Drivhuse kan idag fåes i et hav af forskellige udformninger.
Det er vores råd, at udformningen matcher den anvendelse drivhuset skal have og placeringen af det.
Der findes drivhuset til ethvert behov – og også kombinationsdrivhuse, hvor du kan have hyggekrog i den ene del og væksthus i den anden del.
Anskaffelse af drivhus kan være en større investering. Derfor anbefaler vi at besøge nogen med drivhus, og høre om deres erfaringer. Hvad er de allermest glad for ved deres drivhus, og hvad er de blevet klogere på og evt. ville vælge om, hvis det var muligt.
Det er vores anbefaling at købe et større drivhus, end du har brug for, hvis plads og økonomi tillader det.
Vi er endnu ikke stødt på nogen, som har oplevet at deres drivhus var for stort – kun det modsatte.