Vækstform
Tomatplantens vækstform siger noget om hvordan den skal dyrkes, passes og høstes, og er derfor en af de vigtigste parametre for, hvilke sorter man skal vælge.
Der findes mange betegnelser for tomaters vækstform, så det er let at blive forvirret. Helt generelt kan planterne deles op i to grupper: Indeterminant og determinant. Derudover findes en afart af determinant, nemlig semideterminant, og der findes også tomater med dværgvækst. Nedenfor gives en lille beskrivelse af de forskellige vækstformer.
Indeterminant
De indeterminante sorter er de traditionelle planter, som de fleste kender. De har en hovedstamme, som fortsætter med at vokse sæsonen igennem, indtil planten må give op over for frosten. Indeterminante sorter kan derfor, under de optimale dyrkningsforhold, blive mange meter høje. For at sikre det bedste udbytte, skal de bindes op og nye skud i bladhjørnerne knibes af. Indeterminante sorter kaldes også for ranke-tomater, eller på engelsk: Vine.
Determinant
De determinante sorter er de indeterminante sorters modsætning. De stopper væksten når planten når en bestemt højde. De har normalt ikke et hovedskud, men i stedet en mængde sideskud, der hver især ender i en blomsterklase. Det resulterer i en plante, der har en bred, nærmest buskagtig vækst. Så hvor den indeterminante plante kan blive meget høj, kan den determinante blive meget bred. Derfor ses denne type ikke så tit i vores klima, da vi normalt dyrker tomater i drivhus, hvor arealet jo er begrænset. På friland kan det dog være en ganske dekorativ plante.
Når planten har nået sin endelige højde, udvikler den alle frugterne på én gang. Det kræver en masse kraft fra bladene, som i denne periode begynder at se lidt kedelige ud. Når frugterne er modne, kan hele planten høstes på en gang (over et par uger), hvorefter den er udtjent, og kan bortskaffes.
Determinante sortes skal typisk blot støttes med pind og skal ikke knibes. De kaldes ofte for busktomater.
Semideterminant
De semideterminante sorter er der forskellige beskrivelser af, alt efter hvor man kigger. Nogle steder beskrives det, at semideterminante planter stopper væksten senere end den determinante, og dermed bliver større end den determinante. Andre steder beskrives det, at den semideterminante plante udvikler nye klaser efter første høst, således at man kan høste to gange fra den. Hvad der er korrekt, vides ikke, men send gerne dine erfaringer til tina@tomatdatabasen.dk.
Men alt i alt: Semideterminante planter stopper væksten når en bestemt højde nås (1-2 meter), hvorfor de ikke skal knibes, men have lov til at udvikle alle sine sideskud. Derved sikres den størst mulige høst. Pga. højden er det en god idé at støtte dem med en pind.
Dværg
Dværgplanter udvikler sig meget kompakt, og da de vokser ganske langsomt, opnår de ikke samme størrelse som de normale sorter. Som små planter kan de kendes ved at have en tykkere stamme i forhold til indeterminante og determinante planter af samme højde. Den langsomme vækst fortsætter, hvilket gør dem ideelle til at dyrke i potter og små krukker – f.eks. Lille Lise, som er meget dekorativ.
Der eksisterer dværgtyper af både indeterminante og determinante væksttyper, hvor sidstnævnte kun sætter frugt til én høst. På grund af planternes lille størrelse, opnås et mindre udbytte i forhold til de normale planter, til gengæld siges det, at tomaterne er mere smagsfulde i forhold til tomater fra determinante planter.