort er, så kan den aldrig få betegnelsen heirloom, hvis den oprindeligt er udviklet som en kommerciel sort.
Styrker ved heirloom-sorter
Stabilitet & muligt at gemme frø
Når du dyrker heirloom-/frøkonstante sorter, så har du mulighed for at gemme frø af de modne tomater, og være sikker på, at de tomater du få ud af de frø, vil være identiske med de tomater, de kom fra
Smag.
Heirloom sorter er kendt for at være virkelig smagfulde og mange mener at heirloom sorter smagsmæssigt er andre sorter overlegne.
Resistens og robusthed
Mange oplever at heirloom sorter er sorter, der grundet de har været dyrket gennem generationer, er meget robuste og har en vældig god modstandskraft overfor blandt andet sygdom, revner mv.
Variation – & unikke tomater
Heirloom sorter siges at byde på en enorm variation af unikke former, størrelser, farver og farvekombinationer.
Svagheder ved heirloom-sorter
Variation i form, størrelse og farve
Hvor tomaterne hos F1 sorter, har samme størrelse, farve og høj produktivitet, så får man ikke samme ensartethed hos heirloomsorterne.
Samme sort kan både år til år, som plante til plante og endnu på samme plante, producere tomater der er forskellige størrelser, nogle kan være misformede og produktionen er ikke helt så pålidelig og konsistens som med hybrid-sorterne.
Smag Eftersom at Heirloom tomater ofte er sorter der er dyrket i et bestemt område, gennem generationer, så er der ingen garanti for, at den samme sort vil klare sig lige så godt, og smage på samme måde, når sorten dyrkes end andet sted.
Det kan være regionale forhold som f.eks. vejr, jordsammensætning osv. der lige præcis er unikke for udviklingen.
Ydeevne- produktivitet
Mange har den oplevelse, at heirloom-sorter er længere tid om at blive modne og giver et mindre udbytte, end hybridsorter
De allerbedste heirloom sorter
Vi har samlet en oversigt med nogen af de heirloom sorter, som vi har set nævnt, som værende blandt de allerbedste.
Her kan du læse mere om de enkelte sorter og hvilke der har fået de bedste bedømmelse på Tomatdatabasen.dk
OP/Bestøvet
Betegnelserne “OP” (open pollinated)/”bestøvet” anvendes typisk om tomatsorter, som tidligere har været en hybrid – enten spontant opstået eller fremavlet bevidst, og som er blevet stabiliseret. En heirloom sort, kan altså godt være en OP sort – men har sorten tidligere været en kommerciel sort, anses den ikke som værende en heirloom
https://tomatdatabasen.dk/tomatdatabasen.dk/blog/wp-content/uploads/2021/02/hybridellerheirloom.png10801080Tina LaugesenTina Laugesen2021-02-19 14:02:502021-03-17 09:20:27F1, frøkonstante eller heirloom sorter – hvilke skal du vælge?
Har du først en gang dyrket multiflora-tomatsorter og oplevet det helt fantastiske syn det er, som netop multiflora tomatsorter byder på, er det svært ikke at blive imponeret og betaget.
På Tomatdatabasen har vi gjort det lettere for dig, at finde spændende tomatsorter til din tomatdyrkning. Her på fotoet ser du nogle af de multiflorasorter vi har dyrket.
Her i denne oversigt, finder du vores opdaterede 2021 oversigt, der indeholder endnu flere multiflora- tomatsorter. Listen er på ingen måde komplet, og har du kendskab til sorter der mangler på listen, så tip os gerne.
Har du foto til nogen af de mange tomatsorter vi har på Tomatdatabasen.dk, så håber vi, du har lyst til at bidrage til at Tomatdatabasen.dk, kan blive endnu bedre, og sende dine foto til os.
Fotoene skal være være under 5mb. Har du foto gemt på et Google-drive eller andet sted på nettet, må du også rigtig gerne sende et link til os.
Husk at du kan være med til at bedømme Tomatsorterne på Tomatdatabasen, som bruger af Tomatdatabasen – det er ganske gratis.
https://tomatdatabasen.dk/tomatdatabasen.dk/blog/wp-content/uploads/2021/02/prikling.png10801080Tina LaugesenTina Laugesen2021-02-07 18:14:192021-03-16 22:10:00Sådan prikles spirer der er forspiret med zip-metoden - i biobriketter
Om du skal i gang med at dyrke tomater for første gang, eller du har gjort det før, så er netop udvælgelse af de rette tomatsorter både vanskelig, spændende og en stor mulighed for at eksperimentere, lege og prøve af. Men hvilke sorter skal du vælge? Der er mere end 15.000 tomatsorter at vælge imellem? Hvordan udvælger du de sorter der er de helt rigtige for dig?
Herunder får du vores tip til at udvælge dine tomatsorter til den kommende tomatsæson.
Tip 1 – Vælg sorter efter dyrkningssted
Når du skal udvælge tomatsorter, er det vigtigt at overveje hvor meget plads du har til rådighed, og hvor tomatplanterne skal vokse. Det er ikke alle sorter der trives på friland, nogle sorter er bedst at dyrke i drivhus, andre kan du med fordel dyrke i en krukke eller hængeampel. Dyrker du tomater på en altan eller et andet sted, hvor der ikke er så meget plads i højden og bredden, kan det være en fordel at vælge tomatsorter, der ikke fylder hele altanen – fx. dværg-sorter. Har du masser af plads i din have, hvor du kan dyrke tomater på et beskyttet og lunt voksested, kan kan det være at det er tomatsorter, som giver tomater over en lang periode og indtil den første frost, du er interesseret i, – det er ofte de sorter som har en indeterminant vækst.
Har du ikke så meget plads, og måske skal dyrke tomater i en krukke, på en terrasse eller lignende, så kan de såkaldte determinante sorter være bedst egnet.
Bor du i lejlighed, eller bare gerne vil dyrke tomater i vindueskarmen – så kan det være at micro-dværg sorterne er det helt rette valg.
I vores Årshjul finder du link til flere forskellige oversigter, alt efter voksested.
På Tomatdatabasen.dk, kan du også klikke på ikonerne ved “voksested”, og få vist et udvalg af sorter, som er velegnet til lige netop det sted, du har valg.
Tip 2 – Vælg sorter efter dine smagspræferencer og ønske til anvendelse
Hvad skal du bruge dine tomater til? Er du vild med at snacke tomater direkte fra planten, eller bruge dem hele eller halve i salaten, så er de små tomater et godt valg. Holder du af tomatsalat, eller skiver af tomat i burger, eller på tomatmadder, så vil tomater der er lidt større, være dem du skal se efter. Drømmer du om hjemmelavet tomatsuppe, henkogte tomater, eller tomater der er velegnede som semi-dried, så er det tomater, der er særlig velegnede til det, du skal dyrke. Nogen sorter har en all-round anvendelse, andre er mere velegnet til brug i det kolde eller varme køkken.
For de fleste af os, har smag en stor betydning. Det er svært at blive enig om smag. Her kan det være godt at se på andres bedømmelser på Tomatdatabasen.dk, og/eller på tavlen, da det kan give et fingerpeg om sorten er sødtsmagende, syrlig, balanceret eller mild.
Udover smagspræference og anvendelse, kan der være andre faktorer som er vigtige for dig fx. lang holdbarhed efter plukning, høj modstandskraft overfor sygdom, høj ydeevne mv. Kig på Tomatdatabasen.dk – og/eller på vores Facebook og Instagram profil, hvor vi deler vores erfaringer.
Tip 3 – Vælg sorter der er velegnet til at dyrke i det danske klima
Der er tusindvis at tomatsorter, men det er ikke dem alle der er lige velegnet til at dyrke under vores nordiske himmelstrøg, hvor vi har en meget kort tomatsæson.
Hvis ikke du har vækstlyst, drivhus og i øvrigt kan tilgodese planternes behov før udplantning, så kan du med fordel vælge sorter, der er tidlige, dvs. har en kort modningsperiode på mindre en 65 dage – eller er mellemsæson – 65-79 dage. Sorter som er sene – dvs. har en modningstid på 80 dage eller mere, kan være vanskelige at kunne nå at høste modne tomater fra, før der kommer frost.
Fra vores synspunkt, er der en stor fordel i at kunne sprede tomathøsten ud over en lang periode, og dermed kunne få friske tomater i mange måneder. Har du mulighed for det, og plads – så kan du med fordel starte med at forspire de hurtige sorter, dernæst drivhus/mellemsæson sorterne, så frilands/mellemsæson sorterne og endelig gemmetomat-sorterne, dem du høster knap modne og hænger op.
Tip 4 – Kig dine noter igennem,og drag nytte af egne erfaringer og andres bedømmelser
Har du dyrket tomater tidligere, er det en god ide at checke dine noter, og se om der er steder i haven, drivhuset hvor der er udfordringer. Hvilke tomatsorter har du tidligere dyrket med held, hvilke giver udfordringer og bliver altid syge?
Skriver du dine noter ind, så kan dine noter hjælpe dig til at finde ud af hvilke sorter du skal dyrke igen, og hvilke du skal undgå.
Du kan samle dine noter smart, nemt og online på Tomatdatabasen.dk.
På Tomatdatabasen.dk kan du slå tomatsorterne op i vores database, og se om der er skrevet bedømmelse af den. De nyeste bedømmelser finder du på tavlen. Du kan dele dine erfaringer og gøre det nemmere for andre at vælge tomatsorter, ved også at skrive dine bedømmelser og dele dine erfaringer.
Tip 5 – Vælg sorter efter den tid du kan afse til at passe tomater
Når tomatplanterne er små, er der knap så meget pasning af dem. Men lige pludselig når de er plantet ud, tager væksten fart og de kræver pasning. Har du masser af tid til at passe dine tomatplanter, og nyder at gå og binde op, og knibe sideskud, så er indeterminante sorter et godt valg. Har du en travl hverdag, eller dyrker du fx. tomatsorter i kolonihaven, eller sommerhuset, og der kan gå nogle dage mellem du kommer der, kan det være de determinante eller semi-determinante sorter, der er de rette.
Af erfaring ved vi, at pasning af tomatplanter kan tage rigtig meget tid hver dag, især hvis man som vi, dyrker mange planter. Har man ikke tiden, eller ønsker at bruge så meget tid på tomatplanterne, kan man spare sig selv for ærgrelser ved at vælge tomatsorter der matcher den tid, man ønsker at bruge på tomatdyrkningen.
Få personlig hjælp til at udvælge tomatsorter
Er det første gang du skal dyrke tomater, så tilbyder vi her hos Tomatdatabasen.dk at hjælpe dig på vej.
Har du brug for lidt råd og vejledning, så er du velkommen til at skrive en mail til os på Tina@tomatdatabasen.dk, og fortælle lidt om hvad du søger (læs evt. trin 1-3). Så vender vi tilbage til dig med forslag til sorter. Det er kvit og frit for dig.
https://tomatdatabasen.dk/tomatdatabasen.dk/blog/wp-content/uploads/2021/02/5tips.png10801080Tina LaugesenTina Laugesen2021-02-02 17:33:402022-02-04 09:47:215 tips til at vælge de rette tomatsorter
I min frøkasse har jeg frø der er mange år gamle, nogle er tilbage fra 2014, og 2016.
Hvad stiller man op med de gamle frø, kan de bruges – eller skal de bare kasseres?
Selvom tomatfrø er meget gamle, så er der stadig en chance for at de kan spire, hvis de vel at mærke er fermenteret forinden, tørret grundigt og opbevaret hensigtsmæssigt. Spireevnen reduceres med tiden, og det er formentlig heller ikke alle frø der stadig spirer – men det er muligt.
Det er ikke alene alder der kan have en betydning for et frøs spireevne. Andre faktorer der har betydning er hvordan frøet er blevet gemt og opbevaret.
Hvordan vækker man gamle frø fra deres tornerosesøvn?
Vores egne erfaringer er, at frø kan spire hvis de holdes tilstrækkelige fugtige, og opbevares ved en stabil varme- og nogen gange i meget lang tid. Vi bruger samme metode, som når vi testspirer frø – vi kommer frøene i en zip-pose med et godt fugtigt stykke vat, og opbevarer dem nær en varmekilde. Ved nogle af de ældste frø, er der gået flere uger- men det er lykkes.
Jeg har kigget lidt i nogle gamle bøger og rundt på nettet for at se om der var andre måder at vække frø til live på, og her foreslås at lægge tomatfrøene i blød i vand, lidt på samme måde som man gør med ærter, og dagligt rører lidt rundt og i øvrigt holde dem varme og fugtige, og derefter lægge dem i jord.
Har du prøvet at vække gamle frø til live, så del gerne dine erfaringer i kommentarfeltet.
https://tomatdatabasen.dk/tomatdatabasen.dk/blog/wp-content/uploads/2021/02/gamlefroe.png10801080Tina LaugesenTina Laugesen2021-02-02 17:22:562022-02-15 09:44:42Gamle frø- kan de spire?
Bokashi-kompostering – sammen med traditionel kompostering er en fantastisk, bæredygtig og meningsfuld måde, at omdanne have – & køkkenafaffald til gødning til din have.
Istedet for at komme det i grønt-affaldsspanden, kan det istedet – på kort tid – blive omdannet til et næringsrigt materiale du kan genanvende til f.eks. din køkkenhave og ikke mindst dine tomater.
De erfaringer vi har gjort os det seneste år, og alt det vi løbende gør os af erfaringer, vil vi dele her på siden.
Men lad mig først tage dig med tilbage til dengang jeg var en stor pige, og jeg havde bygget mit eget drivhus.
Min mor var passioneret have-menneske, og alt vores haveaffald blev samlet sammen og komposteret som varm-kompostering. Vi havde flere kompostbeholdere som blev omstukket, og en gang om året, så blev de tømt ud i vores køkkenhave.
Jeg havde mit eget stykke jord, og mit drivhus, hvor jeg dyrkede tomater, ærter og alt mulig andet.
Kompostering er noget jeg har med mig fra barnsben, og jeg har lært, at langt det meste haveaffald kan genanvendes og gøre nytte i haven.
Da vi flyttede til Nordsjælland, var det også det mest naturlige for os at fortsætte med. Alle blade, græsafklip mv. blev samlet sammen og når det var tilstrækkeligt nedbrudt, blev det lagt ud i have, hvor det kunne gøre nytte.
Da vi boede med skoven til nabo, var det udelukkende haveaffald vi komposterende – hønsene fik alt det andet.
Idag er vi flyttet til en almindelig villahave, hønsene har vi desværre ikke mere, og vi er istedet blevet udstyret med en kæmpe stor grønt-skraldespand der bliver hentet hver anden uge.
Siden vi flyttede ind, har det ærget mig voldsomt at smide køkkenaffald ud, der kunne genanvendes. Jeg manglede blot en sikker og effektiv metode.
Da jeg fik kendskab til bokashi-kompostering, blev min nysgerrighed vagt.
Sidste år var jeg så heldig at få et Bokashi-sæt i gave af mine børn. Det har været flittigt brugt lige siden.
Bokashi kompostering er endnu en metode til kompostering, men til forskel fra en kompostbunke i haven, som man måske har i et højbed eller lignende, som ikke kræver noget særligt for at blive etableret, så kræver bokashi-kompostering specielt udstyr og materiale.
En anden kæmpe forskel, som vi ser det er, at hvor traditionel kompostering er en langvarig proces, så er Bokashi-kompostering en proces der kræver ganske få uger.
Der er lidt forskellige holdninger og informationer om hvor længe det er, fra 10 – 21 dage, før ens køkkenaffald er omdannet til et materiale der er egnet til at arbejde videre med.
Hvordan fungerer Bokashi-kompostering
Bokashi-kompostering stammer fra Japan, og ordet er japansk og betyder noget i retning af “gæret organisk materiale”.
Metoden går i al sin enkelthed ud på, at man lægger alle sit madaffald (frugt, kød, grøntsager, brød, theblade mv.) ned i Bokashi-spanden, tilsætter et specielt kompostgær – hvilket man gør lagvis, og derefter sættes låg på. Låget skal kun løftes, når du skal tilsætte affald, og for at trykke massen sammen.
Når låget er sættes på, er det vigtigt at sørge for at presse overskydende luft ud. Processen er til forskel for komposteringen i haven, anaerob, dvs. uden ilt. I spanden begynder blandingen at fermentere og i løbet af en 3 ugers tid, kan blandingen nedgraves i et bed, eller jordfabrik, hvor resten af nedbrydningen foregår. Lidt forenklet kan man sige, at Bokashi er en fermentering/gæringsproces som ikke kræver ilt, hvorimod en traditionel kompostering er en proces der kræver ilt, og er en aerob proces.
I Bokashi-spanden er der væske, som dels er i de madvarer du tilsætter og som dels dannes. Væsken drænes af, nederst fra spanden, hvor der er en hane. Det er vigtigt løbende at dræne det fra, da vi af erfaring ved, at der ellers kan udvikles en meget grim lugt.
Væsken du dræner fra, kan du med omtanke bruge til gødning – det er dog meget meget stærkt og skal fortyndes ganske meget. Det siges at væsken hører til noget af det mest næringsrige du kan give til dine planter som gødning. Men hvordan nu med pH-værdien?
Det er faktisk ikke til at sige, da materialet man kommer i spanden varierer og det samme gør koncentrationen af den væske der drænes fra.
Kompostgæren består af hvedeklid/hvedekim kombineret med melasse og EM (effektive mikroorganismer). Det er netop kombination af mikroorganismer og klid/melasse der gør forskellen, har vi erfaret.
Vi har forsøgt at anvende hvedekild alene, men det havde absolut igen effekt. Vi er nu gået over til at bruge kompostgær igen, da vi har erfaret at det er det, der skal til.
Hvordan graves Bokashi-materialet ned – og hvor
Når bokashi-spanden er fyldt, skal den stå nogle uger (vist nok 3) før den skal graves ned.
Vi har et højbed, som vi bruger som jordfabrik.
Først graver vi et hul i den ene side af bedet – faktisk så dybt at der kan komme mindst 20 cm jord ovenpå.
Indholdet af bokashispanden hældes ud – og evt. store stykker hakkes over med en spande, og fordeles.
Hullet dækkes af jord, og vi har gjort det som en vane, at lave en lille forhøjning, så vi ved at her har vi gravet noget ned.
Det medvirker også til at lugten af fermenterede madvarer kommer så dybt ned, at vores katte ikke er interesseret i at grave.
Hvordan bruger vi det omsatte bokashi-materiale?/jordfabrik
Vi bruger vores jordfabrik til jordforbedring i vores drivhus – og til at optimere vores plantesække.
Det havde vi gode erfaringer med sidste år, og faktisk har vi ikke haft så sunde planter, som siden vi begyndte at supplere med næringsrig jord, fra vores jordfabrik
Fordele/ulemper ved bokashi
Fordele
Bokashi-kompostering giver mulighed for, hele året, at genanvende køkkenaffald på en måde, som ikke tiltrække skadedyr.
Der kræves blot et par spande, som kan stå næsten hvor som helst
Hver 3 uge, graves indholdet af bokashi-spandende ned i jordfabrikken, og inden for yderligere et par uger, er næsten alt færdig komposteret.
Bokashi-væsken kan bruges, enten som næringsrig tilskud til planter i haven, nogen fortæller endda, at de bruger det som afløbsrens, når de har for meget.
Ulemper
Bokashi-komposteringen er ikke færdigt, når det kommer ud af spanden, men skal i en jordfabrik for at blive brugbart. Det kan altså ikke bruges direkte i haven.
Det kræver en særlig spand, og kompostgær.
Om vinteren, når jorden er frosset, kræver det en ekstra opbevaringsmulighed fx. en klodskasse der kan lukkes tæt, indtil materialet kan graves ned.
Hvor kan man købe bokashi-sæt
Der findes rigtig mange steder på nettet hvor du kan købe bokashi, og prisen varierer fra sted til sted.
Selve kompost-gæren kan du i øjeblikket købe på vores web-shop.
Disclaimer
Denne artikel er IKKE en reklame for et bestemt Bokashi-mærke/produkt, men vores egen ærlige mening. Alle vores produkter er købt og betalt af os.
Når lyset tager til, solen skinner og der er blå himmel, er det svært ikke at blive grebet af en følelse af forår. Når vinduerne på drivhuset åbner sig, og der er dejligt lunt, er det fristende at tænke på at skulle plante tomaterne ud i drivhuset, – MEN vi er der ikke endnu!
Ifølge DMI byder hele april på flot vejr, – med plusgrader om dagen og nattefrost. Tomater tåler ikke frost – og deres vækst stagnerer når temperaturen er for lav, især også hvad angår jordtemperaturen.
Har du ikke forspiret endnu, kan du stadig nå det, og hygge dig med det hele april måned.
Det er noget ganske særligt ved at gå og kunne følge med når frøene udvikler sig fra små grønne spirer, til fine små planter.
Dagslængden er efterhånden øget, så vi nu har 13 timer. Det er stadig en smule i underkanten af hvad tomatplanterne har brug for, hvorfor det kan være en god ide at supplere med vækstlys, for at give dine planter de bedste vækstmuligheder.
Hvorfor dyrke egne tomater i stedet for at købe færdige planter?
Det er et spørgsmål vi ofte bliver stillet, og her kan du læse hvorfor vi vælger at dyrke vores planter fra frø. “Skal man have drivhus for at dyrke tomater i Danmark?” “Jeg har ikke plads eller mulighed for at have et drivhus, er der mon gode alternativer?” “Jeg bor i lejlighed i byen, med en lille bitte altan – der kan man ikke dyrke tomater, vel?”
Ovenstående er nogen af de spørgsmål, vi ofte bliver stillet.
Lad mig slå fast, at drivhus er en skøn ting, og betyder at man ofte kan forlænge sæsonen betydeligt og også dyrke nogle af de mere varmeelskende sorter. Når det er sagt, så er det absolut ikke et MUST at have drivhus, du kan sagtens og med rigtig god succes, dyrke tomater på friland.
Her på siden kan du finde oversigter over sorter, der er særlig velegnet til friland, og på vores blog finder du også indlæg om dyrkning af tomater på friland.
Bor du til leje, eller bor et sted hvor der ikke er mulighed for at sætte et traditionelt drivhus op, så kan det være at et POP-UP drivhus, er det rette for dig. Her deler vi vores erfaringer og hvilke fordele og ulemper vi har har oplevet POP-UP drivhuse har
En af de myter om tomatdyrkning, vi ofte støder på er, at det er svært og man skal være udstyret med særlig grønne fingre.
Det er på ingen måde sandt! Alle kan dyrke tomater, og alle kan få succes med at dyrke tomater.
Med god planlægning, forberedelse og en god portion tålmodighed, er du godt på vej.
Når solen titter frem, og man kan mærke solens varme og vintergækkerne begynder at kigge frem, så bliver vores tålmodighed for alvor sat på prøve.
Det er nu – NU, du skal finde al din indre styrke frem.
For der er to trusler der lurer, og som kan få stor indflydelse på hvor vellykket tomatdyrkningen bliver. Begge trusler har med dig at gøre – den ene er utålmodighed og den anden er manglende forberedelse.
Starter du med at dyrke dine tomatfrø for tidligt, og uden tilskud af lys, så kan du hurtigt stå med et hav af udfordringer.
Tomaterne kan nemt få en lang ranglet vækst, blive svage og dertil kommer at planterne hurtigt vil kræve mere plads, end du måske har indendørs, og samtidig sikre at alle får tilstrækkeligt med lys.
Vores erfaring er, at der er alt for meget at tabe ved at starte for tidligt. Det værste der kan ske ved at starte for sent (og her mener jeg juni måned), er at du måske bliver nødt til at vælge nogle sorter som modner hurtigt, eller at du må plukke tomaterne så de kan modne færdig i vindueskarmen.
Men hvornår ved man, hvornår det er det rette tidspunkt at forspire?
Der er to faktorer som vi holder øje med, og som er afgørende for hvornår vi forspirer
Formår du at udvise tålmodighed, disciplin og vente til at forholdene er mest optimale, vil du til gengæld blive belønnet med tomatplanter der er stærke, sunde, som har en passende størrelse til udplantning og vil være klar til udplantning, når temperaturerne taler for det.
Få styr på dine frø og sorter
I ventetiden er det en god ide at få lavet en oversigt over årets sorter – det kan du f.eks. gøre på Tomatdatabasen.dk – ganske gratis.
Når du er oprettet som bruger på Tomatdatabasen har du mulighed for at oprette dine helt egne lister/oversigter over tomater, f.eks. en liste over tomaterne i dit drivhus, eller dem du synes er super gode, eller ønsker til tomatsorter til næste år. Med Tomatdatabasen kan du hurtigt få overblik og styr på alle dine tomatsorter eller tomatplanter. Ved at bruge Tomatdatabasen slipper du for selv at finde informationer og foto om sorten, og taste det ind i excel eller word. Her har vi gjort arbejdet for dig. Med ganske få skridt, kan du oprette dine egne lister, som du let vedligeholder og dermed får mere tid til andre ting.
Udover at få en flot oversigt over dine sorter, så har du også mulighed for at printe flotte og informative planteskilte ud – kvit og frit. Du kan vælge mellem flere forskellige størrelser, – f.eks. en til din frøpose, en til sætte ved din plante ved forspiring, og en anden til at hænge op, når du planter ud. Du kan komme pakketape omkring skiltene eller laminere dem, så holder de lidt bedre og længere. Udover at lave lister, så giver Tomatdatabasen.dk dig mulighed for at samle alle dine noter et sted- online!
Her er lidt tip til hvordan du kan bruge mulighederne på Tomatdatabasen.dk
På Tomatdatabasen.dk kan du finde en lang række artikler som omhandler både udvælgelse af tomatsorter, forspiring, udplantning af tomater, pasning, høst af frø og meget mere.
Vi har nu samlet artiklerne i Tomatdatabasens tomatdyrknings årshjul. Her kan du få overblik over forskellige emner, gøremål der er relevante for hver fase, kan du følge link til præcis det emne du gerne vil læse mere om.
Årshjulet bliver løbende opdateret.
Herunder kan du du læse mere om de forskellige faser i vores tomatdyrknings – årshjul.
Fase 1
Udvælg frø
Har du ikke allerede planlagt den kommende sæson, er det ikke spor for tidligt at starte, og måske det kan hjælpe med at tæmme kløen i fingrene og din så-lyst. Alternativt kan du forspire chilier, karse og spiregrønt
På ”Tavlen” på Tomatdatabasen.dk kan du læse de seneste bedømmelse af tomatsorter og på Tomatdatabasen.dk kan du søge efter bestemte tomatsorter, og se om de er blevet bedømt, ligesom du kan se hvilke sorter der har fået højst score. Du kan klikke på den røde pil i feltet ”Score” og få sorteret listen i omvendt rækkefølge.
Når du skal igang med at udvælge sorter, kan det være nyttigt at kigge på, hvor tomatsorterne trives bedst, eller finde de sorter der er velegnet til at dyrke i f.eks. ampel eller krukke. Læs mere her.
Vi har personligt rigtig meget glæde af at læse om andres erfaringer, da det kan spare os for at dyrke tomatsorter som andre gang på gang har haft dårlige erfaringer med. Det giver os også et fingerpeg om det er en sort som f.eks. kan trives på friland i en almindelig dansk sommer, som godt kan være temmelig lunefuld, og ikke mindst kort, kold og regnfuld
Begreber som indeterminant, determinant, semi-determinant, dwarf og tree-type var alle nye for os, for ganske få år tilbage. Begreberne fortæller om tomaternes vækstform, og har betydning for hvor de skal dyrkes, hvordan de skal dyrkes og hvor tidskrævende de er at passe. Læs mere her.
Her kan du læse om fordele og ulemper ved de forskellige vækstformer; indeterminant og determinant
Herunder er et lille udvalg af nogle af de oversigter vi har udarbejdet. Listerne opdateres løbende, flere er opdateret 5.2.2021 – og løbende vil vi opdatere listen over oversigter
Når du har besluttet dig for, hvilke sorter du skal dyrke, og registreret dine sorter så du kan holde styr på din tomatdyrkning, så er det tid til at forberede planteskilte, vælge beholder til forspiring og dyrkningsmedie. Det kan du læse mere om herunder.
Når tomatsæsonen går igang, er der brug for en masse skilte til at sætte i potterne. Ved at bruge en kasseret persienne, fik vi hurtigt lavet en masse planteskilte, da vi pludselig stod og manglede. Nemt, hurtigt og gratis. Få vores DIY-guide her.
Valg af beholder til forspiring
En god beholder til forspiring, er lige så vigtigt som et godt dyrkningsmedie. Men hvad skal du vælge? – hjemmelavet, genbrug eller købe?
Hvad skal du kigge efter?
Basalt set skal beholderen dels holde på det omgivende vækstmedie jord, rockwool eller hvad man nu bruger.
Den skal hverken være for lille eller for stor.
Den skal være passende til at tomatfrøet kan udvikle sig fra frø, til lille kim plante med 2 sæt blade.
Endelig skal den kunne stå stabilt.
Du kan bruge materialer du har i hjemmet som f.eks. emballage fra fødevarer, potter eller små krukker.
Endelig er der et væld af små minidrivhuse der kan være i vindueskarmen.
Vi har igennem flere år testet forskellige typer minidrivhuse, lige fra de farverige duo-drivhuse, til hydro-drivhus fra Ikea, små billige drivhuse der kan fåes i mange butikker og minikap.
Vores foretrukne minidrivhus til spiring med stenuld har tidligere været vores IKEA drivhus, og til dyrkning i jord og med forspiring vha. zip-metoden, er det minikap selvvandings drivhuset, som vi bruger.
Her kan du læse mere om minikap drivhuset, og hvilke erfaringer vi har gjort os, og hvorfor minikappen er helt fantastisk i kombination med forspiring i zip-pose.
Her i 2022 har vi anskaffet os nye store drivhuse, som er en del større end dem vi har tidligere, og hvor der er plads til optil 150 planter! Fordelen for os, ved at bruge drivhusene er, at der kan være rigtig mange planter sammen på samme sted, uden det fylder alverden. Vores drivhusene har ventilationshuller i toppen, så vi nemt kan justere fugtigheden.
Det må godt være nemt at forspire og forspire mange planter af gangen :0)
Valg af dyrkning-/vækstsmedie
Der er mange forskellige dyrkningsmedier du kan bruge til at både at forspire og dyrke dine tomater i, vi har blandt andet testet både jord, så-og priklejord, kokosfibre, biobriketter, vat og stenuld.
I år skal vi forspirer med grodan-cubes, eazy-plugs og i så-priklejord, som alle er velegnet til og er gode bud på vækstmedier, med gode egenskaber.
Hvilke egenskaber har en godt vækstmedie
For at små frø kan udvikle sig hensigtsmæssigt, er det vigtigt med en god start, et passende vækstmedie. Men hvad er i grunden et passende vækstmedie – hvad skal det kunne, hvilke kvaliteter skal det have?
Først og fremmest skal mediet være rent, og fri for ukrudt, skadedyr og andre uønskede stoffer. Havejord er ikke egnet til at forspire i, da det dels kan indeholder masser af bakterier, svampe, smådyr og gødning, hvilket kan tage livet af de små frø.
Derudover er det vigtigt at det har en passende pH-værdi.
Ledningsevne, og evne til at absorbere væske, er andre vigtige kvaliteter. Dels skal mediet kunne opsuge vand, og holde på vand, men det skal også kunne afgive det overskydende, så frøet ikke drukner og rådner.
Mængde af vækstmedie, skal være hensigtsmæssigt, til formålet. Dvs. til forspiring af tomater og chilier, foretrækker vi en ganske lille mængde vækstmedie, til forspiring. Alt for meget vækstmedie, kan slukke drømmen om egne tomater og chilier, før det rigtig er kommet igang.
Sidst med ikke mindst, så er det vigtigt at vækstmediet ikke er for kompakt, men tillader rødderne at få ilt, så de ikke går til.
Du kan også vælge at bruge såbrikker, hvor du kan sætte såbrikken direkte ned i den næste beholder f.eks. Eco-krukker eller biopotter, ved omplantning. Læs mere her
På web-shoppen finder du flere forskellige typer vækstmedier og potter – , både biopotter, Eco-krukker og såbrikker/biobriketter, jiffy potter og stofpotter
Under såning/forspiring af tomatfrø, kan du læse om vores erfaringer med at forspire jordfrit med vat, stenuld og med jord.
Fase 2
Såning/forspiring af tomatfrø
Marts måned er en god måned at begynde at forspire tomater i, hvis ikke man har tilskudslys.
Herunder kan du læse om vores erfaringer med forspiring og pasning af tomatfrø
Forspiring af tomatfrø er virkelig et af de første tegn på at det er forår.
Det er så skønt endelig at kunne starte en ny tomatsæson. Der er mange måder at forspire på – herunder kan du læse om vores erfaringer.
Når de små frø er begyndt at spire i løbet af en 4-14 dage (nogle sorter og ældre frø kan være lidt længere om det), så er det næste skridt at sørge for at de får den rette mængde af både lys, varme, luftcirkulation mens de vokser sig store og stærke.
Kigger du nøje efter, så kan du se at de små tomatplanter bevæger sig i løbet af dagen. Det er især synligt når solen skinner.
Læs mere om det her
Hvad stiller man op med frø, der er spirede med zip-metoden? Det kan du læse mere om her .
Oplever du at frøkapslen sidder fast? – Få tip til hvordan du løser det, her
Her kan du få tip til hvad du stiller op, hvis du oplever at dine tomatplanter bliver lange og ranglet.
Fase 3
Når først de små frø er spirede er der masser at tage fat på. Først og fremmest skal tomaterne prikles, passes – og dernæst er det tid til at klargøre det sted, hvor de skal udplantes. Det kan du læse mere om herunder.
Prikling og pasning af kimplanter
Når de små tomatplanter har udviklet to sæt takkede blade, er det tid til at prikle dem.
I løbet af kort tid, vil planterne have brug for at blive plantet om. Vi planter om mange gange, da vi har erfaret at det er det, som giver os de bedste resultater. Her kan du læse om ompotning og pasning af de små planter.
En af de store udfordringer, som mange oplever ved at dyrke tomater indendørs, er at der begynder at komme små insekter i planterne. Her kan du læse om vores erfaringer med sørgemyg og hvordan vi slap af med dem.
Før tomatplanterne skal udplantes i drivhuset, skal det først ryddes op, rengøres, jorden skal udskiftes og pH-værdien testes, det kan du læse om under 3 & 4. etape – klik på link herunder
Klargøring af drivhus
– inddeler vi i forskellig etaper – det kan du læse mere om herunder.
Hvad angår rengøring, så har vi testet Rodalon udendørs, brun sæbe og AlgeFri N til rengøring af vores drivhuse – det kan du læse mere om under 1 & 2 etape.
Klargøring af friland/højbede er noget vi påbegynder om efteråret, hvor vi rydder op og fjerner alt ukrudt.
Om foråret, og lidt før tomatplanterne skal plantes ud, tager vi det øverste lag jord væk og erstatter det med jord fra vores jordfabrik, og herefter blander vi det nye jord godt i.
Derefter testes ph-værdien med et pH – jord testsæt. Er alt som det skal være, fortsætter vi ligesom når vi gør klar i vores drivhus, hvor vi også dyrker direkte i jorden og hvor vi også bruger bokashi til jordforbedring.
Ompotning og pasning af tomatplanter
(efter de er blevet priklet første gang)
En af de tilbagevendende opgaver indtil tomatplanterne skal plantes ud på deres blivende voksested – er ompotning og den daglige pasning.
Herunder kan du læse forskellig indlæg, vedrørende ompotning og pasning af tomatplanterne fra prikling, til de skal udplantes til deres blivende voksested.
Læs mere om ompotning her og hvordan du undgår at dine planter får et chok, falder sammen og måske dør
Forkæler du dine tomater?
Det kan give bagslag, læs mere her om hvordan du kan træne dine tomater, og dermed undgå at de bliver “dovne”.
Mens tomatplanterne har stået indendørs, har de levet en beskyttet tilværelse. For at øge chancen for at de planter som skal udplantes enten til friland, drivhus, krukke eller ampel kommer godt igennem udplantningen, er det en god ide at hærde dem – det kan du læse mere om her
Fase 5
Udplantning
Hos os er det en længe ventet festdag, når
vi endelig kan udplante tomatplanterne.
Vi holder nøje øje med vejret, og når
jorden er tilpas varm
dagtemperaturen er passende
risikoen for nattefrost overstået, og
der kommer en overskyet lun dag, så planter vi ud.
Her kan du få vores tip til, hvordan du kan udnytte pladsen i drivhuset til at dyrke lidt mere tomatplanter. Her har vi skrevet lidt om at bruge sorte murespande og kapilærkasser til dyrkning af f.eks. tomatplanter. Her kan du læse om temperaturens betydning for tomatplanterne.
Når tomatplanterne er udplantet, er det tid til at forberede opbinding af dem. Læs mere om opbinding her
Pasning af tomatplanter
Når tomatplanterne er plantet ud på deres blivende voksested, går der ikke længe før væksten tager fat, og tomatplanterne sætter sideskud.
For at sikre tomatplanternes vækst og sundhed, er det vigtigt at de får passende mængde vand og næringsstoffer, at temperaturen er passende og forekomsten og mængden af skadedyr holdes på et hensigtsmæssigt (lavt) niveau. Herunder kan du læse vores erfaringer med at dyrke tomater og hvordan vi gør det.
Knibning af tomatplanter – hvilke sorter skal knibes og hvilke skal ikke knibes- læs mere her
Knibning af tomatplanter – vores guide – læs mere her
Vanding
Tomatplanter kræver enorme mængder af vand, her kan du læse om vores erfaringer med vanding af drivhus
Hver eneste tomatplante kræver en hel del vand, både til vækst, afkøling og produktion af tomater. Vander du alene med postevand fra hanen, kan det hurtigt blive en halvdyr fornøjelse, især når vi er så heldige at ramme perioder med varme- eller hedebølge.
En genvej til besparelse er at opsamle regnvand og genbruge det til vanding, blot skal du lige holde for øje, hvorfra du samler vandet. Det kan du læse mere om her.
Gødning
God næringsrig jord, er alfa omega for at få succes med tomatdyrkning. Der er mange mange forskellige typer af gødning, og det er svært at gennemskue hvad der er velegnet til tomat- og chili dyrkning.
Der er utrolig mange typer gødning på markedet, og det kan være svært at orientere sig – også om det skal være økologisk, vegansk eller traditionel flydende gødning.
Foretrækker du gødning, der er produceret i Danmark, til vores vandforhold og som kan bruges både til hydroponisk dyrkning, og dyrkning indendørs og udendørs, så kan gødningen fra danske BiG være et bud.
Du kan se udvalget på shoppen
Tomatdatabasen.dk er i tæt dialog og samarbejde med BiG, og har fået udarbejdet gødningsguide til både tomater og chilier – og både til indendørs dyrkning, udendørsdyrkning – vanding med regnvand og med hanevand. Guide og en doseringssprøjte følger med, når du køber gødning, gennem os.
Gødning i drivhus og på friland – før og efter udplantning
Der er mange måder at gøde på – og nok også ligeså mange meninger og holdninger.
De sidste års debat har vist, at det er vigtigt at være opmærksom på hvilken type gødning du anvender og hvorfra det kommer. Nogen bruger tang, andre græsafklip, husdyrgødning og bokashi.
Uanset hvad du vælger at bruge, opfordres du til at være kritisk, og være opmærksom på dels om det kan indeholde uønskede stoffer og dels omsætningsgraden af det.
På mange genbrugsstationer kan du om foråret hente gratis gødning. Her kan du læse mere om den gratis kompostmuld, samt læse om næringsværdien i komposten
Her kan du læse mere om vores gødningsstrategi og hvordan vi gøder midt på sommeren – læs mere her.
Udluftning & temperatur
På en solrig dag, kan temperaturen i drivhuset komme temmelig højt op, og faktisk også højere end godt er.
Hvordan bestøves tomater -og hvilken indflydelse har temperatur, vind og insekter, på bestøvning. Det kan du læse mere om her.
Skadedyr og nyttedyr – biologisk bekæmpelse
Vi oplever det alle på et eller andet tidspunkt at bladlus og andre skadedyr finder vej til vores tomatplanter.
Her får du vores tip til hvordan du kan tiltrække nyttedyr, der kan gøre livet svært for bladlus og andre uønskede gæster – læs mere her.
Mariehøns, er nogen af havens hverdagshelte. Ved at sørge for gode levebetingelser, så er du et skridt nærmere at kunne bekæmpe skadedyrene på en bæredygtig, effektiv og naturlig måde – læs mere her
Bladlus findes overalt udenfor, og hvert eneste år kommer der mindre eller størrer bladlus”udbrud”. Ved at kende lidt til bladlusenes naturlige fjender, er du et skridt foran – læs mere her, og hvordan du kan iværksætte en biologisk krigsførelse mod bladlus – læs mere her
Bladlus, er ikke de eneste uønskede gæster vi kan opleve omkring vores tomatplanter. En anden hyppig gæst er mellus, eller hvide fluer som de også kaldes. Læs mere om dem her
Det er så skønt med natsværmere og sommerfugle i haven. I vores have har vi sørger for at der er masser af gode planter og blomster, som er velegnede til både bier og sommerfugle. Har du sommerfugle og natsværmere, har du også larver. Det kan være svært at se, før de er begyndt at holde “Barbettes Gæstebud” i dit drivhus. Med et par billige og nemme tricks, kan du undgå de spiser dine tomatplanter – læs mere her. En af de ubudne natgæster vi har haft er Smutuglen, den er smuk med ødelæggende – læs mere her
Sygdom og problemer med tomater & tomatplanter
Fra tid til anden, oplever vi alle problemer med vores tomatplanter, der kan være mange årsager til det, både for lidt og for meget vand, varme, ubalance i næringsstoffer, solskoldning, virus, svampe, insektangreb og meget andet. Herunder vil vi skrive lidt om de udfordringer vi støder på. Listen bliver løbende opdateret gennem sæsonen
Revnede tomater – læs mere her
Rodhalsråd – læs mere her
Tomatskrumpevirus – læs mere her
Høst og brug af tomater – opskrifter
Haven bugner af tomater, og det er en god anledning til at prøve nye spændende måder at bruge dine tomater på.
Her kan du finde spændende opskrifter fra Samvirke, og her finder du vores opskrifter på Tomatdatabasen.dk
Gem frø til næste år
Det er både meningsfuldt og bæredygtigt at høste frø fra sine tomater, og gemme frøene til næste år. Her kan du læse mere om hvordan vi høster og gemmer vores frø.
Høsttid, og især september måned er en speciel tid på året, når man har drivhustomater, det kan du læse mere om her
https://tomatdatabasen.dk/tomatdatabasen.dk/blog/wp-content/uploads/2021/02/NYHEDSBREVFEB_FORSIDE.png10801080Tina LaugesenTina Laugesen2021-02-01 15:41:322021-02-05 20:52:10Nyhedsbrev februar 2021
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.JA - jeg acceptererLæs vores cookie-og privatlivspolitik her
Micro & mini dværg tomater – værd at vide
Læs mere
Rengøring af minikap – vigtigt for at minimere skadedyr og uønskede mikroorgansimer
Læs mere
Forspiring af chilier – vores tip – del 1
Nyhedsbrev Efterår 2021
Så er vi endelig tilbage!
Siden sidst – og lidt tanker om årets tomatsæson, og hvad du kan læse om i dette nyhedsbrev
Efteråret er godt igang, men selvom det regner og rusker udenfor, så er det ikke noget der bider på tomatplanterne i vores drivhuse. De fortsætter ufortrødent at give tomater, ganske vist ikke lige så mange som tidligere, men stadig nok til at vi kan henkoge, og lege i køkkenet og få lidt forråd til vinteren.
Indtil september måned, var det faktisk ikke noget vi troede vi kom til i år. Tomatmæssigt har det for os været et virkeligt udfordrende og ringe år, udbyttemæssigt. Vi har haft lækkert lækkert vejr, men i forhold til tomatdyrkning, så har det været et koldt forår. Så fik vi ganske meget varme og ingen regn, efterfulgt af en august som bare har været kold, solfattig og med rigtig meget regn/skybrud. Det har været den koldeste august i mange år. Iflg. DMI var middeltemperaturen for august 15,7 – og sidste år var den 18,2. De lavere temperaturer og fraværet af sol, har i den grad haft indflydelse på årets tomatsæson og resulteret i en meget sen og faktisk også sparsom høst. Måske du oplever det anderledes? Det kan meget vel være, for dykker man ned i DMI’s sammendrag for eksempelvis august 2021, så er det ganske tydeligt at vejret i den grad har været ganske forskelligt, afhængigt af hvor i landet man bor. Men ligesom vi tænkte at der nok ikke rigtig blev tomater hverken til at tage frø af eller til at kunne eksperimentere i køkkenet, lysnede det her i september. Ja, faktisk er vores høst først rigtig gået igang i september. Meget ulig andre år, har det betydet at vi har haft enormt travlt med at høste, tage foto, skrive beskrivelser, bedømme tomaterne, fermentere frø og testspire. Vi har nået langt de fleste sorter, nogen er glippet – og andre er faktisk ved først at modne her sidst i oktober. Vi venter faktisk rigtig lang tid med at rydde planter væk på friland, og tømme vores drivhus og gøre dem rent, for der er den del sorter der faktisk yder indtil den første frost, og så længe jeg kan hente egne tomater i haven, så foretrækker jeg det.
Selvom det er efterår, så er det slet ikke slut med at høste endnu. Vi henter både æbler i haven, chilier og tomater på friland, og tomater og agurker i drivhuset. For et par dage siden, hentede jeg adskillige kilo “Deep Space”. Jeg må sige at jeg er vildt imponeret over den! Den yder ekstremt godt, og længe, og der hænger stadigvæk en masse grønne tomater på planten. Hver dag modner der 3-4 stykker. Selvom det er oktober, så har de stadigvæk en helt fantastisk smag! Nogen blev nydt direkte fra planten, resten brugte vi til Hot Tomat Ketchup og til Chutney – opskrifterne finder du længere nede i nyhedsbrevet. Nogen af vores sorter sætter tomater, som slet ikke kan nå at modne – men det er heller ikke meningen. Så længe planterne producerer grønne tomater der er friske og fine, så får de lov – og giver os mulighed for at forlænge høsten – med grønne tomater. Grønne tomater kan ganske let forvandles til kulinariske lækkerier, der kan nydes i de kolde, mørke vintermåneder.
I weekenden blev en portion grønne tomater forvandlet til syltede grønne tomater, denne gang med frisk ingefær og kanelstænger, og 3-4 store tomater af sorten Aurea blev brugt til vores tomatæblemos med kanel. – også den opskrift kan du også finde længere nede i nyhedsbrevet.
Vi får løbende spændende spørgsmål i vores indbakke, og de spørgsmål vi har fået flest af de seneste uger, har handlet om om høst af tomatfrø, fermentering, opbevaring mv. Selvom vi har svaret på spørgsmålene i private mails, så tænker vi at der måske er flere der går og har de samme spørgsmål, og derfor har vi taget det med her i nyhedsbrevet.
Når efteråret melder sig, dukker der naturligvis spørgsmål omkring modning af tomater op, og ikke mindst høst af frø. Der er ingen tvivl om at tomater der modnet på planten, smager anderledes end tomater der er modnet på køkkenbordet. – Men kan man høste frø fra begge- og hvad med kvaliteten af frøene? – Kan man høste frø fra grønne tomater?
Hvilke faktorer har betydning for om frøet inde i tomaten er egnet til at gemme? Hvad stiller man op med frø der er begyndt at spire inde i tomaten eller frø der er begyndt at spire under fermentering? Hvordan opbevares frøene, når de er tørret? Vi har dykket ned i litteraturen og spurgt eksperter til råds – og svarene får du også i dette nyhedsbrev.
I løbet af sæsonen har som vanligt dyrket en hel del tomatsorter – lige i nærheden af 200 sorter og ganske mange af dem, er røget lige ind på vores keeper liste.
Som lovet deler vi vores bedømmelser af nogle af årets sorter. I vores Brochure_2021_Tomatdatabasen får du en oversigt over lige knap 100 af vores sorter, krydret med lidt info om vækst, om de skal knibes eller ej og vores bedømmelse. Vi håber den kan inspirere når næste års tomatsorter skal udvælges. Mange flere kommer løbende i november og december på vores webshop.
Hvis du har nogen kommentarer eller spørgsmål, så skriv endelig til os på tina@tomatdatabasen.dk.
Vi gør os umage for at nyhedsbrevet skal bringe dig værdi, så derfor vil vi rigtig gerne høre fra dig, hvad du synes kunne være spændende at høre om de næste måneder.
Alle emner og forslag bliver læst nøje, og modtages med glæde. Skriv meget gerne til os på
tina@tomatdatabasen.dk.
Tak fordi du læser med!
Tina & Lars
Tomatdatabasen.dk
=======================
EFTERÅRS NYHEDSBREV
Dette kan du læse om i dette nyhedsbrev:
Skriv dine erfaringer og noter ned – og del din bedømmelse
Bortskaffelse af tomatplanter – genbrug eller egen have
Rengøring af drivhus og tomatclips etc.
Høst af frø fra supermarkedet, tomater fra umodne tomater og tomater der er modnet på køkkenbordet
Opbevaring af høstede frø
Opskrifter på lækkerier – udviklet og afprøvet af Tomatdatabasen.dk
Skriv dine erfaringer og noter ned – og del din bedømmelse
Hvis ikke du allerede har nedfældet dine erfaringer, bedømmelse af sorten og vurdering af smag, er det en god ide at få det gjort nu, mens det stadig er frisk i erindring. Gem dine noter et sted, hvor du altid har adgang til dem og de er lette at finde f.eks. på Tomatdatabasen.dk, hvor du kan skrive dine egne personlige noter til hver sort ligesom du kan skrive din bedømmelse af sorten, som dels kan være en hjælp til dig selv og hjælp til andre, når der skal vælges nye tomatsorter.
Vi har selv flere hundrede planter hvert år, og løbende gennem sæsonen skriver vi noter såsom hvor sorten er dyrket, hvor den blev dyrket, hvordan vejret var, evt. udfordringer. Når man har dyrket tomater gennem nogle år, kan det være svært at huske hvorfor det var at man synes nogen sorter var særlig gode, eller ikke fungerede. Lige om lidt, når vi skal igang med at planlægge den næste tomatsæson og udvælge tomatsorter, synes vi personligt at det er en god hjælp at kunne læse om andres erfaringer, bedømmelse af smag osv. Ved at dele din bedømmelse på Tomatdatabasen.dk, hjælper du ikke blot dig selv, men også andre tomatdyrkere.
Du kan oprette kommentarer på dine egne lister (de kan kun ses af dig) – og de noter du skriver løbende (logbogsnoter) gemmes på den liste, hvor du har oprettet dem.
På Tomatdatabasen.dk giver vi dig mulighed for at samle alle dine noter et sted- online!
Når du er oprettet som bruger på Tomatdatabasen.dk (det er gratis) har du mulighed for at oprette dine helt egne lister/oversigter over tomater, f.eks. en liste over de tomatsorter, du har dyrket i år, eller dem du synes er super gode, eller lave en liste med de spændende sorter du har set andre har, og som du vil være sikker på at du ikke glemmer navnet på. Med Tomatdatabasen kan du hurtigt få overblik og styr på alle dine tomatsorter eller tomatplanter.
Ved at bruge Tomatdatabasen slipper du for selv at finde informationer og foto om sorten, og taste det ind i excel. eller word. Her har vi gjort arbejdet for dig. Med ganske få skridt, kan du oprette dine egne lister, som du let vedligeholder og dermed får mere tid til andre ting.
Bortskaffelse af tomatplanter og dårlige tomater
I denne tid er der mange der er begyndt at rydde drivhuset for tomatplanter, og flere har spurgt om det er en god ide at kompostere tomatplanterne og nedfalds/dårlige/syge tomater i egen have, eller om det skal sendes på genbrugspladsen – og i såfald om det skal i restaffald eller haveaffald.
Generelt er vi tilhænger af, at beholde haveaffald i haven og genbruge den. Før man komposterer tomatplanter og tomater, er det værd at overveje hvilke risici der kan være ved det.
Vores erfaring er, at tomatplanter og tomater, meget nemt – især i efteråret, rammes af skimmel, vira, bakterier og forskellige skadedyr.
Vi er overbeviste om, at svampesporer mv. fra syge planter ikke bliver nedbrudt fuldstændigt i komposten, da temperaturen i komposten slet ikke bliver høj nok til at slå det ihjel. Resultatet er at svampesporer og skadedyr istedet kan opformeres og viderføres i den færdige kompost. Med andre ord, er det vores frygt, at “dyrke” og sprede sygdom og skadedyr i haven, hvis vi komposterer vores tomatplanter og skimmelramte tomater og efterfølgende bruger komposten i haven og drivhuset. Nogle skadedyr kan overvintre i planterester, i stænglerne og visne blade og kan gå i dvale, og overleve selv en vinter med hård frost. Men har vi en mild vinter, kan det måske bidrage til give problemer tidligt, næste år.
