Nyhedsbrev Januar 2023
Herfra Tomatdatabasen.dk, vil Lars og jeg vil ønske dig et GODT NYTÅR!
Tak til dig, som læser med for første gang – og til dig, som er en trofast læser.
Her i den første uge af 2023, hvor vi ser frem til et år, som vi håber bliver ikke mindre end fantastisk, får du årets første nyhedsbrev.
Det er nu snart tre år siden, vi bød velkommen til vores web-shop – som et forsøg.
I den tid der er gået, har vi vi alle, på en eller anden måde først stiftet bekendtskab med Corona, restriktioner og i året der er gået, efterdønningerne efter Corona, stigende inflation, og en økonomi der er under pres ikke mindst grundet stigning i energi og fødevarepriser.
Det har ikke ligefrem været en ønskestart for vores lille web-shop.
Trods de udfordringer, er der sket en masse hos Tomatdatabasen.dk, som hele tiden udvikler sig. Vi har ambitioner og drives af stor nysgerrig, vilje og lyst til at fortsætte med at dele vores viden og erfaringer, og tilbyde produkter af en høj kvalitet, i vores webshop.
Vi er enormt stolte over, at vi nytårsaften kunne løfte hænderne i vejret, skåle og fejre, at vores lille web-shop igen har klaret sig godt, krisen til trods.
Det skylder vi dig, og vores mange andre gode og loyale kunder, en stor TAK.!
Nyheder fra os – og en rabatkode til dig
Som du måske læste på FB/Instagram den anden dag, så har Lars og jeg et ønske om i højere grad at blive så selvforsynende med grønt, bær og frugt, som det er muligt og giver mening.
Vi har altid været optaget af at producere og gøre tingene selv.
Jeg er overbevist om, at kimen til min interesse for at dyrke selv, råvarer og lave mad fra bunden og eksperimentere, blev sået, da jeg var ganske lille og er præget af mine bedsteforældres og forældres livsstil og holdning til mad og fødevarer.
Min morfar, moster & onkel var fiskere, og derfor var der næsten altid fisk på menuen, når jeg besøgte mine bedsteforældre. Min mormor tilberedte al mad fra bunden, og her blev der brugt grøntsager, bær og frugt som de dyrkede i deres kolonihave, hvor de også boede halvdelen af året.
Min farfar var gartner og også han dyrkede frugt, grøntsager og havde masser af bærbuske i hans kolonihave i Hareskovby, hvor han også boede halvdelen af året.
I mit barndomshjem havde vi selvfølgelig også køkkenhave, bærbuske og frugttræer – ligesom mine bedsteforældre havde. Der blev opsamlet regnvand til vanding, og i baghaven var en kompostbunke og en kompostbeholder til grøntaffald, græsafklip, haveaffald der blev både varm- og koldkomposteret.
Som barn tjente jeg lidt lommepenge ved at luge ukrudt i køkkenhaven, og fik lov at have mit eget lille stykke jord, hvor jeg dyrkede radiser, ærter og kartofler. Senere fik jeg lov at lave mit eget drivhus, hvor jeg dyrkede mine egne tomater.
Min mor lærte mig om insekter, jord, kompost, biodiversitet, og jeg tror at mine bedsteforældres og forældres haveinteresse har smittet af. Som barn sankede jeg i naturen, både hyld, bær, mirabeller, hyben, æbler og nødder og gik på pære og blommerov i nabohaver. :0)
Den viden og erfaring jeg har fået gennem min barndom, har jeg igennem de sidste 25 år videreudviklet sammen med Lars. Vi startede, hvor det hele begyndte for mig, i min barndomshave, hvor også fotoene her, stammer fra.
Det var her, vores første rigtige drivhus blev sat op, vi startede med at have bier og dyrkede jorden og hvor børnene har leget under rabarber og frugttræernes skygger.
Lars er mindst ligeså nysgerrig som jeg, og har en meget stor lyst til at gøre tingene selv og fra bunden. Flere af de ting, som mine forældre og bedsteforældre eksperimenterede med, har vi taget op – både syltning, bagning, saft, henkogning, hjemmebryg og meget mere.
Vi laver vores egen eddike med eddikemor, i perioder laver vi ost, pølser og andre røgvarer, samler svampe, laver krydderier – og selvfølgelig en masse ting med tomater og chilier :0). Vi gør det sammen, og vi gør det fordi vi synes det er sjovt og meningsfyldt for os. Tiden har dog ikke altid været til at kunne nå alt det, vi gerne vil.
De seneste år, har vi haft stort ønske om at anlægge en køkkenhave. Nu, hvor vi er ved at afslutte de første store etaper af renoveringen af vores hus, er tiden til det.
Det varer ikke længe, før vi begynder at skabe plads til det i vores have. Vi har taget det første skridt, og udvalgt sorter vi har lyst til at dyrke.
Vi har nøje udvalgt mere end 30 forskellige frøsorter, både krydderurter, rodfrugter, bladgrøntsager, melon og agurk, spiselige blomster og bivenlige planter.
Vi er faktisk gået skridtet videre, og købt lidt flere frø, end vi selv skal bruge – og dem kan du nu købe i vores web-shop.
Måske du har det ligesom os, at i år skal det være – nu skal der flere grøntsager og krydderurter i haven.?
Hvis du har lyst til at slå os følge, og prøve nogle af de nye spændende sorter vi har indkøbt, så får du – som læser af vores nyhedsbrev 10% rabat, som fratrækkes, når du bruger koden ‘Buzz10’. Tilbuddet gælder så længe lager haves.
Er der sorter du savner, som du godt kunne tænke dig, var at finde i web-shoppen, så vil vi rigtig gerne høre fra dig, skriv endelig til os på info@tomatdatabasen.dk – eller direkte til Lars, på lars@tomatdatabasen.dk.
Lars og jeg sender dig vores varmeste tanker, tak for at støtte os – tak fordi du tror på os, bakker os op, bruger Tomatdatabasen.dk, følger os på Facebook og Instagram – tak fordi du gør det muligt for os, at fortsætte med vores web-shop endnu et år.
Af hjertet tak.
Vi glæder os til 2023!
De varmeste nytårshilsener
Lars & Tina, Tomatdatabasen.dk