Udskiftning af jord i drivhuset – sådan gøres det lidt lettere





Udskiftning af jorden i drivhuset kan være noget af en slidsom affære! Den første del med at fjerne jorden, er slet ikke så krævende da jorden er tør og let. Det er straks en anden sag at få jord ind igen.Men det behøver slet ikke være så tungt og besværligt, som vi tidligere har gjort det til. Istedet for at skulle skovle jorden to gange – først op i trillebøren og så ud af trillebøren igen, kan man nøjes med blot den ene gang – op.

Her får du vores tip, til hvordan du kommer lidt nemmere igennem. 

Har du en trillebør, så fyld den med den jord, der skal i drivhuset.
Løft trillebørnes ben forsigtigt over drivhusrammen.
Stil dig foran trillebøren, og løft så i støttepinden til håndtagene rammer jorden. En del af jorden vil ryge ud.
Vip børen forover – og tøm børen.

Nu kan du skubbe jorden hen hvor den skal være – og samtidig har du sparet lidt på de tunge akavede løft.

Har du et fif du har lyst til at dele, så brug endelig kommentarfeltet.

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv gerne en kommentar
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar