Dyrket på friland i 2024 under virkelig dårlige forhold (kulde og masser af regn og vind). Jeg har kun haft 2 planter, som har givet henholdsvis 6 og 10 tomater, så udbyttet har været ringe, men sæsonen 2024 har også været meget speciel. Til gengæld har tomaterne smagt helt fantastisk! Ud af de ca. 90 forskellige sorter, jeg har dyrket i 2024, er Black Prince i hvert fald i top 3. Den har en virkelig lækker, dyb smag og er meget saftig. Den skal HELT klart prøves igen til næste år - forhåbentlig under bedre forhold.
Chyornyi Prins
Meget velsmagende med en skøn mørk chokoladeagtig farve med brun/grønne skuldre. Har en dejlig dyb sødme, saftig og en meget smagsrig syrlig og krydret smag som det ofte gør sig gældende for de mørkere tomat sorter. Tomaten er god i salater, men også gode henkogte.
Tomaterne kan variere lidt i udseende og være både ovale og runde - er dog oftest runde, med en vægt på op til ca. 200 g.
Sorten er rimeligt resistent over for skimmel, og trives fint i drivhus og virkelig godt på friland, et lunt og beskyttet voksested. Giver et stort udbytte tidligt på sæsonen
Det er uvist hvilken historie tomatsorten har - dog synes der at være enighed om at den stammer oprindeligt fra det tidligere Sovejtunionen. Det er en sort, der egner sig godt til køligere himelstrøg, og passer derfor godt til det danske klima.
Sorten er også kendt under andre navne.
2 kommentarer:
-
30/8-2024 20:41
-
12/8-2017 14:44
Hårdfør sort, der klarer sig på blæsende og vådt friland. Lidt intetsigende smag
-
Log ind for at dele dine erfaringer eller din mening om Chyornyi Prins
Egenskaber:
Vækstform:
Indeterminant
Bladtype:
Almindelig
Farve:
Chokolade, maghonie
Vægt i gram:
ca. 200g (L)
Form:
Rund
Sæson:
Mellem
Frøtype:
Frøægte
Oprindelsesland:
USSR
Anvendelse:
Skiver, salat, henkogte