Men hvorfor ikke smide de raske planter i komposten….. eller dem som bare er visne. Her må vil tilstå, at vi faktisk ikke med det blotte øje, kan se om en plante er vissen eller den er fyldt med skadedyr. Nogle skadedyr er så mikroskopiske små, at de er usynlige for det blotte øje.
Personligt komposterer vi hverken tomat/chili planter eller skadet/dårlige tomater men vælger at kører dem på genbrugspladsen, hvor de bliver omdannet til kompost.
Men er det nu også en god ide? Kan man ikke risikere at der er skimmelsporer, bakterier eller skadedyr der ikke er blevet nedbrudt under komposteringen, som man så henter hjem til sin egen have om foråret?
Vi har kontaktet Vestforbrændingen, som står for den genbrugsplads som vi er tilknyttet, og spurgt indtil komposteringsprocessen og hvad vi som haveejere skal gøre med vores tomatplanter som kan være sygdomsramte.
Koordinator Line Skovrider-Ruminski hos Vestforbrædningen, svarer i en mail følgende:
“Nedbrydningsprocessen, når haveaffald omdannes til kompost på store anlæg, er grundigt overvåget, og der bliver målt på en lang række parametre undervejs i processerne. Temperaturen kan nå op over 70 grader, og derfor vil fx snegleæg, svampesporer etc. blive nedbrudt undervejs. Planter og planterester med plantesygdomme skal derfor afleveres sammen med øvrigt haveaffald.”
Hvad gør du med dine tomatplanter fra haven og drivhuset, og hvad er dine erfaringer?
Rengøring af drivhus – og tomatclips mv.
Når drivhuset er ryddet for planter, er det et godt tidspunkt at foretage en grundig rengøring af drivhus, potter og krukker. Planterester, mos og ukrudt kan give f.eks. skadedyr gode overvintringsmuligheder og øge chancen for et tidligt og heftigt udbrud, næste sæson hvor der måske ikke er tilstrækkeligt med nyttedyr til at holde dem nede. En grundig rengøring af drivhuset, er for os et af efterårets/vinterens vigtigste opgaver.
Her kan du læse vores tanker og hvad vi gør omkring rengøring af drivhus her i efteråret/vinteren – og her kan du læse om vores erfaringer – og vores test af brun sæbe, algefri N og højtryksrenser.
Når drivhuset rengøres, er det en god ide samtidig at indsamle tomatclips, tomatstammestøtter, eller klasestøtter, og gøre dem grundigt rent. Personligt vasker vi dem først grundigt af med lidt sæbe. Derefter skylles de i rent vand, før de til sidst skylles i lidt rodalon, før de bliver lagt til tørre. Derefter tørres clipsene og gemmes væk til næste år. Efterlades de udenfor, kan de over tid blive sprøde, og knække – ligesom du kender det fra tøjklemmer af plastik.
Høst af frø fra supermarkedet, tomater fra umodne tomater og tomater der er modnet på køkkenbordet
Har du fundet en tomat, som du synes særlig godt om og gerne vil dyrke eller dyrke igen, så kan det være en god ide at gemme frø af den.
Det er kun frø fra tomatsorter der er frøkonstante, du kan være sikker på giver de samme tomater, som den du har spist. Frø af hybrider, som ofte bærer betegnelsen “F1, F2” – giver sædvanligvis ikke de samme tomater – det samme gælder tomater købt i et supermarked.
De frø du tager fra tomaterne, skal være modne. Med andre ord, tomatfrø er ikke modne og levedygtige, før tomaten er moden – så du kan ikke bruge frø fra grønne umodne tomater. Iflg. litteraturen (Benton Jones) skal de tomater man vælger at tage frø af være godt modne, gerne overmodne. Ofte vil spisekvaliteten på disse tomater kunne opleves som nedsat, men frøene derimod vil være helt perfekte til at gemme.
Her i efteråret er der god grund til at være ekstra opmærksom hvis du høster frø og sikre dig at du kun tager frø fra tomater som er raske. Har du ikke nået at høste frø, eller er din fermentering gået galt, og har du kun grønne umodne tomater tilbage på planten, så kan du sagtens lægge tomaten til modning indendørs når den har fået lidt farve, og høste frø fra den, når den er fuldt moden. Iflg. Reinhard Kraft, har det ingen betydning for kvaliteten af de høstede frø om de kommer fra en tomatplante eller en tomat som har modnet færdigt indendørs.
Tag kun frø af tomater, som er raske og se efter om der er nogen er frøene der er begyndt at spire inden i tomaten. Frø som allerede er spiret – enten inden i tomaten eller ved fermentering kan du sagtens dyrke – men ikke tørre og gemme.
Opbevaring af tomatfrø
Gennem årene har jeg prøvet forskellige måder at gemme frø på, både på servietter, kuverter, små pilleæsker, glas og zip-poser.
Før vi sådan gik rigtigt all-in på tomatdyrkning, blev tomatfrøene gemt i hvad jeg lige havde af tom emballage og i frimærke- og møntposer.
Til vores eget brug, har vi tidligere opbevaret vores frø i kælderen eller et andet tørt sted. Nogen gange har vi dyrket frø der var meget gamle, i år har vi dyrket frø fra en frøpose der stod 2007 på, og frøene spirede ganske fint.
I vores have, står der flere selvplantede tomatplanter. Det er fra frø, som har været udsat for varme, og hård frost – og er alligevel spiret.
Med andre ord, frø kan overleve ganske meget, blive opbevaret på mange forskellige måder og være på alder med en rigtig god årgangsvin – og alligevel have en god spireevne.
Men hvordan og hvor er det bedst at opbevare sine tomatfrø? Kan du opbevare dem i bunden af garderobeskabet, i kælderen eller fryseren?
Hvilke faktorer skal du være opmærksom på, og hvorfor? Hvad siger litteraturen?
Alt sammen får du svar på herunder:
Når frøet er tørret, det kan tage en lille uges tid optil 3-4 uger, afhængigt af forholdene – ligger det i dvale og venter på at de rette omstændigheder skal indfinde sig, så det kan spire. Frøet kræver fugt og varme for at spire. Ved at opbevare frø i tørre og kølige omgivelser, kan frøet vedblive med at være i dvale tilstand. Udsættes frø for fugt, kan der ske flere ting – dels kan frøene begynde at spire, men de kan faktisk også begynde at rådne. Det er vores erfaring, at det især er i selve tørringsprocessen at der skal udvises særlig opmærksomhed. Hvis frø tørres i omgivelser der er varme og fugtige, kan frøene dels spire og de kan rådne, især hvis der ikke er tilstækkelig med luftventilation og frøene ligger klumpet sammen.
Når man gemmer frø som er blevet fermenteret, så er den gele-hinde som omslutter frøet, blevet fjernet. Dens funktion er blandt andet at hæmme frøets spiringsevne. Ved fermentering, fjernes netop denne hinde og dermed er frøets “beskyttelse” fjernet. Det betyder at frøet er meget mere følsomt for ydre påvirkning. Derfor er det ekstra vigtigt, at være opmærksom på selve tørringsprocessen.
Det ultimative vigtigeste ved at gemme frø, er at frøene får lov at tørre helt, før de pakkes væk- særligt hvis de bliver opbevaret i glas eller andre lufttætte beholdere, hvor fugten ikke kan komme væk. Det kan være en fordel at sørge for at frøene kan skilles helt fra hinanden, det gør både opbevaring lettere, og sikre også at der ikke sidder en rest fugt sammen med evt. papir. Er der en rest fugt, så kan det skabe mug og råd og ødelægge samtlige frø i beholderen.
Hvordan ved man, om frøene er tørre nok til at blive pakket væk?
Frø der er helt tørre er hårde og er lette at skille ad – jeg plejer at sige, at frøene skal helst føles lidt sesam frø og ikke som bløde solsikkekerner. Når man er kommet så langt, at frøene er lagt til tørre, så gælder det om at udvise tålmodighed lidt tid endnu, og ikke pakke dem ned for hurtigt.
Skal frø opbevares i køleskab eller fryser
I Norge ligger Nordens største genbank Nordgen. Her opbevares frø under kontrollerede forhold ved meget lave temperaturer.
Derved kan frøenes holdbarhed forlænges ganske betydelig. Ved korrekt håndtering, tørring og opbevaring kan de iflg. Tomato Dwarf Project – holde optil 8 år. (se video https://youtu.be/22jTcGaA0Jc)
I litteraturen nævnes det, at hvis du opbevarer dine frø i fryseren, så er det vigtigt at lade dem tø op ved stuetemperatur før du åbner posen, så fugten omkring posen, ikke finder vej ind til frøene.
Jeg har ikke stødt på noget sted i litteraturen, der nævner opbevaring af frø i køleskab.
Vi opbevarer vores frø i et tørt rum, med stabil kølig temperatur og hvor vi har klimaanlæg til at sørge for en tilpas luftfugtighed og temperatur. Vi opbevarer frøene i lufttætte poser, for at sikre at de indre forhold forbliver intakte. I litteraturen synes der at være stor enighed om at de tørre frø, skal opbevares et køligt, tørt sted og i en lufttæt beholder. Jeg har spurgt Reinhard Kraft til råds, og han skriver at han opbevarer frøene ved en temperatur der er mellem ca. 10-20 grader, og hans erfaring er, at de bevarer spireevnen op til 10 år, afhængigt af tomatsort.
Opskrifter
Deep Space tomat & dadel chutney med stjerneanis
Ingredienser:
4 løg, hakket i tern
4 fed hvidløg, hakket fint
1 spsk. Stjerneanis, stødt i en morter
2 hele øko kanelstænger
½ spsk. Koriander, stødt
En nip flagesalt – måske fra en dansk ø
200 g Rørssukker, økologisk
2 dl Æbleeddike, måske en eddike du har lavet selv, med en eddikemor
100 g Dadler, af den lækreste kvalitet, befriet fra sten og skåret i grove tern
1 kg af de skønneste hjemmedyrkede tomater – vi har brugt Deep Space, men du kan bruge en anden sort der er kødrig. Rengør tomaterne og skær dem i grove tern
Sådan gør du:
Sautér løg og hvidløg i lidt god olie.
Tilsæt krydderierne – og nyd duften der breder sig.
Den økologiske rørsukker tilsættes, mens varmen skrues ned og du kan nyde duften og synet af løg der karmelliserer!
Eddiken tilsætter du – sammen med dine hjemmedyrkede tomater og dadler
Imens du lader chutneyen småsimre små 15-20 minutter, klargør du de glas der skal bruges
Når tiden er nået, smager du chutneyen til med f.eks. lidt ekstra eddike, måske lidt mere sukker og salt – som du synes den behøver.
Lad det koge lidt længere, efter du evt. har suppleret med ekstra smagsgivere.
Hæld chutneyen på rengjorte glas, sørg for at de bobler når du hælder på.
Velbekomme!
Deep Space tomat chutney med hjemmedyrkede lækre peberfrugter, og evt. chili
Ingredienser:
3 stk. Godt modne peberfrugter, f.eks. fra egen avl – skåret i tern
3 stk Danske løg, måske netop optaget fra egen muld. De skønne løg, skærer du i smalle både
2. Spsk Ingefær, økologisk – revet groft
Skallen fra 1-2 økologiske Lime – samt ditto citroner, revet fint
2. spsk Koriander, stødt – blandet med 1 spsk. Kanel – også stødt
600 g Lækre Deep Space tomater, skåret i tern (ps. her kan du gemme kernerne så du kan dyrke sorten igen næste år)
100 g Brun økologisk rørsukker
1 dl Æbleeddike
½ dl Hvidvinseddike
En smule chili – hvis du ønsker den HOT!
Sådan gør du:
Kom eddike, sukker, koriander og kanel i en gryde og kog op. Tilsæt tomater og peberfrugt, sammen med de øvrige ingredienser: citron, lime, løg, ingefær.
Lad herlighederne passe sig selv en god halv time, ved god varme og med låg.
Klargør imens passende glas.
Nyd chutneyen, mens den endnu er varm, og hæld det som er i overskud, på glas du har rengjort.
Sørg for at chutneyen bobler, når du hælder på glas.
Nyd chutneyen til vinterens simreretter.
Velbekomme!
HOT Ketchup – med de bedste røde tomater og chilier fra haven! – og (egne) æbler
Ingredienser:
2 æbler fra æbletræet i haven, hvis du har – rengjorte og hakket i tern
9 modne tomater der er kødrige, f.eks. Deep Space eller Drapee (bemærk Drapee er gul!), hakket i tern. Her kan det være en fordel at gemme kernerne
2 store økologiske løg, gerne hjemmedyrket, – rengjorte og skåret i tern
4 spsk Olivenolie, af en god kvalitet
1-2 gode chilier, med den styrke du foretrækker – når de er hakket fint, skal der være ca. 2- 2½ tsk
1 dl god æbleeddike
4 spsk økologisk rørsukker
Sådan gør du:
Kom tomaterne i en gryde og lad dem koge lidt ind.
Æbler og løg steget klare i lidt olie, i en gryde
I gryden med æbler og løg, tilsættes tomaterne og chili lad det koge den tid, det tager at drikke en god kop kaffe /the (ca. 5-7 minutter)
Tilsæt sukker og eddike, og lad det småsimre nogle minutter, mens du klargøre passende glas
Efter endnu 5 minutter kan du med fordel bruge en stavblender i gryden og blende massen til den er ensartet.
Smag til med chili – og salt.
Når den har en passende smag, kommer du det på glas, mens det endnu bobler.
Velbekomme!
Syltede grønne tomater med ingefær og kanel
Her har vi genbrugt opskriften som vi har delt tidligere, og erstattet vanillastænger og kardemomme med hel kanelstang og et stykke frisk ingefær i skiver.
Du kan lege med andre ingredienser, og fremtrylle dine helt egne varianter.
Del gerne dine eksperimenter med os! Vi vil nyde at se hvad du finder på!
Tomatdatabasens tomatæblemos
Så kom den endelig! Den længe ventede opskrift på Tomatdatabasens tomatæblemos!
Beslutter du dig for at prøve den, så hører vi gerne dine kommentarer! God fornøjelse.
Ingredienser:
1 hel kanelstang
Hent alle de nedfaldsæbler i haven du kan, eller få fra en nabo. Alternativt kan du bruge en pose købe æbler, gerne madæbler.
Mængden af æbler er ikke vigtig, bare der er nok til en stor gryde, når æblerne er rengjorte og skåret i tern.
Pluk ca. 1 kg grønne umodne tomater, vask dem og prikle dem med en gaffel eller kødnål. Tilbered dem, som du ville, hvis du skulle lave vanillasyltede grønne tomater. Du finder opskriften her på Tomatdatabasen.dk. Når du har lavet en portion grønne syltede tomater, tager du dem op af lagen og stiller væk. Lagen skal du gemme og genbruge!
Sådan gør du:
Tilbered først en omgang syltede grønne tomater – gerne med vanilla. Gem tomaterne for sig og væden for sig.
Kog æblerne ved svag varme i væden fra de syltede grønne tomater.
Når æblerne er begyndt at blive bløde, tilsættes de grønne tomater du startede med at lave.
Kog æbler og tomater sammen, indtil massen har den konsistens du bryder dig om. Vi kan godt lide at mosen har struktur og moser den med en gammeldags kartoffelmoser.
Smag mosen til, og tilsæt evt. lidt økologisk rørsukker, hvis du synes mosen er for syrlig.
Fjern kanelstangen, og kom tomatæblemosen på rengjorte og klargjorte glas – sørg for at mosen koger, når du hælder på glas.
Nu er mosen klar til brug – enten til varm æblekage eller andre skønne retter, hvor der kan anvendes æblemos.
Velbekomme!
Sideskud – genvej til hurtig modne tomater
Sædvanligvis anbefaler vi at nippe sideskud af, så hurtigt du ser dem, hvis du ikke har planer om at bruge sideskuddene til noget.
Vil du derimod skyde genvej til at få flere planter, som hurtigt blomstrer og giver tidlige tomater, så kan det være en ide at lade sideskuddene vokse til de er ca. 5-10 cm før du nipper dem af (er der en stilk, der er knækket af, kan du også bruge den, og lave en ny plante).
Når du har taget sideskuddet af, så skal det omgående i enten vand eller jord/stenuld. Derefter skal det have ro til at kunne danne gode fine og mange rødder.
Du kan vælge at sætte dem i vand, sætte dem i fugtig jord eller anvende stenuld.
Vi har i sommeren 2021, eksperimenteret med alle tre medier, det kan du læse mere om herunder.
Stiklingeformering i forskellige medier – vand, jord og stenuld
Vand
Når du bruger vand, er det vigtigt at bruge sideskud med en god længde, så der kan være et godt stykke under vand. Ved at lade dem stå og danne rødder i vand, kan du løbende følge med i, hvordan rodudviklingen går.
Vores erfaring er, at sideskud kan være for små eller let rådner, hvis man ikke er lidt opmærksom. Her er vores tip.
Sørg for at
Jord
En anden metode er at sætte stiklingen direkte i fugtig jord. Igen er det vigtigt, at stiklingen er af en god længde, så ikke bladene rør jorden.
Vælger du at bruge den fremgangsmåde, så er det vigtigt at jorden hele tiden holdes fugtig – ikke våd. Sørg for at der er en passende mængde jord- og ikke for meget, så planten rådner.
Her har du ikke mulighed for at følge med i roddannelse, som med vand, men istedet må du holde øje med at sideskuddet vokser, får nye blade og blomster.
Stenuld
Vores fortrukne metode denne sommer er at lave nye planter med stenuld. Metoden giver mulighed for at følge med i roddannelsen, sideskuddet holdes hele tiden fugtigt og giver rødderne virkelig gode betingelser til roddannelse. Personligt synes vi roddannelsen sker hurtigere og er mere massiv med stenuld, end med fx. vand.
Når sideskuddet er klar til ompotning, sættes stiklingen med stenuld i den nye potte. Det er klart den metode, som vi synes er nemmest i en travl hverdag og som vi kun har gode erfaringer med, – og så lykkedes det for os hver gang, med stenuld.
Sådan gør vi – med stenuld
Tag sideskuddet og sæt i en “skive” stenuld og sørg for at det er gennemvandet. Vi laver hul hele vejen igennem stenulden, så et godt stykke af stammen er omgivet af materialet. Stenulden vil optaget vandet og sørge for at sideskuddet hele tiden holdes fugtigt – men uden at rådne. Denne metoder kræver ikke at sideskuddet skylles dagligt, og kan passe sig selv i flere dage.
Derudover giver materialet rødderne nogle rigtige gode vækstbetingelser.
Når du har sat sideskuddet i stenuldet, og vandet det godt (der må gerne være nogle cm. vand i overskud i beholderen, så sæt det køligt, lyst men uden direkte solskin, i den næste uges tid, indtil det har fået etableret fine rødder, og ompot planten.
Kig dagligt til den, især hvis det er meget varmt. Når du har ompottet planten, så sørg for at den også de næste 2 døgn, ikke bliver stresset af for høj varme og direkte sol. Herefter tilvænnes planten til direkte sollys. Vi starter med at sætte planten ud i morgen- og aftensol i et par dage, og derefter øges antallet af sol-timer. Det sikrer at planten ikke bliver solskoldet og får tid til at etablere sig uden at blive stresset.
Snart vil du kunne se at planten er i vækst, og der kommer hurtigt nye blomster.
Det optimale tidspunkt at høste tomater
August og september er sædvanligvis de store høst måneder i Danmark, når der dyrkes uden tilskudslys og på friland og drivhus. Og der er efter vores vurdering ingen supermarked tomater, der kan hamle op med den smag, som en friskplukket tomat fra egen have har. Det kræver stor styrke at modstå fristelsen til at skynde sig at plukke de første modne tomater. Om de modne tomater giver en formidabel smagsoplevelse – eller skuffer slemt med en dårlig smag, afhænger af flere faktorer. Det er nemlig ikke altid at de modne tomater er de tomater, som du synes smager bedst.
I denne artikel kan du finde svar på blandt andet
Når tomater modner, gennemgår de en kompleks biokemisk proces der har betydning for en rækker stoffer i tomaten blandt andet ændring i klorofyl, stivelsesindhold, dannelse af ethylen, lycopenindhold, pH, ascorbinsyreindhold og sukkerstoffer samt dannelse af smag og aroma stoffer.
Det optimale tidspunkt at høste tomater på
Det optimale tidspunkt at høste tomater på, afhænger af flere faktorer. Tomaters modningsproces involverer en del forskellige ændringer som både er fysiske, kemiske, biokemiske og fysiologiske ændringer, som starter på planten og fortsætter efter den er plukket, og som i særlig grad påvirkes af ethylen. Der sker en langsom farveændring fra umoden grøn til grøn, og videre over i den eller de farver, som den modne tomat har. Under modning, sker der også en ændring af tomatens struktur og en række enzymer bidrager til at tomaten bliver mere blød. Endelig er der udvikling af smag, som vi ofte opfatter eller beskriver med begreber som sur, syrlig, sød samt aromastoffer, hvoraf der menes at være mere end 400.
Det optimale tidspunkt at høste tomater på, er påvirket af faktorer som; farve, struktur, smag og duft/aromastoffer, og det kan være meget subjektivt hvordan det opleves og vores personlige præferencer. Det er med andre ord hvordan du oplever og foretrækker konsistensen af tomaterne, smagen, duften og ikke mindst den mund-følelse du får, når du spiser den, der afgør hvornår det optimale tidspunkt er, for at høste tomater. Det kan være forskelligt fra sort til sort, og tidspunkt på sæsonen.
Sådan genkender du en moden tomat
De fleste vil nok mene, at når tomaterne er røde, så er de modne, men faktisk er de forhold der er nævnt ovenfor, værd
at være opmærksom på
a) Hvordan er tomatens farve. Har den den farve, der kan forventes som moden, eller er der uens farveudvikling.
Uens farveudvikling kan indikere at tomaten behøver et par dage mere for at blive helt moden.
Tomater gennemgår sædvanligvis et farveskifte fra grøn til moden. Det er netop det farveskifte der er interessant, da det kan give et fingerpeg om, hvornår tomaten er moden. Når tomaten er færdigudviklet, vil den have en grøn farve. Når den begynder at modne, kan du spotte de første farveændringer. Derefter vil farveændringere blive mere udbredt og måske kunne ses på 1/4 af tomaten. I de næste stadier, vil farveændringen blive mere og mere synlig over hele tomaten. Iflg. Benton Jones, går der ca. 10 dage fra frugten starter modning til den er fuldt moden, ved ca. 20 grader. Nogle tomater kan spises på næsten ethvert modningsstadie – eksempler på det er sorter fra Artisan – f.eks. deres Bumblebee-serie samt Blush.
b) Hvordan føles tomaten. Mærk på tomaten – føles den hård, fast eller blød. Et tomat der er fast og som giver let efter når du trykker på bunden, er som regel moden
c) Smag på dem – på forskellige modningsstadier. Det optimale høsttidspunkt er når du synes tomaterne har den smag, som du synes om. Personligt synes jeg bedst om tomater, der er lige akkurat modne, eller måske en smule undermodne. Andre foretrækker tomater der er fuldt modne. Det kan være en hårfin balance, da smagens udvikles i takt med udvikling. Får tomaterne lov til at sidde for længe og modne, kan det går ud over smagen, der kan opleves fad, decideret grim og også med en melet konsistens. Tomater der modne på planten kan opleves at have en anderledes og bedre smag, end tomater der modner på køkkenbordet.
Faktorer der har indflydelse på modning
Der er flere faktorer der har indflydelse på modning af tomaterne. Flere eksperter nævner blandt andet
a) Varme /temperatur (ikke sol)
Modning af tomater afhænger af varme – så selvom vi har nogle dage hvor det er overskyet, og regner – så vil tomaterne fortsætte med at modne, når der er varmt. Tomater er temperaturfølsomme og stopper med at modne når temperaturen er over 30 grader.
b) Energi
Ved at fjerne de nederste gamle sygdomsramte gule blade kan planten istedet bruge energi på at modne tomaterne. Hvis planten er tung af mange tomater, og det ikke ser ud til at den kan udvikle dem alle ordentligt, så overvej at skær de mindste fra.
c) Enzymer
Ved at udsætte de grønne umodne tomater for en bestemt mængde ethylen, ved en bestemt temperatur i kontrollerede omgivelser, kan modningsprocessen fremskyndes og ske inden for et par dage til lidt mere end en uge, iflg. Benton Jones.
Kan tomater være modne, selvom den øverste del er grøn
Hvis tomaterne har været udsat for direkte solskin, så kan det forårsage det som kaldes “grønne skuldre” – en tilstand som betyder, at planten ikke modner der.
Hvis tomater er grønne på den øverste del, så kan det også blot betyde at de ikke er helt modne og behøver et par dage ekstra.
Hvordan ser man om GWR tomater er modne?
GWR tomatsorter er sorter der vedbliver med at være grønne – også i moden tilstand. Dog er det værd at bemærke, at tomaterne ikke har den samme grønne farve, som vi kender fra umodne tomater. De er mere dybe, varme og har måske også en anelse gule nuancer, som du kan se her på fotoet af “Kiwi” – du kan læse mere om GWR sorter her.
Kan modning fremskyndes?
Iflg. Benton Jones, så kan modning af tomater fremskyndes blandt andet vha. af ethylen. Ethylen er en gasart der stimulerer frugtmodning, og som produceres af modne frugter. Vi har eksperimenteret med turbo-modning i vores drivhus, og fortsætter med at eksperimentere med det her i sæson 2021, i vores drivhus. Du kan se vores tidligere erfaringer her.
Hvad stiller man op med tomater, der ikke når at modne
Er der knækket grønne umodne tomater af din plante, eller står du med en masse umodne tomater når tomatsæsonen er ved at være forbi, så kan du med fordel gemme dem.
Umodne grønne tomater, kan gemmes over en meget lang periode, men både farve og smag vil være reduceret.
Tomaterne kan opbevares mørkt og køligt, i flere uger og langsomt modnes.
Grønne umodne tomater kan også anvendes til syltning og til mos til de skønneste desserter. Vi har brugt det både i fastelavnsboller, og til tomatæble-kage.
Se opskrifter på vores hjemmeside
Nyhedsbrev august
Vi er nået til august, den sidste sommermåned, og den første af forhåbentlig flere høstmåneder, afhængigt af hvornår du har sået, plantet ud og hvilke sorter du dyrker.
Nogen har høstet længe, andre er så småt begyndt at få modne tomater og flere venter tålmodigt på at høsten rigtig skal gå igang.
Hvornår modner tomaterne – og hvorfor er der så få tomater på planterne i år?
Flere har skrevet og fortalt, at de endnu kun har høstet få tomater, eller slet ikke og at der er betydeligt færre tomater end tidligere år, og spørger hvorfor.
