A Grappoli D'Iverno
Tomaterne er røde og blommeformede. Det er en sort, der er lækker bare at snacke af, bruge i salat, grillspyd eller til semi-dried tomater. Nogle steder står anført, at tomaterne får en mere fyldig smag, når de tørres eller grilles.
Det siges, at man kan plukke stænglerne med tomaterne, når de er knap modne, og hænge dem op et mørkt og køligt sted, hvor de kan holde sig i lang tid - op til 1-2 måneder.
Vækstformen for 'A Grappoli D'Iverno' varierer ifølge forskellige kilder. Nogle beskriver den som kompakt indeterminant, mens andre angiver den som semi-indeterminant eller determinant.
Sorten kan dyrkes både i drivhus og på friland på et beskyttet og lunt voksested.
'A Grappoli D'Iverno' er en højtydende gammel italiensk sort, som siges at kunne dateres tilbage til begyndelsen af 1900-tallet.
Vores erfaringer og smagsoplevelse: Vi har dyrket sorten gennem flere år, også på friland, hvor den har vist indeterminant vækst på +180 cm i højden. Selvom den er indeterminant, har vi gode erfaringer med ikke at knibe den. Tomaterne er faste, sprøde og meget smagfulde med en aromatisk og syrlig profil. Højtydende sort hos os
Kommentarer:
-
Log ind for at dele dine erfaringer eller din mening om A Grappoli D'Iverno
Egenskaber:
Vækstform:
Indeterminant
Bladtype:
Almindelig
Farve:
Rød
Vægt i gram:
ca. 10g - 15g (S)
Form:
Rund
Sæson:
Tidlig
Frøtype:
Frøægte
Oprindelsesland:
Italien
Anvendelse:
Tørring, snack, salat, gemme