Indlæg

,

Overvanding og springhaler

Har du en mini-zoo i jorden i dine tomatplanter? Altså ikke sådan en skønhed du ser her, men små hvide dyr, der piler rundt i jorden (se foto her)

Er du lidt for dygtig til at vande dine planter, kan det meget nemt og hurtigt resultere i – uden du lægger mærke til det – alt for gode vækstbetingelser for både svampe, bakterier, sorte fluer og små hvide insekter, kaldet springhaler.
Springhaler er et levn fra fortiden, og man mener at have fundet springhaler der er 300 millioner år gamle.

Springhalerne er små ofte hvide smådyr – insekter, som piler rundt i jorden. De kan også være brune eller blå.

I potteplanter er det ofte den hvide art, man ser. De ernærer sig af svampe, bakterier,g plantemateriale og gnaver overladiske af rødderne –  nedbryder og omdanner organisk materiale.

Ser du springhaler i overfladen af potten – eller bemærker små dyr der hopper, hvis du trykker med en finger i jorden, så kan det meget vel være springhaler og en tydelig indikation på overvanding. De er ikke så skønne at have i planterne, men de er for os mennesker helt ufarlige og bider ikke.

Springhalerne gør faktisk ikke noget særligt væsen af sig, og man skal kigge godt efter for at få øje på dem. De er ganske små, ikke større end et punktum nærmest – altså knap en mm – hvide og bevæger sig lynhurtigt. Som bladlus kan de både lægge æg, og føde levende unger – uden befrugtning. Det betyder med andre ord, at få springhaler på meget kort tid, kan blive til en hel koloni.

Sådan slipper du af med springhaler i dine tomatplanter

Springhaler er steder hvor der er tilstrækkelig høj fugtighed, og tørrer deres omgivelser ud, dør de. Ved at sørge for at jorden er fugtig og ikke våd, kan du slippe af med springhalerne. En anden mulighed er at udskifte jorden helt, og sørge for at enten at vande nedefra og moderat og du kan med fordel også tilsætte jordforbedringsmiddel som perlite og vermiculite bidrager til at holde jordfugtigheden på et passende niveau.

Kilde: Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr, Skadedyrlaboratoriet, 2003