Der kan der være flere gode grunde til, ofte kan årsagen skyldes at det kan være sorter som modner relativt sent, men det kan også skyldes vejret og sygdom.
Vejrets betydning for modning
For at en tomat kan blive udviklet skal tomatplanten først udvikle blomster, som dernæst skal åbne sig, frigive pollen og bestøves.
Tomater er selvbestøvende, men for at bestøvning kan finde sted, kræver det, at dag- og nattemperaturen skal være inden for et bestemt temperaturområde, som iflg. Benton Jones ikke må være hhv. under 18,3 grader og over 29.4 grader, og nattetemperaturen skal være højere end 13 grader og lavere end 24. . Vi har denne sommer haft meget høje varmegrader udenfor og mange med drivhuse har sikkert også været udfordret og kæmpet med holde temperaturen i drivhuset på passende niveau. Netop de meget høje drivhustemperaturer kan resultere i manglende bestøvning, som kan ses i form at blomsterne visner og falder af, og være forklaringen, eller en del af forklaringen, på, at planterne bærer færre tomater. Vi er nu inde i en mere kølig periode, og netop det kan gøre en kæmpe forskel for bestøvning og dannelse af tomater. Bestøvningen kan påvirkes og fremmes ved at ryste planten og sørge for at der er tilpas luftcirkulation eller simpelthen ved at bruge humlebier. Dårlige lysforhold, samt stress f.eks. grundet utilstrækkelige vækstforhold eller sygdom, kan også resultere i at blomsterne ikke udvikler sig, det samme gælder iflg. Benton Jones, hvis planterne står for tæt.
Tomatsorter har forskellige modningstidspunkter – DTM
En anden betydende faktor, er som sagt sorten – og tomatsorter har forskellige DTM. Tomatplanten gennemgår i løbet af deres DTM fem udviklingstrin fra frø til moden tomat, og hver stadie har en estimeret varighed.
DTM (dage til modning/Days to Maturity) kan variere fra 45 dage, for de hurtigeste – til +100dage for de meget sene sorter. Mange sorter vil kunne give modne tomater efter ca. 70-80 dage. Det er informationer der ofte er at se på udenlandske hjemmesider. På Tomatdatabasen.dk, bruger vi betegnelserne “Meget tidlig”, “tidlig”, “mellem”, “sen” og “meget sen”, som kan give et fingerpeg om, hvornår man sædvanligvis kan forvente modne tomater. Læs mere om DTM, hvordan vi bruger DTM på Tomatdatabasen.dk, de fem stadier og hvordan du kan bruge tallene i forhold til planlægning af din tomatsæson.
Hvordan kan man se om tomaten er moden?
Sædvanligvis vil man tænke at det er nemt at se. Tomater jo er røde når de er modne – men det gælder jo kun for røde tomatsorter. Uanset hvilken farve tomaten har som moden, så kan det optimale tidspunkt for hvornår den enkelte sort er akkurat moden, og ikke lige vipper over, og er overmoden, være lidt vanskelig at finde, specielt hvis det er en tomatsort man ikke har dyrket før – og ofte er det en fordel ikke at lade det komme an på farven alene. Nogen sorter er modne og bedst lige før de har skiftet farve helt, sådan har jeg det f.eks. med Green Tiger fra Artisan og flere heirloom sorter. Her kan du læse mere og få tips om modning, turbo-modning og høst af tomaterne.
Smag og konsistens af tomater, og hvilke faktorer der har betydning
Følger du os på Facebook, så har du måske set vores opslag vedr. smagsløse og melede tomater. Netop smag er et højaktuelt emne, her hvor høsten er så småt igang eller på vej, og tomaterne skal bedømmes.
Når alt kommer til alt, så er smagen ret afgørende for de fleste, og en vigtig faktor når næste års tomatsorter skal udvælges. Vi håber du har lyst til at dele dine erfaringer på Tomatdatabasen.dk hvor du under den enkelte tomatsort kan skrive din personlige bedømmelse. Nederst i nyhedsbrevet finder du links til hvordan du skriver en bedømmelse på Tomatdatabasen.dk – og vi har også tilføjet andre nyttige links vedr. brug af Tomatdatabasen.dk.
Har du lyst til læse mere om smag, næringsstoffer og brug af tomater, så følg med på vores blog de næste måneder, hvor vi har planer at dykke lidt mere ned i netop disse emner.
Samtidig – når du jeg har dig, vil jeg spørge dig, om din hjælp. Det vil være en stor hjælp for os, hvis du vil tage foto af dine modne tomater, der kan bruges på Tomatdatabasen.dk. Du kan sagtens tage med din mobil og sende til os. Tag et foto af planteskiltet og derefter af tomaten – og send det til os på tina@tomatdatabasen.dk – så vil vi lægge det op så hurtigt vi kan, med fotokredit til dig, naturligvis.
Sygdom og andre problemer med tomatplanter og tomater – hjælp til diagnostisering
Selvom vi har høstet de første tomater ganske tidligt, så venter den gode tomathøst stadig på sig. Det er på mange måder en svær sæson, da vejret mildest talt har været meget besynderligt. Det har været fantastisk varmt og solrigt meget længe, efterfulgt af et varmt, fugtigt vejr og med ekstremt meget regn. De seneste dage har det været temmelig blæsende og ustadigt vejr. Vejret har givet udfordringer flere steder – ikke mindst med begrænset frugtdannelse, men også sygdom og skadedyr plager mange.
De konstant høje temperaturer både nat og dag, som vi har haft gennem en længere periode, kan være stressende for tomatplanterne. For høje temperaturer kan resultere i at blomster ikke bliver bestøvet, der sættes ingen frugt, bladene krøller eller visner nemt – planten er med andre ord i undtagelsestilstand. Det er vores erfaring, at tomatplanter der er udsat for stress, er mere sårbare overfor sygdom og skadedyr. Som nævnt tidligere, kan en reduceret tomathøst også skyldes sygdom eller skadedyrsangreb.
Uanset hvor mange års erfaring man har, og selvom man gør alt “rigtigt”, så er det næsten sikkert at du før eller siden vil opleve at få skadedyr eller sygdomme, det er en del af det at dyrke tomater. En del af de insekter som vi betegner som skadedyr, findes i naturen, og netop varmt vejr giver dem ekstra gode livsbetingelser og får antallet til at eksplodere. Vejret kan vi ikke gøre så meget ved, men sygdom og skadedyr kan man i mange tilfælde sætte ind overfor, og når man at behandle i tide, kan det lykkes at redde de fleste planter, og alligevel få lidt modne tomater. Men det kræver at man ved hvad man står overfor.
Vi får ofte tilsendt foto, og spurgt om vi kan hjælpe med at finde ud af hvad der er galt med tomater eller dele af tomatplanten. Nogen gange er der tale om angreb af bladlus, mellus, griffelråd og andet, som vi har erfaring med, og kan identificere. Men både på foto og ved fysisk undersøgelse af planten, kan det være overordentligt svært både at spotte men ikke mindst korrekt identificere sygdoms- eller skadedyrsangreb, da symptomerne kan ligne hinanden, og svære at adskille fra hinanden. Som eksempel er korrekt diagnose af misfarvning af blade – både små gulige og brune markeringer, der kan være mere eller mindre udbredt både på de enkelte blade som hele planten. Blanchard, som står bag flere bøger om tomatsygdomme, nævner mere end 40 mulige årsager til det – lige fra bakterier, virus, til forgiftning og skadedyr – og måden at håndtere det på, afhænger af årsag. Er der tale om skadedyr – kan en metode være den mest velegnede – er der tale om virus eller forgiftning, er det sandsynligt, at der skal en anden metode til. Det er med andre ord ganske afgørende at finde ud af, hvad der er galt og hvad der forårsager det, før man griber til handling.
En metode der måske kan hjælpe med at diagnostisere hvad der er galt, er ved en systematisk gennemgang af planten. Med inspiration fra Blanchard, har vi udarbejdet et lille hjælpeværktøj, som du måske kan bruge. I vores pdf får du tip til hvordan du øger chancen for korrekt identifikation af de problemer du har, gennem en systematisk gennemgang. Pdf’en får du her i version 1.0, har du forslag til forbedringer, eller har du kommentarer, vil vi meget gerne høre fra dig på tina@tomatdatabasen.dk.
Gem egne frø til næste år
Er du gået igang med at høste tomater, kan det være du har lyst til at gemme frø fra de bedste sorter, så du kan dyrke dem igen til næste år. Vi anbefaler at du alene tager frø af sorter der er frøkonstante, hvis du vil være sikker på at få den samme sort, når du dyrker frøene. Det er ikke alle sorter der er velegnet til at gemme frø af. Læs mere og få vores tip til frøtagning her .
Når frøene er tørret godt og grundigt, så husk endelig at skrive tydeligt alle de informationer om sorten, som er nødvendigt.
Du kan skrive dem direkte på frøposen eller du kan printe gratis planteskilte/etiketter fra vores hjemmeside, som allerede indeholder en del af de informationer du har brug for. Etiketterne kan du printe ud i forskellige størrelser, også en der passer til de gode kvalititets GRIPPIE zip-poser. Etiketterne kan du printe ud og lægge i zip-posen.
Kan du bedre lidt at opbevare dine frø i de fine manilla frø poser/kuverter, så kan du vælge at printe etiketterne ud i en lidt større størrelse, og lime på forsiden. Smukt og informativt.
Læs mere om hvordan du kan printe etiketter, herunder
Få styr på dine frø og sorter
Når du begynder at gemme frø, kan det samtidig være en god anledning at få styr på dine noter og indsamle de informationer om dine tomatsorter og dine erfaringer og observationer du har gjort dig, gennem sæsonen.
På Tomatdatabasen.dk giver vi dig mulighed for at samle alle dine noter et sted- online!
Når du er oprettet som bruger på Tomatdatabasen.dk (det er gratis) har du mulighed for at oprette dine helt egne lister/oversigter over tomater, f.eks. en liste over de tomatsorter, du har dyrket i år, eller dem du synes er super gode, eller lave en liste med de spændende sorter du har set andre har, og som du vil være sikker på at du ikke glemmer navnet på. Med Tomatdatabasen kan du hurtigt få overblik og styr på alle dine tomatsorter eller tomatplanter.
Ved at bruge Tomatdatabasen slipper du for selv at finde informationer og foto om sorten, og taste det ind i excel. eller word. Her har vi gjort arbejdet for dig. Med ganske få skridt, kan du oprette dine egne lister, som du let vedligeholder og dermed får mere tid til andre ting.
Er der IKKE foto på den sort, du har dyrket og har frø til – så tag et par gode foto fra forskellige vinkler – du kan blot bruge din mobil til at tage dem med. Lige så snart du har taget fotoet, så send dem afsted i en mail til os på Tina@tomatdatabasen.dk – så vil vi lægge dem op på sorten.
Udover at få en flot oversigt over dine sorter, så har du også mulighed for at printe flotte og informative planteskilte ud – kvit og frit. Du kan vælge mellem flere forskellige størrelser og bruge til dine frøposer. Følg linkene herunder for at læse mere.
Her er lidt tip til hvordan du kan bruge mulighederne på Tomatdatabasen.dk
Sådan opretter du dig som bruger på Tomatdatabasen.dk
Sådan opretter du lister og tilføjer sorter til dine lister
Sådan printer du etiketter og/eller planteskilte ud
Sådan kan du bruge farvekoder f.eks. til at angive placering eller f.eks. dyrkningsår
Sådan opretter du et logbogsnotat
Sådan opretter du en kommentar
Logbogsnotat vs kommentar – læs om forskellen her
Sådan skriver du en bedømmelse
Projekt efterårs/vinter tomater
De sidste uger har vi været optaget af både skrivning af nyhedsbrev, udvikling af vores hjælpeværktøj og ikke mindst med søsætning af “Projekt efterårs tomat planter”. Formålet er at undersøge om og hvordan stiklingeformering kan bidrage til en forlængelse af høstperioden og dermed flere tomater. Projektet påbegyndte vi i starten af juli, da vi observerede at der var langt færre blomster/frugter på planterne end forventet. På daværende tidspunkt var der ikke udsigt til at det skønne vejr ville stoppe, og dermed var der risiko for at vi i slutningen af sæsonen slet ikke havde fået høstet nok tomater, set i et selvforsyningsperspektiv. Ved at lave stiklinger af vores eksisterende planter, er det vores forhåbning, at de nye planter hurtigt vil sætte blomster, og det kan bidrage til at vi får lidt flere tomater end der var udsigt til i juli, inden frosten sætter ind. DTM og kendskab til de fem stadier tomatplanterne går igennem fra frø til moden tomat, som omtalt tidligere, har været vigtig for projektes igangsætning.
Forløb:
Primo juli: Tog vi sideskud af nogle af vores sorter, som vi satte i hhv. vand, fugtig jord og stenuld.
Primo august: Sideskuddene har dannet rødder og de fleste er ompottet til små potter.
Indtil videre ser det lovende ud, flere af sideskuddene har allerede dannet blomsterknopper og blomster, og dem som er sat i potter gror godt og enkelte har tomater på vej.
Lykkes projektet, betyder det at vi har forkortet DTM med 4 uger.
Forventet modningstidspunkt er rent teoretisk, mellem 15.9 og 25.10 – afhængig af sort og vejrforhold.
En vigtig faktor for at vores projekt kan lykkes er at vejret viser sig fra sin milde side, og leverer lunt og mildt efterårsvej til og med primo november. Kommer der frost, er planen at tage planterne ind i vores udestue og se om vi kan få det til at lykkedes.
Vi har testet flere forskellige måder at lave stiklinger på; vi har sat sideskuddet direkte i vand, direkte i jord – og endelig har vi sat dem i en stenuld. Stenuld har for os, været det absolut nemmeste og mest vellykkede. Du kan læse mere om hvordan vi laver nye planter med sideskud lige her.
Tid til at forspire vindueskarmstomater
Nogen har stueplanter i vindueskarmen, vi har tomatplanter. I de kolde, kølige og blæsende efterårsmåneder, er det så hyggeligt med tomatplanter der lyser op, og ikke mindst skønt at have mulighed for at plukke lidt friske tomater. Hører du til dem, der holder af at forlænge tomatsæsonen med egne tomater, fra vindueskarmen, evt. suppleret med en smule tilskudslys, er det et godt tidspunkt at gå igang da der stadig er god varme og masser af naturligt lys, i en rum tid endnu, hvilket giver tomaterne en god vækststart.
Vælger du micro/dværg sorter som f.eks. Kitchen Mini, Blauen Zimmertomaten, Venus etc., kan du forvente tomater ca. 100 dage efter såning, tidligst. Sår du her i starten af august, så kan du teoretisk set, plukke modne tomater i starten af november. Sår du omkring 10.9 – så er der modne tomater omkring juleaften.
Her hos os, har jeg for et par uger siden forspiret en del forskellige dværgsorter. Jeg er så glad for at vi har skiftet vores spirebakker ud med Minikap – det fungere så godt! Udover en rigtig god spiring, så er jordmængden rigtig god, der er hverken for meget eller for lidt – og vandingsdugen sørger for at planterne hele tiden er tilpas fugtige, uden at stå og soppe vand. Vi har blandet vermiculite og perlite i jorden og det bidrager til et godt rodmiljø. Øverst i potten har vi et lag vermiculite – det har vi rigtig gode erfaringer med, ikke mindst fordi det holder de små sorte fluer væk. De lange varme dage har virkelig sat skub i væksten, så meget at de faktisk allerede er ompottet første gang, og snart er klar til at blive ompottet for anden gang. Jeg er spændt på hvornår de første blomster og modne tomater viser sig!
Har du lyst til at komme igang med forspiring af vindueskarm tomater, så finder du alt hvad du skal bruge til at komme igang, på vores web-shop – både minikap, perlite, vermiculite, skilte og frø. Foretrækker du at forespire og dyrke i biobriketter – så har vi også det.
Ideer, tema til næste nyhedsbrev
Snart går vi igang med at forberede september nyhedsbrevet.
Har du emner eller temaer du gerne vil høre mere om, så skriv endelig til os!
Tak for at du læser med!
Lars & Tina
Tomatdatabasen.dk
NB! Nyt fra landbrugsstyrelsen – og nye regler fra 1.1.2022
Dyrker du økologisk, eller er interesseret i at læse om plantebeskyttelsesmidler, og godkendte gødningsstoffer, jordforbedringsmidler og næringsstoffer så er positivlisterne nu opdaterede. Du kan læse nyheden lige her – eller nærlæse de nye regler på EU-kommisionens hjemmeside
Vandingsanlæg- tip til problemløsning
Bruger du vandingsanlæg til drivhuset, er det super vigtigt at du dagligt checker om anlægget fungerer, især hvis du bruger kalkholdigt vand.
Der er mange ting, der kan få anlægget til at køre på nedsat kraft, eller helt stoppe blandt andet
Vandmangel kan være katastrofalt for dine planter, især i den varmeste tid.
Her er tip til hvordan du hurtigt kan løse ovenstående problemer
Luft i anlægget
Det er meget almindeligt at der kan opstå luft i systemet, som gør at vandet ikke kan løbe.
For at få luften væk, er det nødvendigt at sørge for at luften kommer væk.
Er det et enkelt sted, kan du bruge en sprøjte, og suge luft ud indtil der kommer vand til syne.Kommer der ikke vand ud, nogen som helst steder, så er det vigtigt i første omgang at checke om vandtilførslen er blokeret. Er der ikke problemer her, ja – så kan du tage tuden af anlægget og simpelthen puste luft ind i systemet, så luften kommer ud af de små rør, og giver passage til vandet.
Urenheder/jord i anlægget.
Det kan ske fra tid til anden, at der kommer lidt urenheder/jord i anlægget, som kan tilstoppe og lukke af for vandtilføreslen.
Det kan næsten være en umulig opgave at få ud. Vi har dog gode erfaringer med ”akvarie-metoden” – simpelthen at tage tuden af anlægget, sætte hånden for hullet som en tragt- og så suge indtil vandet flyder igen. Vær forsigtig, så du ikke får en masse ubehageligt i munden. Metoden er super effektiv og hurtig
Tilkalkning
Bruger du kalkholdigt vand til dit anlæg, vil du formentlig fra tid til anden opleve at slangerne kalker til. Med en lille kødnål, kan du rense de små slanger for kalk. En bedre løsning er at bruge blødt vand. Vores anlæg er tilsluttet en regnvandsopsamler, hvilket løser problemet for os.
Sådan har du styr på dine tomatplanter- hele sæsonen
Vi har nok alle sammen oplevet det, skilte der blevet ”væk”, enten fordi et par små søde hænder gerne ville hjælpe med at samle dem ind, hunden der nappede dem, de blæste væk eller blev ødelagt af vind og vejr. Du kan let og enkelt sikre at dine skilte bliver hvor de skal være – hele sæsonen.
Sådan sikrer du, at dine planteskilte holder hele sæsonen
1) Print planteskilte på Tomatdatabasen.dk. Laminér skiltene, lav huller i og sæt dem op med en tomatclips. Så kan du løbende flytte dem efter behov, og de er nemme at tage ned når sæsonen er forbi. Vi har købt en billig lamineringsmaskine og lamineringsfolie. Istedet for lamineringsmaskine kan du istedet bruge Zipposer med hul i.
Vores erfaring er, at de laminerede skilte holder hele sæsonen. For os fungerer det rigtigt godt at have både foto af sorten samt informationer om f.eks. vækstform, lige ved hånden og ved tomaten. Så er det nemt og hurtigt at se om sorten skal knibes eller ej.
2) Lav en visuel planteoversigt. Med små foto af alle dine sorter, har du hele tiden et godt overblik over hvilke sorter du dyrker hvor. Du kan gøre det hurtigt og nemt, ved at printe planteskilte ud fra Tomatdatabasen.dk, og så sætte dem på et stykke papir. Sker der ændringer, kan du nemt sætte et nyt foto på, og din oversigt vil hele tiden være up-to-date. Du kan også bruge haveplanen til at skrive små noter, som du bagefter tastet ind på Tomatdatabasen.dk, så du har alle dine noter samlet, og sammen med dine lister.
I vores Tomatdyrknings årshjul, finder du links til hvordan du laver personlige lister, planteskilte og meget mere.
Udplantning og dyrkning af tomater i hængeample
Jeg har altid været fascineret af de flotte hængeampeler med tomater, jeg har set rundt omkring.
Vi har i flere år, også haft et par stykker hængende. Jeg synes ofte det er ganske svært at holde dem pæne og fugtige sommeren igennem. Udfordringen med hængeampler er ofte, at rumfanget er meget lille, dvs. de kan rumme meget lidt vand, og tørrer derfor nemt ud, især i varme perioder.
Tidligere har vi løst problemet, ved at vælge at bruge en stor bred og dyb potte, som vi har lavet huller i og sat kæder i. En løsning som har været fin, men som ikke har løst vandingsudfordringen, når vi f.eks. er ude og vandre en weekend.
Vi har længe været på udkig efter en ampel, der var selvvandende. Vi har endelig fundet en model, som vi skal teste i år.
I dette indlæg vil vi vise hvordan vi planter ud i hængeampel.
Dette brugte vi:
Sådan forberedes hængeamplen
Vores hængeampel har en vandbeholder og vandet kommer fra beholderen til amplen, vha. et lille rør, med et stykke stof i.
Stoffet skal rulles tyndt og placeres i tragten og tragten placeres i hullet i midten af amplen. Da amplen bliver rigtig tung, kan det være en fordel at sætte amplen henover en stor spand, mens man arbejder med den.
Plantedugen bredes ud over amplen, så der dækker både op af siderne og et godt stykke ned af siderne, ca. 10 cm. Ovenpå plantedugen placeres vandmåtten, med den hvide side opad, og der hældes en smule jord i og lidt gødning. Vi har valgt at tilsætte en håndfuld økologisk langtidsvirkende pilleteret gødning. Herefter fyldes amplen op med jord.
For at holde dugen på plads, bindes den fast med snor, som bindes fast omkring underkanten af amplen.
Den del af vandingsdugen der hænger ned af siden foldes op over kanten af amplen og ned i siden – der skal ca. være 10 cm. Er der mere end det – klippes det overskydende af . Dugen dækkes af jord.
Herefter laves hul i dugen, hvor hullerne til kædeophænget er i amplen, og kæden monteres.
På dette tidspunkt er det en god ide, at hænge amplen op, det sted den skal være og sørge for at den er monteret på en måde der er solidt. Vi har valgt at hænge den op i ekstra kraftig jutesnor.
Udplantning i hængeampel
Ideen med en hængeampel, er at tomatplanter med en hængende vækstform, kan hænge ud og ned – uden at ramme jorden. Ved udplantningen er det derfor nødvendigt at plantens stamme stadig er blød, fleksibel og bøjelig.
Hvis planten har stået med støtte, inden den bliver plantet ud, kan hovedstammen være blevet fast, ufleksibel og knækker nemt, hvis den bliver udplantet i hængeampel og pludselig mister sin støtte.
Der er dog en lille ”work-around”, som kan forsøges, og det er at sætte plante skråt og dybt. Sørg for at så meget af stænglen ligger skråt og ned under jorden, og kun den øverste del hænger ud over. Herved danner planten nye rødder på stænglen under jorden, og i takt med at planten vokser og får sideskud, vil du automatisk hænge ud over amplen. Planter du flere planter sammen, sættes de sådan, at rødderne vendes modsat hinanden, og i hver side.
Vores planter var bløde, bøjelige, og har kun haft en smule støtte. De blev plantet en smule skråt og dybt, så de kan hænge ud over kanten
Vand grundigt efter tilplantning
Når amplen er tilplantet vandes grundigt. Overskydende vand vil løbe ud af siden.
Når jorden er godt fugtig, fyldes vandbeholderen op, på sættes på.
Disse sorter tester vi i hængeampel i år
Barrys Crazy Cherry
Romello
Garden Pearl
Tumbler
Etablering af tomatmark
Har du fulgt med her på siden, så husker du måske at jeg for et par år siden, var så heldig, at jeg fik mulighed for at lave en midlertidig tomatmark i haven, et sted hvor vi senere skulle lave terrasse.
Det var et fantastisk tomatår, og vi fik ekstremt mange tomater.
I år har jeg pludselig fået muligheden for at lave en tomat”mark” igen, da vi har besluttet at fremrygge vores omlægning af forhaven til nu, istedet for til efteråret.
Herunder kan du se hvordan vores forhave på en lille uges tid, blev forvandlet til en ”tomatmark”.
Sådan gjorde vi
Sådan plantede vi ud:
På plantestativet er der gjort plads til at kunne hænge en hængeampel.
Dyrkning i højbede på friland – determinate & semideterminante sorter.
Tomat sorter med determinant og semideterminant vækstform er vældig gode at dyrke i store krukker, da de ikke bliver så høje og ofte kan klare sig med en god solid bambuspind til støtte.
Ulempen med krukker er, at de ofte har en begrænset jordkapacitet, nemt udtørrer når det bliver varmt og dermed kræver hyppig vanding, og det er vores erfaring, at medmindre der er tale om store krukker, så har de tendens til at vælte i kraftigt blæsevejr.
I vores bestræbelser på at gøre vores tomatdyrkning så nemt som muligt, har vi i år valgt at satse på at dyrke tomater på en måde, der er lidt mindre pasningskrævende – på den lange bane. Alle vores krukker har vi stillet væk, og istedet har vi valgt at placere de determinante og semi-determinatne sorter i fire højbede, i vores forhave.
Det er vores erfaring, at selvom planterne ikke kræver den store opbinding, så er det en rigtig god ide at give dem støtte og stabilitet, da det ofte lunefulde danske vejr som til tider kan være med ganske kraftigt blæse- og regnvejr, kan ødelægge planterne.
I højbedet bruger vi kraftige bambuspinde og tomat”bure”, som vi har lavet af genbrugshavehegn.
Vi har valgt at sætte hver anden plante i tomatbur – og hver anden plante få støtte af en bambuspind. På den måde giver det ekstra plads og mulighed for støtte.
Tomatburene er sat godt ned i jorden, så de ikke vælter. Planterne står nu stabilt, uanset vejr og vind.
På bambuspindene har vi mulighed for at sætte jutesnor og binde op med tomatclips. Man kan både bruge jutesnor på bambuspindene eller sætte to tomtclips sammen – og så binde op. Det bruger vi både på friland og på vores tomatespalier.
De determinante og semi-determinante sorter skal ikke knibes, og de kan stå med en lidt mindre planteafstand her på friland, hvor det blæser – end det ville være tilfældet i drivhus, hvor der ofte er en mindre luftcirkulation.
Vi udplanter på samme måde, som vi gør i de højbede som vi bruger til indeterminante sorter.
