Brug af bokashi/jordfabrik i drivhuset – hvilken pH værdi har det?
For snart 1½ år siden fik jeg bokashi startsæt i fødseldagsgave. Det har været brugt flittigt lige siden.
Alt der har været velegnet til at komme i bokashi-spandene er kommet i. Når spandende har fermenteret færdigt, er den fermenterede masse løbende blevet gravnet ned i vores højbede, dækket af 40-50 cm. jord.
I takt med at det ene højbed var fyldt, blev det næste taget i brug. I år har vi brugt 6 højbede som jordfabrikker.
De fire højbede skal der vokse tomater i, senere på sæsonen – de to andre har hele tiden været øremærket til brug i vores drivhus, når vi skiftede det øverste lag jord.
Hver eneste år måler vi pH-værdien i jorden i vores drivhus. pH-værdien er vigtig, både for høj og for lav, kan have betydning for tomatplanternes trivsel og udvikling.
Når man laver sin egen jordfabrik og bruger bokashi, er det ikke til at vide, hvordan pH-værdien er, medmindre man måler den. Vi har været meget spændte på at finde ud af, om – og på hvilken måde bokashi har indflydelse på jordens pH-værdi.
Herunder kan du se resultatet af vores måling – som er udført efter producentens anvisning.
Værdien ligger mellem 5.5 og 7 – og er altså helt perfekt!
Hvad gør vi med jorden fra drivhuset – som vi fjerner?
Jorden fra drivhuset genbruges (når den er renset for ukrudt) rundt omkring i haven, hvor der er behov for lidt ekstra jord f.eks. omkring vores store buske, under hækken og til at udbedre huller i græsplænen.
Bruger du jordfabrik, og har du testet pH-værdien, så del gerne dine resultater med os her
Skriv en kommentar
Skriv gerne en kommentarDu er velkommen til at bidrage!