Sådan forvandler du en budget plantesæk til en luksus plantesæk
Plantesække kan fås i alle mulige kvaliteter og priserne kan også variere ganske meget afhængigt om det skal være 40 eller 50 l- øko eller den billigste. Det kan hurtigt blive en halvdyr fornøjelse, hvis man udelukkende bruger plantesække til at dyrke i.
Med få midler, kan du selv forvandle en budget plantesæk til en næringsrig luksus plantesæk med øget jordvolume – næsten gratis.
Det brugte vi:
Sådan gjorde vi
Med disse få og billige tiltag, forøgede vi ikke blot mængden af jord i plantesækken, men jorden i plantesækken fik en helt anden lækker krumme og struktur.
I stedet for at fjerne forsiden af plantesækken, kan du i stedet vælge at sætte den på højkant og åbne siden.
Og så følge trin 3-5. Så kan jordvolumen øges endnu mere. Det er super velegnet når man har høje planter der har brug for at blive plantet dybt.
Her i disse sække er der næsten dobbelt så meget jord i, som der var oprindeligt.
Opvarmning af jorden
Selvom luften kan være ganske rar og lun, så kan der gå ganske lang tid, før jorden er opvarmet tilstrækkeligt til at det for os, er fornuftigt at plante tomatplanterne ud.
Tomater trives bedst når jorden i det øverste lag er mellem 16-21 grader. Selvom planten godt kan overleve lavere temperaturer, så skal temperaturen være 21 grader eller over, før at tomatplanten kan udvikle et godt og kraftigt rodnet.
Her i foråret 2022 har jorden været kold temmelig længe og ifølge Landbrugsinfo så er jordtemperaturen i vores del af landet (Græsted) i underkanten af 10 grader her i slutningen april (ca. 9 grader 22.4.2022)
I drivhuset er jorden ved at blive lidt lunere, og selvom vi godt kunne plante ud når vi rammer den magiske nedre grænse på 16 grader, foretrækker vi at venter, til vi er tættere på de 21 grader før vi planter ud.
Med nogle få, billige tiltag er det dog muligt at opvarme jorden og dermed får temperaturen nogle grader op.
I 2021 testede vi, hvilken effekt afdækning af jorden i drivhuset kan have.
Sådan gjorde vi
I den ene del af drivhuset, lod vi jorden været uafdækket, og i den anden side af drivhuset
I kanten af plastikstykket lagde vi lidt jord, for at holde på plastikken.
Start 16. maj
20. maj måles igen
Vores lille uvidenskabelige undersøgelse har vist:
Klar plast på jord, der i forvejen er opvarmet til 15 grader, kan øge temperaturen med flere grader – i vores test, ca. 3 grader.
Jord, der er opvarmet til 15 grader, og som dækkes med græsafklip og klar plast, kan øge temperaturen med adskillige grader – i vores test 6 grader
At temperaturen i jord der ikke af afdækket – i disse få dage, ikke er ændret og at jord der ikke afdækkes, meget langsomt bliver opvarmet
Over længere tid, forventer vi at det er muligt at opvarme jorden yderligere.
På de få dage har vi opnået en øgning af jordtemperaturen på mellem 3 og 6 grader – mest med græs og plast.
Afdækning af jorden kan, øge jordtemperaturen betydeligt og dermed fremme tidspunktet hvor der kan udplantes direkte i jorden i drivhuset.
Vores lille test har vist os, at det giver god mening at afdække jorden. Græs afklip har desuden den fordel, at den giver næring og struktur til jorden, og ikke mindst føde til mikroorganismer i jorden.
Kilde: J. Benton Jones Jr. Tomato Plant Culture: In the Field, Greenhouse, and Home Garden, Second Edition
Drypvandingsanlæg
I dette indlæg kan du læse om
Hvorfor bruge drypvandingsanlæg?
Hvorfor bruge drypvandingsanlæg– og hvorfor pludselig vande oppefra? Det er blot et af de spørgsmål vi har modtager omkring vanding i drivhus. Har du – ligesom os – indtil udplantning, udelukkende vandet nedefra, kan det virke lidt pudsigt, at det nu er en god ide at vande ovenfra.
Ideelt set, vil det være fordelagtigt at fortsætte med at vande nedefra, da tomatplanten bliver stimuleret til at danne flere rødder og sende rødderne ud og ned i jordens dybere jordlag, for at finde væske. Dette bidrager til et større rodnet. Jo større rodnet, jo bedre er planten i stand til at optage den jordvæske og dermed også næringsstoffer som er så livsnødvendige for planten.
Når vi dyrker i drivhus, skaber vi kunstige levevilkår og der er behov for andre løsninger – her er drypvanding en af dem. Men før vi går videre til hvordan drypvandingsanlægget virker, så lad os for et øjeblik lige kigge på hvordan tomater der dyrkes direkte i jorden, på friland – får dækket vandbehovet.
Tomater, som dyrkes på friland vil her i Danmark, jævnlig blive udsat for regnvejr. Regnen vil blive optaget i jordens forskellige lag, og planterne vil have mulighed for at optage den væske der er i jorden. I mellem der kommer regn, vil rødderne søge efter væske i dybere jordlag og planten vil – med mindre vi har en længerevarende hedebølge – optage vand og næringsstoffer via jordvæsken . Så på sin vis, bliver planterne ”vandet nedefra”. I det beskyttede miljø i drivhuset, kan man enten vælge at vande manuelt med vandkande, vandslange eller med drypvandingsanlæg.
Sådan fungerer vores drypvandingsanlæg
Vores drypvandingsanlæg består af en lille beholder, der er forbundet med en slange til vores regnvandstank. Beholderen sørger for at vandet opvarmes til temperaturen i drivhuset, og er udstyret med en mekanisme der gør, at den jævnligt den en til to liter ud til planterne. hyppigheden afgøres af hvad vi har indstillet den til, og hvor varmt der er i drivhuset. Herfra løber vandet i tre hovedledninger – en i hver side af drivhuset, samt en lang i midten af drivhuset.
På hovedledningerne er der flere små tynde ledninger/slanger som holdes på plads af et lille jordspyd, hvorfra vandet drypper ned til de enkelte planter.
Et drypvandingsanlæg kan – alt afhængigt af hvordan det er indstillet – sørge for at tomatplanterne får en passende og kontinuerlig vandtilførsel.
På vores er der mulighed for også at tilføre gødning via en hvid plastbeholder, det er dog ikke noget vi benytter os af, da vi dyrker direkte i jorden. Hvis vi dyrkede i plantesække, ville vi tilføre gødning på denne måde.
Drypvandingsanlægget er tændt og vi regulerer løbende mængden i forhold til vejret, planternes vækst og årstiden. Når det er varmt, og planterne er i god vækst, skruer vi anlægget typisk op på et højt volume. Når vejret er køligt, skruer vi tilsvarende ned.
Har vi en normal sensommer, så slukkes drypvandingsanlægget for at reducere forekomsten af fugt og sygdom, som ofte kan være udfordring sidst på sensommeren.
Fordelen ved at anvende drypvandingsanlæg er at det
DTM – det betyder forkortelsen
Har du også undret dig over hvad ”sæson” eller betegnelsen DTM/Antal dage betyder, og hvad du kan bruge det til, så får du svaret her.
DTM er en forkortelse af Days to Maturity / dage til modning.
Tallet er en cirka angivelse af hvor længe der går, fra tomatplanten er udplantet, til de første modne tomater kan nydes. Det er altså fra udplantningstidspunktet, der tælles.
Tallet bruges til at angive om planten er meget tidlig, tidlig, mellem sæson, sen eller meget sen. Men det er vigtigt at bemærke at det er et ca. tal. Ofte vil der være angivet en tidsperiode f.eks. 70-90 DTM/Antal dage – det er simpelthen udtryk for at der kan være store forskelle som afhænger af blandt andet dyrkningsforhold, tidszone mv
Men hvad kan du bruge DTM/antal dage til?
Personligt bruger vi informationen som et fingerpeg om, hvordan vi skal planlægge vores forspiring og hvilke sorter der skal dyrkes på friland eller drivhus.
I Danmark, hvor vi sædvanligvis har en kort sæson, kan det være ganske svært at opnå en tilstrækkelig lang stabil varm periode, som mange tomatsorter, der producerer meget store tomater, har brug for. Ved at forspire disse sorter ganske tidligt, og dyrke dem i drivhus, er det faktisk muligt at få et rimeligt til ganske godt udbytte af de store og sene sorter.
Nogen steder angives modningstidspunktet som tidlig, mellem og sen – som for de tidligste er 50 dage og de seneste 95 dage. Andre inddeler det på en anden måde – meget tidlig (45-50 dage) til sen (85-95 dage). Benton Jones foreslår følgende inddeling:
Meget tidligt: 45-50 dage
Tidlig: 50-60 dage
Mellem : 70-80 dage
Sen : 85-95 dage.
Der er altså forskellige måder at inddele DTM på, afhængigt af kilden og om DTM beregnes fra såning eller udplantning. Udplantes direkte i jorden, kan tallene på ingen måde bruges.
Her er nogle af de tal vi bruger på Tomatdatabasen.dk, til at angive sæson
DTM/Antal dage – vi beregner fra stadie 1 – altså fra omplantning. Tallene er ikke eksakte, men skal ses som et estimat.
Op til 55: Meget tidlig
56 – 68: Tidlig
69 – 80: Mellem
81 – 99: Sen
Mere end 99: Meget sen
Iflg. Benton Jones, som har skrevet flere gedigne værker omkring tomatdyrkning, kan væksten deles ind i fem perioder, som hver især har forskellige længder
Stadie 0: Fra såning til de første kimblade, og roddannelse : 25-35 dage (ca. 3½-5 uger)
Stadie 1: Vegetativ stadie, fra de er omplantet til vækstmedie til den første blomst åbner : 20-25 dage (ca. 3-3,5 uge)
Stadie 2: Blomstringsperiode : 20-30 dage (ca. 3-4 uger)
Stadie 3: Frugtdannelse : 20-30 dage (ca. 3-4 uger)
Stadie 4: Modningsperiode : 15-20 dage (ca. 2-3 uger)
Ialt : 100-140 dage (14½- 20 uger)
Hvordan kan du anvende disse tal?
En god tommelfingerregel er at regne 20 uger – eller ca. 4.5 måned frem, fra det tidspunkt du sår på.
Sår du 1. marts – kan du begynde at høste fra ca. juli, eller måske tidligere – afhængig af sort.
Du kan bruge tallene til at planlægge din tomatsæson, og så dine frø lidt forskudt, sådan at du får modne tomater, hen over hele sæsonen og ikke alle på en gang. Bemærk at tidspunktet kan variere og afhænger af faktorer som temperatur (for høj eller for lav der blandt andet har betydning for bestøvning af blomsterne på tomatplanten, spiringshastighed mv.), og kan kun bruges som en ca. angivelse.
(Artiklen er senest opdateret 04.07.2022)
Kilde: Benton Jones; Tomato Plant Culture
Billedguide til udplantning – uden ukrudtsdug
Udplantning kan foregå på mange forskellige måder. Herunder kan du se en metode som vi har gode erfaringer med, og er den måde vi vælger at udplanter på, hvert år.
Sådan forbereder vi os til udplantning
Billedguide og tip til udplantning
Planlægning af udplantning
I de første år hvor vi dyrkede tomater, kom vi nok til (måske som mange andre) at dyrke alt for mange tomater, på for lidt plads i drivhuset, og havde heller ikke den store viden eller erfaring med at dyrke tomater på friland, i ampel eller i krukke i vindueskarmen.
Vi har efterhånden fået både mere viden, erfaring og lært vigtigheden af at bruge tid på at placere tomaterne de rigtige steder. Vores erfaring er, at det både giver en bedre udnyttelse af pladsen, i højere grad tilgodeser de enkelte sorters behov og et bedre udbytte.
Her får du vores 4 tips til udplantning og placering af sorter
Før vi overhovedet tænker på at plante ud, laver vi en oversigt over sorterne, og placerer dem i forskellige kategorier:
Gruppe 1: Sorter (fortrinsvis indeterminante)
Disse sorter kan med fordel dyrkes i drivhus
Gruppe 2: Indeterminante sorter,
– samt
Disse sorter, har vi god erfaring med at dyrke på friland, på beskyttede voksesteder
Gruppe 3: Ampel sorter.
Sorter som har en hængende vækstform og som generelt er lidt “vilde” kan med fordel hænges op.
Gruppe 4: Micro-mini dwarfs.
Et fællestræk for disse sorter er, at de ikke bliver så store/høje, og kan dyrkes i en potte i vindueskarmen.
Har du andre tip til at placere tomatplanter, så del dem endelig i kommentarfeltet.
Sådan kan du give støtte til dine tomatplanter i højbede og i krukker
Udskiftning af jord i drivhuset – sådan gøres det lidt lettere
Udskiftning af jorden i drivhuset kan være noget af en slidsom affære! Den første del med at fjerne jorden, er slet ikke så krævende da jorden er tør og let. Det er straks en anden sag at få jord ind igen.Men det behøver slet ikke være så tungt og besværligt, som vi tidligere har gjort det til. Istedet for at skulle skovle jorden to gange – først op i trillebøren og så ud af trillebøren igen, kan man nøjes med blot den ene gang – op.
Her får du vores tip, til hvordan du kommer lidt nemmere igennem.
Har du en trillebør, så fyld den med den jord, der skal i drivhuset.
Løft trillebørnes ben forsigtigt over drivhusrammen.
Stil dig foran trillebøren, og løft så i støttepinden til håndtagene rammer jorden. En del af jorden vil ryge ud.
Vip børen forover – og tøm børen.
Nu kan du skubbe jorden hen hvor den skal være – og samtidig har du sparet lidt på de tunge akavede løft.
Har du et fif du har lyst til at dele, så brug endelig kommentarfeltet.
Brug af bokashi/jordfabrik i drivhuset – hvilken pH værdi har det?
For snart 1½ år siden fik jeg bokashi startsæt i fødseldagsgave. Det har været brugt flittigt lige siden.
Alt der har været velegnet til at komme i bokashi-spandene er kommet i. Når spandende har fermenteret færdigt, er den fermenterede masse løbende blevet gravnet ned i vores højbede, dækket af 40-50 cm. jord.
I takt med at det ene højbed var fyldt, blev det næste taget i brug. I år har vi brugt 6 højbede som jordfabrikker.
De fire højbede skal der vokse tomater i, senere på sæsonen – de to andre har hele tiden været øremærket til brug i vores drivhus, når vi skiftede det øverste lag jord.
Hver eneste år måler vi pH-værdien i jorden i vores drivhus. pH-værdien er vigtig, både for høj og for lav, kan have betydning for tomatplanternes trivsel og udvikling.
Når man laver sin egen jordfabrik og bruger bokashi, er det ikke til at vide, hvordan pH-værdien er, medmindre man måler den. Vi har været meget spændte på at finde ud af, om – og på hvilken måde bokashi har indflydelse på jordens pH-værdi.
Herunder kan du se resultatet af vores måling – som er udført efter producentens anvisning.
Værdien ligger mellem 5.5 og 7 – og er altså helt perfekt!
Hvad gør vi med jorden fra drivhuset – som vi fjerner?
Jorden fra drivhuset genbruges (når den er renset for ukrudt) rundt omkring i haven, hvor der er behov for lidt ekstra jord f.eks. omkring vores store buske, under hækken og til at udbedre huller i græsplænen.
Bruger du jordfabrik, og har du testet pH-værdien, så del gerne dine resultater med os her
Popup drivhus – et godt alternativ til drivhus
Har du ønske om at dyrke egne tomater, så behøver du ikke at forkaste drømmen, blot fordi du ikke har drivhus eller mulighed for at have et stående.
Selvom et drivhus er ret fantastisk til at dyrke tomater i, så kan mindre faktisk også gøre det.
For nogle år siden, boede vi et i lejet hus og havde i starten ikke mulighed for at sætte drivhus op. Istedet investede vi i et stort pop-up drivhus og satte det først på vores terrasse, mens tomaterne var små – og siden flyttede vi dem ned i et lidt større pop-op, vi havde stillet i haven, op af hegnet til naboen.
Pop-up drivhusene kan fåes i alle mulige materialer, størrelser og prisklasser.
Vi valgte to forskellige modeller – en lille model hvor der kunne stå mange små planter – og en større model, hvor planterne kunne gro. Begge i den billige prisklasse.
For os, var det et ideel alternativ til drivhus, da selve konstruktionen er let, den kan let flyttes, den giver rigtig god udluftning, der bliver godt varmt, tillader nyttedyr fri adgang, planterne er beskyttet mod slagregn – og den grønne plastic forhindre tomaterne i at blive solskoldet.
En anden kæmpe fordel er, at når sæsonen er forbi, kan den pakkes ned.
Finder du ud af, at du har placeret pop-up drivhuset forkert i forhold til sol, skygge og vind – er det nemt at flytte det til en anden placering og teste den nye placering af.
Den sidste fordel er, at man man dyrke i krukker, jorden eller plantesæk – ligesom det passer og er muligt. Dyrker man i krukker og plantesæk og sætter det direkte oven på jorden, kan rødderne selv søge ned i jorden efter vand.
Vi har dyrket både tomater og chilier i vores popup drivhus, og med kæmpe kæmpe succes! Masser masser af sunde flotte robuste planter, og overflod af frugt.
Løsningen har også nogle ulemper!
En af de største ulemper er, at de er utrolige vindfølsomme og plastikken bliver mør/revner let især omkring syningerne. Vores har max. holdt i 2 år.
Rent æstetisk er de heller ikke kønne at have stående. Det er lidt dyrt at købe nyt, da de faktisk ikke er billige – heller ikke de billigeste modeller.
Desuden er en forstærkning af konstruktionen påkrævet, hvis man dyrker tomater der enten er yderige eller store, da stængerne ellers kan bøje eller knække under vægten af tomater.
Det første år vi boede i vores nuværende hus, brugte vi et pop-up drivhus til at dyrke chilier, og aldrig har vi haft større, sundere planter med et så enormt udbytte.
Har du erfaringer med pop-up drivhus – del dem gerne med os her i kommentarfeltet.
Kapilærkasser – fordele og ulemper
Der er mange måder at dyrke tomater på, og ligeså mange positive og negative erfaringer med forskellige dyrkningsmetoder.
Fra vores synspunkt, så er den rette dyrkningsmetode, den metode som dels passer ind i din hverdag, som er mulig og ikke mindst er realistik at passe hele tomatsæsonen igennem.
I dette blogindlæg vil vi dele vores erfaringer med brug af kapilærkasser – også kaldet selvvandingskasser.
Indledningsvis vil vi kort fortælle hvad en kapilær/selvvandingskasse er, og fungerer – dernæst vil vi skitsere de fordele og ulemper der er, som vi oplever det.
Afslutningsvis vil vi fortælle hvorfor vi har foræret vores kapilærkasser væk.
Selvvandingskasser- kort fortalt
En af de mest almindelige og populærer selvvandingskasser er de hvide flamingokasser, som består af en bund – som fungerer som vandbeholder – og et låg, der sædvanligvis indeholder tre rør.
Kapilærkasserne kan købes fra ca. 40 kr. og opefter afhængigt af mærke. Personligt har vi ikke oplevet nogen forskel på de billige og de dyre – vi har haft begge.
Mange steder kan der tilkøbes vandingsposer til kapilærkasserne, hvilket måske kan bidrage til en lettere rengøring. Vi har aldrig fundet det nødvendigt.
Man bruger typisk selvvandingskasserne sammen med en plantesæk der placeres vandret ovenpå.
Afhængigt af hvilke afgrøder du dyrker, kan du bruge 1-2 eller 3 af rørerne. Ofte bruger man det rør i midten – eller de yderste rør.
Systemet fungerer sådan, at noget af jorden fra plantesækken fyldes i røret, der leder ned i vandbeholderen, og derved suger vand op til plantesækken.
Konkret fungerer det sådan, at man placerer plantesækken ovenpå kassen. Ud for de huller, man ønsker at benytte (der er ofte markeret runde huller i plantesækken), skæres der hul. Tag den ene hånd ned i plantesækken og mærk efter hvor hullet til røret er, og prik med fingene hul, i plantesækkes bund. Gør hullet lidt større og sørg for at hullet bliver fyldt op med jord. Gentag processen for hvert hul.
Når alle hullerne er fyldt op med jord, så skal vandbeholderen fyldes op med vand. Det sker typisk gennem et lille hul, på en af siderne.
Tip: For at give plantesækken ekstra mulighed for at komme af med overskydende vand, er det en god ide at prikkel hul i undersiden af plantesækken, før du ligger den ovenpå selvvandingskassen. Det kan du f.eks. gøre med en gaffel eller lign.
Tip : Læg en lille plastickugle eller andet i hullet, så du kan se når vandstanden sænker sig og blier lav.
Fordele ved kapilærkasser:
1) mulighed for at dyrke tomater hvor som helst f.eks. i et drivhus med fast gulv, terrasse, altan mv.
2) mulighed for at tage væk nogle dage, uden at skulle bekymre sig om, at planterne har nok vand, selv i varme perioder
3) ved at bruge plantesække, skal der ikke tænkes på at udskifte jord- du udskifter blot plantesækken hvert år
4) du kan bruge fast gødning (piller etc.) eller flydende – hvad du foretrækker.
Tip : Giv din planter mere jord at vokse i – brug 2 plantesække oven på hinanden – husk at sørge for at klippe hul i mellem dem.
Ulemper ved kapilærkasser:
1) har du et lavt drivhus, optager kapilærpladsen meget plads i højden
2) kapilærkasser kan varierer stærkt i pris – fra 40 kr til 100 kr. stykket.
3) det kan være vanskeligt at se den aktuelle vandbeholdning
4) du skal sørge for at vand i starten, til planterne har sat sig og selv kan hente vand.
5) det kan være vanskeligt at dosere korrekt mængde gødning
6) rent æstetisk, er kapilærkasser ikke så kønne at have stående
7) snegle og andre smådyr holder af at bo både under plasticen på plantesækken, under og omkring plantesæk og kapilærkasse
8) det kan være svært at holde ukrudt væk, hvis kapilærkassen står op mod drivhusvæg
9) vores erfaring er bedømmelse er, at planter der er dyrket i plantesæk/kapilærkasser på ingen måde kan måle sig med tilsvarende der er dyrke i jorden – hvad angår smag og ydeevne.
Derfor bruger vi ikke længere kapilærkasser
For os, synes vi at ulemperne ved at dyrke i kapilærkasser langt overstiger fordelene. Noget af det vigtigeste for os er, at vores tomatdyrkning passer til vores hverdag, livsstil og er så let, simpel og selvpassende som muligt – og samtidig sikre at planterne trives bedst muligt og både udbytte og smag er i top.
Vi har gode erfaringer med at dyrke direkte i jorden, og det er for os den mindst problematiske måde at dyrke tomater, der tilmed er den mindst tidskrævende, letteste at passe i hverdagen. Dertil kommer at vi ønsker mere plads til tomaterne og at slippe for at skulle købe plantesække hvert år.
Del gerne dine erfaringer med kapilærkasser i kommentarfeltet
Forspiring – med brug af minikap
Forspiring ved hjælp af zip-metoden er efterhånden en af vores foretrukne måder at forspire på. Det er der rigtig mange gode årsager til.
Dels er det vores erfaring, at forspiringen går meget hurtigere, det er virkelig pladsbesparende og de spirede frø kan ompottes til det medie man ønsker.
Sidst men ikke mindst, synes planterne vækstmæssigt at få et forspring, sammenlignet med frø som ikke er spiret med zip-metoden.
Vi har gennem flere år testet forskellige “mini-drivhus” systemer, blandt andet IKEAS væksthus, WinDuo samt Minikap.
Nogle af de egenskaber og kvaliteter, der er vigtige for os er,
Både sidste år og i år har vi testet Minikap, og i dette blogindlæg vil vi dele vores erfaringer og vurdering af egnetheden, i forhold til vores behov og ønsker, som skitseret ovenfor. Desuden har vi undersøgt, om og evt. hvilken forskel der er på så frø direkte i minikap og ligge frø i minikap, der lige akkurat er spiret.
I alle cellerne har vi anvendt så-prikeljord iblandet perlite og alle har fået drysset et tyndt lag vermiculite på toppen, efter frøene er blevet lagt.
Vi har testet en masse sorter, her har vi udvalgt at vise resultaterne for to – Freds Tie-Dye og Lucky Tiger.
Med lad os starte med at se lidt nærmere på minikappen.
Sådan er minikappen konstrueret:
Minikappen er konstrueret af flamingo og består af : en vandbeholder, en plantehylde, vandingsdug, plantebakke og et låg med ventilationshuller – og er med andre ord et selvvandende mini-drivhus. Vandet suges op fra vandbeholderen, via vandingsdugen. Vandbeholderen kan fyldes op via en lille revne på siden.
Mini-kappen rummer 60 celler, som hver især ikke er særlig store, men har en passende størrelse, i forhold til at det er frø og spirer, der skal vokse i dem. Hullet i bunden er lige så stort som selve cellen, men da plantedugen ligger som bund, medvirker det til at give en fast bund, og intet jord eller andet falder gennem hullet.
Der følger en anvisning med mini-kappen der beskriver hvordan den bruges.: Kort sagt placeres plantehylden ovenpå vandbeholderen. Vandingsdugen placeres på plantehylden, så enderne går ned i vandbeholderen. Ovenpå vandingsdugen sættes plantebakken som fyldes med det vækstmedie man ønsker at anvende – i vores tilfælde, så- og priklejord. Når frøene er lagt i jorden, fyldes vand op i vandbeholderen via hullet i siden og låget sættes ovenpå. Herefter er det blot at vente med tålmodighed på, at de første spirer viser sig.
Her nedenfor, kan du læse mere om vores erfaringer med hhv. spiring med frø direkte på jorden og forspiring vha. af zip-pose, hvor frøene efterfølgende blev flyttet til minikappen.
Erfaring med forspiring – direkte i minikap
Sådan gjorde vi:
På jorden lagde vi frøene, og henover lagde vi et tyndt lag vermiculite, og vandede efterfølgende.
4. april : Frøene (Freds Tie-Dye) frø blev lagt oven på jorden
10. april : Frøene spirede og er kommet frem med to blade
21. april : Planten har 2 sæt blade, og er stadig ganske små
Erfaring med prikling af spirer – fra zippose til minikap
Sådan gjorde vi:
Frøene lagde vi til forspiring i zip-pose – på et stykke vat.
Da frøene (Lucky Tiger) lige nøjagtig var spiret, blev de lagt i minikappen og trykkede vattet forsigtigt ned mod jorden.
4.april : Frø lagt oven på jord og drysset med vermiculite
6.april : Frø og blade er vokset op og blade foldet ud
21. april : Planterne er mere end klar til prikling.
Kommentarer:
Der er, som forventet, forskel på om frøene lægges i cellerne fra frø eller om de lægges i, netop når de er spiret. Men når man tænker på, at frøene der er lagt på vat, kun lige netop er spiret, så er det virkelig meget stor forskel på de planter der er blevet lagt som frø og dem som kommer fra zip-posen. Så stor forskel, havde jeg ikke forventet.
Vi har påfyldt vand et par gange, men ellers har mini-kappen fået lov at passe sig selv. Kassen står stabil og fast. Låget har små huller, og bidrager til at fugt kan komme ud.
Ved ompotning, har vi kunne rykke plantebakken ud, og nemt kunne skubbe enkelte planter op, uden at indvirkede på de øvrige.
Vi havde en minikap stående fra sidste år, og den helt fin og intakt, desuden er den meget nem at rengøre.
Det er til dato, den mest vellykkede, nemmeste forspiring vi har haft. Minikappen har vist sig at kunne opfylde vores krav og behov.
Hvad der overrasker er, at ALLE frø der er lagt fra zipposen var kommet op allerede 9. april og er godt langt i væksten – som du kan se af fotoet fra 21. april.
For os, er det en rigtig god kombination – zip-poser og minikap.
Derved bruger vi kun plads på de frø/sorter som er spiret og det virker til at væksten går meget hurtigere når de ligger på vattet fra zip-posen oven på jorden og dækkes af et tyndt lagt vermiculite.
Det er helt sikkert en metode vi vil bruge fremadrettet.
Kender du til andre og lignende systemer, som du synes vi skal teste, så skriv gerne til os på tina@tomatdatabasen.dk
🍅 Q & A – pasning af små tomatplanter
Har du forspiret tomatfrø løbende siden marts, står du sikkert ligesom os, med en masse planter, der er på forskellige udviklingsstadier.
Nogle har du måske pottet om, og andre er ved at være klar – måske planterne er klar til at blive pottet om, igen.
Der kan være mange spørgsmål der trænger sig på.
Her i vores Q&A – pasning af små tomatplanter, kan du finde svar på nogle hyppigt stillede spørgsmål.
Kan tomatplanter være dovne – mine planter vokser ikke og har næsten intet rodnet
“Jeg har lige ompottet mine tomatplanter, de vokser næsten ikke og har næsten ikke noget rodnet. Kan tomatplanter være dovne” – sådan skrev en tomatentuasiast til os på mail.
Tomater og agurker hører til gruppen af planter, som sædvanligvis vokser meget hurtigt. Når en plante i flere uger stagnere i vækst, giver det anledning til undren og bekymring.
Der kan være mange årsager til at tomatplanter ikke vokser, og som tidligere nævnt kan for meget, kold og/eller våd jord bidrage til reduceret vækst.
Men årsagen kan faktisk også være en anden, nemlig at du har ”trænet” dine planter til at være dovne. Hvordan kan man det?
Ofte er det et spørgsmål om forkælelse, at planterne fra de er helt små tilvænnes til at få vand ovenfra og rigeligt af det. Det er faktisk lidt af en bjørnetjeneste at gøre planterne. Årsagen er, at tomatplantens rødder vil søge hen hvor der er vand. Er der konstant vand og rigeligt af den, fx i overfladen, så stimuleres planten ikke til at danne flere rødder og sende dem ud og ned i potten for at finde vand. Rødderne søger hen, hvor vandet er.
Resultatet er, at planten ikke udvikler et godt, og stort rodnet – og med et lille rodnet, kan planten have svært ved at optage den mængde væske og de næringsstoffer den har brug for.
Især på varme dage kan det være et problem, da planten har brug for at køle sig, og trække vand op, via rødderne, men et uunderudviklet rodnet kan faktisk betyde at planten ikke kan suge nok vand op i forhold til behovet, og planten vil mangle vand og tørste – selvom jorden er våd.
Sådan ”træner” du dine tomatplanter
Problemet med reduceret/mangelfuldt udviklet rodnet er nemt at styre uden om.
Ved at være en smule tilbageholdende med at vande i vækstfasen, så vil planten blive stimuleret til at sende rødderne ud i potten, for at søge efter vand.
Personligt vander vi ikke hver dag, men vander når vi kan se at planterne så småt begynder at hænge. Derudover anvender vi perlite og vermiculite i potterne. Begge bidrager til et bedre miljø i jorden, dræner og opsuger vand, og afgiver det til planterne når de har behov.
Sådan ser du om dine planter er i trivsel
Blade der falder af, krøller, hænger, bliver gule, får pletter – rødder der er brune, jord der lugter – er blot nogle af de signaler som kan fortælle at tomatplanten mistrives.
Sådan kan du genkende en tomatplante der er i god trivsel
Bruger du daglit lidt tid på at se til dine tomatplanter, vil du hurtigt lære planternes “sprog” at kende og være i stand til at bemærke og aflæse forandringer med blade, blomstering, lugt fra jord, rødder og produktion af tomater, og kan hurtigere sætte ind, hvis det er nødvendigt.
Kig på farverne, plantes udtryk/udseende – både selve stænglerne, blade, rødder og blomsterne – og senere også selve tomaterne.
Stængler og blade
Hvis planten er i god trivsel, vil stænglen være kraftspændte – det samme vil gælde bladene, som vil have en fin farve. Når jeg ikke siger grøn farve, så er det fordi at nogle tomatsorter har farveaftegninger på både blade og stængler, som afviger fra grøn. Nogle sorter har blade der har forskellige farvenuancer herunder også lyserød – både på blade og stængler. Det er ikke sygdom – men blot sådan planten skal se ud.
Bladenes grønne nuance kan også variere fra tomatsort til tomatsort. Det er ændringer i den sædvanlige farvenuance, der er vigtig at bemærke – også om bladene ligefrem bliver gullige. Ligesom farven på tomatplanten og dens blade, er en god informationskilde der kan fortælle dig, om plantens trivsel, så er det vigtigt at vide, at formen og selve udseende af bladene kan også forandre sig.
Hvis en tomatplante normalt har glatte blade der strutter fint ud fra stænglen, og pludselig krøller bladene sammen eller bladene hænger slapt ned – så er det også tegn på, at noget er galt. Bemærk at nogle sorter skal have mørkegrønne, kraftige blade – andre mere lyse, og grå – nogle er behårede og andre er krøllede som grønkål, og andre er mere af den hængende type. Det er altså afvigelserne for den enkelte sort, der er værd at bemærke.
Rødder
Det er i tiden inden til endelig udplantning, at det er en god ide at se hvordan rødderne udvikler sig. En oplagt mulighed for det, er når du ompotter. Hvordan ser rodnettet ud? Er det lille og sparsomt – eller er det forgrenet og veludviklet? Hvordan ser rødderne ud – er de “tørre” eller fedtede, slimede – er der brune, og lugter? En plante i god trivsel, vil udvikle et godt komplekst rodnet, bestående af nogle kraftige og fine rødder som er lyse og er “tørre”.
Blomster
Bemærk om planten sætter blomster, eller og de visner og falder af – det er signaler om, at der er noget som ikke er i balance.
Det er vores erfaring, at planter der er i mistrivsel, hurtigt også får flere andre problemer, og er mere modtagelig overfor sygdomsangreb.
Årsagerne til mistrivsel hos tomaterne kan skyldes en enkelt faktor, men kan også skyldes flere og mere komplekse årsager.
Nogle af de forhold der kan give problemer og mistrivsel er blandt andet
– svampe og/eller bakterier
– skadedyr
– uhensigtmæssig temperatur både nede i potten og den den omgivende temperatur
– lysforhold
– vand
– gødning
– dyrkningsmedie
Oplever du planter der mistrives, så er første skridt at undersøge vækstbetingelserne og få rettet op på f.eks. under/overvanding, temperatur, lys, næringsstofbalance mv.
Frø der ikke vil spire – tip til hvordan du kan give din frø førstehjælp
Måske du allerede har læst vores artikel, der omhandler frø der ikke vil spire, og hvilke årsager der kan være til det.
F.eks. at:
Når der er for meget jord omkring frøene, kan omgivelserne i potte være så kolde og våde at det forhindre frøene i at spire – og måske endda rådner.
Men der kan faktisk også være andre forklaringer…
Så selvom du har levedygtige frø, og synes du behandler dem ens, så kan det være små forskelle som gør hele forskellen.
Førstehjælp til frø der ikke vil spire
Oplever du at dine frø ikke vil spire, så kan du prøve at give dem FØRSTEHJÆLP, ved at ændre de vækstforhold som frøene har.
Her får du tre tip til FØRSTEHJÆLP:
Vi har teste metoden herhjemme, med god succes. Her på fotoene ser du frø som ikke spirede hos os. Efter de fik FØRSTEHJÆLP begyndte de at spire på et par dage.
Held og lykke med din spiring og førstehjælp.
Hvor meget vand skal mine tomatplanter have
Hvor meget skal du vande dine tomatplanter have og hvor ofte skal de vandes?
Der findes ingen gylden standard eller “One size fits all“, når det kommer til vanding.
Der er mange forhold der har betydning
Vanding er nok en af de discipliner vedrørende tomatdyrkning, der kræver mest opmærksomhed. Både for lidt og for meget kan være fatalt.
Planten kan kun optage og opbevare en vis mængde væske, og hvad der er derudover – er i overskud. Det kan planten ikke optage. Er jorden vedvarende for våd, kan planten simpelthen drukne.
Vandet er vigtigt for blandt andet fotosyntese (sammen med luft og lys), altså den proces som har at gøre med plantens vækst, vand tjener også til afkøling af planten.
Vandet optages via rødderne, via stænglerne og transporteres videre ud og rundt i planten, også til plantens blade hvor der også sker fordampning.
Den fordampning der sker, gennem plantens blade er påvirket af forhold som temperatur, lysforhold, fugtighed og luftcirkulation/frisk luft.
Der er med andre ord, masser af forhold der er betydende for, hvilket vandbehov planterne har.
Hvor ofte, hvor meget og hvordan skal man vande tomatplanter
Det er ikke muligt at sige noget præcist om hvor ofte, du skal vande dine tomatplanter.
Men der er et par fif som du kan bruge, til at finde ud af, om dine planter har brug for vand.
Kig til dine planter dagligt, og i varme dage flere gange om dagen for at se om de trænger til vand.
Giv planterne den mængde vand de har behov for, når de har behov og vand planter der er i vækst, nedefra.
Hvornår skal små tomatplanter gødes – og hvor meget
Det afhænger af….
Jeg ved, at det vil være rart, hvis der var nogle helt klare retningslinier man kunne læne sig op af, men mht. gødning så er der mange meninger og holdninger til både hvor meget, hvor lidt, hvor ofte og med hvad.
Jeg vil i dette indlæg ikke omtale specifikke produkter, men alene dele den måde vi gør det på, hvorfor og hvilke resultater vi har.
Mht. gødning, er det værd at bemærke, at der er nye regler om gødning på vej
Her handler det alene om gødning af små tomatplanter, der står indendørs i jord. Tomatplanter der dyrkes hydroponisk, eller i andre vækstmedier berøres ikke.
Tidligere gødede vi ikke vores tomatplanter, før vi plantede ud. Den strategi, har vi måtte ændre efter vi har optimeret vækstbetingelserne for vores tomatplanter.
Til alle vores tomatplanter som dyrkes i jord, bruger vi så- og priklejord ved prikling og ompotning. I så-og priklejorden er der tilsat en smule gødning, og det skulle være nok til at dække planternes behov i 2- 3 uger.
Det passer rigtig fint med, at vi som regel ompotter ca. hver 3 uge. Dvs. at planterne hele tiden bliver ompottet til jord, der er let gødet.
Ved 2-3 ompotning, hvor planterne er i god vækst og efterhånden har fået en god størrelse, (eller før, hvis vi begynder at se mangelsymptomer), tilsætter vi gødning. Tidligere brugte vi økologisk gødning i pilleform, i jorden. Nu giver vi flydende gødning, der er fremstillet til danske forhold, og hvor vi kan give den enkelte plante præcis den mængde gødning den har brug for, i forhold til dens vækstfase. Det giver god mening for os, at planter på forskelligt udviklingsstadie, har brug for forskellig mængde gødning. Vi vælger at gøde hvergang, så planterne hele tiden får en stabil gødning, istedet for meget, engang imellem. Det synes vi giver os en god føling med planternes trivsel, gødningsbehov og hjælper til at vi undgår at overgøde., fine planter.
Skal jeg binde de små tomatplanter op, med hvad og hvordan
Ved at sætte planten dybt ved ompotning, stimuleres rodvækst, stammen bliver tykkere og planten bliver mere robust og kan bedre holde sig selv
Den del af plantens stængel der kommer under jord, vil danne rødder og bidrage til et større rodnet
Har du tomatplanter som efterhånden er blevet store, og har vanskeligt ved at stå oprejst, kan du sagtens give plante noget støtte, en pind og binde dem op.
Personligt gør vi det ikke. I vores måde at dyrke tomater på, stræber vi efter at udvikle planter der er robuste, har en tyk stamme og kan holde sig selv, indtil de skal plantes ud.
Hvordan får man robuste tomatplanter, der kan holde sig selv?
Robuste tomatplanter med tyk stamme, kan fremmes ved at ompotte ofte, og hver gang placere planten dybt, så noget af stænglen kommer ned i potten. Som du kan se her på fotoet, så vil det stimulre til at planten begynder at sætte rødder ud fra stænglen. Derved udvikles rodnettet og stænglen kan vokse sig tykkere og stærkere – og derved være bedre i stand til at holde sig selv.
Sædvanligvis giver vi først planerne støtte, når vi skal igang med at afhærde dem, og begynder at bære dem ind og ud, så ikke vindstød kommer til at knække planterne. Vi gør det også, hvis vejret viser sig fra sin lunefulde side, så der går lang tid før vi kommer til at plante ud. Der kan det være nødvendigt at give planterne støtte. Det gør vi i form af en bambuspind, hvor vi binder snor fast oppe og nede – og sætter clips på snoren som derefter kan lukkes omkring planten, eller blot binder nogle store løse løkker, der er nemme at tage af, når de skal plantes ud.
Har du lange ranglede små planter, der kræver støtte, kan en bambuspind være for voldsom. Her kan du bruge en lang grillpind som du sætter et stykke væk fra planten, og forsigtigt binder noget snor omkring. Sørg for at det ikke sidder for stramt og det er nemt at få af, når du skal potte om eller plante ud.
Hvor mange timers lys skal tomatplanterne have
Lys er ekstremt vigtigt for tomatplantens udvikling og vækst.
Lys er en nødvendig og livskrævende ressource, der giver planten energi til fotosyntese. Lysets betydning kan inddeles i både lysintensitet/kvalitet og længden af lysperioden.
Dette indlæg omhandler alene længden af lysperioden.
Der er mange meninger og holdninger til, hvor meget lys planter har behov for. Hvad der synes at være mere enighed om er, at lysbehovet spiller tæt sammen med både temperatur og tomatplanternes vækststadie. Jo varmere det er, jo mere lys har planterne behov for – og at planter har forskelligt behov afhængigt af om det er små spirer, små tomatplanter, eller tomatplanter der er i blomstring og igang med frugtsætning. Ovenstående vil vi komme mere i dybden med, i et kommende indlæg.
Sådan gør vi:
Vi har tomatplanter stående på forskelligt vækststadie, og de får lys fra vinduerne og om nødvendigt også tilskudslys i de tidlige og sene timer.
De planter som er små – får lys 14-16 timer, – de planter der er i vækstfase (er ompottet første gang) – prøver vi at give 18 timers lys.
Dem der er i god vækst og synes at være på vej til blomstringsfasen – får kun det sollys, som vinduerne kan tilbyde – og vil være de samme antal lystimer, de vil få, når de udplantes.
Men hvorfor ikke give lys 24 timer i døgnet, vil det ikke kunne fremme væksten?
Her synes der er være forskellige opfattelser. Flere steder i litteraturen nævnes, at tomatplanter har brug for en hvileperiode (mørke) for at kunne vokse, og at en uendelig mængde lys kan forstyrre plantens vækst og blomstersætning.
Iflg. flere forskningsartikler, afhænger længden af lys timer af flere faktorer, både lyskvalitet samt temperatur. Det er med andre ord svært at finde et entydigt svar.
Indtil vi har evidens for at en anden praksis har betydning og på hvilken måde, så står planterne op når vi gør – og går i ”seng” – når vi gør.
Luft ud – udluftning er både godt for dig, indeklimaet og dine tomatplanter
Ifølge litteraturen så har tomatplanter brug for at luften omkring dem fornyes, da frisk luft er vigtigt for blandt andet fotosyntese, og derudover vil luftcirkulation/vind stimulere planten til at danne flere rødder.
Tomatplanter bruger den omgivende luft til at vokse, og tomatplanter er meget følsomme overfor CO₂ indholdet i luften omkring planten. CO₂ er den kemiske betegnelse for kuldioxid, som også kaldes carbondioxid.
Tomatplanterne har brug for kuldioxid, vand og lys til fotosyntese.
Hastigheden af fotosyntesen påvirkes af flere faktorer omkring tomatplanten
CO₂ måles i ppm (parts per million, dvs. antallet af CO₂-molekyler blandt luftmolekyler). Luftens CO₂ koncentration udenfor, er omkring 400 ppm, og indenfor er den typisk højere, og ofte mellem 500 til 2500 ppm.
Står tomatplanterne i et rum hvor luftcirkulationen er lav, så kan indholdet af CO₂ i luften være for høj.
En CO₂ koncentration der er højere end 2000 kan være skadelige – ligefrem giftige for planter. For høje niveauer af CO₂ kan også medføre deformitet i tomatplanternes udvikling, tomatblomster som falder af. Ved niveauer på over 1000ppm, vil nye blade have en reduceret evne til fotosyntese.
Luft derfor godt ud der hvor planterne står. Det er nemlig ikke nok at planterne har varme, lys og vand, hvis ikke også de får frisk luft. Du kan med fordel supplere med en lille blæser og blæse omkring planterne.
Udluftning flere gange i løbet af døgnet, og også inden sengetid, er både godt for dig og tomatplanterne.
Udover at give luftcirkulation, så vil blæsten bidrage til at planten holder sig tættere jordoverfladen (der er varmere), udvikler flere rødder og dermed bliver mere robust, stærk og kompakt.
Kilder
Li et al, HortScience horts 55, 8; 10.21273 / HORTSCI15136-20
Benton, Jones J, 1930, Tomato plant culture: in the field, greenhouse, and home garden
https://www.bolius.dk/saa-meget-betyder-en-aaben-doer-for-indeklimaet-45300 – hentet 22.4.2021
Hvordan ompotter jeg uden at planterne får et chok
Ompotning er altid kilden til lidt nervøsitet herhjemme. Af erfaring ved vi, at ikke alle planter overlever ompotning, at de simpelthen får et chok.
Men behøver det være sådan – kan man ompotte uden at udsætte planterne for unødvendig overbelastning?
For at komme et svar nærmere, er det nødvendigt at se på hvad der kan være årsag til at ellers fine raske planter, dør ved ompotning.
En af årsagerne kan skyldes underudviklet rodnet. Ompottes en plante, som har et meget sparsomt rodnet i for meget jord, så er plantens rødder slet ikke udviklet tilstrækkeligt til at kunne opsuge den nødvendige mængde vand gennem rødderne. Er jorden for våd, kold – vil der være mangel på ilt, og planten kan faktisk drukne.
En anden årsag kan være beskadigede rødder – som igen hæmmer vandoptagelse.
Et første tegn på at planten ikke kan optage nok vand, er gule blade og blade der afstødes (falder af).
Hvordan øges chancerne for en vellykket ompotning?
Sådan gør vi:
Nogle planter er fra naturen side skrøbelige, og ikke alle planter kan reddes. Når det er sagt er der her nogle tips til, hvordan du kan øges chancerne for en vellykket ompotning.
Rengøring af drivhus – TEST af brun sæbe og AlgeFri N
Tomatsauce – til din hjemmelavede lasagne, burger, spaghetti, madtærte eller pizza…en forskel der kan smages
Herhjemme er hjemmelavet pizza, burgere i høj kurs – og i særlig grad hjemmelavet lasagne der er produceret med gode råvarer.
Jeg er ret kræsen og kritisk overfor hvad jeg vil spise og bruge af råvarer i min mad, og er helt sikkert præget af at have en baggrund inden for kost, ernæring og sundhed.
For mig, er det afgørende at bruge gode råvarer, og gerne råvarer vi selv har dyrket eller fremstillet fra bunden. Hvert år bliver vi spurgt hvorfor vi dyrker så mange tomater, om vi overhovedet kan nå at spise dem. Faktisk hænder det nogen år, at vi løber tør for egne tomater, før tomatsæsonen starter igen, særligt de år hvor det har været en kold sommer uden megen sol.
Forklaringen er, at jeg er vild med tomater i næsten alle afskygninger, og skal jeg bruge tomater i madlavningen, så skal det være af egen avl.
Vi har et særligt forrådsrum, som bugner af tomatsauce og henkogte tomater. Også fryseren bliver godt fyldt op hvis vi løber tør for glas.
Hvis du først een gang har fremstillet din egen tomatsauce, tomatsuppe og puré, så er du ikke et øjeblik i tvivl.
Det er i detaljen at forskellen ligger – og hos os, er den hjemmelavede tomatsaucen mindst ligeså vigtig, som de øvrige ingredienser.
Mange har det sådan, at det er lige præcis saucen som er med til at løfte maden smagsmæssigt og med til at give den helt særlig smag, der gør en stor forskel – og er en forskel der kan smages!
Sagen er, at det ikke er alle tomater der er lige velegnet til tomatsauce og som kan bidrage med den helt rette smag.
Skal du dyrke tomater der er særlig velegnet til sauce, pure og henkogning så skal du kigge efter de sorter som er kødrige, med et højt tørstofindhold.
Det er typisk de italienske tomatsorter som Napoli a Fiaschetto, San Marzano – men også sorter som Viagra, Cows Tits, Costoluto Fiorentino og Costuluto Genovese, har vi erfaring med er rigtig gode.
Er du parat til at prøve noget nyt f.eks. en gul tomatsauce, så kan Anna Herman, Banana Legs være gode bud.
Her på denne oversigt har vi samlet et udvalg af tomatsorter, der er særlig egnet til madlavning, henkogning og sauce.
Fælles for dem er, at de alle har fået en bedømmelse på 3 eller derover på Tomatdatabasen.dk
Rigtig god fornøjelse
Nyhedsbrev – marts 2021
Kære med-tomatentusiast. Sikken dog skøn og solrig marts har været indtil nu! Vi kan virkelig mærke at interessen for at dyrke tomater er steget helt enormt, og vi er så glade for den tillid og opbakning vi mærker – ikke mindst alle de mails vi modtager med ønsker til sorter der skal tilføjes til Tomatdatabasen.dk
Vermiculite vs Perlite – ligheder og forskelle
7 Tips til vellykket forspiring af tomatfrø
7 Tips til vellykket forspiring af tomatfrø
Wuhuu – det er snart ved at være tid til at forspire tomatfrø!
Nu handler det om at
-> give frøene en god start, så de kan spire
-> passe spirerne, indtil de har udviklet sig til fine planter, der kan udplantes i maj/juni.
Her får du vores tips til at få succes med forspiring – og når spirerne er kommet op, ja så gælder det om at have fokus på spirernes trivsel og sundhed, det kan du læse mere om HER
Sådan giver du frøene en god start!
Den første udfordring vi som hobby tomatavlere står overfor er at få frøene til at spire, og fremme en god spiringsproces.
1) Lav planteoversigt og gør planteskilte klar
Før vi overhovedet begynder at putte frø i vores dyrkningsmedie (jord, perlite, kokos) så starter vi ud med at lave en oversigt over alle vores sorter, på Tomatdatabasen. Vi bruger listen både til de løbende noter om sorterne, f.eks. hvornår de er sat til forspiring, hvornår planterne ompottes, udplantes mv. . Vi bruger også listen når vi høster tomater, og skriver noter om smag, og erfaringer med sorten, hvor den er vokset osv. Når listen er klar, printer vi planteskilte direkte fra Tomatdatabasen.dk, som vi skal bruge når planterne udplantes. Til vores forspiringsbakker bruger vi skilte med sortsnavnet præget på skiltet. Du kan lave dine egne DIY-skilte eller købe blanke skilte og skrive på dem med en god tusch. Sørg for at du bruger et skilt, der kan følge med planten ud i haven eller drivhuset og som evt. også kan hænges på planten, så du er sikker på at dine skilte ikke bliver forbyttet.
2) Vælg det rette forspiringssted.
Når tomatfrø skal forspire, vil de gerne have det lunt og fugtigt – dog uden der er for fugtigt. Det betyder med andre ord, at det sted du vælger både skal have en passende temperatur, og rummet skal ikke være for fugtigt, men med en god luftcirkulation. Er der for koldt/varmt og fugtigt uden tilstrækkelig luftcirkulation, giver det gode vækstbetingelser for at der kan udvikle sig uønsket svampevækst, og at frøene enten ikke spirer eller rådner. Har du stabil gulvvarme, der er tændt hele tiden, kan du bruge det – ellers er en varmemåtte en god hjælp.
Spirebakker til grodan og lign.
3) Klargør spirebakker, såmedier og jordforbedringsmarteriale
Der er mange forskellige spirebakker på markedet. Vi er blevet ret glade for at forspire med minikap (og bruger zip-metoden) og små drivhuse. Vælg den der passer til dine behov og ønsker. Du kan læse mere om valg af forspiringsbeholder her
Her er et par hurtige fif:
Sørg for at der er hul i bunden af pottere så overskydende vand kan løbe fra.
Brug ganske små potter, frø og spirer har ikke brug for særlig meget jord, når de skal spire.
Vælg et egnet forspiringsmedie – vælg dyrkningsmedier der er “rent” og med et tilpas pH-niveau, så rødderne ikke brænder af.
4) Placer planteskiltet omhyggeligt og hold frøposerne adskilt
Før vi overhovedet tager frøene ud af posen, sikrer vi os, at navnet på planteskiltet og frøposen er identisk, og placerer planteskiltet der hvor frøene skal i. Når frøene er lagt i jorden, lægges posen væk. Vi har kun den pose fremme, vi skal bruge, så vi ikke risikerer at blande frø eller poser sammen.
5) Så frøene
Når vi forspirer i jord, sætter vi gerne 3-4 frø i potten, med god afstand til hinanden. Ved at forspire 3-4 frø i hver potte, så har vi mulighed for at vælge de spirer der er stærkest til, og vi har også mulighed for at have ekstra spirer, hvis nogle af planterne går til undervejs. Jorden vi bruger til forspiring, er en god så-og priklejord, som vi har blandet sammen med vermiculite og perlite. Her kan du læse mere om valg af så-og priklejord.
Du kan også forspire UDEN jord – f.eks. med vat eller stenuld
Når vi forspirer i grodan, er det altid max, 2-3 frø, da det er frø af ampel type, eller dværgtype, hvor vi alligevel senere vil plante dem tæt sammen. Vi ligger frøene ovenpå jorden, og bruger spidsen af en blyant til at prikke dem ned i en passende dybde, som blot er en lille smule nede. Kommer de for dybt ned, kan det betyde at frøene er meget lang tid om at spire, og de i værste fald går til undervejs.
6) Brug et uorganisk materiale som jorddække
Øverst ligger vi et lag Vermiculite. Vermiculite bidrager til gode vækstbetingelser og det er vores erfaring at det reducerer muligheden for at få sorte fluer, når det øverste lag består af et ikke organisk materiale.
Du kan læse mere om vermiculite og perlite HER – og forskellen på dem her
7) Dæk af og stil væk
Når du er færdig med at så, skal du sikre dig , at der kan komme cirkulation til frøene f.eks. ved at lægge noget husholdningsfilm let over jorden eller dække af med låg med ventilationshuller. Vi har efterhånden skiftet næsten alle vores forspiringsbakker ud, med Minikap og små drivhuse og synes det fungerer super godt, da de dels har låg, giver mulighed for ventilation, en passende størrelse, og kan genbruges år efter år. Når jorden er dækket til, skal spirebakken stilles varmt.
(sidst opdateret 1.2.2022)
Perlite
Derfor bruger vi perlite Læs mere
Vermiculite
Derfor bruger vi vermiculite til forspiring
Vi bruger vermiculite til forspiring, når vi bruger så- og priklejord til forspiring. Det vermiculite kan gøre, er at bidrage til optimere forspiringen ved at give frøene endnu bedre vækstbetingelser, både som frø og i kim-stadiet.
Uanset hvor god din så- og priklejord er, så kan en for tung, kold, våd, iltfattig eller tør jord reducere eller ligefrem hæmme spiring af levedygtige frø.
Det er i første omgang vigtigt at sørge for at frøet har de mest optimale vækstbetingelser, for at kunne spire og siden udvikle sig og danne et godt og sundt rodnet. Det er netop her vi kan se at vermiculite gør en forskel. Vermiculites styrke er at optage vand og næringsstoffer, holde på det i lang tid og derefter frigive det i takt med at jorden begynder at tørre ud. Derudover bidrager det til en mere ensartet temperatur.
Med andre ord, så bidrager vermiculite til at jorden omkring frøet er fugtigt uden at det er for vådt og koldt.
Hvad er vermiculite
Vermiculite er magnesium-aluminium-jern-silikat (en stenart), et helt naturligt mineralprodukt, der udvindes af jorden og derefter bearbejdes til et jordforbedringsmateriale, gennem knusning og opvarmning ved ekstrem høje temperaturer, hvorved ekspanderer.
Expansionen skaber en masse luftporer i materialet, og det er disse, der giver Vermiculite dets mange gode egenskaber, som høj isoleringevne, enorm vandkapacitet o.s.v.
Vermiculite er tørrede flager der er gyldne, har nærmest en ”glimmer” overflade, der binder væske og fungerer lidt som en absorberende svamp.
Vermiculite er luftfrit, næsten støvfrit og et rent produkt uden kemikalier, og har en pH-værdi på 7.0
Hvordan er holdbarheden af vermiculite
Vermiculite er en stenart, og det nedbrydes ikke, og kan bruges igen og igen.
Vermiculite – værn mod sørgemyg og snegle
Vådt organisk materiale er som skabt til sørgemyg og sørgemyg er virkelig et af de små irriterende insekter, vi gerne vil undgå, da det i værste fald kan betyde plantedød. Du kan læse mere om sørgemyg her. Ved at bruge et ikke-organisk materiale øverst i potten, vanskeliggøres sørgemyggens mulighed for at etablere sig. Læs mere om at skabe en barriere for sørgemyg her.
Vi har erfaret, at snegle ikke bryder sig vermiculite og derved kan bidrage til forebyggelse af snegleangreb.
Hvilke ulemper er der ved vermiculite
En af Vermiculites fordele er faktisk også en af de største ulemper – nemlig evnen til at opsuge og tilbageholde vand og det – hvis det bruges alene i jorden, bidrager til en mere iltfattig jord, der kan kvæle planterødderne. Derfor bruger vi vermiculite øverst i plantebakkerne ved forspiring, som toplag ovenpå frøene, og derved skaber gode vækstbetingelser til frøene. Da frøenes rødder vokser nedad, vælger vi at bruge så- og priklejord iblandet Perlite, da Perlite netop kan bidrage til gode vækstbetingelser for rødderne både hos små kimplanter, voksende tomatplanter og ved udplantning.
Du kan læse mere om perlite her – og se vores vurdering af fordele af ulemper ved begge produkter, i vores sammenligning.
Her kan du købe Perlite & Vermiculite
F1, frøkonstante eller heirloom sorter – hvilke skal du vælge?
Når årets tomatsorter skal udvælges, opstår spørgsmålet om man skal vælge sorter der er hybrid (ofte betegnet F1), frøkonstante eller heirloom.
Før du beslutter dig, er her lidt informationer om deres styrker og svagheder.
Hybrider
(ofte betegnet med F og herefter et nummer fx F1)
Hybrid-sorter er sorter der er udviklet af to eller flere tomatsorter, der hver især har forskellige karakteristika, som man forsøger at kombinere. Med hybriden, søger man at kombinere de bedste egenskaber fra flere sorter.
Hybrid-sorter er ofte kommercielle sorter, som anvendes blandt andet i gartnerier, hvor det er vigtigt at producere ensartede tomater.
Styrker ved hybrid-sorter
Sikkerhed
Når man dyrker F1 sorter, er det forbundet med en vis tryghed og sikkerhed, at de tomater man får fra planterne, er ens fra år til år.
Ydeevne
Mange hybrid-sorter er udviklet med en høj produktivitet for øje og mange vil mene, at ydeevnen er bedre end hos mange heirloom sorter.
Resistens- & robusthed
Hybrid-sorter er ofte udviklet til at have en høj modstandskraft overfor udvikling af sygdomme, og være stabile sorter, selv i det meget foranderlige vejr vi har i Danmark.
Holdbarhed
Hybrid-sorter har ofte en god og lang holdbarhed efter plukning
Svagheder ved hybrid-sorter
Smag
Mange mener, at hybrid-sorter er mindre smagfulde end de frøkonstante og heirloom
Mulighed for selvforsyning – gemme frø
Har du forelsket dig i en hybrid sort, og ønsker at dyrke den hvert år, så skal du købe nye frø hver gang.
Gemmer du frø fra en hybridsort, kan du nemlig ikke være sikker på at de planter og tomater du får, har de samme gode egenskaber, som fra F1 generationen.
Her er en eksempler på de hybrid-sorter der har fået de bedste anmeldelser på Tomatdatabasen.dk
Mountain Magic F1
Super Sweet 100 F1
Gemini F1
Orange Paruche F1
Sungold F1
Heirloom – og frøkonstante sorter
Heirloom sorter er tomatsorter der er blevet dyrket gennem mange generationer, og er stabile.
Nogen sorter, kan dateres flere hundrede år tilbage, og nogle gemmer på fascinerende historier.
Hvonår en tomatsort kan betragtes som en heirloom, er der forskellige informationer om. Nogen steder står angivet, at sorten skal kunne dokumenteres at have været dyrket og været stabil i mindst 50 år.
Andre steder benyttes andre kriterier, blandt andet at sorten skal være mindst 100 år gammel, og skal være givet videre i arv – inden for en familie eller lokalsamfund.
Videre står der nogen steder, at uanset hvor gammel en sort er, så kan den aldrig få betegnelsen heirloom, hvis den oprindeligt er udviklet som en kommerciel sort.
Styrker ved heirloom-sorter
Stabilitet & muligt at gemme frø
Når du dyrker heirloom-/frøkonstante sorter, så har du mulighed for at gemme frø af de modne tomater, og være sikker på, at de tomater du få ud af de frø, vil være identiske med de tomater, de kom fra
Smag.
Heirloom sorter er kendt for at være virkelig smagfulde og mange mener at heirloom sorter smagsmæssigt er andre sorter overlegne.
Resistens og robusthed
Mange oplever at heirloom sorter er sorter, der grundet de har været dyrket gennem generationer, er meget robuste og har en vældig god modstandskraft overfor blandt andet sygdom, revner mv.
Variation – & unikke tomater
Heirloom sorter siges at byde på en enorm variation af unikke former, størrelser, farver og farvekombinationer.
Svagheder ved heirloom-sorter
Variation i form, størrelse og farve
Hvor tomaterne hos F1 sorter, har samme størrelse, farve og høj produktivitet, så får man ikke samme ensartethed hos heirloomsorterne.
Samme sort kan både år til år, som plante til plante og endnu på samme plante, producere tomater der er forskellige størrelser, nogle kan være misformede og produktionen er ikke helt så pålidelig og konsistens som med hybrid-sorterne.
Smag
Eftersom at Heirloom tomater ofte er sorter der er dyrket i et bestemt område, gennem generationer, så er der ingen garanti for, at den samme sort vil klare sig lige så godt, og smage på samme måde, når sorten dyrkes end andet sted.
Det kan være regionale forhold som f.eks. vejr, jordsammensætning osv. der lige præcis er unikke for udviklingen.
Ydeevne- produktivitet
Mange har den oplevelse, at heirloom-sorter er længere tid om at blive modne og giver et mindre udbytte, end hybridsorter
De allerbedste heirloom sorter
Vi har samlet en oversigt med nogen af de heirloom sorter, som vi har set nævnt, som værende blandt de allerbedste.
Her kan du læse mere om de enkelte sorter og hvilke der har fået de bedste bedømmelse på Tomatdatabasen.dk
OP/Bestøvet
Betegnelserne “OP” (open pollinated)/”bestøvet” anvendes typisk om tomatsorter, som tidligere har været en hybrid – enten spontant opstået eller fremavlet bevidst, og som er blevet stabiliseret. En heirloom sort, kan altså godt være en OP sort – men har sorten tidligere været en kommerciel sort, anses den ikke som værende en heirloom
Multiflorasorter- Tomatdatabasen.dk anbefaler
Har du først en gang dyrket multiflora-tomatsorter og oplevet det helt fantastiske syn det er, som netop multiflora tomatsorter byder på, er det svært ikke at blive imponeret og betaget.
På Tomatdatabasen har vi gjort det lettere for dig, at finde spændende tomatsorter til din tomatdyrkning. Her på fotoet ser du nogle af de multiflorasorter vi har dyrket.
Her i denne oversigt, finder du vores opdaterede 2021 oversigt, der indeholder endnu flere multiflora- tomatsorter. Listen er på ingen måde komplet, og har du kendskab til sorter der mangler på listen, så tip os gerne.
Har du foto til nogen af de mange tomatsorter vi har på Tomatdatabasen.dk, så håber vi, du har lyst til at bidrage til at Tomatdatabasen.dk, kan blive endnu bedre, og sende dine foto til os.
Fotoene skal være være under 5mb. Har du foto gemt på et Google-drive eller andet sted på nettet, må du også rigtig gerne sende et link til os.
Husk at du kan være med til at bedømme Tomatsorterne på Tomatdatabasen, som bruger af Tomatdatabasen – det er ganske gratis.
45 snack tomater
På Tomatdatabasen har vi gjort det lettere for dig, at finde spændende tomatsorter til din tomatdyrkning.
Her på listen finder du et lille udpluk af de mange snack tomat sorter, du kan finde på Tomatdatabasen.dk. Du finder listen lige her
Her kan du finde en oversigt, lige til at printe ud, hænge op og gemme.
Husk at du kan være med til at bedømme Tomatsorterne på Tomatdatabasen, som bruger af Tomatdatabasen – det er ganske gratis.
Sådan prikles spirer der er forspiret med zip-metoden – i biobriketter
5 tips til at vælge de rette tomatsorter
Om du skal i gang med at dyrke tomater for første gang, eller du har gjort det før, så er netop udvælgelse af de rette tomatsorter både vanskelig, spændende og en stor mulighed for at eksperimentere, lege og prøve af. Men hvilke sorter skal du vælge? Der er mere end 15.000 tomatsorter at vælge imellem? Hvordan udvælger du de sorter der er de helt rigtige for dig?
Herunder får du vores tip til at udvælge dine tomatsorter til den kommende tomatsæson.
Tip 1 – Vælg sorter efter dyrkningssted
Når du skal udvælge tomatsorter, er det vigtigt at overveje hvor meget plads du har til rådighed, og hvor tomatplanterne skal vokse. Det er ikke alle sorter der trives på friland, nogle sorter er bedst at dyrke i drivhus, andre kan du med fordel dyrke i en krukke eller hængeampel. Dyrker du tomater på en altan eller et andet sted, hvor der ikke er så meget plads i højden og bredden, kan det være en fordel at vælge tomatsorter, der ikke fylder hele altanen – fx. dværg-sorter. Har du masser af plads i din have, hvor du kan dyrke tomater på et beskyttet og lunt voksested, kan kan det være at det er tomatsorter, som giver tomater over en lang periode og indtil den første frost, du er interesseret i, – det er ofte de sorter som har en indeterminant vækst.
Har du ikke så meget plads, og måske skal dyrke tomater i en krukke, på en terrasse eller lignende, så kan de såkaldte determinante sorter være bedst egnet.
Bor du i lejlighed, eller bare gerne vil dyrke tomater i vindueskarmen – så kan det være at micro-dværg sorterne er det helt rette valg.
I vores Årshjul finder du link til flere forskellige oversigter, alt efter voksested.
På Tomatdatabasen.dk, kan du også klikke på ikonerne ved “voksested”, og få vist et udvalg af sorter, som er velegnet til lige netop det sted, du har valg.
Tip 2 – Vælg sorter efter dine smagspræferencer og ønske til anvendelse
Hvad skal du bruge dine tomater til? Er du vild med at snacke tomater direkte fra planten, eller bruge dem hele eller halve i salaten, så er de små tomater et godt valg. Holder du af tomatsalat, eller skiver af tomat i burger, eller på tomatmadder, så vil tomater der er lidt større, være dem du skal se efter. Drømmer du om hjemmelavet tomatsuppe, henkogte tomater, eller tomater der er velegnede som semi-dried, så er det tomater, der er særlig velegnede til det, du skal dyrke. Nogen sorter har en all-round anvendelse, andre er mere velegnet til brug i det kolde eller varme køkken.
For de fleste af os, har smag en stor betydning. Det er svært at blive enig om smag. Her kan det være godt at se på andres bedømmelser på Tomatdatabasen.dk, og/eller på tavlen, da det kan give et fingerpeg om sorten er sødtsmagende, syrlig, balanceret eller mild.
Udover smagspræference og anvendelse, kan der være andre faktorer som er vigtige for dig fx. lang holdbarhed efter plukning, høj modstandskraft overfor sygdom, høj ydeevne mv. Kig på Tomatdatabasen.dk – og/eller på vores Facebook og Instagram profil, hvor vi deler vores erfaringer.
Tip 3 – Vælg sorter der er velegnet til at dyrke i det danske klima
Der er tusindvis at tomatsorter, men det er ikke dem alle der er lige velegnet til at dyrke under vores nordiske himmelstrøg, hvor vi har en meget kort tomatsæson.
Hvis ikke du har vækstlyst, drivhus og i øvrigt kan tilgodese planternes behov før udplantning, så kan du med fordel vælge sorter, der er tidlige, dvs. har en kort modningsperiode på mindre en 65 dage – eller er mellemsæson – 65-79 dage. Sorter som er sene – dvs. har en modningstid på 80 dage eller mere, kan være vanskelige at kunne nå at høste modne tomater fra, før der kommer frost.
Fra vores synspunkt, er der en stor fordel i at kunne sprede tomathøsten ud over en lang periode, og dermed kunne få friske tomater i mange måneder. Har du mulighed for det, og plads – så kan du med fordel starte med at forspire de hurtige sorter, dernæst drivhus/mellemsæson sorterne, så frilands/mellemsæson sorterne og endelig gemmetomat-sorterne, dem du høster knap modne og hænger op.
Tip 4 – Kig dine noter igennem,og drag nytte af egne erfaringer og andres bedømmelser
Har du dyrket tomater tidligere, er det en god ide at checke dine noter, og se om der er steder i haven, drivhuset hvor der er udfordringer. Hvilke tomatsorter har du tidligere dyrket med held, hvilke giver udfordringer og bliver altid syge?
Skriver du dine noter ind, så kan dine noter hjælpe dig til at finde ud af hvilke sorter du skal dyrke igen, og hvilke du skal undgå.
Du kan samle dine noter smart, nemt og online på Tomatdatabasen.dk.
På Tomatdatabasen.dk kan du slå tomatsorterne op i vores database, og se om der er skrevet bedømmelse af den. De nyeste bedømmelser finder du på tavlen. Du kan dele dine erfaringer og gøre det nemmere for andre at vælge tomatsorter, ved også at skrive dine bedømmelser og dele dine erfaringer.
Tip 5 – Vælg sorter efter den tid du kan afse til at passe tomater
Når tomatplanterne er små, er der knap så meget pasning af dem. Men lige pludselig når de er plantet ud, tager væksten fart og de kræver pasning. Har du masser af tid til at passe dine tomatplanter, og nyder at gå og binde op, og knibe sideskud, så er indeterminante sorter et godt valg. Har du en travl hverdag, eller dyrker du fx. tomatsorter i kolonihaven, eller sommerhuset, og der kan gå nogle dage mellem du kommer der, kan det være de determinante eller semi-determinante sorter, der er de rette.
Af erfaring ved vi, at pasning af tomatplanter kan tage rigtig meget tid hver dag, især hvis man som vi, dyrker mange planter. Har man ikke tiden, eller ønsker at bruge så meget tid på tomatplanterne, kan man spare sig selv for ærgrelser ved at vælge tomatsorter der matcher den tid, man ønsker at bruge på tomatdyrkningen.
Få personlig hjælp til at udvælge tomatsorter
Er det første gang du skal dyrke tomater, så tilbyder vi her hos Tomatdatabasen.dk at hjælpe dig på vej.
Har du brug for lidt råd og vejledning, så er du velkommen til at skrive en mail til os på Tina@tomatdatabasen.dk, og fortælle lidt om hvad du søger (læs evt. trin 1-3). Så vender vi tilbage til dig med forslag til sorter. Det er kvit og frit for dig.
Gamle frø- kan de spire?
I min frøkasse har jeg frø der er mange år gamle, nogle er tilbage fra 2014, og 2016.
Hvad stiller man op med de gamle frø, kan de bruges – eller skal de bare kasseres?
Selvom tomatfrø er meget gamle, så er der stadig en chance for at de kan spire, hvis de vel at mærke er fermenteret forinden, tørret grundigt og opbevaret hensigtsmæssigt. Spireevnen reduceres med tiden, og det er formentlig heller ikke alle frø der stadig spirer – men det er muligt.
Det er ikke alene alder der kan have en betydning for et frøs spireevne. Andre faktorer der har betydning er hvordan frøet er blevet gemt og opbevaret.
Hvordan vækker man gamle frø fra deres tornerosesøvn?
Vores egne erfaringer er, at frø kan spire hvis de holdes tilstrækkelige fugtige, og opbevares ved en stabil varme- og nogen gange i meget lang tid. Vi bruger samme metode, som når vi testspirer frø – vi kommer frøene i en zip-pose med et godt fugtigt stykke vat, og opbevarer dem nær en varmekilde. Ved nogle af de ældste frø, er der gået flere uger- men det er lykkes.
Jeg har kigget lidt i nogle gamle bøger og rundt på nettet for at se om der var andre måder at vække frø til live på, og her foreslås at lægge tomatfrøene i blød i vand, lidt på samme måde som man gør med ærter, og dagligt rører lidt rundt og i øvrigt holde dem varme og fugtige, og derefter lægge dem i jord.
Har du prøvet at vække gamle frø til live, så del gerne dine erfaringer i kommentarfeltet.
(Sidst redigeret 15.2.2022)
Bokashi – vores erfaringer
Bokashi-kompostering – sammen med traditionel kompostering er en fantastisk, bæredygtig og meningsfuld måde, at omdanne have – & køkkenafaffald til gødning til din have.
Istedet for at komme det i grønt-affaldsspanden, kan det istedet – på kort tid – blive omdannet til et næringsrigt materiale du kan genanvende til f.eks. din køkkenhave og ikke mindst dine tomater.
De erfaringer vi har gjort os det seneste år, og alt det vi løbende gør os af erfaringer, vil vi dele her på siden.
Men lad mig først tage dig med tilbage til dengang jeg var en stor pige, og jeg havde bygget mit eget drivhus.
Min mor var passioneret have-menneske, og alt vores haveaffald blev samlet sammen og komposteret som varm-kompostering. Vi havde flere kompostbeholdere som blev omstukket, og en gang om året, så blev de tømt ud i vores køkkenhave.
Jeg havde mit eget stykke jord, og mit drivhus, hvor jeg dyrkede tomater, ærter og alt mulig andet.
Kompostering er noget jeg har med mig fra barnsben, og jeg har lært, at langt det meste haveaffald kan genanvendes og gøre nytte i haven.
Da vi flyttede til Nordsjælland, var det også det mest naturlige for os at fortsætte med. Alle blade, græsafklip mv. blev samlet sammen og når det var tilstrækkeligt nedbrudt, blev det lagt ud i have, hvor det kunne gøre nytte.
Da vi boede med skoven til nabo, var det udelukkende haveaffald vi komposterende – hønsene fik alt det andet.
Idag er vi flyttet til en almindelig villahave, hønsene har vi desværre ikke mere, og vi er istedet blevet udstyret med en kæmpe stor grønt-skraldespand der bliver hentet hver anden uge.
Siden vi flyttede ind, har det ærget mig voldsomt at smide køkkenaffald ud, der kunne genanvendes. Jeg manglede blot en sikker og effektiv metode.
Da jeg fik kendskab til bokashi-kompostering, blev min nysgerrighed vagt.
Sidste år var jeg så heldig at få et Bokashi-sæt i gave af mine børn. Det har været flittigt brugt lige siden.
Bokashi kompostering er endnu en metode til kompostering, men til forskel fra en kompostbunke i haven, som man måske har i et højbed eller lignende, som ikke kræver noget særligt for at blive etableret, så kræver bokashi-kompostering specielt udstyr og materiale.
En anden kæmpe forskel, som vi ser det er, at hvor traditionel kompostering er en langvarig proces, så er Bokashi-kompostering en proces der kræver ganske få uger.
Der er lidt forskellige holdninger og informationer om hvor længe det er, fra 10 – 21 dage, før ens køkkenaffald er omdannet til et materiale der er egnet til at arbejde videre med.
Hvordan fungerer Bokashi-kompostering
Bokashi-kompostering stammer fra Japan, og ordet er japansk og betyder noget i retning af “gæret organisk materiale”.
Metoden går i al sin enkelthed ud på, at man lægger alle sit madaffald (frugt, kød, grøntsager, brød, theblade mv.) ned i Bokashi-spanden, tilsætter et specielt kompostgær – hvilket man gør lagvis, og derefter sættes låg på. Låget skal kun løftes, når du skal tilsætte affald, og for at trykke massen sammen.
Når låget er sættes på, er det vigtigt at sørge for at presse overskydende luft ud. Processen er til forskel for komposteringen i haven, anaerob, dvs. uden ilt. I spanden begynder blandingen at fermentere og i løbet af en 3 ugers tid, kan blandingen nedgraves i et bed, eller jordfabrik, hvor resten af nedbrydningen foregår. Lidt forenklet kan man sige, at Bokashi er en fermentering/gæringsproces som ikke kræver ilt, hvorimod en traditionel kompostering er en proces der kræver ilt, og er en aerob proces.
I Bokashi-spanden er der væske, som dels er i de madvarer du tilsætter og som dels dannes. Væsken drænes af, nederst fra spanden, hvor der er en hane. Det er vigtigt løbende at dræne det fra, da vi af erfaring ved, at der ellers kan udvikles en meget grim lugt.
Væsken du dræner fra, kan du med omtanke bruge til gødning – det er dog meget meget stærkt og skal fortyndes ganske meget. Det siges at væsken hører til noget af det mest næringsrige du kan give til dine planter som gødning. Men hvordan nu med pH-værdien?
Det er faktisk ikke til at sige, da materialet man kommer i spanden varierer og det samme gør koncentrationen af den væske der drænes fra.
Kompostgæren består af hvedeklid/hvedekim kombineret med melasse og EM (effektive mikroorganismer). Det er netop kombination af mikroorganismer og klid/melasse der gør forskellen, har vi erfaret.
Vi har forsøgt at anvende hvedekild alene, men det havde absolut igen effekt. Vi er nu gået over til at bruge kompostgær igen, da vi har erfaret at det er det, der skal til.
Hvordan graves Bokashi-materialet ned – og hvor
Når bokashi-spanden er fyldt, skal den stå nogle uger (vist nok 3) før den skal graves ned.
Vi har et højbed, som vi bruger som jordfabrik.
Først graver vi et hul i den ene side af bedet – faktisk så dybt at der kan komme mindst 20 cm jord ovenpå.
Indholdet af bokashispanden hældes ud – og evt. store stykker hakkes over med en spande, og fordeles.
Hullet dækkes af jord, og vi har gjort det som en vane, at lave en lille forhøjning, så vi ved at her har vi gravet noget ned.
Det medvirker også til at lugten af fermenterede madvarer kommer så dybt ned, at vores katte ikke er interesseret i at grave.
Hvordan bruger vi det omsatte bokashi-materiale?/jordfabrik
Vi bruger vores jordfabrik til jordforbedring i vores drivhus – og til at optimere vores plantesække.
Det havde vi gode erfaringer med sidste år, og faktisk har vi ikke haft så sunde planter, som siden vi begyndte at supplere med næringsrig jord, fra vores jordfabrik
Fordele/ulemper ved bokashi
Fordele
Bokashi-kompostering giver mulighed for, hele året, at genanvende køkkenaffald på en måde, som ikke tiltrække skadedyr.
Der kræves blot et par spande, som kan stå næsten hvor som helst
Hver 3 uge, graves indholdet af bokashi-spandende ned i jordfabrikken, og inden for yderligere et par uger, er næsten alt færdig komposteret.
Bokashi-væsken kan bruges, enten som næringsrig tilskud til planter i haven, nogen fortæller endda, at de bruger det som afløbsrens, når de har for meget.
Ulemper
Bokashi-komposteringen er ikke færdigt, når det kommer ud af spanden, men skal i en jordfabrik for at blive brugbart. Det kan altså ikke bruges direkte i haven.
Det kræver en særlig spand, og kompostgær.
Om vinteren, når jorden er frosset, kræver det en ekstra opbevaringsmulighed fx. en klodskasse der kan lukkes tæt, indtil materialet kan graves ned.
Hvor kan man købe bokashi-sæt
Der findes rigtig mange steder på nettet hvor du kan købe bokashi, og prisen varierer fra sted til sted.
Selve kompost-gæren kan du i øjeblikket købe på vores web-shop.
Disclaimer
Denne artikel er IKKE en reklame for et bestemt Bokashi-mærke/produkt, men vores egen ærlige mening. Alle vores produkter er købt og betalt af os.
Tomatdatabasens årshjul
Tålmodighed og forberedelse – det lønner sig
Når lyset tager til, solen skinner og der er blå himmel, er det svært ikke at blive grebet af en følelse af forår. Når vinduerne på drivhuset åbner sig, og der er dejligt lunt, er det fristende at tænke på at skulle plante tomaterne ud i drivhuset, – MEN vi er der ikke endnu!
Ifølge DMI byder hele april på flot vejr, – med plusgrader om dagen og nattefrost. Tomater tåler ikke frost – og deres vækst stagnerer når temperaturen er for lav, især også hvad angår jordtemperaturen.
Har du ikke forspiret endnu, kan du stadig nå det, og hygge dig med det hele april måned.
Det er noget ganske særligt ved at gå og kunne følge med når frøene udvikler sig fra små grønne spirer, til fine små planter.
Dagslængden er efterhånden øget, så vi nu har 13 timer. Det er stadig en smule i underkanten af hvad tomatplanterne har brug for, hvorfor det kan være en god ide at supplere med vækstlys, for at give dine planter de bedste vækstmuligheder.
Hvorfor dyrke egne tomater i stedet for at købe færdige planter?
Det er et spørgsmål vi ofte bliver stillet, og her kan du læse hvorfor vi vælger at dyrke vores planter fra frø.
“Skal man have drivhus for at dyrke tomater i Danmark?”
“Jeg har ikke plads eller mulighed for at have et drivhus, er der mon gode alternativer?”
“Jeg bor i lejlighed i byen, med en lille bitte altan – der kan man ikke dyrke tomater, vel?”
Ovenstående er nogen af de spørgsmål, vi ofte bliver stillet.
Lad mig slå fast, at drivhus er en skøn ting, og betyder at man ofte kan forlænge sæsonen betydeligt og også dyrke nogle af de mere varmeelskende sorter. Når det er sagt, så er det absolut ikke et MUST at have drivhus, du kan sagtens og med rigtig god succes, dyrke tomater på friland.
Her på siden kan du finde oversigter over sorter, der er særlig velegnet til friland, og på vores blog finder du også indlæg om dyrkning af tomater på friland.
Bor du til leje, eller bor et sted hvor der ikke er mulighed for at sætte et traditionelt drivhus op, så kan det være at et POP-UP drivhus, er det rette for dig.
Her deler vi vores erfaringer og hvilke fordele og ulemper vi har har oplevet POP-UP drivhuse har
En af de myter om tomatdyrkning, vi ofte støder på er, at det er svært og man skal være udstyret med særlig grønne fingre.
Det er på ingen måde sandt! Alle kan dyrke tomater, og alle kan få succes med at dyrke tomater.
Med god planlægning, forberedelse og en god portion tålmodighed, er du godt på vej.
Når solen titter frem, og man kan mærke solens varme og vintergækkerne begynder at kigge frem, så bliver vores tålmodighed for alvor sat på prøve.
Det er nu – NU, du skal finde al din indre styrke frem.
For der er to trusler der lurer, og som kan få stor indflydelse på hvor vellykket tomatdyrkningen bliver. Begge trusler har med dig at gøre – den ene er utålmodighed og den anden er manglende forberedelse.
Starter du med at dyrke dine tomatfrø for tidligt, og uden tilskud af lys, så kan du hurtigt stå med et hav af udfordringer.
Tomaterne kan nemt få en lang ranglet vækst, blive svage og dertil kommer at planterne hurtigt vil kræve mere plads, end du måske har indendørs, og samtidig sikre at alle får tilstrækkeligt med lys.
Vores erfaring er, at der er alt for meget at tabe ved at starte for tidligt. Det værste der kan ske ved at starte for sent (og her mener jeg juni måned), er at du måske bliver nødt til at vælge nogle sorter som modner hurtigt, eller at du må plukke tomaterne så de kan modne færdig i vindueskarmen.
Men hvornår ved man, hvornår det er det rette tidspunkt at forspire?
Der er to faktorer som vi holder øje med, og som er afgørende for hvornår vi forspirer
1) dagslængden og 2) vejrudsigten – og hvornår der ikke er risiko for frost længere.
Her er vores Tommelfingerregler for såning af tomatfrø – gode datoer at huske
Formår du at udvise tålmodighed, disciplin og vente til at forholdene er mest optimale, vil du til gengæld blive belønnet med tomatplanter der er stærke, sunde, som har en passende størrelse til udplantning og vil være klar til udplantning, når temperaturerne taler for det.
Få styr på dine frø og sorter
I ventetiden er det en god ide at få lavet en oversigt over årets sorter – det kan du f.eks. gøre på Tomatdatabasen.dk – ganske gratis.
Når du er oprettet som bruger på Tomatdatabasen har du mulighed for at oprette dine helt egne lister/oversigter over tomater, f.eks. en liste over tomaterne i dit drivhus, eller dem du synes er super gode, eller ønsker til tomatsorter til næste år. Med Tomatdatabasen kan du hurtigt få overblik og styr på alle dine tomatsorter eller tomatplanter. Ved at bruge Tomatdatabasen slipper du for selv at finde informationer og foto om sorten, og taste det ind i excel eller word. Her har vi gjort arbejdet for dig. Med ganske få skridt, kan du oprette dine egne lister, som du let vedligeholder og dermed får mere tid til andre ting.
Udover at få en flot oversigt over dine sorter, så har du også mulighed for at printe flotte og informative planteskilte ud – kvit og frit. Du kan vælge mellem flere forskellige størrelser, – f.eks. en til din frøpose, en til sætte ved din plante ved forspiring, og en anden til at hænge op, når du planter ud. Du kan komme pakketape omkring skiltene eller laminere dem, så holder de lidt bedre og længere. Udover at lave lister, så giver Tomatdatabasen.dk dig mulighed for at samle alle dine noter et sted- online!
Her er lidt tip til hvordan du kan bruge mulighederne på Tomatdatabasen.dk
Sådan opretter du dig som bruger på Tomatdatabasen.dk
Sådan opretter du lister og tilføjer sorter til dine lister
Sådan printer du etiketter og/eller planteskilte ud
Sådan kan du bruge farvekoder f.eks. til at angive placering eller f.eks. dyrkningsår
Sådan opretter du et logbogsnotat
Sådan opretter du en kommentar
Logbogsnotat vs kommentar – læs om forskellen her
Sådan skriver du en bedømmelse
Tomatdatabasens tomatdyrknings årshjul
På Tomatdatabasen.dk kan du finde en lang række artikler som omhandler både udvælgelse af tomatsorter, forspiring, udplantning af tomater, pasning, høst af frø og meget mere.
Vi har nu samlet artiklerne i Tomatdatabasens tomatdyrknings årshjul. Her kan du få overblik over forskellige emner, gøremål der er relevante for hver fase, kan du følge link til præcis det emne du gerne vil læse mere om.
Årshjulet bliver løbende opdateret.
Herunder kan du du læse mere om de forskellige faser i vores tomatdyrknings – årshjul.
Fase 1
Udvælg frø
Har du ikke allerede planlagt den kommende sæson, er det ikke spor for tidligt at starte, og måske det kan hjælpe med at tæmme kløen i fingrene og din så-lyst. Alternativt kan du forspire chilier, karse og spiregrønt
På ”Tavlen” på Tomatdatabasen.dk kan du læse de seneste bedømmelse af tomatsorter og på Tomatdatabasen.dk kan du søge efter bestemte tomatsorter, og se om de er blevet bedømt, ligesom du kan se hvilke sorter der har fået højst score. Du kan klikke på den røde pil i feltet ”Score” og få sorteret listen i omvendt rækkefølge.
Når du skal igang med at udvælge sorter, kan det være nyttigt at kigge på, hvor tomatsorterne trives bedst, eller finde de sorter der er velegnet til at dyrke i f.eks. ampel eller krukke. Læs mere her.
Vi har personligt rigtig meget glæde af at læse om andres erfaringer, da det kan spare os for at dyrke tomatsorter som andre gang på gang har haft dårlige erfaringer med. Det giver os også et fingerpeg om det er en sort som f.eks. kan trives på friland i en almindelig dansk sommer, som godt kan være temmelig lunefuld, og ikke mindst kort, kold og regnfuld
Læs denne artikel om vores 5 tip til at vælge de rette tomatsorter
Begreber som indeterminant, determinant, semi-determinant, dwarf og tree-type var alle nye for os, for ganske få år tilbage. Begreberne fortæller om tomaternes vækstform, og har betydning for hvor de skal dyrkes, hvordan de skal dyrkes og hvor tidskrævende de er at passe. Læs mere her.
Her kan du læse om fordele og ulemper ved de forskellige vækstformer; indeterminant og determinant
Herunder er et lille udvalg af nogle af de oversigter vi har udarbejdet. Listerne opdateres løbende, flere er opdateret 5.2.2021 – og løbende vil vi opdatere listen over oversigter
Højtydende tomatsorter
Skimmelresistente tomatsorter
Tomatsorter med syrlig, frisk smag
Tomater med høj modstandskraft overfor sygdom
Krukketomater – 25 tomatsorter med determinant vækst
Multiflora tomatsorter
Ribs-/currant tomatsorter
Micro-tomat sorter
Frilands tomater
Friland – determinant vækstform -score lig med eller større end 3
Friland- indeterminant vækstform- score lig med eller større end 3
Determinante sorter – score lig med eller større end 3
Reinhard Kraft sorter
Tom Wagner tomatsorter
Tomatsorter fra Tomato Dwarf Projekt
Sorter der kan dyrkes i ampel på væg eller hængeampel
Antho-tomatsorter
Antho-tomatsorter – score lig med eller større end 3
Når du har besluttet dig for, hvilke sorter du skal dyrke, og registreret dine sorter så du kan holde styr på din tomatdyrkning, så er det tid til at forberede planteskilte, vælge beholder til forspiring og dyrkningsmedie. Det kan du læse mere om herunder.
Når tomatsæsonen går igang, er der brug for en masse skilte til at sætte i potterne. Ved at bruge en kasseret persienne, fik vi hurtigt lavet en masse planteskilte, da vi pludselig stod og manglede. Nemt, hurtigt og gratis. Få vores DIY-guide her.
Valg af beholder til forspiring
En god beholder til forspiring, er lige så vigtigt som et godt dyrkningsmedie. Men hvad skal du vælge? – hjemmelavet, genbrug eller købe?
Hvad skal du kigge efter?
Basalt set skal beholderen dels holde på det omgivende vækstmedie jord, rockwool eller hvad man nu bruger.
Den skal hverken være for lille eller for stor.
Den skal være passende til at tomatfrøet kan udvikle sig fra frø, til lille kim plante med 2 sæt blade.
Endelig skal den kunne stå stabilt.
Du kan bruge materialer du har i hjemmet som f.eks. emballage fra fødevarer, potter eller små krukker.
Endelig er der et væld af små minidrivhuse der kan være i vindueskarmen.
Vi har igennem flere år testet forskellige typer minidrivhuse, lige fra de farverige duo-drivhuse, til hydro-drivhus fra Ikea, små billige drivhuse der kan fåes i mange butikker og minikap.
Vores foretrukne minidrivhus til spiring med stenuld har tidligere været vores IKEA drivhus, og til dyrkning i jord og med forspiring vha. zip-metoden, er det minikap selvvandings drivhuset, som vi bruger.
Her kan du læse mere om minikap drivhuset, og hvilke erfaringer vi har gjort os, og hvorfor minikappen er helt fantastisk i kombination med forspiring i zip-pose.
Her i 2022 har vi anskaffet os nye store drivhuse, som er en del større end dem vi har tidligere, og hvor der er plads til optil 150 planter! Fordelen for os, ved at bruge drivhusene er, at der kan være rigtig mange planter sammen på samme sted, uden det fylder alverden. Vores drivhusene har ventilationshuller i toppen, så vi nemt kan justere fugtigheden.
Det må godt være nemt at forspire og forspire mange planter af gangen :0)
Valg af dyrkning-/vækstsmedie
Der er mange forskellige dyrkningsmedier du kan bruge til at både at forspire og dyrke dine tomater i, vi har blandt andet testet både jord, så-og priklejord, kokosfibre, biobriketter, vat og stenuld.
I år skal vi forspirer med grodan-cubes, eazy-plugs og i så-priklejord, som alle er velegnet til og er gode bud på vækstmedier, med gode egenskaber.
Hvilke egenskaber har en godt vækstmedie
For at små frø kan udvikle sig hensigtsmæssigt, er det vigtigt med en god start, et passende vækstmedie. Men hvad er i grunden et passende vækstmedie – hvad skal det kunne, hvilke kvaliteter skal det have?
Først og fremmest skal mediet være rent, og fri for ukrudt, skadedyr og andre uønskede stoffer. Havejord er ikke egnet til at forspire i, da det dels kan indeholder masser af bakterier, svampe, smådyr og gødning, hvilket kan tage livet af de små frø.
Derudover er det vigtigt at det har en passende pH-værdi.
Ledningsevne, og evne til at absorbere væske, er andre vigtige kvaliteter. Dels skal mediet kunne opsuge vand, og holde på vand, men det skal også kunne afgive det overskydende, så frøet ikke drukner og rådner.
Mængde af vækstmedie, skal være hensigtsmæssigt, til formålet. Dvs. til forspiring af tomater og chilier, foretrækker vi en ganske lille mængde vækstmedie, til forspiring. Alt for meget vækstmedie, kan slukke drømmen om egne tomater og chilier, før det rigtig er kommet igang.
Sidst med ikke mindst, så er det vigtigt at vækstmediet ikke er for kompakt, men tillader rødderne at få ilt, så de ikke går til.
Her har vi skrevet lidt om om vores tanker, om valg af jord til forspiring
Du kan også vælge at bruge såbrikker, hvor du kan sætte såbrikken direkte ned i den næste beholder f.eks. Eco-krukker eller biopotter, ved omplantning. Læs mere her
På web-shoppen finder du flere forskellige typer vækstmedier og potter – , både biopotter, Eco-krukker og såbrikker/biobriketter, jiffy potter og stofpotter
Under såning/forspiring af tomatfrø, kan du læse om vores erfaringer med at forspire jordfrit med vat, stenuld og med jord.
Fase 2
Såning/forspiring af tomatfrø
Marts måned er en god måned at begynde at forspire tomater i, hvis ikke man har tilskudslys.
Herunder kan du læse om vores erfaringer med forspiring og pasning af tomatfrø
Forspiring af tomatfrø er virkelig et af de første tegn på at det er forår.
Det er så skønt endelig at kunne starte en ny tomatsæson. Der er mange måder at forspire på – herunder kan du læse om vores erfaringer.
Sådan forspirer vi med vat – & zippose
Sådan forspirer vi med jord
Her kan du læse om forspiring uden jord og med stenuld
Her kan du læse om temperatur og fugtighed ved såning af tomatfrø
Her kan du læse om frø som ikke vil spire
Der kan være mange gode grunde til at spiredygtige frø, ikke vil spire – lidt “førstehjælp” kan måske gøre forskellen og hjælpe frøene til at spire.
Kan man bruge gamle frø? Få svaret her
Pasning af spirede frø
Når de små frø er begyndt at spire i løbet af en 4-14 dage (nogle sorter og ældre frø kan være lidt længere om det), så er det næste skridt at sørge for at de får den rette mængde af både lys, varme, luftcirkulation mens de vokser sig store og stærke.
Kigger du nøje efter, så kan du se at de små tomatplanter bevæger sig i løbet af dagen. Det er især synligt når solen skinner.
Læs mere om det her
Hvad stiller man op med frø, der er spirede med zip-metoden? Det kan du læse mere om her .
Oplever du at frøkapslen sidder fast? – Få tip til hvordan du løser det, her
Her kan du få tip til hvad du stiller op, hvis du oplever at dine tomatplanter bliver lange og ranglet.
Fase 3
Prikling og pasning af kimplanter
Når de små tomatplanter har udviklet to sæt takkede blade, er det tid til at prikle dem.
I løbet af kort tid, vil planterne have brug for at blive plantet om. Vi planter om mange gange, da vi har erfaret at det er det, som giver os de bedste resultater.
Her kan du læse om ompotning og pasning af de små planter.
En af de store udfordringer, som mange oplever ved at dyrke tomater indendørs, er at der begynder at komme små insekter i planterne.
Her kan du læse om vores erfaringer med sørgemyg og hvordan vi slap af med dem.
Før tomatplanterne skal udplantes i drivhuset, skal det først ryddes op, rengøres, jorden skal udskiftes og pH-værdien testes, det kan du læse om under 3 & 4. etape – klik på link herunder
Klargøring af drivhus
– inddeler vi i forskellig etaper – det kan du læse mere om herunder.
Hvad angår rengøring, så har vi testet Rodalon udendørs, brun sæbe og AlgeFri N til rengøring af vores drivhuse – det kan du læse mere om under 1 & 2 etape.
Klargøring af drivhus
1. & 2. etape -rengøring af drivhus
3. & 4. etape – jordskifte og pH-måling
5. etape – grundvanding
6. etape – opvarmning af jorden
Klargøring af friland / højbede
Klargøring af friland/højbede er noget vi påbegynder om efteråret, hvor vi rydder op og fjerner alt ukrudt.
Om foråret, og lidt før tomatplanterne skal plantes ud, tager vi det øverste lag jord væk og erstatter det med jord fra vores jordfabrik, og herefter blander vi det nye jord godt i.
Derefter testes ph-værdien med et pH – jord testsæt. Er alt som det skal være, fortsætter vi ligesom når vi gør klar i vores drivhus, hvor vi også dyrker direkte i jorden og hvor vi også bruger bokashi til jordforbedring.
Du kan læse mere om vores erfaringer med brug af bokashi her , og hvad vores pH-test af jorden fra vores jordfabrik viste
Fase 4
Ompotning og pasning af tomatplanter
(efter de er blevet priklet første gang)
En af de tilbagevendende opgaver indtil tomatplanterne skal plantes ud på deres blivende voksested – er ompotning og den daglige pasning.
Herunder kan du læse forskellig indlæg, vedrørende ompotning og pasning af tomatplanterne fra prikling, til de skal udplantes til deres blivende voksested.
Læs mere om ompotning her og hvordan du undgår at dine planter får et chok, falder sammen og måske dør
Forkæler du dine tomater?
Det kan give bagslag, læs mere her om hvordan du kan træne dine tomater, og dermed undgå at de bliver “dovne”.
Her i vores Q & A om små tomatplanter, kan du læse mere om hvordan du spotter om dine tomater er i trivsel.
Vi deler også vores erfaringer om : vanding , gødning, lys og opbinding af tomatplanter og hvorfor udluftning har en stor betydning for tomatplanternes trivsel
Afhærdning af tomatplanter
Mens tomatplanterne har stået indendørs, har de levet en beskyttet tilværelse. For at øge chancen for at de planter som skal udplantes enten til friland, drivhus, krukke eller ampel kommer godt igennem udplantningen, er det en god ide at hærde dem – det kan du læse mere om her
Fase 5
Udplantning
Hos os er det en længe ventet festdag, når
vi endelig kan udplante tomatplanterne.
Vi holder nøje øje med vejret, og når
Her kan du læse om de forskellige udplantningsmetoder i gør brug af, afhængigt af om vi udplanter tomaterne i drivhus, højbed, krukke, ampel eller plantesæk.
Her kan du få vores tip til, hvordan du kan udnytte pladsen i drivhuset til at dyrke lidt mere tomatplanter.
Her har vi skrevet lidt om at bruge sorte murespande og kapilærkasser til dyrkning af f.eks. tomatplanter.
Her kan du læse om temperaturens betydning for tomatplanterne.
Når tomatplanterne er udplantet, er det tid til at forberede opbinding af dem. Læs mere om opbinding her
Pasning af tomatplanter
Når tomatplanterne er plantet ud på deres blivende voksested, går der ikke længe før væksten tager fat, og tomatplanterne sætter sideskud.
For at sikre tomatplanternes vækst og sundhed, er det vigtigt at de får passende mængde vand og næringsstoffer, at temperaturen er passende og forekomsten og mængden af skadedyr holdes på et hensigtsmæssigt (lavt) niveau. Herunder kan du læse vores erfaringer med at dyrke tomater og hvordan vi gør det.
Knibning af tomatplanter – hvilke sorter skal knibes og hvilke skal ikke knibes- læs mere her
Knibning af tomatplanter – vores guide – læs mere her
Vanding
Tomatplanter kræver enorme mængder af vand, her kan du læse om vores erfaringer med vanding af drivhus
Hver eneste tomatplante kræver en hel del vand, både til vækst, afkøling og produktion af tomater. Vander du alene med postevand fra hanen, kan det hurtigt blive en halvdyr fornøjelse, især når vi er så heldige at ramme perioder med varme- eller hedebølge.
En genvej til besparelse er at opsamle regnvand og genbruge det til vanding, blot skal du lige holde for øje, hvorfra du samler vandet. Det kan du læse mere om her.
Gødning
God næringsrig jord, er alfa omega for at få succes med tomatdyrkning. Der er mange mange forskellige typer af gødning, og det er svært at gennemskue hvad der er velegnet til tomat- og chili dyrkning.
Her kan du læse mere om gødning af små tomatplanter -indtil de skal plantes ud.
Der er utrolig mange typer gødning på markedet, og det kan være svært at orientere sig – også om det skal være økologisk, vegansk eller traditionel flydende gødning.
Foretrækker du gødning, der er produceret i Danmark, til vores vandforhold og som kan bruges både til hydroponisk dyrkning, og dyrkning indendørs og udendørs, så kan gødningen fra danske BiG være et bud.
Du kan se udvalget på shoppen
Tomatdatabasen.dk er i tæt dialog og samarbejde med BiG, og har fået udarbejdet gødningsguide til både tomater og chilier – og både til indendørs dyrkning, udendørsdyrkning – vanding med regnvand og med hanevand. Guide og en doseringssprøjte følger med, når du køber gødning, gennem os.
Gødning i drivhus og på friland – før og efter udplantning
Der er mange måder at gøde på – og nok også ligeså mange meninger og holdninger.
De sidste års debat har vist, at det er vigtigt at være opmærksom på hvilken type gødning du anvender og hvorfra det kommer. Nogen bruger tang, andre græsafklip, husdyrgødning og bokashi.
Uanset hvad du vælger at bruge, opfordres du til at være kritisk, og være opmærksom på dels om det kan indeholde uønskede stoffer og dels omsætningsgraden af det.
På mange genbrugsstationer kan du om foråret hente gratis gødning. Her kan du læse mere om den gratis kompostmuld, samt læse om næringsværdien i komposten
Her kan du læse mere om vores gødningsstrategi og hvordan vi gøder midt på sommeren – læs mere her.
Udluftning & temperatur
På en solrig dag, kan temperaturen i drivhuset komme temmelig højt op, og faktisk også højere end godt er.
Her kan du læse mere om hvorfor udluftning er vigtig.
Herunder er andre af vores indlæg der måske kan have din interesse :
Temperatur og skygge i drivhuset
Sænkning af temperatur i drivhuset.
Fjernelse af blade – skal – skal ikke
Bestøvning
Hvordan bestøves tomater -og hvilken indflydelse har temperatur, vind og insekter, på bestøvning. Det kan du læse mere om her.
Skadedyr og nyttedyr – biologisk bekæmpelse
Vi oplever det alle på et eller andet tidspunkt at bladlus og andre skadedyr finder vej til vores tomatplanter.
Her får du vores tip til hvordan du kan tiltrække nyttedyr, der kan gøre livet svært for bladlus og andre uønskede gæster – læs mere her.
Mariehøns, er nogen af havens hverdagshelte. Ved at sørge for gode levebetingelser, så er du et skridt nærmere at kunne bekæmpe skadedyrene på en bæredygtig, effektiv og naturlig måde – læs mere her
Bladlus findes overalt udenfor, og hvert eneste år kommer der mindre eller størrer bladlus”udbrud”. Ved at kende lidt til bladlusenes naturlige fjender, er du et skridt foran – læs mere her, og hvordan du kan iværksætte en biologisk krigsførelse mod bladlus – læs mere her
Bladlus, er ikke de eneste uønskede gæster vi kan opleve omkring vores tomatplanter. En anden hyppig gæst er mellus, eller hvide fluer som de også kaldes. Læs mere om dem her
Det er så skønt med natsværmere og sommerfugle i haven. I vores have har vi sørger for at der er masser af gode planter og blomster, som er velegnede til både bier og sommerfugle. Har du sommerfugle og natsværmere, har du også larver. Det kan være svært at se, før de er begyndt at holde “Barbettes Gæstebud” i dit drivhus. Med et par billige og nemme tricks, kan du undgå de spiser dine tomatplanter – læs mere her. En af de ubudne natgæster vi har haft er Smutuglen, den er smuk med ødelæggende – læs mere her
Sygdom og problemer med tomater & tomatplanter
Fra tid til anden, oplever vi alle problemer med vores tomatplanter, der kan være mange årsager til det, både for lidt og for meget vand, varme, ubalance i næringsstoffer, solskoldning, virus, svampe, insektangreb og meget andet. Herunder vil vi skrive lidt om de udfordringer vi støder på. Listen bliver løbende opdateret gennem sæsonen
Revnede tomater – læs mere her
Rodhalsråd – læs mere her
Tomatskrumpevirus – læs mere her
Høst og brug af tomater – opskrifter
Haven bugner af tomater, og det er en god anledning til at prøve nye spændende måder at bruge dine tomater på.
Her kan du finde spændende opskrifter fra Samvirke, og her finder du vores opskrifter på Tomatdatabasen.dk
Gem frø til næste år
Det er både meningsfuldt og bæredygtigt at høste frø fra sine tomater, og gemme frøene til næste år.
Her kan du læse mere om hvordan vi høster og gemmer vores frø.
Høsttid, og især september måned er en speciel tid på året, når man har drivhustomater, det kan du læse mere om her
Nyhedsbrev februar 2021
Læs mere